Et udkørt klima som resultat af syge samfundsmæssige prioriteringer

Jake Inlove har skrevet et læserbrev, hvor han på en tankevækkende måde sammenstiller motorvejsvandviddet med andre samfundsmæssige tendenser. Du kan læse teksten ved at trykke på linket nederst.

Udkørte kvinder ofres på machomotorens alter – om den syge prioritering, der ødelægger sundhedssystemet

Jake Inlove, Birkehaven 7a, 7442 Engesvang

Læs videre “Et udkørt klima som resultat af syge samfundsmæssige prioriteringer”

Vor tids afgud bygger kirker af asfalt

Læserbrev bragt i Viborg Stifts Folkeblad og Ikast Avis

Af Jake Inlove, Birkehaven 7a, Engsvang

Vi har tre vejsystemer i Danmark. Vi har landeveje, hovedveje og motorveje.

Landeveje fører ud til alle de forskellige steder i landet. De er anlagt, så vi kan komme rundt i landet. Vil du et sted hen, uanset hvor ukendt og langt ude, så kan du tage landevejen. Landevejen er også en vej til alle.

Du kan gå på den som en landevejsridder, cykle, tage løbeskoene eller løbehjulet, traktoren eller scooteren og sågar ride på hest. Landevejene er små, men har plads til alle. De er ikke veje forbeholdt bilen – selvom diverse bilister ofte føler fortrinsret.

Ud over landeveje, har vi også hovedveje i Danmark. De peger ikke mod landet, men mod hovederne. De forbinder hovedpunkter i Danmark. De store hoveder, bykongerne og borgmestrene, havde brug for særlige veje til at køre lige netop deres vej.

Hovedvejene fører os ikke ud i landet, men fra den ene større by til den anden. Hovedvejene giver fortrinsret til biler – at færdes på gåben eller cykel er ikke trygt, så man må bygge cykelstier ved siden af dem. Traktorerne og scooterne kan stadig bruge dem, men ikke uden at møde rasende bilister.

Hvor landeveje og hovedveje rent sprogligt peger mod punkter i landet, så peger motorveje mod motoren. Motorvejen fører ingen nye steder hen, men har den ekskluderende kvalitet, at den er forbeholdt bilmotorerne.

Læs videre “Vor tids afgud bygger kirker af asfalt”

Tiden er ikke til flere motorveje

Det er, som om tiden har stået stille i hovedet på visse politikere, som om de i stor udstrækning mener, at vi bare kan leve og gøre som hidtil og forlade os på, at ny teknologi kan klare problemerne med den fortsatte forøgelse af de menneskeskabte klimaforandringer.

Mandag den 26. oktober, en uge før klimatopmødet COP 26 i Glasgow, gjorde danske forskere noget radikalt: de blev klimaaktivister. I afmagt og frustration blokerede de gaden foran Klimaministeriet i protest mod politikernes manglende klimahandling. En af forskerne sagde ifølge Information: ”Vi har skrevet videnskabelige artikler over årtier, men CO2-udledningerne stiger, og det er tid til offentlig handling.”

Læs videre “Tiden er ikke til flere motorveje”

Beskyt klima, natur og folkesundhed

Landsdækkende demonstration 25. september kl. 13-16 i København:

Det nyligt indgåede infrastrukturforlig presser klima og natur hårdt.

Beslutninger træffes uden at der er en overordnet plan for transportudviklingen, og uden hensyntagen til klima, sundhed og biodiversitet.  De folkevalgtes gamle vaner og tankemønstre ændres ikke hurtigt nok. Vi borgere er nødt til at deltage aktivt, så klima, natur og biodiversitet fremover bliver prioriteret tilstrækkeligt.

Derfor går borgergrupper og NGO´er fra hele landet nu sammen i en demonstration for en udvikling, hvor natur og klima prioriteres højt.

Læs videre “Beskyt klima, natur og folkesundhed”

SNEBOLDEFFEKT VED MOTORVEJSPROJEKTER

Hvis vi skal stoppe motorvejsvanviddet, må vi stå sammen om at sige nej til vejen frem for at diskutere linjeføringer.

Som aktive i debatten omkring store vejanlæg har vi gennem årene adskillige gange oplevet, at der allerede i undersøgelsesfasen opstår en sneboldeffekt både i befolkningen og blandt politikere – projektet ruller ustoppeligt derudad, som om det allerede var besluttet.

Sneboldeffekten fungerer sådan:

* Vejdirektoratets undersøgelser går i gang forud for den endelige beslutning

* Undersøgelser skaber usikkerhed i lokalområdet

* Usikkerheden gør ejendomme usælgelige

* Usælgelig ejendom stavnsbinder folk 

* Forskellige linjeføringsforslag skaber derfor splid i lokalbefolkningen

* Der opstår som følge af dette et lokalt folkeligt pres for en endelig beslutning om en motorvej. Den politiske debat udebliver.

Den sneboldeffekt, der opstår i beslutningsprocessen, er vanskelig at standse, og derfor bliver de fleste projekter før eller siden realiseret.

Der mangler simpelthen debat om, hvorvidt der overhovedet skal være en motorvej på det pågældende sted, eller om der findes bedre alternativer. Den overordnende debat viger for beboernes kamp om den konkrete linjeføring.

Hvis vi skal stoppe motorvejsvanviddet, må vi stå sammen om at sige nej til vejen frem for at diskutere linjeføringer.

Jette M. Søgaard, Runa Sand, JMOM



Manglende demokratisk indflydelse på infrastruktur – nye oplysninger til motorvejsmodstandere

”Grønbog om Kattegatforbindelsen”, august 2021 af: Østjyder mod Kattegatforbindelsen, STOP motorvej over Samsø, Nej til motorvej på Asnæs og Nej til motorvej på Røsnæs.

For et par uger siden fik jeg tilsendt en bog fra en ven på Samsø: ”Grønbog om Kattegatforbindelsen” udgivet af fire foreninger, der er modstandere af en motorvej hen over Samsø. For os, der er nye i kampen mod motorveje, er bogen en gave og en øjenåbner, for hvad er det, der sker, og hvordan?

Læs videre “Manglende demokratisk indflydelse på infrastruktur – nye oplysninger til motorvejsmodstandere”