1.-2. juni var der klimamarch mange steder i Danmark. Her er et par billeder fra Viborg:
![](https://jmom.dk/wp-content/uploads/2024/06/IMG_7700-927x1024.jpg)
![](https://jmom.dk/wp-content/uploads/2024/06/IMG_7701-1003x1024.jpg)
![](https://jmom.dk/wp-content/uploads/2024/06/IMG_7702-1024x1024.jpg)
![](https://jmom.dk/wp-content/uploads/2024/06/IMG_7705-1024x555.jpg)
![](https://jmom.dk/wp-content/uploads/2024/06/IMG_7708-1024x221.jpg)
![](https://jmom.dk/wp-content/uploads/2024/06/IMG_7710-521x1024.jpg)
![](https://jmom.dk/wp-content/uploads/2024/06/IMG_7711-1024x1024.jpg)
![](https://jmom.dk/wp-content/uploads/2024/06/IMG_7712-1024x842.jpg)
![](https://jmom.dk/wp-content/uploads/2024/06/IMG_7715-1-785x1024.jpg)
![](https://jmom.dk/wp-content/uploads/2024/06/IMG_7716-1-802x1024.jpg)
1.-2. juni var der klimamarch mange steder i Danmark. Her er et par billeder fra Viborg:
Aktivgruppen: bestyrelse: Runa, Thomas, Anne Birgitte, Poul, Ellen
øvrige: Nanna, Lars, Karin, Ole Capion, Per, Henning
Møder fysiske: 2 – derudover god mail-korrespondance.
Aktiviteter:
Konference i Landstingssalen, Chr.borg d. 29.4. ”Hvorfor trumfer store anlægsprojekter natur, klima og demokrati?” (vært Thorsten Gejl EL, arrangører 5 ngo-organisationer, ca. 200 deltagere)
Landsaktion d. 13. maj – ”Forårsfest i Skelhøje mod motorvejen” med taler, fællessange og kaffe og kage og gåtur til ”motorvejs-stregen” i fineste solskin. Ca. 40 fremmødte
Klimafolkemøde i Middelfart 3 dage 1.-2.sept. – bod sammen med andre antimotorvejsgrupper (Borgerbev.dk). Happening ”Vælt en motorvej og vind en rutebil” stor succes. Sang-march i gule kapper.
Viborg: JMOM deltog i offentlig møde i Løgstrup med Thomas Jensen (soc.dem.) 17. 4.
Black Friday: gadeaktion og Åbent Hus på Naturambassaden med deltagelse af JMOM
Borgerbevægelsen.dk bestyrelse v. Per og Anne Birgitte
Høringssvar vedr. Egholm motorvejen – er igennem 1. behandling i Folketinget. Høringen sendt til VD, Transportministeriet og transportudvalgets medlemmer. Selvstændigt høringssvar omhandlende truede dyrearter.
Samarbejde i Trafiknetværket (10 andre organisationer) (Ellen)
Deltaget i on-line møde med Stinus Lindgreen, Rad. Ve.
Medunderskriver på læserbrev i Politiken – ”Regeringen blæser på den kollektive trafik, klima og yderområder”
Medunderskriver på Skrivelse til samtlige politikere vedr. Egholm-motorvejen dagen før 1. beh.
Forsøgt ihærdigt at få et møde med Thomas Jensen (soc. dem.) men er blevet afvist med begrundelse i tidnød
Mødes 1 gang pr måned on-line, og 2 fysiske møde (Middelfart og Kbh.)
Læserbreve: ”Vild med – trafikvækst” (Ellen) Viborg Stift Folkeblad d. 8. 7.
”Transportmæssig ubalance i DK” (Ellen) MJA d. 15. 11.
”Kamp må der til” støtte til Nødbremsen (Runa og Ellen)
Politiken d. 6. 4.
Thomas har deltaget aktivt i et radioprogram på P1
Oplæg ved Steen Møller fra Friland med debat:
Hvorfor går det den vej det gør? Er vi lemminger, der bevidstløst styrter os i døden?
Steen er projektmager – er god til at starte ting: Friland og Grobund på Djursland. Ideen er gældfrihed, lokal produktion og lokale arbejdspladser, så man ikke skal køre så langt. Grobund tager afsæt i at vise andre måder at lave produktion, håndværk og bosætning. Gældfrit. Fabrik som ejes af 150 mennesker, købt kontant.
Steen laver halmelementer. Traditionelle fundamenter til huse er beton og flamingo mm. Steens huse, derimod, lader jorden være uberørt, det er halm og træ med en klimaskærm over af polyethylen. Det står på fliser, så der er åbent nedenunder. Huset han hæves med en dunkraft og få flere fliser under, hvis klimaet bliver fugtigere. Halmelementerne laves af opskårne halmballer, som er lerpudsede. Leret sørger for brandsikring og opretholder en stabil luftfugtighed. Ler, halm og træ kan indgå i naturens kredsløb uden affaldsproduktion, når huset ikke skal være der mere. I huset genbruges regnvand først til brus og derefter toilet, toiletvandets næringsstoffer bruges i drivhuset. Solceller og solfangere laver el nok til lys og varme i samspil med en masseovn med høj forbrændingstemperatur. Ovnens affaldsprodukter bliver til gødning.
Vi opfører os som om det er en overlevelseskamp at være i verden, men vi kan godt begynde at leve i stedet for bare at overleve. Økonomi – arbejde – rationale – målstyring – er det vi har lært. Hvor kommer det fra? Vi brugte i Middelalderen træ til at smelte jern og til skibsbyggeri. Dvs. vi var ved at lægge vores verden øde – men ”det var der ikke noget at gøre ved”. Det der skete, var ”guds vilje”. Descartes ( ham med ”Jeg tænker, altså er jeg”) ændrede det europæiske gudsbillede: Gud er i himlen og fanden i helvede, mennesker skal underlægge sig jorden ved at skabe viden om naturen -> Naturvidenskab.. Det ændrede gudsbillede medførte en tankemæssig revolution: vi kan godt gøre noget ved tingenes tilstand, vi er ikke underlagt skæbnen.
Siden da har vi arbejdet på at ændre verden og underlægge os naturen. Men i dag er vi gået så langt ud i abstraktion, at vi har mistet kontakten til virkeligheden. Vi er i gang med at udrydde os selv ved at udrydde planter og dyr for kortsigtet vinding.
Vi står nu over for en ny tankemæssig revolution hen imod samhørighed – vi er en del af naturen.
Angående transport:
Vi er villige til at bruge 2 timer til arbejde hver vej. Cyklen udvidede radius – siden bilen – siden motorvejen. Men jo hurtigere vi farer af sted, jo længere væk arbejder vi. Så hvor er tidsgevinsten?
I 1970 balancerede forbruget i DK i forhold til verdens resurser. Fra 1970 er overforbruget kun vokset. Vi sætter mål uden hensyn til, hvad der er brug for. Hvad individet har lyst til, har man også ”ret” til. Vi er blevet alene, isolerede i vores individualisme, og fordi vi ikke er en del af noget større, risikerer vi også hele tiden at føle os ”forkerte” sammenlignet med mediernes fremstillinger af det perfekte menneske. Vi erkender ikke, at vi både har brug for at være del af et menneskeligt fællesskab og en del af naturen.
Hvad får vi ud af at fare afsted på den måde, at sætte os mål som vi har lyst til uden hensyn til konsekvenserne?
Ovenstående er, hvad referenten har nedfældet efter bedste evne. 🙂
Referat af JMOM-generalforsamling:
Årsberetning v. Ellen, godkendt
Regnskab og fremtidige udgifter
Regnskab:
Stillingtagen til fortsat medlemskab af Borgerbevægelsen:
Anne Birgitte vil formidle mere til gruppen om, hvad der sker i BOB. Det er vigtigt, at nogle retssager bliver gennemført for at skabe præcedens. BOB har været i EU – vi håber snart at høre mere om, hvad der kom ud af det.
Vi bliver i BOB.
Kontingentfastsættelse:
Kontingentet sættes op fra og med år 2025 til 200 kr. Ekstra bidrag er naturligvis meget velkomne.
Vi beholder AL-bank trods nyt gebyr på 100 kr. pr. md.
Valg til bestyrelsen, herunder kasserer – alle genvalgt. Bestyrelsen består dermed fortsat af Ellen Odgaard, Thomas Tjørnehøj, Anne Birgitte Levisen, Poul Ganer og Runa Sand.
Valg af revisor – Jette M. Søgaard genvalgt
Forslag til aktiviteter det kommende år
Klimafolkemøde 29. – 30.-31. aug.
Lørdag 31. kl. 11.: Vi har en scene på Grå 2, med 3 mikrofoner i 45 minutter. Vi skal have 2 deltagere plus moderator (Ellen)
Poul Kattler har givet tilsagn (slow travel)
Ellen forsøger at få en politiker eller Cyklistforbundet? Concito? Torsten Gejl? Vi hører mere senere.
Bod til Klimafolkemødet: Per Delphin har kontakten
Viborg: Nanna vil etablere samarbejde med gymnasier – i første omgang gennem HærvejsmotorvejNejTak.
Aktion: ”Slow travel”. Færdes lovlydigt og langsomt på eksisterende veje (til fods – i hestevogn – på cykel – på rulleskøjter …). ”Giv dig tid”. Nanna snakker med Viborg om at samarbejde. Skolerne i Viborg kommune starter den 5. august. En weekend i august – Ellen sender en Doodle med datoforslag.
Evt.
Nødbremsen – demokratiske virkemidler – hvad er demokrati? Vi kan tage emnet mere op på næste møde. Gå ind i demokratidebat via diverse facebook-sider.
Næste møde: 18. juni kl. 11 på Vadestedet 1, Ry.
Sådan skrev Chr. Richardt for 150 år siden. Og det gør gruppen Nødbremsen med brug af civil ulydighed. De har vores store opbakning. I JMOM har vi kæmpet i 30 år for folkelig debat om transportudviklingen, som vi ligesom Nødbremsen mener kører den gale vej med konstant nye og flere km. motorvej. Derimod har den kollektive transport lidt stor skade med nedlukninger og prisstigninger over hele landet. Men både politikere og medier har vendt os ryggen i denne kamp.
Det er lykkedes Nødbremsen at komme i landsdækkende TV i primetime – godt gået. Og ja, det er surt at man som bilist er blevet hindret i sin frie bevægelighed. Men det varede kun omkring 5 minutter før politiet harvdeudført deres opgave og fjernet demonstranterne.
Ellen Odgaard og Runa Sand
Årsmøde for foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje
Søndag den 14. april kl. 12.30 på Vadestedet 1, 8680 Ry (½ times gang fra Ry Station)
Program:
Frokost kl. 12.30. Foreningen er vært.
13.15-14.30 Oplæg ved Steen Møller med debat
Steen Møller, som er landmand, økobygger, opfinder, højskolelærer med meget mere, har gennem årene kastet sin positive energi ud i mange store projekter, og vi glæder os til at høre ham og måske blive smittet af hans iderigdom. Han er nytænkende og løsningsorienteret, også på transportområdet, derfor tænker vi det vil være spændende at tale med ham om vores projekter og bestræbelser. Steen har blandt andet været primus motor i etableringen af de bæredygtige bygge-projekter Friland og Grobund på Djursland. ”Der er viden nok. Vi skal genlære det praktiske og handle”, siger Steen Møller. Hans syn på bæredygtighed indebærer væredygtighed, måden vi er i verden på. Verden er en helhed, hvor alt hænger sammen, vi må holde op med at kæmpe mod naturen og prøve at besejre den.
14.30-15.00 Kaffe
15.00-16.00 JMOM-generalforsamling:
Årsberetning
Regnskab og fremtidige udgifter – herunder stillingtagen til fortsat medlemskab af Borgerbevægelsen, kontingentfastsættelse mm.
Valg til bestyrelsen, herunder kasserer
Valg af revisor
Forslag til aktiviteter det kommende år.
Evt.
(Kl. 16-17 Efter generalforsamlingen er der almindeligt JMOM-møde, praktiske aftaler mm.)
Klimafolkemøde i Middelfart 29. – 31. august 2024
JMOM har de seneste 2 år været med på Klimafolkemødet i Middelfart sidste weekend i august. Sammen med andre motorvejsmodstandere indenfor Borgebevægelsen.dk har vi bestyret en bod, som var åben alle 3 dage. Sidste år havde vi en lille happening med ”Vælt en motorvej”, som bestod af 6 flamingo-klodser som samlet illustrerede en motorvej og som man kunne skyde ned med en bold. Gevinsten var en ”rutebil” lavet i marengs (småkage). Det var meget succesfuldt. Vi lavede også en syngende happening iført vores gule kapper.
Det er planen at vi igen står i en bod fra d. 29. til og med d. 31. august
”Kører vi stadig den gale vej? Hvordan kommer vi på rette spor?”
En væsentlig del af Klimafolkemødet er de mange debatter, der foregår i de forskellige telte. Det har vi i år tænkt at prøve kræfter med. Overskriften bliver ”Kører vi stadig den gale vej? Hvordan kommer vi på rette spor” Ideen er, at vi skal have fat i 3 personer, som vil sige noget om transport set fra vores vinkel og gerne lidt provokerende/humoristisk. Hele forestillingen må kun vare 45 min. Hvornår og hvor vil senere blive lagt ud på arrangementets hjemmeside. Vi vil anbefale dig at tage en tur til Middelfart i de dage og gerne komme til debatten. Har du lyst til at være med i boden et par timer, er du meget velkommen.
Detaljer om folkemødet kan findes på https://klimafolkemoedet.dk , hvor du også vil kunne hente programmet og kort over området og boderne, når det bliver lagt ud.
Ellen Odgaard
Lidt om motorvejsplanlægning og
samarbejdet i Borgerbevægelsen for en demokratisk motorvejsproces
Der har netop været generalforsamling i den landsdækkende forening ”Borgerbevægelsen for en demokratisk motorvejsproces” – https://borgerbevaegelsen.dk/ JMOM er medlem og repræsenteres af Per Delphin og Anne Birgitte Levisen.
Fra alle medlemsforeninger lyder det, at man oplever en høj grad af manglende borgerinddragelse i planlægningsprocessen, ligesom naturhensyn ignoreres, endda i forbindelse med beskyttede arter.
For at sikre fremgang i motorvejsanlæg har man valgt at afkoble de ellers lovpligtige strategiske miljøvurderinger, der burde ligge forud for arbejdet med at vedtage en anlægsloven. I stedet bruger Vejdirektoratet VVM-vurderingerne som et arbejdsredskab i forbindelse med anlæggelsen af motorveje, sideløbende med den politiske proces, som til gengæld ikke påvirkes af VVM.
Den udemokratiske proces understreges af, at virksomheder og erhvervsfolk kan slippe af sted med at stille krav til den offentlige infrastruktur til deres egen fordel, medens borgere, som ser deres livsvilkår blive forringet af vejanlæggene, bliver beskyldt for at modarbejde fremskridt og vækst.
Det er ikke kun politikerne, som i høj grad ligger under for denne påvirkning, pressen er desværre også glade for at fremføre disse krav fra det private erhvervsliv. Samtidig med, at pressen gerne vil ses som ”vagthund” fungerer det ikke sådan. Umiddelbart synes det vanskeligt at påvirke pressen til en anden adfærd.
De udførte forundersøgelser i forbindelse med bro- og tunnelanlæg mistænkes i flere tilfælde for at være ufuldstændige, samtidig med at der slækkes på kravene til vandgennemstrømning. Derfor har modstanderne mod Kattegatforbindelsen betalt en uafhængig oceanograf for at undersøge vandgennemstrømningen i bælterne. Gruppen har kontakt til NGO’er i udlandet, som også er bekymret for anlægget.
En ting politikerne aldrig nævner, er den store forandring af det danske landskab, som vil være resultatet af de mange planlagte motorvejsbyggerier. Der skal bruges utrolige mængder af sand, grus og sten – alene til Hærvejsmotorvejen 7 millioner m3, svarende til 2 x Råbjerg Mile! Altså materialer, som fjernes et sted og flyttes til et andet.
Borgerbevægelsen mødes cirka en gang i kvartalet, det er oftest virtuelle møder. Formanden Louise Faber er med sin juridiske baggrund og store indsigt en stor drivkraft i foreningen, hvis medlemsforeninger hver især har deres egne sager.
Vi har et fælles udadrettet projekt, nemlig deltagelse i Klimafolkemødet i Middelfart i august.
Anne Birgitte Levisen
Foreningens bestyrelse, mailadresse jmom@jmom.dk, webside JMOM.DK Ellen Odgaard, Vadestedet 1, 8680 Ry, tlf. 28767262, Thomas Tjørnehøj, Emborgvej 109, 8680 Skanderborg, tlf. 30 82 29 81, Runa Sand (kasserer), Tværgade 4, 8870 Langå, tlf. 23 98 27 39, Anne Birgitte Levisen, Ødsted Skovvej 10, Ødsted, 7100 Vejle, tlf. 22647482, Poul Ganer.
Det siger fire organisationer i et fælles debatindlæg i Politiken d. 26.1. 2024. Det drejer sig om Rådet for Bæredygtig Trafik, NOAH-Trafik, Jyder mod Overflødige Motorveje og Vedvarende Energi. Vi skriver:
Statskassen er velpolstret, og der bevilges rask væk milliarder til motorveje med lille trafik og dårlig samfundsøkonomi, som vi netop har set med motorvejsprojektet fra Regstrup til Kalundborg. Samtidig stiger taksterne til den kollektive trafik 21. januar, mens de regionale trafikselskaber har årets planer for reduceret busdrift til høring. Ved at lade regionerne i stikken økonomisk mens omkostningerne stiger, har de regionale trafikselskaber ikke andre muligheder end at prøve at få enderne til at hænge sammen med højere priser og færre busser. Resultaterne er aldeles forudsigelige: mindre offentlig transport, dårligere mobilitet, flere vil købe egen bil og udlede mere CO2, og huspriserne vil falde i de landsbyer, der får forringet deres kollektive trafik.
Det er et fattigt land, der ikke har råd til at bevare den kollektive trafik; men skærer ned på busdriften – oven i købet kombineret med højere billetpriser. I regeringsgrundlaget ’Ansvar for Danmark’ står, at regeringen vil understøtte busdækningen i både byer og yderområder samt skabe bedre muligheder for at bo godt på landet. Desværre har regeringen valgt at lade busserne sejle i deres egen sø ved ikke at give regionerne midler, der følger de stigende omkostninger. Regeringen har fulgt op på regeringsgrundlaget ved at nedsætte et ekspertudvalg, der skal se på en ny struktur for kollektiv trafik; men udvalget kommer først med sine anbefalinger ved udgangen af 2024, længe efter nedskæringer og prisstigninger er gennemført. Man overser helt bevidst transportbehovet hos de ca. 38 procent af de danske husstande, som ikke har bil, samt alle, der af miljø-og klimahensyn gerne benytter kollektiv transport, hvor der er en god service til en rimelig pris.
Hvis regeringen virkelig havde ønsket at følge sit ansvar for Danmark, for klima og for yderområder, kunne den have brugt lidt af statskassens rigelige midler til at holde busserne kørende og taksterne i ro, indtil de gode eksperter kommer med deres forslag, og politikerne får gennemført en ny og måske bedre struktur. Det er et valg. Man kan blot se til den anden side af Øresund, til Skåne, hvor den kollektive trafik er i politisk fokus med det resultat, at den er bedre og bruges langt mere end i Danmark.
Hvorfor handler regeringen, som om Danmark er et fattigt land, der ikke kan vedligeholde busdriften og holde hånden under de mange danskere, der er afhængige af kollektiv transport, mens nye strukturer planlægges?
Poul Kattler, Rådet for Bæredygtig Trafik
Høringssvar til forslag til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse fra foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje (JMOM)
Drop planerne om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse!
Det er yderst beklageligt, at projektet vedrørende en 3. limfjordsforbindelse er nået så langt i planlægningssprocessen som til forslag til anlægslov. Helt grundlæggende anser JMOM det for en særdeles dårlig ide at anlægge denne motorvej, da den vil have en lang række negative konsekvenser, som tilsammen burde være rigelig grund til at afvise projektet. Hvis motorvejen ikke anlægges, undgås de mange negative konsekvenser. Ydermere spares samfundet for en anslået anlægsudgift på ca. 7,8 milliarder kr. JMOM opfordrer Folketinget til at afvise det fremsatte forslag til anlægslov.
Transportudviklingen
Der er generelt mange usikkerheder omkring udvikling efter etablering af nye motorveje. Men ét er temmelig sikkert: nye og bredere veje skaber mere biltrafik på landsplan. Bestanden af personbiler i DK var pr. 1. januar 2023 2.800.000 og i 2018 2.530.000 – altså en stigning over 5 år på 270.000. Den store trængsel ligger om morgenen og om eftermiddagen (2 x 2 timer) og udgøres for en væsentlig del af personbiler, som transporterer i gennemsnit 1,05 person. Denne udvikling er ikke ønskværdig. Denne transportform har medført, at den kollektive transport er stærkt nedadgående især udenfor byerne, hvor den i mange områder faktisk ikke eksisterer. Dette er til stor gene for handicappede, gamle og unge under 18 år. De må ofte flytte til byen. Dette er tillige en hindring for at skabe balance mellem by og land.
Det er på høje tid, at politikerne ændrer på den kurs for transportudvikling, der har været gældende de sidste ca. 50 år med etablering af flere og flere motorveje. Grænsen er nået! Og dermed skal motorvejen vest om Ålborg skrottes. Der er brug for nytænkning. Danmark er et af de lande i EU med flest km motorvej i forhold til befolkningstallet. Danmark er et lille land, og her skal også være plads til større naturområder.
Vi mener: Det skal være dyrt og besværligt at transportere sig alene.
Det skal være billigt og nemt at transportere sig sammen med flere.
Hvis personbilerne på vejene bliver reduceret, vil der være plads til erhvervskørsel på de eksisterende veje. Danmark har allerede et meget veludbygget vejnet.
Klima
Vi befinder os i en alvorlig klimakrise, og det er et erklæret samfundsmål at nedsætte den hjemlige CO2-udledning markant. Ikke desto mindre indgik politikerne i juni 2021 et infrastrukturforlig, der bl.a. indebærer anlæg af adskillige nye motorveje med dertil hørende udledning af betydelige mængder CO2. En 3. Limfjordsforbindelse er en af disse motorveje. Det skammelige infrastrukturforlig omfatter vejanlæg til 63,8 milliarder kroner og indebærer udledning af skønsmæssigt 2.294.000 tons CO2e i anlægsfasen og ved vedligehold. Anlæg af en 3. limfjordsforbindelse vil ifølge baggrundsdokumentet ”Klimamæssige konsekvenser” nationalt udlede 298.430 tons CO2e. Hertil kommer udledning, der sker i udlandet (181.950 tons).
Politikerne bag forliget anser åbenbart anlæg af en stribe klimaskadelige motorveje for så uomgængeligt vigtige for landet, at det retfærdiggør en betydelig forøgelse af CO2-udledningerne, stik imod bestræbelserne på at nedbringe disse. I lyset af klimakrisen vil det være dybt uansvarligt at anlægge en række nye motorveje i Danmark. Den rette klimahandling vil være at droppe projekterne, herunder også en 3. limfjordsforbindelse!
Motorveje og vækst
De mange ønsker om flere nye motorveje herhjemme er i sidste instans næret af forventninger om økonomisk vækst. Det er en sejlivet myte, at en ny motorvej altid fører til økonomisk vækst og flere arbejdspladser overalt i et stort område. Det er blevet påvist af trafikforskeren Per Homann Jespersen, at motorveje flytter rundt på væksten. Nogle steder omkring en ny vej kommer der vækst og nye arbejdspladser, andre steder kommer der negativ vækst og sker tab af arbejdspladser.
Samfundsøkonomiske analyser
En del af beslutningsgrundlaget for anlæg af nye motorveje er de samfundsøkonomiske analyser. En svaghed ved analyserne er, at ikke-markedsprissatte effekter af trafikinvesteringerne er meget usikre, og der er en række effekter, som slet ikke opgøres og medtages i analyserne. Kort fortalt beregnes og prissættes nytteeffekterne af et vejprojekt ved hjælp af Teresa-modellen, og effekterne omsættes til monetære værdier (beløb i kr.) ud fra, hvad et antal adspurgte personer giver udtryk for, de er villige til at betale for en given effekt, eksempelvis kortere rejsetid. Sådanne fiktive beløb (”luftpenge”) sammenholdes med prisen for en ny motorvej, som er et beløb, der er knyttet til den ”virkelige” økonomi. Forsøg på at prissætte effekter, der hidtil ikke er indgået i analyserne, som f. eks. naturværdier, vil næppe falde heldigt ud, men blot munde ud i yderligere et sæt fiktive beløb. Sammenstillingen af fiktive beløb med beløb, der er knyttet til den reelle økonomi, gør, at analyserne må anses for uegnede til beregning af et infrastrukturprojekts rentabilitet. Især tidsbesparelser er en afgørende begrundelse for bygning af nye motorveje. En køretidsbesparelse beregnes som forskellen mellem nutidig transporttid og estimeret transporttid på en planlagt vej med højst tilladte hastighed og uden forhindringer. Det må anses for meget problematisk, at også ”tabt” tid ved kørsel i fritiden bliver prissat og indgår i de gængse samfundsøkonomiske analyser. En stor del af persontransportarbejdet foregår netop i fritiden.
Det er derfor yderst kritisabelt, at sådanne uegnede analyser indgår som en del af beslutningsgrundlaget for in casu forslaget til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse. JMOM anser, at de samfundsøkonomiske beregninger er af en så mangelfuld karakter, at de ikke kan indgå som en del af beslutningsgrundlaget for forslaget til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse.
Støjberegninger
Støjniveauer fra trafikken på den planlagte motorvej er på traditionel vis angivet som gennemsnit over døgnet og året. Det er særdeles uheldigt, at maksimale støjniveauer, der tidvis forekommer, og som er særligt generende for beboere ved vejen, ikke angives. Ingen ved, hvad støjniveauet vil være en almindelig hverdag – eller i myldretiden – eller ved den mest fremherskende vindretning – for det er ikke blevet beregnet. Det ligger til gengæld fast, at det oplevede støjniveau en stor del af tiden vil være højere end det beregnede gennemsnit. Med stigende trafik i årene fremover vil støjen øges, også med flere elkøretøjer på vejen, men det er ikke blevet beregnet, hvad støjniveauerne vil være efter et givet antal år. Det er beboerne langs motorvejen, som overraskes af og må leve med højere støjniveauer end de angivne gennemsnitsværdier. Sundhedsfaglig forskning har vist, at vejstøj i værste fald bl.a. kan bevirke stress, søvnforstyrrelser, hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, diabetes, forskellige former for kræft, demens samt nedsat indlæringsevne hos børn. Der er samtidig betydelige samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med de helbredsmæssige effekter af trafikstøj. Det er helt uacceptabelt at fremlægge et forslag til anlægslov for en tredje limfjordsforbindelse på baggrund af et så mangelfuldt planlægningsgrundlag.
Støjpåvirkning af beboelsesområder
Ved anlæg af ca. 20 km ny motorvej i Egholmlinjen vil et større areal omkring vejen påvirkes af støj, og adskillige fastboende i relativ nærhed af motorvejen vil blive udsat for vejstøj med forringet livskvalitet til følge. Egholmlinjen løber gennem åbent land langs den vestlige del af Aalborg, hvor der i dag er begrænset vejstøj, og passerer undervejs i varierende afstande flere boligområder. Der må forventes en væsentlig forøgelse af støjpåvirkningen i området langs den 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen sammenlignet med situationen uden en motorvej. Der vil i forbindelse med projektet blive opsat i alt 5 km støjskærme. Hvad med de øvrige 15 km? Spørgsmålet er, om ikke vejstøjen trods dæmpning stadig vil være til gene for et større antal beboere, jf. ovenstående bemærkninger vedr. beregning af vejstøj. Det ligger jo ligesom i kortene, at et antal helårsbeboelser vil være særligt støjramte efter etablering af anlægsprojektet, når Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvor der kan ydes tilskud til facadeisolering af sådanne beboelser. Hvis forslag til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse vedtages, har politikerne valgt at acceptere, at mange beboere udsættes for generende og skadelig vejstøj.
Rekreative værdier
Motorvejen passerer gennem eller tæt forbi en række natur- og rekreative områder. For de mennesker, der med forskelligt formål opholder sig her, vil den visuelle oplevelse af landskabet forringes markant. Eksempelvis vil en landskabsbro over Østerådalen i bedste fald tillade, at dyr kan passere under den, men broen er og bliver et skæmmende fremmedelement i landskabet.
Motorvejen vil udsætte de mennesker, der opholder sig i naturområderne og de rekreative områder, med generende støj. Dette gælder bl.a. Egholm. Mange af de oplevelsesmæssige værdier, der er forbundet med at sejle til en forholdsvis uforstyrret ø som Egholm, går tabt ved anlæg af motorvejen. Øen vil fremover ikke have den samme værdi for turismen.
Selv om diverse dyrearter stadig måtte forekomme i et område omkring motorvejen, vil oplevelsen af arterne i deres miljø være drastisk forringet i det nu støjprægede og visuelt skæmmede område.
Ophold i naturen er godt for den mentale sundhed, men med anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen forringes mulighederne for gode oplevelser markant.
Det er i høj grad kritisabelt at foreslå anlæg af en motorvej, der markant forringer oplevelsen af landskaber, naturområder og relativ stilhed for mange mennesker, hvis livskvalitet herved forringes. Desværre tillægges muligheden for gode oplevelser i naturen generelt ingen vægt i beslutningsprocessen vedr. anlæg af nye motorveje.
Dyre- og planteliv
Ved anlæg af en ny motorvej i Egholmlinjen inddrages naturarealer, og herved forringes voksesteder for plantearter samt levesteder for forskellige dyrearter. Strækninger af vandløb skal forlægges i forbindelse med anlæg af motorvejen.
I Danmark er der ikke meget natur tilbage efter mange års omfattende indgreb af forskellig art. Den resterende, pressede natur har mindst af alt brug for et massivt indgreb som anlæg af en ny motorvej!
Motorvejen vil virke som en barriere for visse dyrearters spredning. Ved diverse afværgeforanstaltninger såsom faunapassager og paddehegn m.m. søges skadevirkningerne begrænset. Faunapassager m.v. giver næppe dyrene samme muligheder for at sprede sig i landskabet, som de havde før etablering af motorvejen. Landskaber uden motorvej og uden afværgeforanstaltninger er så langt at foretrække frem for landskaber med motorvej og med afværgeforanstaltninger!
Det planlægges at udlægge områder med erstatningsnatur ved motorvejen, men visse naturtyper såsom rigkær og strandenge kan kun vanskeligt erstattes.
Strandtudsen er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, er fredet og er på den danske rødliste opført som truet. Trafikdrab af arten i lavtliggende områder er anført som en mulig trussel, og det formodes, at trafikstøj i aften- og nattetimerne kan føre til, at hunpadder kan have vanskeligt ved at høre og lokalisere hannerne, hvilket kan nedsætte artens ynglesucces. Desuden anføres det, at strandtudser ikke er særlig villige til at acceptere erstatningsvandhuller.
Det angives i den opdaterede miljøkonsekvensvurdering, at fugle, herunder beskyttede arter, på en række angivne lokaliteter vil fortrænges som følge af arealinddragelse ved anlæg af motorvejen og forstyrrelser ved anlægsaktiviteterne.
Det skal anføres, at flagermus kan blive dræbt i trafikken, når de flyver på tværs af en motorvej. Her er køretøjernes fart så høj, at flagermus generelt ikke kan nå at undvige. Flagermusene dræbes enten ved at blive ramt af køretøjerne eller ved, at de suges ind af den vind, som omgiver køretøjerne. Sandsynligvis kan flagermus fanges i den stærke vind, som omgiver lastbiler, i op til en meter over lastbilerne. En motorvej ført over en ådal vil være hævet over terræn, og flagermus vil kunne blive dræbt i den pågældende højde.
Generelt erstattes et naturareal, der er permanent inddraget til motorvej, med et dobbelt så stort areal. At naturarealet herhjemme forøges er absolut ønskværdigt, men det er klart at foretrække, at dette mål realiseres, uden at det forudsætter anlæg af en ny motorvej!
Fravigelse fra habitatdirektivets artikel 12, litra d
I baggrundsdokumentet ”Fravigelse for bilag IV-arten odder – vurdering jf. habitatdirektivets artikel 12, litra d” argumenteres for, at forbuddet mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for odderen kan fraviges, idet der ikke findes noget alternativ til det planlagte forløb af motorvejen i Egholmlinjen, og at anlæg af motorvejen tjener bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
Der er flere år efter VVM-undersøgelsen fra 2011 blevet præsenteret et alternativ til en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen i form af et ekstra tunnelrør, og der er næppe generel enighed blandt trafikeksperter om, at der ikke findes et brugbart alternativ til en motorvej i Egholmlinjen. Mht. bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, hvortil hører fremkommelighed for erhverv og private, kunne alternativet til en motorvej i Egholmlinjen også tænkes at varetage disse interesser.
Privatøkonomiske konsekvenser
De færreste har lyst til at bo tæt på en motorvej. Derfor vil beboere nær en planlagt motorvej, hvis ejendom ikke bliver eksproprieret, have meget svært ved at sælge deres ejendom. De vil være stavnsbundne og må dag ind og dag ud leve med den enerverende vedvarende støj fra motorvejstrafikken.
Ejendomme, der er beliggende inden for et område omkring motorvejen, vil falde i værdi.
Hvis forslaget til lov om anlæg af en ny motorvej vedtages, har politikerne hermed valgt at acceptere, at lokale beboere påføres disse ulemper.
Godt nytår til jer alle! Et år, hvor ethvert nyt motorvejsbyggeri må siges at være overflødigt, når det er så svært for os at nå klimamålene. Ivan fra NOAH Trafik har sendt link til foredrag af Johan Nielsen, transportøkonom.
Klimapåmindelsen:
En fed nyhed fra 13. november 2023: Klimaaktivister har her til morgen blokeret frakørsel 21 Avedøre på E20-motorvejen i protest mod udvidelsen af det danske motorvejsnet.
Demonstrationen har påvirket trafikken omkring frakørslen, men politiet er nu ved at fjerne demonstranterne.
– Vi, som klimakampagne, eskalerer vores metoder, fordi regeringen lige nu med åbne øjne er ved at eskalere det klimakollaps, vi står i, blandt andet ved at bygge de her 15 nye motorveje, som en del af Aftale om Infrastrukturplan 2035.
Det siger Laura Krarup Frandsen, der er deltager i Nødbremsen, som står bag demonstrationen, til TV 2.
Hun oplyser, at der kommer til at være flere demonstrationer i de kommende uger.
P4 Trafik oplyser, at motorvejsfrakørslen er farbar igen.
Og vi i JMOM er begejstrede over de modige mennesker i Nødbremsen.