Vor tids afgud bygger kirker af asfalt

Læserbrev bragt i Viborg Stifts Folkeblad og Ikast Avis

Af Jake Inlove, Birkehaven 7a, Engsvang

Vi har tre vejsystemer i Danmark. Vi har landeveje, hovedveje og motorveje.

Landeveje fører ud til alle de forskellige steder i landet. De er anlagt, så vi kan komme rundt i landet. Vil du et sted hen, uanset hvor ukendt og langt ude, så kan du tage landevejen. Landevejen er også en vej til alle.

Du kan gå på den som en landevejsridder, cykle, tage løbeskoene eller løbehjulet, traktoren eller scooteren og sågar ride på hest. Landevejene er små, men har plads til alle. De er ikke veje forbeholdt bilen – selvom diverse bilister ofte føler fortrinsret.

Ud over landeveje, har vi også hovedveje i Danmark. De peger ikke mod landet, men mod hovederne. De forbinder hovedpunkter i Danmark. De store hoveder, bykongerne og borgmestrene, havde brug for særlige veje til at køre lige netop deres vej.

Hovedvejene fører os ikke ud i landet, men fra den ene større by til den anden. Hovedvejene giver fortrinsret til biler – at færdes på gåben eller cykel er ikke trygt, så man må bygge cykelstier ved siden af dem. Traktorerne og scooterne kan stadig bruge dem, men ikke uden at møde rasende bilister.

Hvor landeveje og hovedveje rent sprogligt peger mod punkter i landet, så peger motorveje mod motoren. Motorvejen fører ingen nye steder hen, men har den ekskluderende kvalitet, at den er forbeholdt bilmotorerne.

Nu har vi afdækket veje for landets skyld og veje for hovedets skyld. Man kunne naivt tro, at vi var færdige, da vi med disse kan komme rundt til det hele. Historien er dog en anden. For vi er også begyndt at bygge veje for motorens, dvs. fartens skyld. Vi ligger under for fartens tyranni.

Hvor landeveje og hovedveje rent sprogligt peger mod punkter i landet, så peger motorveje mod motoren. Motorvejen fører ingen nye steder hen, men har den ekskluderende kvalitet, at den er forbeholdt bilmotorerne. Motorvejens mål er højest mulig fart på længst mulige strækninger, koste hvad det vil.

Motorvejen er på sin vis overflødig – vi kan sagtens komme rundt uden den – men samtidig fylder den mere end de andre veje, da den er større, larmer mere, forurener mere, koster mere, kræver mere. Motorens vej tager ikke hensyn til de gener, den påfører landet, for den forholder sig slet ikke til det.

Måske er det gået for vidt med den motor. I dag har den sine egne veje, sine egne huse, sine egne parker, og det virker som om, den har fået sit eget liv med sine egne mål – er det stadig os, der styrer bilen, eller styrer bilen os? Er redskabet blevet en alt for krævende herre? Hvem bygger vi i dag vejene for: landets, hovedets eller vores motorguds skyld?

Tiden er ikke til flere motorveje

Det er, som om tiden har stået stille i hovedet på visse politikere, som om de i stor udstrækning mener, at vi bare kan leve og gøre som hidtil og forlade os på, at ny teknologi kan klare problemerne med den fortsatte forøgelse af de menneskeskabte klimaforandringer.

Mandag den 26. oktober, en uge før klimatopmødet COP 26 i Glasgow, gjorde danske forskere noget radikalt: de blev klimaaktivister. I afmagt og frustration blokerede de gaden foran Klimaministeriet i protest mod politikernes manglende klimahandling. En af forskerne sagde ifølge Information: ”Vi har skrevet videnskabelige artikler over årtier, men CO2-udledningerne stiger, og det er tid til offentlig handling.”

Verdens førende koralforsker, Charlie Veron, har i årevis advaret mod ødelæggelserne af klodens koralrev. Han fortæller nu grædefærdig, at halvdelen af alle verdens koralrev er døde inden for de seneste to år som følge af klimaforandringerne.

I Politiken bragte den anerkendte fotograf Jan Grarup den 7. november – under COP 26 – reportagen: ”En rejse ind i klimakatastrofens hjerte.” I tekst og uafrystelige fotografier dokumenterede han de voldsomme klimaforandringer, der hærger Sydsudan med lange tørkeperioder efterfulgt af voldsom regn, som skyller alt væk, og Nilen, der går over sine bredder og drukner både træer, dyr og mennesker. Flere end 600.000 mennesker er påvirket, mange har mistet deres hjem. De lever i mudder på små øer og tuer og mangler både fødevarer, medicin og rent drikkevand.

Klimaminister Dan Jørgensen forsøger at overbevise os om, at Danmark har verdens formentlig mest ambitiøse klimalov med det mål at skære 70 % af CO2-udledningen i 2030, men hvad hjælper det, når klimaloven ikke er juridisk bindende, og politikerne forhaler de vigtigste skridt mod at nå klimamålet? De har bl.a. forkastet de økonomiske vismænds anbefaling om en CO2-afgift og har med Infrastrukturplanen besluttet at bruge milliarder på nye motorveje, der vil give ekstra trafik på mange millioner kørte kilometer i 2030 og dermed en betragtelig forøgelse af udledningen af CO2. Dertil kommer store CO2-udslip fra anlægsprocesserne.

En af hovedforfatterne til FN’s klimarapport, klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen, har til TV2 udtalt, at Infrastrukturplanen er ”et eksempel på, at politikerne har misforstået én vigtig pointe: At klima skal tænkes ind i alle afdelinger af vores samfund.” Også professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau var kritisk: ”Hvis vi har tænkt os at nå målet om 70 procent, spilder vi med denne her aftale en masse milliarder til ingen verdens nytte.”

Da regeringen i september præsenterede sit klimaprogram, forlød det, at der på transportområdet var potentiale til at spare mellem 9 og 10 ud af de forventede 11,5 millioner ton CO2 i 2030 ved hjælp af flere elbiler, flere biobrændstoffer og nye brændstoffer dannet ved brug af vedvarende energi. Tre eksperter har til Politiken erklæret det for urealistisk. Det ville bl.a. kræve, at der fra nytår kun blev solgt elbiler. ”Det er fri fantasi,” sagde Mogens Fosgerau. ”Det kan aldrig blive til virkelighed. Et teknisk potentiale bør som minimum være teoretisk muligt, ikke bare et fantasiscenarie.” Svend Tøfting fra Ingeniørforeningen påpegede, at der i 2030 vil køre langt over to millioner fossilbiler på vejene – alene det gør regnestykket umuligt.

Tiden er bare ikke til flere motorveje, når klimalovens mål skal nås.

Karin Bang, læserbrev i Viborg Stifts Folkeblad 29. 11. 2021

Julekort til fri kopiering!

SNEBOLDEFFEKT VED MOTORVEJSPROJEKTER

Hvis vi skal stoppe motorvejsvanviddet, må vi stå sammen om at sige nej til vejen frem for at diskutere linjeføringer.

Som aktive i debatten omkring store vejanlæg har vi gennem årene adskillige gange oplevet, at der allerede i undersøgelsesfasen opstår en sneboldeffekt både i befolkningen og blandt politikere – projektet ruller ustoppeligt derudad, som om det allerede var besluttet.

Sneboldeffekten fungerer sådan:

* Vejdirektoratets undersøgelser går i gang forud for den endelige beslutning

* Undersøgelser skaber usikkerhed i lokalområdet

* Usikkerheden gør ejendomme usælgelige

* Usælgelig ejendom stavnsbinder folk 

* Forskellige linjeføringsforslag skaber derfor splid i lokalbefolkningen

* Der opstår som følge af dette et lokalt folkeligt pres for en endelig beslutning om en motorvej. Den politiske debat udebliver.

Den sneboldeffekt, der opstår i beslutningsprocessen, er vanskelig at standse, og derfor bliver de fleste projekter før eller siden realiseret.

Der mangler simpelthen debat om, hvorvidt der overhovedet skal være en motorvej på det pågældende sted, eller om der findes bedre alternativer. Den overordnende debat viger for beboernes kamp om den konkrete linjeføring.

Hvis vi skal stoppe motorvejsvanviddet, må vi stå sammen om at sige nej til vejen frem for at diskutere linjeføringer.

Jette M. Søgaard, Runa Sand, JMOM



Manglende demokratisk indflydelse på infrastruktur – nye oplysninger til motorvejsmodstandere

”Grønbog om Kattegatforbindelsen”, august 2021 af: Østjyder mod Kattegatforbindelsen, STOP motorvej over Samsø, Nej til motorvej på Asnæs og Nej til motorvej på Røsnæs.

For et par uger siden fik jeg tilsendt en bog fra en ven på Samsø: ”Grønbog om Kattegatforbindelsen” udgivet af fire foreninger, der er modstandere af en motorvej hen over Samsø. For os, der er nye i kampen mod motorveje, er bogen en gave og en øjenåbner, for hvad er det, der sker, og hvordan?

Læs videre “Manglende demokratisk indflydelse på infrastruktur – nye oplysninger til motorvejsmodstandere”

Slangen i Paradiset

 I Østbirk Avis den 28. juli har Hans Kristian Skibby fra DF et rosende indlæg om det infrastrukturforlig, som han selv har været med til at lave.

 Hvad han dog ikke omtaler er, at der er en slange i Paradiset, endda en meget lang en – ca. 180 km.! Den hedder Hærvejsmotorvejen og skal følge Den Gamle Hærvej fra Hobro til Haderslev. De to første etaper – en strækning uden om Viborg og en fra Give til Billund – er desværre kommet med i forliget.

 Dette monstrum af en vej vil spolere store dele af Jyllands mest unikke natur. Den vil pløje sig over heder og vandløb, gennem skove og fortidsminder, den vil fylde stille områder med støj og mørke områder med skærende lys, forstyrre plante-, insekt- og dyreliv, hvoraf noget er meget sårbart og på EU’s beskyttelseslister – og til hvilken nytte?

Læs videre “Slangen i Paradiset”