Så er der igen debat om Hærvejsmotorvejen, et projekt, som vi ellers troede var skrinlagt efter, at den nyligt offentliggjorte VVM-rapport godtgjorde, at den ville blive ganske urentabel. Men nej, tilhængerne bliver ved – hvorfor? Fordi projektet slet ikke drejer sig om hverken økonomi eller miljø – knap nok om trafik.
Det drejer sig om ideologi, både for tilhængere og modstandere. Tilhængerne har en vækstideologi, hvor økonomisk og materiel vækst skal bære samfundet og menneskeheden fremad i udvikling. De anskuer verden som et rent materielt fænomen, hvorfor det er de materielle værdier, der skal styrkes.
Heroverfor står så andre, der er knap så rigide i deres opfattelse. De mener, at der er bærende værdier i tilværelsen, der må have en højere prioritet end de rent materielle, de mener, at vi skal leve af penge, men ikke for penge; for dem er den materielle vækst ikke et mål i sig selv.
“Benzinforbruget i Europa er faldet med 88 procent. Markedet for biler er stendødt. Bilproducenter over hele Europa og Asien er brændt inde med enorme lagre af usolgte køretøjer.” Citat: Adam Tooze, britisk-tysk økonomihistoriker. Information, 16. april 2020.
Talemåden “intet er så skidt, at det ikke er godt for noget” har sjældent passet bedre end til disse oplysninger…
Ingen bad om den, men hér er den 14. klimapartnerskabsrapport, nemlig om indenlandsk persontransport. Rapporten piller ved den hellige ko, nemlig den klima- og miljøskadelige bilisme.
Regeringen
sætter kikkerten for det blinde øje, hvis den for persontransporten alene
følger anbefalingerne fra Klimarådet.
Elbiler er
nemlig blevet gjort til nærmest eneste løsning på persontransportens reduktion
af CO2.
Os bag denne
rapport er ikke imod elbiler som sådan. Tværtimod. Elbilerne skal snarest
indtage deres plads i persontransporten. De er bare ikke så grønne, som det lyder
som om, og de kan langt fra løse alle problemer i sektoren.
Klimarådet
opgiver mulighederne for at persontransporten kan leve op til 70%
reduktionskravet. Det synes vi er helt uambitiøst.
Med 10 helt
konkrete forslag peger den 14. klimapartnerskab rapport på, hvad der skal til,
så persontransporten kan
Komme i
mål med de ønskede CO2-reduktioner
Skaffe
os bedre luftkvalitet, mindre støj og større trafiksikkerhed
Mindske
biltrængslen i by og på land
Bevare
mobilitet, men den skal være grøn
Rapporten er forfattet af Ivan Lund Pedersen, Palle Bendsen, Ellen Odgaard, NOAH-trafik, og Kjeld A. Larsen, Poul Kattler, Niels Wellendorf, Rådet for Bæredygtig Trafik. Den kan læses her:
har
efterhånden luret over Samsø i mange år, uden at nogen af os rigtig har taget
det alvorligt. ” Det er alt for stort et projekt, bare for at komme lidt
hurtigere fra Århus til København!” har det lydt igennem årene. – Så fik
vi en regering der gjorde store dyre biler billigere, satte hastighederne op på
vejene og som kunne finde privat finansiering til en motorvejsforbindelse over
Kattegat. Der var pludselig flertal for at lave en forundersøgelser til
60 mill.kr og Sund og
Bælt m.fl. gik i land på Samsø.
På broen over Limfjorden (den gamle Hovedvej 10) er der fire spor. I tunnelen er der seks. Altså ti ialt. Alligevel råbes der på mere plads til biler. Af dette simple regnestykke burde det ellers skræmmende tydeligt fremgå, hvilken katastrofe bilen er som massetransportmiddel. I øvrigt ER der allerede en tredje limfjordsforbindelse: jernbanebroen… men den er “importeret” brugt fra Sjælland i 1930’erne, og med ét spor som tog i begge retninger skal deles om.
Vi lever i et særdeles olie-afhængigt samfund, som er bygget op gennem mange årtier. Afbrænding af fossilt brændsel, der hentes op fra undergrunden, er årsag til en stigende mængde kuldioxid i atmosfæren – og dermed til klimaforandringer, som med stor sikkerhed vil medføre meget omfattende fremtidige samfundsomkostninger. Vi har allerede oplevet tilfælde af ekstremt vejr og ændret årstidsmønster – noget, som stort set alle forskere er enige om er menneskeskabt.
Motiv fra Nørreådalen, hvor der nu laves forundersøgelser i forbindelse med den påtænkte motorvej langs Hærvejen
Det var dejligt at læse i
Midtjyllands Avis at der er stor opmærksomhed omkring den gamle Hærvej, og at
Destination Hærvejen har planer om at gøre den til en endnu større
turistattraktion. Jeg er sikker på, at vi er mange der igennem mange år har
nydt den fantastiske natur på kanten mellem det bakkede Østjylland og det flade
Vestjylland. Desuden er der en fred og ro i området, når man vandrer eller
cykler på Hærvejen, som mange har stort behov for i vore dage. Dette tager mange
med fly til Spanien for at opleve. Men man kan lige så godt tage tog/bus til
det midtjyske – og spare på CO2-udledningen. Især er det ideelt med de mange
herberger, der med passende afstand er etableret til overnattende turister.
Mange af de omkringliggende kommuner
har åbenbart også set fordelen i at støtte turistudviklingen på Hærvejen ved at
ofre 30.000 kr. til Destination Hærvejen. Og måske kommer Silkeborg Kommune
også med i denne pulje af Hærvejs-elskende kommuner.
Men det er dog lidt besynderligt, at flere
af disse kommuner også støtter op om Hærvejskommiteens indsats for at få anlagt
en motorvej i nærheden af selvsamme attraktive Hærvej. Det drejer sig f.eks. om
kommunerne Viborg, Vejle og Ikast-Brande. Man kan jo ikke bevare den attraktive
fred og ro uden støj, hvor der er en motorvej i nærheden. Enhver ved, at der
med en motorvej følger betydelige støjgener i op til 1,5 km afstand. Bevares, det
vides ikke i dag, hvor mon denne eventuelle motorvej kommer til at forløbe. Men
den vil nogle steder uundgåeligt komme tæt på Hærvejen. Det virker som om man i
de kommuner, der støtter begge projekter, ikke har fundet ud af, at den gamle
Hærvej og en Hærvejsmotorvej i sagens natur ikke kan forenes.
Man kan jo vælge at lade naturen få første prioritet og helt undlade at bygge denne overflødige Hærværksmotorvej.
