Debat med Steen Møller og

Årsmøde for foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje

 Søndag den 14. april kl. 12.30 på Vadestedet 1, 8680 Ry (½ times gang fra Ry Station)

Program:

Frokost kl. 12.30. Foreningen er vært

13.15-14.30                    Oplæg ved Steen Møller med debat

Steen Møller, som er landmand, økobygger, opfinder, højskolelærer med meget mere, har gennem årene kastet sin positive energi ud i mange store projekter, og vi glæder os til at høre ham og måske blive smittet af hans iderigdom. Han er nytænkende og løsningsorienteret, også på transportområdet, derfor tænker vi det vil være spændende at tale med ham om vores projekter og bestræbelser. Steen har blandt andet været primus motor i etableringen af de bæredygtige bygge-projekter Friland og Grobund på Djursland. ”Der er viden nok. Vi skal genlære det praktiske og handle”, siger Steen Møller. Hans syn på bæredygtighed indebærer væredygtighed, måden vi er i verden på. Verden er en helhed, hvor alt hænger sammen, vi må holde op med at kæmpe mod naturen og prøve at besejre den.

14.30-15.00     Kaffe

15.00-16.00     JMOM-generalforsamling:

Årsberetning

Regnskab og fremtidige udgifter – herunder stillingtagen til fortsat medlemskab af Borgerbevægelsen, kontingentfastsættelse mm.                                                       

Valg til bestyrelsen, herunder kasserer

Valg af revisor

Forslag til aktiviteter det kommende år.                                   

Evt.

(Kl. 16-17 Efter generalforsamlingen er der almindeligt JMOM-møde, praktiske aftaler mm.)

Klimafolkemøde i Middelfart 29. – 31. august 2024

JMOM har de seneste 2 år været med på Klimafolkemødet i Middelfart sidste weekend i august. Sammen med andre motorvejsmodstandere indenfor Borgebevægelsen.dk har vi bestyret en bod, som var åben alle 3 dage. Sidste år havde vi en lille happening med ”Vælt en motorvej”, som bestod af 6 flamingo-klodser som samlet illustrerede en motorvej og som man kunne skyde ned med en bold. Gevinsten var en ”rutebil” lavet i marengs (småkage). Det var meget succesfuldt. Vi lavede også en syngende happening iført vores gule kapper.

Det er planen at vi igen står i en bod fra d. 29. til og med d. 31. august

”Kører vi stadig den gale vej? Hvordan kommer vi på rette spor?”

En væsentlig del af Klimafolkemødet er de mange debatter, der foregår i de forskellige telte. Det har vi i år tænkt at prøve kræfter med. Overskriften bliver ”Kører vi stadig den gale vej? Hvordan kommer vi på rette spor” Ideen er, at vi skal have fat i 3 personer, som vil sige noget om transport set fra vores vinkel og gerne lidt provokerende/humoristisk. Hele forestillingen må kun vare 45 min. Hvornår og hvor vil senere blive lagt ud på arrangementets hjemmeside. Vi vil anbefale dig at tage en tur til Middelfart i de dage og gerne komme til debatten. Har du lyst til at være med i boden et par timer, er du meget velkommen.

Detaljer om folkemødet kan findes på https://klimafolkemoedet.dk , hvor du også vil kunne hente programmet og kort over området og boderne, når det bliver lagt ud.

Ellen Odgaard

Lidt om motorvejsplanlægning og

samarbejdet i Borgerbevægelsen for en demokratisk motorvejsproces

Der har netop været generalforsamling i den landsdækkende forening ”Borgerbevægelsen for en demokratisk motorvejsproces” – https://borgerbevaegelsen.dk/ JMOM er medlem og repræsenteres af Per Delphin og Anne Birgitte Levisen. 

Fra alle medlemsforeninger lyder det, at man oplever en høj grad af manglende borgerinddragelse i planlægningsprocessen, ligesom naturhensyn ignoreres, endda i forbindelse med beskyttede arter.  

For at sikre fremgang i motorvejsanlæg har man valgt at afkoble de ellers lovpligtige strategiske miljøvurderinger, der burde ligge forud for arbejdet med at vedtage en anlægsloven. I stedet bruger Vejdirektoratet VVM-vurderingerne som et arbejdsredskab i forbindelse med anlæggelsen af motorveje, sideløbende med den politiske proces, som til gengæld ikke påvirkes af VVM. 

Den udemokratiske proces understreges af, at virksomheder og erhvervsfolk kan slippe af sted med at stille krav til den offentlige infrastruktur til deres egen fordel, medens borgere, som ser deres livsvilkår blive forringet af vejanlæggene, bliver beskyldt for at modarbejde fremskridt og vækst.  

Det er ikke kun politikerne, som i høj grad ligger under for denne påvirkning, pressen er desværre også glade for at fremføre disse krav fra det private erhvervsliv. Samtidig med, at pressen gerne vil ses som ”vagthund” fungerer det ikke sådan. Umiddelbart synes det vanskeligt at påvirke pressen til en anden adfærd. 

De udførte forundersøgelser i forbindelse med bro- og tunnelanlæg mistænkes i flere tilfælde for at være ufuldstændige, samtidig med at der slækkes på kravene til vandgennemstrømning. Derfor har modstanderne mod Kattegatforbindelsen betalt en uafhængig oceanograf for at undersøge vandgennemstrømningen i bælterne. Gruppen har kontakt til NGO’er i udlandet, som også er bekymret for anlægget. 

En ting politikerne aldrig nævner, er den store forandring af det danske landskab, som vil være resultatet af de mange planlagte motorvejsbyggerier. Der skal bruges utrolige mængder af sand, grus og sten – alene til Hærvejsmotorvejen 7 millioner m3, svarende til 2 x Råbjerg Mile! Altså materialer, som fjernes et sted og flyttes til et andet. 

Borgerbevægelsen mødes cirka en gang i kvartalet, det er oftest virtuelle møder. Formanden Louise Faber er med sin juridiske baggrund og store indsigt en stor drivkraft i foreningen, hvis medlemsforeninger hver især har deres egne sager.  

Vi har et fælles udadrettet projekt, nemlig deltagelse i Klimafolkemødet i Middelfart i august. 

Anne Birgitte Levisen

 Foreningens bestyrelse, mailadresse jmom@jmom.dk, webside JMOM.DK  Ellen Odgaard, Vadestedet 1, 8680 Ry, tlf. 28767262, Thomas Tjørnehøj, Emborgvej 109, 8680 Skanderborg, tlf. 30 82 29 81, Runa Sand (kasserer), Tværgade 4, 8870 Langå, tlf. 23 98 27 39, Anne Birgitte Levisen, Ødsted Skovvej 10, Ødsted, 7100 Vejle, tlf. 22647482, Poul Ganer.

Regeringen blæser på den kollektive trafik, klima og yderområder

Det er et fattigt land, der ikke har råd til at bevare den kollektive trafik; men skærer ned på busdriften og hæver priserne.

Det siger fire organisationer i et fælles debatindlæg i Politiken d. 26.1. 2024. Det drejer sig om Rådet for Bæredygtig Trafik, NOAH-Trafik, Jyder mod Overflødige Motorveje og Vedvarende Energi. Vi skriver:

Statskassen er velpolstret, og der bevilges rask væk milliarder til motorveje med lille trafik og dårlig samfundsøkonomi, som vi netop har set med motorvejsprojektet fra Regstrup til Kalundborg. Samtidig stiger taksterne til den kollektive trafik 21. januar, mens de regionale trafikselskaber har årets planer for reduceret busdrift til høring. Ved at lade regionerne i stikken økonomisk mens omkostningerne stiger, har de regionale trafikselskaber ikke andre muligheder end at prøve at få enderne til at hænge sammen med højere priser og færre busser. Resultaterne er aldeles forudsigelige: mindre offentlig transport, dårligere mobilitet, flere vil købe egen bil og udlede mere CO2, og huspriserne vil falde i de landsbyer, der får forringet deres kollektive trafik.

Det er et fattigt land, der ikke har råd til at bevare den kollektive trafik; men skærer ned på busdriften – oven i købet kombineret med højere billetpriser. I regeringsgrundlaget ’Ansvar for Danmark’ står, at regeringen vil understøtte busdækningen i både byer og yderområder samt skabe bedre muligheder for at bo godt på landet. Desværre har regeringen valgt at lade busserne sejle i deres egen sø ved ikke at give regionerne midler, der følger de stigende omkostninger. Regeringen har fulgt op på regeringsgrundlaget ved at nedsætte et ekspertudvalg, der skal se på en ny struktur for kollektiv trafik; men udvalget kommer først med sine anbefalinger ved udgangen af 2024, længe efter nedskæringer og prisstigninger er gennemført. Man overser helt bevidst transportbehovet hos de ca. 38 procent af de danske husstande, som ikke har bil, samt alle, der af miljø-og klimahensyn gerne benytter kollektiv transport, hvor der er en god service til en rimelig pris.

Hvis regeringen virkelig havde ønsket at følge sit ansvar for Danmark, for klima og for yderområder, kunne den have brugt lidt af statskassens rigelige midler til at holde busserne kørende og taksterne i ro, indtil de gode eksperter kommer med deres forslag, og politikerne får gennemført en ny og måske bedre struktur. Det er et valg. Man kan blot se til den anden side af Øresund, til Skåne, hvor den kollektive trafik er i politisk fokus med det resultat, at den er bedre og bruges langt mere end i Danmark.

Hvorfor handler regeringen, som om Danmark er et fattigt land, der ikke kan vedligeholde busdriften og holde hånden under de mange danskere, der er afhængige af kollektiv transport, mens nye strukturer planlægges?

Poul Kattler, Rådet for Bæredygtig Trafik

Høringssvar om Egholm til Transportministeriet

Høringssvar til forslag til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse fra foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje (JMOM)

Drop planerne om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse!

Det er yderst bekla­ge­ligt, at projektet vedrørende en 3. limfjordsforbindelse er nået så langt i planlæg­nings­­s­pro­cessen som til forslag til an­lægslov. Helt grundlæggende anser JMOM det for en særdeles dårlig ide at anlægge denne motorvej, da den vil have en lang række ne­gative konsekvenser, som tilsammen bur­de være ri­gelig grund til at afvise pro­jek­tet. Hvis motorvejen ikke anlægges, undgås de mange negative konsekvenser. Ydermere spares samfundet for en anslået anlægs­udgift på ca. 7,8 milliarder kr. JMOM opfordrer Folketinget til at afvise det fremsatte forslag til an­lægslov.

Transportudviklingen

Der er generelt mange usikkerheder omkring udvikling efter etablering af nye motorveje. Men ét er tem­melig sikkert: nye og bredere veje skaber mere biltrafik på landsplan. Bestanden af personbiler i DK var pr. 1. januar 2023 2.800.000 og i 2018 2.530.000 – altså en stigning over 5 år på 270.000. Den store trængsel ligger om morgenen og om eftermiddagen (2 x 2 timer) og udgøres for en væsentlig del af personbiler, som transporterer i gennemsnit 1,05 person. Denne udvikling er ikke ønskværdig. Denne transportform har medført, at den kollektive transport er stærkt nedadgående især udenfor byerne, hvor den i mange områder faktisk ikke eksisterer. Dette er til stor gene for handicappede, gamle og unge under 18 år. De må ofte flytte til byen. Dette er tillige en hindring for at skabe balance mellem by og land.

Det er på høje tid, at politikerne ændrer på den kurs for transportudvikling, der har været gældende de sidste ca. 50 år med etablering af flere og flere motorveje. Grænsen er nået! Og dermed skal motorvejen vest om Ålborg skrottes. Der er brug for nytænkning. Danmark er et af de lande i EU med flest km motorvej i forhold til befolkningstallet. Danmark er et lille land, og her skal også være plads til større naturområder.

Vi mener: Det skal være dyrt og besværligt at transportere sig alene.

Det skal være billigt og nemt at transportere sig sammen med flere.

Hvis personbilerne på vejene bliver reduceret, vil der være plads til erhvervskørsel på de eksisterende veje. Danmark har allerede et meget veludbygget vejnet.

Klima                                                                                                                               

Vi befinder os i en alvorlig klimakrise, og det er et erklæret samfundsmål at nedsætte den hjemlige CO2-udledning markant. Ikke desto mindre indgik politikerne i juni 2021 et infrastrukturforlig, der bl.a. in­de­bærer anlæg af adskillige nye motorveje med dertil hørende udledning af betydelige mængder CO2. En 3. Limfjordsforbindelse er en af disse motorveje. Det skammelige infrastrukturforlig omfatter vejanlæg til 63,8 milliarder kroner og indebærer udledning af skønsmæssigt 2.294.000 tons CO2e i anlægsfasen og ved vedligehold. Anlæg af en 3. limfjords­forbindelse vil ifølge baggrundsdokumentet ”Klima­mæs­sige konse­kvenser” nationalt udlede 298.430 tons CO2e. Hertil kommer udledning, der sker i udlandet (181.950 tons).

Po­li­ti­­ker­ne bag forliget anser åbenbart anlæg af en stribe kli­maska­delige motorveje for så uomgængeligt vig­tige for landet, at det retfærdiggør en betydelig forøgelse af CO2-udledningerne, stik imod bestræ­belserne på at nedbringe disse. I lyset af klimakrisen vil det være dybt uansvarligt at anlægge en række nye motor­veje i Danmark. Den rette klimahandling vil være at droppe projekterne, herunder også en 3. lim­fjords­forbindelse!

Motorveje og vækst

De mange ønsker om flere nye motorveje herhjemme er i sidste instans næret af forventninger om øko­no­misk vækst. Det er en sejlivet myte, at en ny motorvej altid fører til økonomisk vækst og flere ar­bejds­plad­ser overalt i et stort område. Det er blevet påvist af trafikforskeren Per Homann Jespersen, at motor­ve­je flyt­­ter rundt på væk­sten. Nogle ste­­der omkring en ny vej kommer der vækst og nye ar­bejds­pladser, andre steder kommer der nega­tiv vækst og sker tab af arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske analyser

En del af beslutningsgrundlaget for anlæg af nye motorveje er de samfundsøkonomiske analyser. En svaghed ved analyserne er, at ikke-mar­kedsprissatte ef­fek­ter af trafik­in­ve­ste­ringerne er meget usikre, og der er en række effekter, som slet ik­­ke opgøres og med­tages i analyserne. Kort for­talt beregnes og pris­sættes nytteef­fek­terne af et vejprojekt ved hjælp af Teresa-modellen, og effekterne omsættes til mone­tæ­re værdier (beløb i kr.) ud fra, hvad et antal adspurgte personer giver udtryk for, de er villige til at betale for en given effekt, eksempelvis kortere rejsetid. Sådanne fiktive beløb (”luftpenge”) sam­menholdes med prisen for en ny motorvej, som er et beløb, der er knyttet til den ”virkelige” økonomi. Forsøg på at pris­sæt­te effekter, der hidtil ikke er indgået i analyserne, som f. eks. naturværdier, vil næppe falde heldigt ud, men blot munde ud i yderligere et sæt fiktive beløb. Sam­men­stillingen af fiktive beløb med beløb, der er knyttet til den reelle øko­no­mi, gør, at a­na­ly­ser­ne må anses for uegnede til beregning af et infra­struk­turprojekts ren­tabilitet. Især tids­besparelser er en af­gørende begrundelse for bygning af nye motorveje. En kø­re­tids­be­spa­relse beregnes som forskellen mellem nutidig transporttid og estimeret transporttid på en plan­lagt vej med højst tilladte hastighed og uden forhindringer. Det må anses for meget problematisk, at også ”tabt” tid ved kørsel i fri­tiden bliver pris­sat og indgår i de gængse sam­funds­øko­nomiske analyser. En stor del af per­son­transportarbejdet foregår netop i fritiden.

Det er derfor yderst kritisabelt, at sådanne uegnede ana­ly­ser indgår som en del af beslutningsgrundlaget for in casu forslaget til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse. JMOM anser, at de samfunds­ø­ko­no­mi­ske beregninger er af en så mangelfuld karakter, at de ikke kan indgå som en del af beslutnings­grund­laget for forslaget til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse.

Støjberegninger

Støjniveauer fra trafikken på den planlagte motorvej er på traditionel vis angivet som gennemsnit over døg­net og året. Det er særdeles uhel­digt, at mak­simale støj­ni­veauer, der tidvis forekommer, og som er særligt generende for beboere ved vejen, ik­ke an­­gives. Ingen ved, hvad støjniveauet vil være en al­min­de­lig hver­dag – eller i myld­retiden – eller ved den mest fremherskende vindretning – for det er ikke blevet beregnet. Det ligger til gengæld fast, at det oplevede støjniveau en stor del af tiden vil være højere end det beregnede gennem­snit. Med stigende trafik i årene fremover vil støjen øges, også med flere elkøretøjer på vejen, men det er ikke blevet beregnet, hvad støj­ni­veau­erne vil være efter et givet antal år. Det er beboerne langs motorvejen, som overraskes af og må leve med højere støjniveauer end de angivne gennem­snits­vær­dier.  Sundhedsfaglig forskning har vist, at vejstøj i værste fald bl.a. kan be­virke stress, søvn­for­styrrelser, hjerte­kar­syg­dom­me, for­højet blodtryk, diabetes, forskellige former for kræft, demens samt nedsat indlæ­rings­ev­ne hos børn. Der er samtidig betydelige sam­funds­ø­ko­no­mi­ske omkost­ninger forbun­det med de hel­breds­­mæssige effekter af trafikstøj. Det er helt uacceptabelt at fremlægge et forslag til anlægslov for en tredje lim­fjords­forbindelse på baggrund af et så mangelfuldt plan­læg­ningsgrundlag.

Støjpåvirkning af beboelsesområder        

Ved anlæg af ca. 20 km ny motorvej i Egholmlinjen vil et større areal om­kring vejen påvirkes af støj, og adskillige fastboende i relativ nærhed af motorvejen vil blive udsat for vej­støj med forringet livskvalitet til følge. Egholmlinjen løber gennem åbent land langs den vestlige del af Aalborg, hvor der i dag er begrænset vej­støj, og passerer undervejs i va­ri­e­rende afstande flere boligområder. Der må forventes en væsentlig forøgelse af støjpåvirkningen i området langs den 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen sammenlignet med situationen uden en mo­tor­vej.  Der vil i forbindelse med projektet blive opsat i alt 5 km støjskærme. Hvad med de øvrige 15 km? Spørgsmålet er, om ikke vej­stø­jen trods dæmpning stadig vil være til gene for et stør­re antal beboere, jf. ovenstående bemærkninger vedr. beregning af vejstøj. Det ligger jo ligesom i kortene, at et antal helårsbeboelser vil være særligt støjramte efter etablering af anlægsprojektet, når Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvor der kan ydes tilskud til facadeisolering af sådanne beboelser. Hvis forslag til anlægslov for en 3. Limfjords­forbindelse vedtages, har politikerne valgt at acceptere, at mange beboere udsættes for generende og skadelig vejstøj.

Rekreative værdier

Motorvejen passerer gennem eller tæt forbi en række natur- og rekreative områder. For de mennesker, der med forskelligt formål opholder sig her, vil den visuelle oplevelse af land­skabet forringes markant. Ek­sempelvis vil en landskabsbro over Østerådalen i bedste fald tillade, at dyr kan passere under den, men bro­en er og bliver et skæmmende fremmedelement i landskabet.  

Motorvejen vil udsætte de mennesker, der opholder sig i naturområderne og de rekreative områder, med generende støj. Dette gælder bl.a. Egholm. Mange af de ople­velsesmæssige værdier, der er forbundet med at sejle til en forholdsvis uforstyrret ø som Egholm, går tabt ved anlæg af motorvejen. Øen vil fremover ikke have den samme vær­di for turismen. 

Selv om diverse dyrearter stadig måtte forekomme i et område omkring motorvejen, vil oplevelsen af arterne i deres miljø være drastisk forringet i det nu støjprægede og visuelt skæmmede område.

Ophold i naturen er godt for den mentale sund­hed, men med anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen forringes mu­lig­he­derne for gode op­levelser markant.

Det er i høj grad kritisabelt at foreslå anlæg af en motorvej, der markant forringer oplevelsen af land­ska­ber, naturområder og relativ stilhed for mange mennesker, hvis livskvalitet herved forringes. Desværre tillægges muligheden for gode oplevelser i naturen generelt ingen vægt i be­­­slutningsprocessen vedr. anlæg af nye motorveje.

Dyre- og planteliv 

Ved anlæg af en ny motorvej i Egholmlinjen inddrages naturarealer, og herved forringes voksesteder for plantearter samt levesteder for for­skellige dyrearter. Strækninger af vandløb skal forlægges i forbindelse med anlæg af motorvejen.

I Danmark er der ikke meget natur tilbage efter mange år­s omfattende indgreb af forskellig art. Den re­ste­ren­de, pressede na­tur har mindst af alt brug for et massivt indgreb som an­læg af en ny motorvej!

Motorvejen vil virke som en barriere for visse dyrearters spredning. Ved diverse afværgeforanstaltninger såsom faunapassager og paddehegn m.m. søges skadevirkningerne begrænset. Fau­na­pas­sa­ger m.v. giver næppe dyrene samme muligheder for at sprede sig i landskabet, som de havde før etablering af mo­torvejen. Land­skaber uden motorvej og uden afværgeforanstaltninger er så langt at foretrække frem for land­skaber med motorvej og med afværgeforanstaltninger!

Det planlægges at udlægge områder med erstatningsnatur ved motorvejen, men visse naturtyper såsom rigkær og strandenge kan kun vanskeligt erstattes.

Strandtudsen er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, er fredet og er på den danske rødliste opført som truet. Trafikdrab af arten i lavtliggende om­rå­der er anført som en mulig trussel, og det formodes, at trafik­støj i aften- og nattetimerne kan føre til, at hunpadder kan have vanskeligt ved at høre og lokalisere han­nerne, hvilket kan nedsætte artens ynglesucces. Desuden anføres det, at strandtudser ikke er særlig villige til at acceptere erstatningsvandhuller.

Det angives i den opdaterede miljøkonsekvensvurdering, at fugle, herunder beskyttede arter, på en række angivne lokaliteter vil fortrænges som følge af arealinddragelse ved anlæg af motorvejen og forstyrrelser ved anlægsaktiviteterne.

Det skal anføres, at flagermus kan blive dræbt i trafikken, når de flyver på tværs af en motorvej. Her er kø­re­tø­jer­nes fart så høj, at flagermus generelt ikke kan nå at undvige. Flagermusene dræ­bes en­ten ved at blive ramt af køretøjerne eller ved, at de suges ind af den vind, som omgiver køre­tø­jer­ne. Sand­synligvis kan flagermus fanges i den stærke vind, som omgiver lastbiler, i op til en meter over lastbi­ler­ne. En motorvej ført over en ådal vil være hævet over terræn, og flagermus vil kunne blive dræbt i den på­gæl­den­de høj­de.

Generelt erstattes et naturareal, der er permanent inddraget til motorvej, med et dobbelt så stort areal. At naturarealet her­hjemme forøges er absolut ønskværdigt, men det er klart at foretrække, at dette mål realiseres, uden at det forudsætter anlæg af en ny motorvej!

Fravigelse fra habitatdirektivets artikel 12, litra d

I baggrundsdokumentet ”Fravigelse for bilag IV-arten odder – vurdering jf. habitatdirektivets artikel 12, litra d” argumenteres for, at forbuddet mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for odderen kan fraviges, idet der ikke findes noget alternativ til det planlagte forløb af motorvejen i Egholmlinjen, og at anlæg af motorvejen tjener bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Der er flere år efter VVM-undersøgelsen fra 2011 blevet præsenteret et alternativ til en 3. Lim­fjordsforbindelse i Egholmlinjen i form af et ekstra tunnelrør, og der er næppe generel enighed blandt tra­fik­eksperter om, at der ikke findes et brugbart al­ternativ til en motorvej i Egholmlinjen. Mht. bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfunds­in­teresser, hvortil hører fremkommelighed for erhverv og private, kunne alternativet til en motorvej i Egholmlinjen også tænkes at varetage disse interesser.

Privatøkonomiske konsekvenser

De færreste har lyst til at bo tæt på en motorvej. Derfor vil beboere nær en planlagt motorvej, hvis ejendom ikke bliver eksproprieret, have meget svært ved at sælge deres ejendom. De vil være stavns­bund­ne og må dag ind og dag ud leve med den enerverende vedvarende støj fra motorvejstrafikken.

Ejendomme, der er beliggende inden for et område omkring motorvejen, vil falde i værdi. 

Hvis forslaget til lov om anlæg af en ny motorvej vedtages, har politikerne hermed valgt at acceptere, at lokale beboere påføres disse ulemper.

TRÆK I NØDBREMSEN!

En fed nyhed fra 13. november 2023: Klimaaktivister har her til morgen blokeret frakørsel 21 Avedøre på E20-motorvejen i protest mod udvidelsen af det danske motorvejsnet.

Demonstrationen har påvirket trafikken omkring frakørslen, men politiet er nu ved at fjerne demonstranterne.

– Vi, som klimakampagne, eskalerer vores metoder, fordi regeringen lige nu med åbne øjne er ved at eskalere det klimakollaps, vi står i, blandt andet ved at bygge de her 15 nye motorveje, som en del af Aftale om Infrastrukturplan 2035.

Det siger Laura Krarup Frandsen, der er deltager i Nødbremsen, som står bag demonstrationen, til TV 2.

Hun oplyser, at der kommer til at være flere demonstrationer i de kommende uger.

P4 Trafik oplyser, at motorvejsfrakørslen er farbar igen.

Og vi i JMOM er begejstrede over de modige mennesker i Nødbremsen.

Kom med til Klimafolkemødet 31. august til 2. september i Middelfart

JMOM deltager naturligvis i årets klimafolkemøde. Du kan finde os i BORGERBEVÆGELSEN.DK FOR EN DEMOKRATISK MOTORVEJSPROCES , bod nr. 55 på Havnegade, Middelfart.

Klimafolkemødet afholdes på:

KulturØpladsen
Havnegade 6
5500 Middelfart (med udsigt til Lillebælt)

Årets program for Klimafolkemødet er klar. Læs mere og lad dig inspirere af, hvordan vi kan skabe klimahandling sammen. 

Forside (klimafolkemoedet.dk)

#klimafolkemødet #klimahandlingsammen #klimahandling

Vi skal VILLE den kollektive trafik

Kristian Wesenberg Andersen skriver i sin leder i Viborg Stifts Folkeblad den 31. juli, at den offentlige transport er på vej ind i en dødsspiral. Det har den desværre været meget længe, for som flere organisationer, Rådet for Bæredygtig Trafik, NOAH Trafik, Klimabevægelsen, Cyklistforbundet og Jyder Mod Overflødige Motorveje, påpegede over for Folketingets Transportudvalg allerede i juni 2021, har det været vejenes og dermed bilernes tur siden 1936. Det kollektive trafiksystem er blevet udsultet gennem årtier, mens statsvejnettet løbende er blevet vedligeholdt og moderniseret. Hvis banesystemet var blevet behandlet med samme omhu som vejsystemet, var der ikke nedlagt så mange banestrækninger. Man havde i stedet anlagt flere dobbeltspor, elektrificeret det meste af nettet og sørget for togservice med moderne elektrisk materiel og hyppig drift. De penge, der er bevilget til banenettet gennem årene, er primært gået til genopretning og vedligeholdelse.

Politisk har man givet privatbilismen højeste prioritet med en konstant udbygning af vejnettet og mere end en halvering af den gennemsnitlige registreringsafgift pr. personbil i årene fra 2006 til 2017. Dansk Industri har påvist, at prisen for transport med bus og tog eller metro er steget med henholdsvis 18 og 22% siden 2010. I samme periode er køb af personbiler blevet 7% billigere, og udgifter til brændstoffer m.m. har fulgt den generelle prisudvikling, blandt andet fordi afgifterne på kørselsbrændstoffer ikke er blevet sat op. Hvordan skulle den kollektive trafik kunne konkurrere med privatbilismen under de betingelser?

Kristian Wesenberg Andersen spørger, hvordan vi får flere til at bruge busser og tog, når det bliver både dyrere og dårligere? Det gør vi frem for alt ved at VILLE den kollektive trafik, ved at give den et kvalitetsløft og betale hvad, det koster.

Men der skal også være politisk mod til at begrænse privatbilismen ved for eksempel at indføre en kørselsafgift, der beskatter bilister efter, hvor og hvornår de bruger deres bil.

Kristian Wesenberg opfordrer til, at der tænkes kreativt, så det bliver attraktivt at lade bilen stå. Det har Odense Byråd gjort. Det har i juni haft modet til at vedtage en trafikplan, der prioriterer gang, cykling og kollektiv trafik over biler i trafikafviklingen. Planen sænker farten i hele byen, gør det nemmere for bløde trafikanter og besværligere for bilisterne. Inden for kommunegrænsen skal farten sænkes med 20 kilometer i timen. Busserne får på udvalgte steder deres egen bane, hvor de må køre 50 kilometer i timen, mens bilerne kun må køre 30.

Staten har støttepuljer, der giver energi til udviklingen af den kollektive trafik i hele landet. De er blevet brugt til at medfinansiere lovende projekter med elektrificering af bustrafikken i Nordjylland, på Bornholm og i Region Hovedstaden og busfremkommelighed i tolv kommuner over hele landet.

Nu mangler vi bare støtte til sænkning af billetpriserne.

Midttrafik har gjort den erfaring, at det betaler sig at gøre en særlig indsats med ekstra kørsel eller særlige billetter til store arrangementer som Grøn Koncert og Smukfest i Skanderborg.

Lige nu står trafikselskabet for et pilotforsøg i Aarhus. Flere skal tage bussen til byens arrangementer som koncerter, forlystelser og udvalgte fodboldkampe. Derfor er der indsat ekstra busser, og allerede nu viser tallene, at de besøgende har brugt busserne flittigt.

Trafikanter skal vænnes til, at det kan være en fordel at benytte den kollektive trafik, selv om de kommer til at bruge nogle ekstra minutter. De kan varme sig ved tanken om, at de gør noget godt for klimaet og er med til at sikre, at færre lider under trafikstøj.

Karin Bang

Hvor krydser motorvejen Klode Mølle – Løvel Hærvejen?

På Vejdirektoratets hjemmeside findes et interaktivt kort over forløbet af en motorvej fra Klode Mølle til Løvel: Motorvej Klode Mølle-Viborg-Løvel | Vejdirektoratet. Kortet viser undersøgelseskorridorer af en vis bredde, inden for hvilke motorvejen skal placeres. Ved at sammenholde forløbet af motorvejen med forløbet af Hærvejens vandre- og cykelrute kan man se, hvor motorvejen krydser Hærvejen eller kommer meget tæt på:

Pihl Lorentzens lottokupon

Det er interessant at læse alle Kristian Pihl Lorentzens (PL)superlativer om anlæggelse af Hærvejsmotorvejen og alle de ulykker, det vil medføre, hvis den ikke etableres. (Viborg Stift Folkeblad 22.7.2023)

Det er så let at beslutte investering til milliarder af skattekroner uden personlig risiko, men at beslutningen træffes ud fra luftkasteller og før en analyse foreligger, gør den utroværdig. Det er desværre, hvad man hører fra PL og det politiske niveau. At der er et flertal i Folketinget for en motorvej, gør ikke beslutningen mere rigtigt af den grund – tværtimod. Det er desuden sandsynligt, at nogle politikere har ændret holdning, efter at Infrastrukturforliget blev indgået i 2021.

Det lyder hult, når man kræver uden at have konkrete målsætninger, udviklings- og handlingsplaner, bevis om værditilvækst, skatteindtægter til bedre velfærd og klimaforhold og infrastruktur i kommunen.

Derfor bør PL skabe et forpligtigende samarbejde med erhvervslivet og kommunen om værditilvækst, finde ud af, hvad de vil bidrage med, f.eks. udvidelsesplaner, hvor mange nye arbejdspladser de skaber, skatteindtægter, og afkast(forrentning) til velfærd og grøn omstilling, og hvor mange hundrede millioner kroner kommunen afsætter til infrastruktur og bedre forhold for borgerne. Mål, formål, fordel, ulemper, økonomi og miljøforhold er minimumskrav, som enhver liberalist og professionel erhvervsmand skal have svar på, inden beslutninger træffes.

Kristian Pihl Lorentzen nævner motorvejsmodstandernes komplet uforsonlige angreb i debatten og manipulerende fordrejning af fakta! Men hvad er fakta? PL tordner frem med argumenter, som er baseret på gætterier og luftkasteller – uden saglig baggrund. Når man står over for en person(kreds) som enøjet kun retter blikket i en bestemt retning og uforsonligt ikke seriøst vil være i dialog om alternative muligheder, så skærper man pennen.

Der er ingen tvivl om, at en undersøgelse af en 0+løsning ikke får den samme grundige, seriøse behandling og opmærksomhed i debatten som en motorvej. Og hvis jeg kender det politiske niveau ret, bliver en undersøgelse gradbøjet til fordel for motorvejen, selvom 0+løsnngen vil være mest økonomisk og mest miljøvenlig. 

Det er muligt, at Silkeborg har fremgang med sin motorvej, men med Viborgs beliggenhed, demografi og erhvervssammensætning kan det ikke kopieres 1:1. Der er andre forhold i Silkeborg, som gør byen interessant, bl.a. det faktum at Silkeborg ligger tættere på havnebyen Aarhus

Så en undersøgelse skal målrettes Viborgs forhold og ikke baseres på fremskrivninger af data fra Danmarks Statistik eller andre byers forhold. I øvrigt skal der tages hensyn til et pendlermønster, som hovedsageligt går sydøst (Århus) vest (Skive) og øst (Randers) – stor gavn af en motorvej nord-syd er tvivlsom for pendlere på disse strækninger.

Ole Capion