Argumenter for åbning af transport- infrastrukturaftalen fra juni 2021

Til Transportministeren, ordførerne og transportudvalget fra Rådet for Bæredygtig Trafik, NOAH Trafik, Jyder mod overflødige motorveje, Klimabevægelsen og Den Grønne Ungdomsbevægelse. 28.4. 2022.

Situationen med energimangel på grund af krigen fordrer at alle sektorer sparer på al slags energi. Derfor må også transportaftalen (summen af el-bilaftalen december 2020 og infrastrukturaftalen juni 2021) justeres efter de nuværende vilkår. Det må derudover være sådan at transportsektoren bidrager til energibesparelser som andre sektorer, dvs. 70% reduktioner i 2030 i forhold til 1990. Infrastrukturaftalen indeholder primært meget store nye anlægsarbejder på vejområdet. De er helt unødvenlige og skadelige på alle parametre. Indenfor den kollektive trafik er der derimod primært tale om tiltag, der skal sikre, at Danmark nærmer sig en moderne standard. Hele vejdelen burde skrottes mens den kollektive del burde bevares og udbygges. Transporten er et af de områder, hvor fossil energi hurtigst og lettest kan udfases, hvilket det Internationale Energiagentur IEA har påpeget med 10 gode anbefalinger.

● Klimabelastning af anlæg er ganske omfattende, og vejanlæg er per investeret krone 3,5 gange så CO2-tunge end ved anlæg af jernbaner. Klima- og miljøbelastningen ved anlægsarbejder må naturligvis inddrages i sektorens samlede klimabelastning. Dertil kommer, at anlæg af f.eks. motorveje vil resultere i langt højere energiforbrug ved brug af disse. Forskellen i energiforbrug mellem kørsel på landevej med 80 km/t og med motorvejshastighed på 130 km/t er op til 78%.

● Fremtidens andele for transportarbejdet mellem transportformer må frem i lyset. Man har ikke fremlagt den samlede ændring af infrastrukturaftalens ændring af transportarbejdet mellem transportformer. I “Bedre og billigere” transportaftalen fra 2012 nævnes at al øget transport skal foregå på det kollektive område. I mellemtiden er bilernes relative og absolutte transportarbejde kun blevet øget. Hvad mener ministeriet bliver konsekvensen af både elbilsaftalen fra december 2020 og infrastrukturaftalen 2021 på fordelingen af transportarbejdet?

● Hvordan kan elbilsaftalen karakterisere elbiler som nul-emissionskøretøjer, når det bedste skøn fra Klimarådet anslår at rene elbiler giver en 50% reduktion af CO2-udledninger i forhold til fossile biler af samme størrelse.

● Der er ikke lavet støjberegninger for de projekter, hvor der ikke er en VVM analyse. Og de VVM-undersøgelser, der foreligger, er under stærk kritik også hvad angår støjberegningerne. Flere biler vil altid giver mere støj og bygning af motorveje med høj hastighed vil forstærke støjbelastningen markant. Husk på at elbiler, der kører over 30-40 km/t støjer ligeså meget som fossile biler og støjbelastningen fra eksisterende vejanlæg er et af landets største miljøproblemer.

● Det samme gælder naturspørgsmål. Vejanlæg kræver meget store krav til plads, og mange af de foreslåede motorveje anlægges i naturskønne områder og tæt op ad Natura 2000 områder.

● Det generelle beskatningsniveau er igennem en lang årrække reduceret for bilejerne. Nedenfor er en graf fra Skatteøkonomiske Redegørelse 2021, der viser hvordan beskatningen med den nuværende transportpolitik forventes at udvikle sig frem mod 2030. Et markant fald i indtægter til samfundet til trods for at der forventes et meget stort bilsalg frem mod 2030 og kørselsmængden også forventes også at stige kraftigt. Hvis ikke der bliver givet store skatterabatter ved indkøb af disse biler og ved køb af el til bilerne frem til 2035 vil forudsætningerne for mere grøn bilkørsel ikke findes (elbilerne bliver ikke købt i samme omfang og salget af fossile biler vil blive fastholdt). Dvs. at skatteyderne betaler for omlægningen af bilparken. Hvordan forestiller skatteministeriet sig at den samlede bil beskatning, der i 2021 i henhold til Vismændene ikke finansierede sig selv, fremover i højere grad kan betale hvad sektoren pålægger samfundet af udgifter? Dertil kommer at ikke nær alle omkostninger er medtaget i Vismændenes vurdering. Det årlige skatte provenu fra bilsektoren forudses at falde gradvis frem mod 2030, hvor faldet i 2030 forventes at være hele 12 mia.

Figur fra s. 258 i Skatteøkonomisk redegørelse 2021 https://www.skm.dk/media/10077/skatteoekonomisk-redegoerelse-2.pdf

● Miljøvenlige alternativer til udbygning af vort i forvejen meget store vejsystem er end ikke analyseret. Det bør i hvert tilfælde analyseres om transportbehovet kan opfyldes med brug af andre transportmidler end landevejstrafik. En motorvej langs S-baner og øvrige jernbaner betyder at eksisterende samfundsmæssige investeringer i offentlig transport udhules til fordel for vejtransport. Rådet for Bæredygtig Trafik har lavet alternativt forslag for Egholm motorvejen ved at udbygge den kollektive trafik i regionen.

● Er forligsprocessen overhovedet ansvarlig? Det er ikke kun klima, der er skjult for beslutningstagerne. Det er de samlede konsekvenser i forhold til drikkevandsforurening, støjforurening, arealinddragelse m.v. Det hele er forhold, der er uoplyst for forligsparterne. Det skyldes, at forligsprocessen kører som en underminerende parallelproces i forhold til VVM-processen. Forligs-parterne ved jo slet ikke hvad de projekter, de vedtager, har af konsekvenser, men alligevel binder de sig alligevel til at stemme for en bestemt række motorvejsstrækninger m.v. Det lader til, at forligsprocessen helt tilsidesætter formålet med VVM-processen. Forligsparterne føler sig tydeligvis bundet til at stemme for de anlægsloven, der medfører vedtagelse af det projekt, der indgår i forliget – uanset hvad der står i VVM-processens Miljøkonsekvensrapport. Det lader til, at forligsparterne end ikke tror de skal læse miljøkonsekvensrapporten, men antager at de miljømæssige konsekvenser, er ”vurderet”, altså af nogle andre. Det er imidlertid det der er Folketingets opgave efter VVM-direktivet. Den vurdering kan ikke foretages af andre, heller ikke af Vejdirektoratet. Der er rigtig mange vurderinger i en miljøkonsekvensrapport, som kræver selvstændig stillingtagen, hvis man skal overholde VVM-direktivet. På den måde kan man faktisk diskutere om forligsprocessen rent faktisk medføre en egentlig tilsidesættelse af VVM-direktivet og de påkrævede underliggende vurderinger efter habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, drikkevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Det er nødvendigt at EU-kommissionen gøres opmærksom på at VVM-direktivet tilsyneladende ignoreres – navnlig da der forsat er en åbningsskrivelse om mangelfuld implementering af VVM-direktivet i Vej- og baneloven.

● A propos drikkevand, så drænes der en del ved de store anlæg og dermed fjernes drikkevandsressourcer.

JMOM-beretning i forbindelse med årsmødet d. 24. 4. 2022

I aktiv-gruppen er vi nu 7 personer og 4-5 personer i periferien

Medlemstallet er ca. 85 – der har været en god tilstrømning siden sommer 21  (offentliggørelsen af Folketingets infrastrukturplan)

Vi har afholdt 2 fysiske møder siden sidste årsmøde d. 4. 9. 21 bl.a. grundet corona-nedlukning

Aktiviteter:

Klimademonstration i Kbh. d. 25. 9. Vi var 7 personer der deltog i gule kapper med stort banner og 3 mindre skilte og postkort med sang på. Der var i alt ca. 2000 deltagere fra ca. 30 forskellige organisationer. Desværre fik demonstrationen meget lidt presseomtale.

Kommunal valgdemonstration i november. Vi var 3 personer igen i gule kapper og med skilte, der deltog i demonstration i Viborg, hvor vi sagde et par gode ord om infrastruktur og Pihlens stump (motorvej). 2 personer deltog samme dag i demonstration i Vejle.

Egholm-motorvejen. I forbindelse med den afsluttende høringsrunde vedr. Egholm-motorvejen har Per lavet et langt indslag til Vejdirektoratet. Det forlød at motorvejen skulle endelig vedtages i Folketinget i februar, så derfor sendte vi et brev til samtlige folketingspolitikere med en appel om at stemme imod denne motorvej som en principiel og klimamæssig handling. Endnu et brev til medlemmerne af Transportudvalget er forberedt men ikke afsendt, da den endelige vedtagelse er udskudt (bl.a. som følge af mangelfuldt oplysningsgrundlag og transportminister Benny Engelbrechts afgang).

Netværksgruppen ”Stop for fossil infrastruktur” – Per har deltaget i et møde i Middelfart med denne gruppe. Det videre samarbejde?

Læserbreve:

Ellen og Runa i Midtjyllands Avis – alle har modstand mod motorveje i nærheden af egen bolig.

Thomas har deltaget i radioudsendelse.

Thomas rejste først på året ud i landet (Tåstrup) med JMOM-skilt for at tage imod det svenske nattogs første kørsel med stop i Danmark til Europa og den store verden.

Borgerbevægelsen dk for en demokratiske proces – Per og Anne Birgitte er i bestyrelsen og repræsenterer JMOM ved virtuelle møder.

Netværk for bæredygtig trafik  – Ellen repræsenterer JMOM ved virtuelle møder, fysisk møde med Concito og som medunderskriver på brev til ny transportminister Trine Bramsen.

Nogle fakta om INFRASTRUKTURPLAN 2035

Efter en gang politisk pakkeleg indgik den socialdemokratiske regering sidst i juni sidste år en aftale med en række politiske partier om infrastrukturinvesteringer frem til 2035. Aftalen indebærer bl.a. anlæg af flere nye motorveje. Det er sørgeligt og beskæmmende, at politikerne i en tid med alvorlig klima- og biodiversitetskrise er enedes om at brede mere sort asfalt ud!

Det blev aftalt, at der anlægges en strækning af Kalundborgmotorvejen fra Regstrup til Kalundborg, således at en eksisterende 20 km lang strækning udbygges til motorvej, og der anlægges 10 km ny motorvej. Desuden aftaltes det, at den eksisterende motortrafikvej i forlængelse af Hillerødmotorvejen udvides til en motorvej på 13 km, og der aftaltes anlæg af en strækning af Frederikssundmotorvejen fra Tværvej til Frederikssund (21 km), anlæg af en motorvej mellem Næstved og Rønnede (15 km), anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse (ca. 20 km) samt anlæg af to strækninger af Hærvejsmotorvejen, nemlig mellem Løvel og Klode Mølle (ca. 40 km) og mellem Give og Billund (ca. 15 km).

Efter planen skulle lovforslag til anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse have været fremsat i februar i år, men da der skal laves supplerende miljøkonsekvensvurderinger, er fremsættelsen udsat til i efteråret. Forbindelsen skal gå vest om Aalborg, over øen Egholm, under Limfjordens sydlige løb i en tunnel og over Nørredyb på en lavbro.

Angående Hærvejsmotorvejen er parterne er enige om, at den resterende del kan prioriteres som led i kommende infrastrukturplaner efter 2035, og at den på strækningen Give-Haderslev skal følge et forløb vest om Billund. For strækningen Løvel-Klode Mølle tager parterne stilling til, om motorvejen skal gå vest eller øst om Viborg, når en VVM-undersøgelse er gennemført.

I aftaleteksten til infrastrukturplanen står der vedr. Hærvejsmotorvejen: ”Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten noterer sig, at det har været et stærkt ønske hos Venstre og Det Konservative Folkeparti at prioritere midler til etaper af en Midtjysk Motorvej, og Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti kan på den baggrund tilslutte sig de besluttede etaper, som er de mest skånsomme for naturen, herunder Randbøl Hede og Egtved Ådal.”

På det seneste er der imidlertid blevet sat spørgsmålstegn ved, om der er brug for al den infrastruktur, da højere brændstofpriser over en længere periode vil betyde, at der bliver mindre trafik på vejene og hermed reduceret trængsel. 

Per Delphin