Ilden og hjulet

”Dommedagsprofet” og bestyrelsesmedlem af Jyder mod overflødige motorveje, Julie Albeck, funderer over klimaudfordringen.

Af Julie Albeck – juni 2007

Var det begyndelsen på enden, den dag mennesket opfandt hjulet, og den dag det lærte at tæmme ilden?
I hvert fald er de to ting i deres nuværende former som massive udledere af drivhusgasser godt på vej til at koste os mennesker samt millioner af plante og dyrearter ”the world as we know it”.

Slut med rødgraner til jul og skiferie med snegaranti. Tidligt forår og en uendelig række af regnvejsmåneder, marker og kældre under vand herhjemme. Alligevel er vi her i Danmark blandt de mere heldige. De fattigste rundt om i verden bliver som altid hårdest ramt. Ørkner og oversvømmelser, hedebølger og mangel på føde koster menneskeliv i tusinder.

Vi er for mange, og vi bruger alt for meget ild og hjul tilsammen. Dertil opdrætter vi alt for mange husdyr, der lever under kummerlige vilkår og udleder tonsvis af metangasser.

De medieliderlige ”klima-benægtere” bagatelliserer jævnligt fremtidsudsigterne og giver hedonisterne grønt lys til at køre videre i deres 4-hjulstrækkere og tage på de obligatoriske to årlige flyrejser. Det giver nu engang så meget dejlig spalteplads, at bilde folk ind, at det ikke er så slemt.

Jeg håber personligt, at historien giver dem ret. Men jeg tror ikke, vi har råd til at tage chancen.

Den gode nyhed er, at ikke alle hjul og ikke alle former for ild udleder drivhusgasser. Hvis vi rykker nu, kan vi nå at reformere energi-og transportsektoren.

Men selvom vores politikere nu endelig er ved at tage klimatruslen (eller som det hedder på lommepsykologisk nudansk ”klimaudfordringen”), så fortsætter de samme politikere saftsusme med at fable om broer og motorveje som fremtidens løsninger på et tilsyneladende uendeligt transportbehov. Hallo? Sammenhængende tanker efterlyses.

Hvornår går det for alvor op for os, at vi, hver enkelt af os er med til at grave vores egen – og ikke mindst alle de andres grav, hver gang vi starter en bil, hver gang vi fyrer op i huset, hver gang vi fråser med strømmen o.s.v.? Og hvordan kan vi leve videre på trods af at vi selv er en del af miljøkatastrofen? Hvornår tager politikerne ansvaret på sig og begynder at tænke i bæredygtige trafikløsninger, fremfor de forældede og co2frådsende motorvejsløsninger?

Flere veje medfører mere trafik

Ellen Odgaard fra JMOM havde et indlæg i Politiken som reaktion på Vejdirektoratets udmelding om en forventelig voldsom stigning i trafikmængden – op til 91% frem til 2030 – og at deres løsningsforslag er flere motorveje og flere broer. Andre løsninger er mulige. Men dette kræver foruden en politisk indsats også en ændring af den enkelte borgers handlinger især i forbindelse med daglig pendling, som modgår “hver person sin egen bil”

Af Ellen Odgaard – 6. juni 2007 i Politiken

I løbet af få år vil bilernes antal på motorvejene fordobles, og der vil blive kaos. Vejdirektoratets løsning er flere og bredere motorveje og broer. Om nogle år vil trafikkaoset gentage sig p.g.a. endnu flere biler. Det vidste selv Henry Ford for 100 år siden. Logikken i denne udvikling er, at transport bliver opfattet som en ubetydelighed i forhold til tid og penge både hvad angår varer og personer, og den personlige frihed bliver opprioriteret. Men det har nogle voldsomme omkostninger.

Ud over Vejdirektoratets nyeste forslag, bl.a. en 3. længdegående motorvej i Jylland, er der allerede planlagt adskellige motorveje, således en motorvej fra Herning til Vejle, en motorvej til Als, til Mols og på Sjællands Odde og udbygning af motorvejene omkring København. Endvidere er der stærke (lokale) kræfter, der arbejder for en motorvej Herning-Holstebro og Århus-Viborg. En sådan udvikling vil gøre et voldsomt indhug i vores sparsomme natur og øge forurening, CO2-udledning og støj til stor gene for de mennesker, der får en motorvej i nærheden af deres hjem.

Hvor går grænsen mon for, hvor mange motorveje med tilhørende biltrafik vi vil ødelægge den danske natur med? I Jyder Mod Overflødige Motorveje mener vi grænsen er nået. Vi må tænke i nye vaner trafikmæssigt både som almindelig borger og politiker.

Der må satses på kollektiv trafik og cykling, som er langt mere skånsom miljømæssigt og naturmæssigt. Pendling mellem hjem og arbejde med bus/tog kan sagtens lade sig gøre blot de går tilstrækkelig ofte og standser med passende mellemrum. Det kan samtidig kombineres med den daglige motion i form af cykling til bus/tog. En afslappet stund i en stresset hverdag er en lise for sjælen til stor gavn og glæde resten af dagen. Om nødvendigt kan en del arbejde klares samtidig med transporten via bærbar computer.

Hvilken vej den trafikale udvikling skal gå står og falder med den politiske holdning og debat. Og er vi almindelige borgere villige til at kvitte hver vores egen bil til daglig pendling? Trafikforsker og ph.d. Malene Freudendal-Pedersen har undersøgt, hvad der får folk til at vælge daglig transport i egen bil, hvilket i mange sammenhænge ikke er logisk. Eks. er det en almindelig begrundelse for anskaffelse af bil, at man har små børn, men når børnene er blevet store og flyttet hjemmefra, tranporterer man sig stadig i egen bil.

Ellen Odgaard
best.medl. “Jyder Mod Overflødige Motorveje”
Vadestedet 1
8680 Ry