Noah: Gør op med de skæve beregningsmetoder i transporten

Det hører med til beskrivelse af de gængse samfundsøkonomiske beregninger, at naturødelæggelser er gratis og at støj- og klimabelastning er næsten gratis.

Hvis man skal have et bedre miljø, bevare mere natur og håndtere klimabelastningen så skal man helt droppe de nu brugte samfundsøkonomiske beregningsmetoder. 

Beregningerne er skruet sammen sådan, at energi- og arealforbrug stimuleres, støjbelastningen forøges og skævheden mellem forskellige trafikantgruppers mobilitet og trafiksikkerhed forstærkes.

Læs videre “Noah: Gør op med de skæve beregningsmetoder i transporten”

Hærvejen contra Hærvejsmotorvejen

Motiv fra Nørreådalen, hvor der nu laves forundersøgelser i forbindelse med den påtænkte motorvej langs Hærvejen

Det var dejligt at læse i Midtjyllands Avis at der er stor opmærksomhed omkring den gamle Hærvej, og at Destination Hærvejen har planer om at gøre den til en endnu større turistattraktion. Jeg er sikker på, at vi er mange der igennem mange år har nydt den fantastiske natur på kanten mellem det bakkede Østjylland og det flade Vestjylland. Desuden er der en fred og ro i området, når man vandrer eller cykler på Hærvejen, som mange har stort behov for i vore dage. Dette tager mange med fly til Spanien for at opleve. Men man kan lige så godt tage tog/bus til det midtjyske – og spare på CO2-udledningen. Især er det ideelt med de mange herberger, der med passende afstand er etableret til overnattende turister.

Mange af de omkringliggende kommuner har åbenbart også set fordelen i at støtte turistudviklingen på Hærvejen ved at ofre 30.000 kr. til Destination Hærvejen. Og måske kommer Silkeborg Kommune også med i denne pulje af Hærvejs-elskende kommuner.

Men det er dog lidt besynderligt, at flere af disse kommuner også støtter op om Hærvejskommiteens indsats for at få anlagt en motorvej i nærheden af selvsamme attraktive Hærvej. Det drejer sig f.eks. om kommunerne Viborg, Vejle og Ikast-Brande. Man kan jo ikke bevare den attraktive fred og ro uden støj, hvor der er en motorvej i nærheden. Enhver ved, at der med en motorvej følger betydelige støjgener i op til 1,5 km afstand. Bevares, det vides ikke i dag, hvor mon denne eventuelle motorvej kommer til at forløbe. Men den vil nogle steder uundgåeligt komme tæt på Hærvejen. Det virker som om man i de kommuner, der støtter begge projekter, ikke har fundet ud af, at den gamle Hærvej og en Hærvejsmotorvej i sagens natur ikke kan forenes.

Man kan jo vælge at lade naturen få første prioritet og helt undlade at bygge denne overflødige Hærværksmotorvej.

Ellen Odgaard, Jyder Mod Overflødige Motorveje

Brev til transportministeren

Kære transportminister Benny Engelbrecht

Først vil vi – foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje – gerne gratulere med hvervet som transportminister. Det er et hverv vi anser som overordentlig vigtig for vores samfund her og nu og for fremtiden.

Set fra vores vinkel synes vi, at den udvikling transportområdet har taget over de senere årtier er meget bekymrende med kolossal meget trafik på asfaltveje for at transportere flere og flere personer og varer over større og større afstande. Det er især persontransporten vi har øje på.

Læs videre “Brev til transportministeren”