Motorvej til Grenå – en aprilsspøg?

I denne tid omkring d. 1. april skal man være varsom med at tro på nyheder i offentlige medier. Således var der for et par år siden nogle folk fra Thy der meldte ud, at de ville foreslå en motorvej tværs over Mors. Det viste sig at være en spøg. Sådan tænker vi også om en motorvej til Grenå.

Det kan da vel ikke være alvorligt ment, at vi skal have endnu flere biler på vejene og i byerne. Biler som giver endnu mere trængsel og kødannelse, som øger vejstøjen for tusindvis af mennesker og som betyder naturødelæggelse i store områder.  Mange tror at en motorvej giver samfundsøkonomisk vækst i udkantsområder. Det er der ingen beviser for. Tværtimod mener flere trafikforskere, at væksten hovedsagelig bliver i de større byer som f.eks. Århus, idet det vil blive nemt at transportere sig væk fra Grenå og Djursland. Desuden er der jo mange fine naturområder på Djursland, som vi som samfund skal vægte meget højt, og som det vil være en skændsel at anlægge en mastodont-vej igennem.

Vi har motorveje nok i vores lille land. Rent faktisk er vi et af de lande i Europa med flest kilometer motorvej i forhold til befolkning.

Læs videre “Motorvej til Grenå – en aprilsspøg?”

Hovedvej A13 som 2 + 1 vej

I denne tid og nærmeste fremtid er man i Folketinget i gang med at se på og diskutere indholdet i en kommende infrastrukturplan. Her vil anlæggelse af mulige nye motorveje uden tvivl fylde en hel del. Det bliver spændende at se, om man tør tage et opgør med mange års løsmingsmodel på trængsel, kaldet Predict and Provide. Sagt på jævnt dansk, at trængsel på vejene skal løses ved at udbygge eller bygge nye store veje og broer, som resulterer i endnu flere biler, som kører længere, hvorved trængslen bliver tilbagevendende. Og når man snakker persontransport flytter disse mange biler relativt få mennesker – gennemsnitligt 1,1 person pr bil.

Hvis transportsektoren skal fremtidssikres, skal der ”andre og nye boller på suppen”. Fra politisk side handler det overordnet om, at det skal være dyrt og besværligt at transportere sig alene i bil og billigt og nemt at transportere sig kollektivt og på cykel.

Læs videre “Hovedvej A13 som 2 + 1 vej”

Mere asfalt løser ikke trængsels-problemer

Thomas Tjørnehøj

På broen over Limfjorden (den gamle Hovedvej 10) er der fire spor. I tunnelen er der seks. Altså ti ialt. Alligevel råbes der på mere plads til biler. Af dette simple regnestykke burde det ellers skræmmende tydeligt fremgå, hvilken katastrofe bilen er som massetransportmiddel. I øvrigt ER der allerede en tredje limfjordsforbindelse: jernbanebroen… men den er “importeret” brugt fra Sjælland i 1930’erne, og med ét spor som tog i begge retninger skal deles om.

Læs videre “Mere asfalt løser ikke trængsels-problemer”