HÆRVEJSMOTORVEJEN
Så er der igen debat om Hærvejsmotorvejen, et projekt, som vi ellers troede var skrinlagt efter, at den nyligt offentliggjorte VVM-rapport godtgjorde, at den ville blive ganske urentabel. Men nej, tilhængerne bliver ved – hvorfor? Fordi projektet slet ikke drejer sig om hverken økonomi eller miljø – knap nok om trafik.
Det drejer sig om ideologi, både for tilhængere og modstandere. Tilhængerne har en vækstideologi, hvor økonomisk og materiel vækst skal bære samfundet og menneskeheden fremad i udvikling. De anskuer verden som et rent materielt fænomen, hvorfor det er de materielle værdier, der skal styrkes.
Heroverfor står så andre, der er knap så rigide i deres opfattelse. De mener, at der er bærende værdier i tilværelsen, der må have en højere prioritet end de rent materielle, de mener, at vi skal leve af penge, men ikke for penge; for dem er den materielle vækst ikke et mål i sig selv.
For begge parter er Hærvejsmotorvejen så blevet et symbol. Bliver den bygget, har vækstideologerne vundet, og så er det i øvrigt ligegyldigt om der er brug for vejen, det vigtigste er den ideologiske sejr. Bliver den ikke bygget, har de andre vundet, og så er det ligeså ligegyldigt om der faktisk er brug for vejen, her er den ideologiske sejr også den vigtigste.
Debatten kunne således gøres meget kortere, hvis tilhængerne bare sagde: Behov eller ej, vi vil bare have den motorvej (fordi den styrker vores ideologi). Og modstandene kunne sige: Behov eller ej, vi vil bare ikke have den (fordi den modarbejder vores ideologi).
Hærvejsmotorvejen er således ikke bare en motorvej for biler, men nok så meget en motorvej for ideologier.
Henning B. Carlsen
