EU og trafikken
Af Svend Vestergaard Jensen
Udbygningen af den trafikale infrastruktur er noget, EU prioriterer højt. Men det var hverken de nationale parlamenter eller Europa-parlamentet, der efter debatter og afstemninger vedtog et samlet europæisk trafiknet. I det “Transeuropæiske Net”, TEN, som er omtalt i Maastricht-traktaten, og som er nærmere beskrevet i en række dokumenter fra Kommissionen, går en stor del af pengene til nye motorveje. 12.000 kilometer motorvej er planen frem til 2002. Der satses derudover nu på udbygning af motorvejsnettet til Østeuropa for at generobre markederne der.
Øresundsbroen indgår i TEN, som en af de højest prioriterede. For nylig fik dette broprojekt bevilget et stort favorabelt lån fra EU.
Motorvejsplanerne er besluttet et ganske andet sted, nemlig i storkapitalens fora. Ikke mindst i “European Roundtable”, der gennem lobbyarbejde får EU til at vedtage sine projekter.
European Roundtable, som hverken er valgt eller kontrolleret af nogen, udarbejdede i midten af 80’erne en rappot, “Missing Links”, om trafik-infrastrukturen. Rapporten konkluderede, at udbygning af infrastruktren er første forudsætning for det Indre Marked. Gruppen består blandt andre af Fiat, Volvo, Daimler-Benz, Siemens, MAN, Shell, BP og Pirelli. Disse forbindelseskæder skal bygges, så naturen kan tilpasse sig den frie vareudveksling.
Projekterne har det til fælles, at de ødelægger naturen og lokalsamfundene, fremmer biltrafikken, centraliseringen og kapitalkoncentrationen. Og fælles er hele ideen om ekstrem arbejdsdeling og “just-in-time”-trafikken, som er baseret på, at virksomhederne reducerer deres lagre og dermed udgifterne. I stedet befinder disse lagre sig på vejene, i togene og i store havne – betalt af skatteyderne. Det er princippet om privatisering af profitterne og samfundsovertagelse af udgiftene.
Scandinavian Link er en del af “missing links”. Målet med Scan-Link er at lænke Norden fast til det Indre Marked med beton og asfalt.
Som den britiske trafikforsker John Whitelegg har sagt det: “En beslutning om en motorvej fører i hvert fald til én ting: behov for en beslutning om en motorvej til.” Flere veje til endnu flere personbiler og lastbiler. Det er skruen uden ende. Og det betyder mere forurening, mere CO2-udslip, død og lemlæstelse på vejene. 70.000 mennesker mister hvert år livet på Europas veje, millioner lemlæstes.
I stedet for denne udvikling må vi sætte miljøet i højsædet – også på transportområdet.
Holdbar langtidsplanlægning skal blandt andet indeholde:
- godstransport med jernbane og skib
- et fintmasket jernbanene
- bytransport med sporvogne og busser
- indkøbs- og forsyningsmuligheder i nærområdet.
Der skal både nationalt og på EU-plan træffes andre og nye beslutninger. Vi ønsker:
- god og billig kollektiv transport
- åbne og demokratiske beslutninger
- trafikpolitik på sociale og miljømæssige betingelser.