Referat fra årsmøde i JMOM søndag den 27. april 2025
Oplæg ved Jette Gottlieb med debat:
”Bilen er fremragende, den bliver bare misbrugt.”
Trafikhandleplaner gennem de seneste mange år har underliggende haft bilismen i fokus ”Hvordan kan vi fremme bilismen” –. Vi må finde en struktur, hvor bilen ikke bliver misbrugt. Beslutningstagerne har ikke taget konsekvensen af trafikeksperters viden om, hvor hurtigt nye og større veje sander til, og hvordan vejbyggeri derfor kun uhyre kortvarigt løser trafikale problemer.
Vi har et øget transportbehov.
En tredjedel af befolkningen kan ikke bare tage en bil. (De er for gamle / for unge / har ikke råd / har ”kun” én bil i husstanden / ønsker ikke at belaste miljø og klima med deres bilkørsel. )
Opgaven er at få vendt den onde cirkel, som den kollektive transport er inde i:– Få passagerer betyder at ruter nedlægges, derfor passer det tilbageværende sparsomme kollektive tilbud for færre personer – etc.
Den simple løsning er at styrke den kollektive trafik, men det går kun den modsatte vej.
Modeller for den kollektive trafik, foreløbige, udarbejdet af den dertil nedsatte kommission:
Vi gør som vi plejer – nuværende organisering fortsætter
Fratage regionerne ansvaret for den kollektive trafik og giver det til kommunerne (startskud til at nedlægge regionerne) – Problem med dette: kommunerne konkurrerer indbyrdes og har ikke overblikket til at skabe et sammenhængende trafiksystem.
Gøre kollektiv trafik til et regionalt ansvar. Skåne bruges som eksempel, men man indregner i det danske forslag ikke, at der er behov for en startinvestering, og heller ikke, at regionerne skal samarbejde med kommunerne, som har lokal viden.
Staten ejer og finansierer transportselskaber.
Vi centraliserer generelt mere og mere. Stordriftsfordelene høstes centralt, mens man sidder tilbage med ulemperne lokalt / privat. Den øgede trafik og de længere afstande til skole og aktiviteter har fx taget børnenes bevægelsesfrihed, fordi det er blevet for langt eller for farligt for dem at cykle.
Hvilke transportbehov skal løses?
Bolig – arbejde
Hjem – skole
Møder i byen om aftenen (Dette glemmes ofte i ruteplanlægningen)
Spørgsmål: Hvad skal der til for at vende den almindelige borger?
Bekvemmelighed er den største barriere. Og vane.
Vi er nødt til at tage økonomiske midler i brug for at hjælpe den personlige moral.
Spørgsmål: Det er ikke pga. transportbehov, der bygges motorveje?
Jette G.: Transportlobbyen styrer. Også godstransport med superlastbiler presser vejenes kapacitet. Netkøb har nok øget transporten, fordi varer fragtes til kunderne på kryds og tværs.
Hvis lastbiltransport kombineredes med containeromladning til godstog eller skibe, behøvedes der meget mindre lastbiltransport. Kræver nem omladning.
De fem mest truende anlægsprojekter:
Egholmforbindelsen.
Hærværksmotorvejen – som laves i bidder.
Als- Sund-broen. Danfoss lobbyer for den, de vil gerne have arbejdskraft fra Odense.
Kattegatforbindelsen.
Lynetteholmen – i virkeligheden meget langt fra Kbh.s centrum – og øen er 4 meter høj, mens højvandssikring kræver 7 meter. Man binder hovedstadens økonomi.
Transportens store problem er, at der ikke er en overordnet landsplan.
IP 35 er der to forligskredse, fordi Alternativet og Enhedslisten er ikke med i vejdelen, men cykel og tog. Radikale er imod Egholm, men med i det øvrige. Ordførerne fra partierne i forligskredsen sidder i forligskredsen. De er afhængige af input fra embedsmændene. Trafik har lavstatus i politik.
Klima skal tages i betragtning i lovgivning / beslutninger. Der er tit klimavurderinger i slutningen af de konkrete love. Desværre er vurderingerne ofte en sludder for en sladder og medfører ingen konsekvens i form af ændringer af projektet.
Vi er en aktiv gruppe på 8-9 personer og har dertil en passiv medlemsskare, som støtter foreningen.
Vi har afholdt tre fysiske møder siden seneste generalforsamling. Derudover foregår kommunikationen via mail, sms og gammeldags telefon. Vores hjemmeside er rimelig opdateret.
Nu kan det ikke holdes skjult længere! Den meget omdiskuterede vej fra Løvel til Klode Mølle handler ikke om at få en bedre trafikafvikling i lokalområdet. Adskillige steder er det efterhånden nævnt, at stumpen omkring Viborg senere skal kobles sammen med en anden stump fra Give til Billund og ende med at blive til den 180 km Hærvejsmotorvej. Det har sandsynligvis været politikernes mål hele tiden.
Men det er jo ikke det, Vejdirektoratet har lavet deres analyse ud fra og har lagt ud til høringer. Her figurerer vejstrækningen som tre selvstændige linjeføringer og med en enkelt sætning, at ”strækningen kan ses som en etape af en sammenhængende motorvejsforbindelse mellem Hobro og Haderslev”.
Det må jo selvsagt være baggrunden for, at hverken politikere eller Midtjyllands Avis vil forholde sig til 0+ løsningen (udvidelse af eksisterende hovedvej A13), som har de absolut bedste point hvad angår økonomi og miljøforhold i form af CO2-udledning, og desuden kan det øvrige landskab fredes for en ny vej. Dette har også Styrelsen for Grøn Arealomlægning under Ministeriet for Grøn Trepart vurderet. Men de er blevet sparket til hjørne af politikerne. Hvad er ideen med statslige styrelser, når politikerne ikke vil lytte?
Og når Thomas Jensen (A) træder frem i Midtjyllands Avis og vil frede de midtjyske plantager for solceller og vindmøller, er det sikkert også med den bagtanke, at der her på et tidspunkt sandsynligvis skal anlægges endnu en motorvejsstrækning.
Hvorfor er det man ikke tør vedstå og kæmpe for den samlede 180 km motorvej i et samlet projekt og lade den komme til folkelig debat? Som almindelig borger opleves det, at der bliver talt med skjult dagsorden, og man føler sig nærmest holdt for nar. Det folkelige demokrati har sølle kår, når det gælder transport – i særdeleshed ved anlæggelse af nye motorveje.
Ellen Odgaard
Foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje
Læserbrev bragt i Midtjyllands Avis 29. 1. -25, her i let redigeret udgave.
Listen over negative konsekvenser ved motorveje er deprimerende lang! I det følgende præsenteres og kommenteres en sand ”perlerække” af negative konsekvenser.
Dyrere og dårligere kollektiv trafik
Udledning af partikler, kvælstofforbindelser og kulbrinter
Udledning af CO2
Forurening af drikkevand
Afslidning af mikroplast
Vejstøj
Konsekvenser af anlægsaktiviteter
Ændret trafiksikkerhed
Forringet oplevelse af landskabselementer
Påvirkning af økonomiske forhold
Påvirkning af dyrs og planters levevilkår
Oversigten indskrænker sig til at vedrøre de negative konsekvenser på land og således ikke konsekvenserne ved, at en motorvej på en bro føres over et marint område. Oversigten omtaler konsekvenser for menneskers livskvalitet med hensyn til sundhed, rekreative oplevelser og privatøkonomi samt konsekvenser for samfundsøkonomien og for dyrs og planters levevilkår.
Den enkelte motorvej vil ikke nødvendigvis medføre alle de nedenfor anførte negative konsekvenser, men det vil flere motorveje tilsammen.
Hermed fremsender foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje (JMOM) sine bemærkninger til Miljøkonsekvensrapport Klode Mølle- Løvel.
Miljøkonsekvensrapporten vedrører to motorvejsløsninger (en vestlig og en østlig forbindelse) samt en 0+- løsning. Motorvejene vil være langt mere indgribende end 0+-løsningen. For 0+-løsningen har den eksisterende vejs påvirkning af omgivelserne allerede fundet sted (”skaden er sket”, så at sige), og ses der bort fra de relativt korte delstrækninger, hvor O+-løsningen skal løbe i et nyt tracé, vil påvirkningen af omgivelserne ved anlæg af 0+-løsningen vedrøre det areal, etablering af to ekstra spor beslaglægger.
Hvor et naturområde, der er levested for dyr og voksested for planter, og andre arealer ligger klos op ad den eksisterende vej til én side, vil der skulle inddrages en ”stribe” i randen af området, svarende til bredden af et ekstra spor. Ligger arealet længere fra vejen, vil der skulle inddrages tilsvarende mindre eller intet af det. Motorvejene derimod vil forløbe i et helt nyt tracé med 4 spor og derved inddrage et større areal end 0+-løsningen. Afhængigt af, hvordan den endelige linjeføring for motorvejene i givet fald kommer til at forløbe inden for undersøgelseskorridoren – og det vil typisk være langs korridorens centerlinje – vil motorvejene enten gå hen over, evt. midt gennem, naturområder m.v. og herved skære dem over, eller passere mere eller mindre tæt forbi. Motorvejene vil selvsagt ikke kunne undgå at skulle gå gennem naturområder m.v., der ligger i hele undersøgelseskorridorens bredde.
Som det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, vil motorvejene i langt højere grad end 0+-løsningen påvirke landskaber, naturområder, dyrs levesteder, planters voksesteder, geologiske interesseområder, rekreative områder samt kulturhistoriske områder og herved også påvirke menneskers livskvalitet. Støj fra vejene vil også indvirke negativt på livskvaliteten.
Det følger af den grønne trepartsaftale (”Aftale om et grønt Danmark”), at naturarealet skal udvides markant med flere store sammenhængende områder rundt om i landet. I den forbindelse vil det være af stor betydning at undgå, at en østlig eller vestlig motorvej kommer til at løbe gennem et eller flere udlagte om[1]råder. Dette kan undgås ved, at 0+-løsningen vælges.
I det følgende anføres data fra miljøkonsekvensrapporten med det formål at vise, hvilke omfattende negative konsekvenser anlæg af en vestlig hhv. en østlig motorvej vil have eller vil kunne have. Disse konsekvenser kan undgås ved ikke at vælge en motorvejsløsning. Der kunne være utvivlsomt være anført flere negative konsekvenser, end der er medtaget i dette høringssvar, men den tid, der har været til rådighed, har ikke rakt til en minutiøs gennemgang af hele det meget omfattende datamateriale i miljøkonsekvensrapporten!
Anlæg af motorveje med etablering af kørebaner, afgravninger, dæmningsanlæg, forlægning og rørlægning af vandløbsstrækninger samt broanlæg over ådale er voldsomme indgreb i landskaber. Den visuelle oplevelse af tidligere smukke landskaber og diverse naturtyper er blevet markant forringet, efter en motorvej er anlagt. Landskabsbroer over ådale tillader, at dyr kan passere under dem, men er og bliver skæmmende fremmedelementer i ådalslandskaberne.
I korridoren for den vestlige linjeføring ligger flg. vandløb med tilhørende ådale: Skygge Å, Haller Å, Voer Strøm, Åresvad Å, Gårsdal Bæk og Jegstrup Bæk. Det angives bl.a., at en bro over Åresvad Å bliver 200 m lang, og en bro over Gårsdal Bæk bliver 120 m lang. I korridoren for den østlige linjeføring ligger Skygge Å, en vandløbsstrækning øst for Gråmose, Geddebæk, Tange Å, Levring Bæk, Grundel Bæk, Middelhede Bæk, Rind Bæk, Dybdal Bæk, Nørre Å, Thisted Bæk, afløb fra Store Porsmose samt Nørremølle Å. Det angives bl.a., at landskabsbroen over Nørre Å bliver 800 m lang, broen over Nørremølle Å bliver 660 m lang, og broen over Rind Bæk bliver 400 m lang og 20 m høj.
Oplevelsen af ådale, søer, vandhuller, geologiske interesseområder, fortidsminder, kulturarvsarealer, kulturmiljøer, diger, Natura 2000-områder, fredninger samt ture på vandre- og cykelruter vil forringes pga. støj fra en nærliggende motorvej.
Den vestlige linjeføring vil løbe relativt tæt på Hauge Sø, Nipgård Sø og Hald Sø. Den østlige linjeføring vil løbe meget tæt på Hauge Sø, som undersøgelseskorridoren tangerer, og meget tæt på Van Sø, hvoraf en lille del ligger i undersøgelseskorridoren. Vejen vil også løbe tæt eller relativt tæt på Loldrup Sø, Rødding Sø og Søndersø og Nørresø i Viborg.
Nationale geologiske interesseområder er udpeget rundt om i landet for at bevare spor efter geologiske processer. Arbejdet med anlæg af en motorvej kan lokalt ødelægge disse spor og hermed områdets værdi for videnskaben og for besøgende.
Den vestlige linjeføring vil gå gennem det nationale geologiske interesseområde Skelhøje (NGI 61). Den østlige linjeføring vil gå gennem det nationale geologiske interesseområde Falborgdalen (NGI 60).
Når en motorvej føres hen over fortidsminder, forsvinder disse fra landskabet, og når en vej føres gennem kulturarvsarealer og kulturmiljøer splittes disse op. Inddragelse af fortidsminder, beskyttede diger samt dele af kulturarvsarealer og kulturmiljøer i forbindelse med anlæg af en motorvej vil give et varigt tab af den kulturhistoriske og fortællemæssige værdi, som disse repræsenterer. Der ligger et betydeligt antal gravhøje, overvejende rundhøje, samt flere beskyttede sten- og jorddiger i undersøgelseskorridoren for både den vestlige og den østlige linjeføring. I korridoren til den vestlige linjeføring ligger der af kulturarvsarealer en del af Kong Knaps dige, en snip af et kulturarvsareal i Havredal Plantage samt en snip af Løgstrup SØ, der er af international betydning. Der ligger et kulturmiljø ved Klode Mølle, kulturmiljøet Hærvejen nord og en snip af et kulturmiljø i Stendal Plantage. Tæt på korridoren ligger kulturarvsarealerne Bølling Sø og Grågård, der begge er af international betydning, og et areal ved Finderup, samt kulturmiljøerne Hærvejen nord og Aunsbjerg. I undersøgelseskorridoren for den østlige linjeføring ligger der et kulturmiljø ved Klode Mølle samt kulturmiljøet Hærvejen nord. Den østlige linjeføring vil gå gennem kulturmiljøet Aunsbjerg. Tæt på korridoren ligger kulturarvsarealerne Bølling Sø og Sønderhede, der begge er af international betydning, samt kulturarvsarealerne Grågård, Kirkeager Høje og Stenhøje. Af kulturmiljøer ligger Hærvejen nord, Aunsbjerg, Vinkel, Bruunshåb og Rødding samt Viborg tæt eller relativt tæt på korridoren.
Miljøvurderingsrapporten opregner Natura 2000-områder inden for eller nær den vestlige og den østlige undersøgelseskorridor og angiver afstanden til dem.
Der ligger følgende Natura 2000-områder inden for eller nær den vestlige undersøgelseskorridor: Stenholt Skov og Stenholt Mose (der er delt i arealer på hver side af korridoren; en lille del ligger inden for korridoren) Nipgård Sø ca. 600 m øst for Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder ca. 3,5 km vest for Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker ca. 1 km øst for Rosborg Sø ca. 3 km vest for Bredsgård Sø ca. 1 km vest for Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal ca. 3 km vest for Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk ca. 2 km nord for. Der ligger følgende Natura 2000-områder inden for eller nær den østlige undersøgelseskorridor: Stenholt Skov og Stenholt Mose Nipgård Sø ca. 1,3 km vest for Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker ca. 2,7 km vest for Brandstrup Mose ca. 600 m øst for Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk krydser korridoren Tjele Langsø og Vinge Møllebæk ca. 6 km øst for (I listen over Natura 2000-områder er medtaget Gudenå og Gjern Bakker, men afstanden herfra til korridoren angives til ca. 16 km!). Den østlige linjeføring vil krydse Nørreådalen i Natura 2000-området Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk.
Natura 2000-områder er områder, der er udpeget for at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. JMOM anser det for meget uheldigt, at der i planlægningen opereres med, at motorvejen kan føres over Nørreådalen. Bølling Sø ligger helt tæt på undersøgelseskorridoren for den vestlige linjeføring med en meget lille snip i korridoren.
I randen af undersøgelseskorridoren for den vestlige linjeføring ligger der af fredninger et Hærvejsareal samt Navntoft Lynghede. Hald Sø og Bredsgård Sø samt en række kirkefredninger (Grathe, Thorning, Vium, Frederiks, Lysgård, Finderup, Ravnstrup, Romlund, Fiskbæk og Løvel kirke) ligger meget tæt, tæt eller relativt tæt på korridoren. Bølling Sø ligger helt tæt på undersøgelseskorridoren for den østlige linjeføring med en meget lille snip i korridoren. Brandstrup Mose, Vinkel Vældmose, Odsgård Byvej (hjulspor) samt en række kirkefredninger (Grathe, Sdr. Rind, Vinkel, Tapdrup, Rødding og Løvel kirke) ligger tæt på korridoren. Den vestlige linjeføring vil krydse Hærvejen vandrerute, cykelruterne Grathe Hederuten, Alhedestien, Hede og grubeturen, Rundt om Hjarbæk Fjord, ruten Hanstholm-København og Himmerlandsstien. Følgende ruter ligger delvis i korridoren: cykelrundtur Bølling Sø og Hærvejen, Hærvejen cykelrute, bil- og cykelruten Margueriteruten samt vandre[1]ruter i hhv. Stendal og Havredal, Alhedens Plantager. Den østlige linjeføring vil krydse Hærvejen vandrerute, Hærvejen cykelrute og cykelruterne Grathe Hederuten, Energitur, rute fra Viborg til Aarhus, tur gennem Ø bakker, sporet ved Nørreådalen, Nørreå-ruten, ruten Hanstholm[1]København samt Vammen-ruten. Cykelrundtur Bølling Sø og Hærvejen ligger delvis i korridoren.
Når en motorvej føres hen over sjældne planters, mossers, svampes og lavers voksesteder i forskellige naturtyper, vil disse arealer blive elimineret. Med en motorvej i nærheden vil oplevelsen af disse områder forringes betragteligt. Inden for undersøgelseskorridoren for den vestlige og den østlige linjeføring ligger ret spredt en del mindre og nogle få større områder med eng, hede, mose og overdrev med forekomst af forskellige plantearter, herunder områder med såkaldte stjernearter og evt. også 2-stjernearter. Der er registreret mosser på nogle af lokaliteterne, men uden angivelse af artsnavn. Der er ingen omtale af evt. rødlistede laver og svampe i undersøgelseskorridoren.
I undersøgelseskorridoren for den vestlige linjeføring er der i et hotspot (mose og hede) nordvest for Finderup fundet hvid næbfrø (nær truet) og alm. taks (truet). I et hotspot (mose og eng) nordøst for Ravnstrup forekommer eng[1]blomme (nær truet) og maj-gøgeurt. For et hotspot (mose) øst for Rogenstrup angives en massiv forekomst af den sjældne art blomstersiv (truet) samt af hvid næbfrø (nær truet). Der er registreret svømmende sumpskærm (sårbar) i et moseområde sydøst for Skræ. Skovhullæbe er fundet sydvest for Neder Hvam. I undersøgelseskorridoren for den østlige linjeføring er der tre hotspots. Det er hhv. naturarealerne (mest mose, lidt eng) langs Tange Å ved Ulvedalsvej, naturarealerne (mose, eng og overdrev) omkring Rind Bæk samt engarealer i Nørreådalen (i Natura 2000-område nr. 30). Alle lokaliteter med høj naturtilstand samt hovedparten af lokaliteterne med god naturtilstand ligger inden for disse tre hotspots. På én lokalitet, Rind Bæk ådal syd for Vinkel, er der registreret maj-gøgeurt.
Levesteder for dyr kan, alt efter dyreart og naturtype, tjene som yngleområde, fødesøgningsområde og rasteplads. En motorvej af en vis længde kan dårligt undgå at gå gennem områder, som huser sjældne og truede dyrearter, som er strengt beskyttede ifølge EU-lovgivningen, og som står på den danske rødliste el[1]ler er fredede. Når en motorvej føres hen over levesteder for insekter, padder, krybdyr, fugle og pattedyr går disse tabt.
Grøn mosaikguldsmed (Bilag IV-art) er i korridoren for den vestlige linjeføring registret på én lokalitet (et vandhul) øst for Rogenstrup. Sumpgræshoppe (sårbar) er registreret ved Rind Bæk i korridoren for den østlige linjeføring.
For såvel den vestlige som den østlige linjeføring er der registreret paddearter primært i vandhuller i undersøgelses[1]korridoren. For begge linjeføringers vedkommende blev der registret løgfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander (bilag IV-arter). For den vestlige linjeføring blev der endvidere fundet strandtudse (også bilag IV-art). Den største koncentration af vandhuller i undersøgelseskorridoren for den vestlige linjeføring findes nord for Viborg på strækningen mellem Aalborgvej mod øst og Skivevej mod vest, hvor der på en cirka 5 km lang strækning er i alt 40 søer. Også mellem Thorning og Frederiks er der en stor koncentration af vandhuller, i alt 31 lokaliteter på en strækning på ca. 6 km fra Havredalsvej i nord til Ulvedalsvej i syd. Strandtudse blev registreret på 1 lokalitet (et vandhul i en grusgrav sydvest for Fallesgårde), løgfrø på 3 lokaliteter, alle længst mod nord i undersøgelseskorridoren i området nord for Viborg, spidssnudet frø på 27 lokaliteter og stor vandsalamander på 25 lokaliteter. Løgfrø, stor vandsalamander og spidssnudet frø blev alle fundet på den lokalitet øst for Rogenstrup, hvor der også blev registreret grøn mosaikguldsmed. Arterne butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander er ved feltundersøgelser inden for en radius på 1 km fra undersøgelseskorridoren registreret på hhv. 48, 27 og 26 lokaliteter. I undersøgelseskorridoren for den østlige linjeføring er løgfrø registreret på fem lokaliteter længst mod nord i området syd for Løvel. Stor vandsalamander er registreret på i alt 36 lokaliteter. Den største koncentration af registreringer af arten er i området umiddelbart syd for Løvel, hvor der er i alt 11 registreringer af arten på en 1,5 km lang strækning. Spidssnudet frø er registreret på i alt 21 lokaliteter. Hovedparten af registreringerne ligger længst mod nord i undersøgelsesområdet nordøst for Viborg. På en strækning på 2 km syd for Løvel er der i alt 12 registreringer af arten. Løgfrø, stor vandsalamander og spidssnudet frø fandtes alle på en lokalitet syd for Jordemodervej. Arterne butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander er ved feltundersøgelser inden for en radius på 1 km fra undersøgelseskorridoren registreret på hhv. 62, 43 og 21 lokaliteter.
Markfirben er en bilag IV-art. Den er i korridoren for den vestlige linjeføring observeret på én lokalitet ved Frederiks, og nogle få lokaliteter anses for egnede som levesteder. Arten er ikke registreret i korridoren for den østlige linjeføring, men nogle få lokaliteter anses for egnede som levesteder.
I undersøgelseskorridoren for den vestlige og østlige linjeføring er der registreret en række fuglearter. Der er ingen separat registrering af ynglende rovfugle i skovområder i undersøgelseskorridoren. I undersøgelseskorridoren for den vestlige linjeføring er der i yngletiden bl.a. registreret vendehals (sårbar) ved Gråmose, grønspætte (sårbar) ved Navntoft, bjergvipstjert (sårbar) ved Jegstrup, sortspætte (sårbar) ved Fallesgårde, vibe (sårbar) ved Fallesgårde og Skansen, og uden for yngletiden er der registreret større flokke af hjejle ved Trehuse og Skansen og af sangsvane ved Skræ, Trehuse, Skansen og Fallesgårde. Lokaliteterne ved Skræ, Trehuse, Skansen og Fallesgårde ligger ganske tæt på korridoren. Der er desuden registreret gulspurv (sårbar), stær (sårbar), løvsanger (sårbar) og blishøne (sårbar). I undersøgelseskorridoren for den østlige linjeføring er der i yngletiden bl.a. registreret agerhøne (sårbar) og rødrygget tornskade ved Stenrøgel, vibe ganske tæt på korridoren ved Sønder Rind, grønspætte ved Rind Bæk, gulbug (sårbar) ved Middelhede samt stor hornugle (truet) nordøst for Tapdrup og ved Batum. Der er yderligere observeret gulspurv (sårbar), gravand (sårbar) og grønbenet rørhøne (sårbar). Ganske tæt på korridoren, i hhv. Vium Mose og ved Sønder Rind, er der observeret et tranepar med 2 unger. Uden for yngletiden er der bl.a. registreret grønspætte ved Duelund og Batum og større flokke af sangsvane ved Middelhede og Batum og af hjejle ganske tæt på korridoren ved Sønder Rind.
Flagermus vil miste deres opholdssteder i træer, når disse fældes ved anlæg af en motorvej. Flagermus kan blive dræbt i trafikken, når de flyver på tværs af en motorvej. Her er køretøjernes fart så høj, at flagermus generelt ikke kan nå at undvige. Flagermusene dræbes enten ved at blive ramt af køretøjerne eller ved, at de suges ind af den vind, som omgiver køretøjerne. Sandsynligvis kan flagermus fanges i den stærke vind, som omgiver lastbiler, i op til en meter over lastbilerne. En motorvej ført over en ådal vil være hævet over terræn, og flagermus, der flyver i den pågældende højde, vil kunne blive dræbt. Det anføres i miljøkonsekvensrapporten, at flagermus kan forekomme uden for de undersøgte metalokaliteter og krydsningspunkter, da flagermus fouragerer vidt omkring og anvender mange forskellige strukturer – inkl. menneskeskabte – som yngle- og rastesteder. Der er observeret 10 forskellige flagermusarter i undersøgelseskorridoren for den vestlige linjeføring, herunder Brandts flagermus (nær truet) og damflagermus (sårbar). 9 arter er registreret på en metalokalitet ved hhv. Klode Mølle by og syd for Kistrup og 8 arter på en metalokalitet hhv. syd for Sjørup og nordøst for Ravnstrup. Brandts flagermus er registreret nordøst for Ravnstrup og syd for Kistrup og damflagermus ved Klode Mølle by, nord for Gråmose og vest for Finderup. Der er på seks skovlokaliteter fundet mange træer med potentiale som raste- eller ynglested for flagermus, og på 27 lokaliteter er der fundet enkelte træer med et sådant potentiale. I undersøgelseskorridoren for den østlige linjeføring er der i alt registreret 10 arter af flagermus. Der er registreret 9 arter ved Klode Mølle by og i Nørremølle Ådal ved Batum og 8 arter i Rind Bæk Ådal og vest for Vansø. Damflager[1]mus er registreret på disse 4 ovennævnte lokaliteter og i 4 krydsningspunkter. Brandts flagermus er registreret på en enkelt metalokalitet ved Batum. På 11 skovlokaliteter voksede mange træer med potentiale som raste- eller ynglested for flagermus, og på 19 lokaliteter fandtes enkelte træer med potentiale. Blandt områder med stort potentiale som levested for flagermus kan nævnes skovene omkring Tange Å ved Ulvedalsvej sydvest for Duelund Skov, den vestlige del af Liselund Skov, skovene omkring Rind bæk og skovarealerne nord for Nørreådalen. Der var en særlig høj tæthed af flagermusegnede træer i skovene omkring Tange Å.
Der blev ikke kigget efter odderforekomster langs vandløbsstrækninger i undersøgelseskorridoren for den vestlige linjeføring. I korridoren for den østlige linjeføring blev der registreret spor efter odder på fire lokaliteter i undersøgelseskorridoren (Skygge Å, Rind Bæk, Nørre Å og Thisted Bæk), men arten forventes at kunne færdes langs alle lidt større vandløb, som krydses af linjeføringen. I undersøgelseskorridoren for såvel den vestlige linjeføring som den østlige blev bæver registreret på én lokalitet, hhv. ved Åresvad Å og ved Thisted Bæk.
Hjortevildt, herunder krondyr, kan færdes på tværs af områder, som en ny motorvej vil gå gennem. Anlæg af motorvejen betyder derfor, at dyrene enten må krydse motorvejen, med risiko for påkørsel, eller at de vil afholde sig fra at krydse motorvejen og således afskæres fra dele af områderne. Der er få observationer af rådyr og dådyr i korridoren for den vestlige linjeføring, og der er registreret påkørsler af hjortevildt i korridoren. Det oplyses i miljøkonsekvensrapporten, at krondyr fra bestanden i Kompedal Plantage hyp[1]pigt bevæger sig mod øst på tværs af undersøgelseskorridoren til skovområderne ved f.eks. Vester Christianshøj, Buchwalds Plantage og Stenholt Skov. Endvidere forventes det, at der især foregår bevægelser af kronvildt mellem Kompedal Plantage og skovområderne længere mod nord f.eks. Stendal Plantage. I et vist omfang forventes også bevægelser på tværs af undersøgelseskorridoren i området nord for Thorning med bevægelser mellem Kompedal og Stendal Plantage mod nordøst/øst til skovområder omkring Vium Mark. Der er observeret rådyr og dådyr og registreret påkørsler af hjortevildt i korridoren for den østlige linjeføring. Der er især mange påkørsler af hjortevildt i området øst og sydvest for Viborg. Det oplyses i miljøkonsekvensrapporten, at krondyr fra bestanden i Kompedal Plantage hyppigt bevæger sig mod øst på tværs af undersøgelseskorridoren til skovområderne ved f.eks. Vester Christianshøj, Buchwalds Plantage og Stenholt Skov. I et vist omfang forventes også bevægelser af kronvildt over mod undersøgelseskorridoren i området nord og nordøst for Thorning i kraft af udveksling af dyr mellem Stendal Plantage og skovområderne omkring Vium Mark.
For visse dyrearter vil en motorvej virke som en uoverstigelig barriere for deres spredning, idet de dyr, der måtte forsøge at krydse motorvejen, bliver kørt over. Herved isoleres bestande af arterne fra hinanden, og deres genetiske variation mindskes. Dette gør bestandene mere sårbare mht. at uddø. En motorvej vil trods afværgeforanstaltninger såsom faunapassager, paddetunneller og ledelinjer for flagermus have en barrierevirkning på dyrelivets spredning i landskabet i forhold til et landskab uden motorvej.
Anlæg af faunapassager langs 0+-forbindelsen vil være et fremskridt i forhold til situationen på den eksisterende vej, hvor der ikke er faunapassager.
Når et naturareal inddrages som følge af anlæg af en motorvej, kan der søges etableret et nyt areal som erstatning for det inddragne, typisk det dobbelte areal eller evt. mere. Den naturtype, som hyppigst etableres som erstatningsnatur, er vandhuller som levested for padder. Der er et usikkerhedsmoment i, om erstatningsnatur udvikler sig som planlagt og opnår den forventede kvalitet og funktionalitet. Det er ikke altid tilfældet. Visse naturtyper vil det tage endog meget lang tid at etablere. Det tager minimum 150 år fra et areal tilplantes eller naturligt springer i skov, til træerne er fuldt udvoksede. Højmoser, våde heder, kalkoverdrev, næringsfattige enge og rigkær er noget nær umulige at etablere.
Der er registreret ledelinjer (læhegn m.v.) i undersøgelseskorridoren for både den vestlige og den østlige linjeføring. Ledelinjer forbinder naturarealer, og hvis de gennembrydes af en motorvej, mister de denne funktion til skade for flagermus og arter af pattedyr, småfugle, krybdyr og padder.
Et stort samlet areal omkring en motorvej påvirkes af støj fra trafikken, og beboere i byer, landsbyer og en[1]ligt beliggende ejendomme bliver udsat for generende vejstøj med forringet livskvalitet til følge. Både den vestlige og den østlige linjeføring vil gå gennem eller tæt forbi et betydeligt antal enligt beliggende ejendomme. Relativt tæt, tæt eller særdeles tæt på den vestlige korridor ligger byerne og landsbyerne Klode Mølle (delvis i korridoren), Gråmose, Nørre Knudstrup, Thorning, Kjellerup, Neder Hvam, Frederiks, Skelhøje, Finderup, Ravnstrup, Viborg, Løgstrup og Løvel. Der ligger tillige flere mindre bebyggelser tæt på korridoren, f. eks. Romlund, Kirkebæk og Skræ (delvis i korridoren). Relativt tæt, tæt eller særdeles tæt på den østlige korridor ligger byerne og landsbyerne Klode Mølle (delvis i korridoren), Gråmose, Nørre Knudstrup, Thorning, Kjellerup, Vium, Demstrup, Sjørslev, Rindsholm, Sønder Rind, Vinkel, Tapdrup, Vejrumbro, Viborg, Rødding og Løvel (delvis i korridoren). Hertil kommer en række mindre bebyggelser. Eksempelvis ligger Batum for en stor del i korridoren Vejstøj er tillige generende for mennesker, der med en lang række forskellige formål kan lide at være i naturen og sætter pris på kun at kunne høre naturens egne lyde. Også diverse udendørs rekreative aktiviteter, der ikke kun finder sted i naturen, kan generes af støjen fra en nærliggende motorvej.
Ovenstående tekst giver konkrete eksempler på naturområder, vandhuller, søer, geologiske interesseområder, fortidsminder, kulturarvsarealer, kulturmiljøer, Natura 2000-områder, fredninger samt rekreative ruter, som vejstøj kan forringe oplevelsen af. Det kan ikke udelukkes, at der vil blive færre af de turister, der kommer på grund af naturen og rekreative ruter, når naturområder lokalt er blevet visuelt forringede og belastede af støj på grund af en ny motorvej. Færre turister til et område betyder mindre indtjening for dem, der har indtægter fra turismen.
Den eksisterende vej er allerede støjbelastet i et vist omfang. Støjskærme langs 0+-forbindelsen må kunne dæmpe støjen her.
Det turde stå klart ud fra det ovenfor anførte, at anlæg af såvel en vestlig som en østlig motorvej vil have omfattende negative konsekvenser. Desuden er motorvejene en hel del dyrere at anlægge end 0+-forbindelsen, og de udleder mere CO2e i anlægs- og driftsfasen. Hvis valg af linjeføring ikke skal træffes alene ud fra en følelsesmæssigt baseret generel forkærlighed for motorveje, og hvis hensynet til landskaber, naturområder osv. osv. tillægges den mindste betydning, er valget efter JMOM’s mening nemt, nemlig 0+løsningen.
Mens Folketinget har holdt ferie, har klimakollapset ført til hedebølger, oversvømmelser og skovbrande, som har ramt millioner af mennesker verden over. Alene i Europa har lande som Tyskland, Belgien, Grækenland og Frankrig mærket klimakollapsets ødelæggende konsekvenser. Netop nu er Centraleuropa ramt af voldsomme oversvømmelser.
Vi har direkte kurs mod en 2,9 grader varmere verden indenfor dette århundrede. Ifølge forskere vil ca. 1 milliard mennesker dø, hvis klimaets ophedning overstiger 2 grader.
Det er åbenlyst, at regeringens og resten af Folketingets mest presserende opgave er omgående at stoppe de unødvendige projekter, der vil øge Danmarks udledninger. Det gælder blandt andet de planlagte 15 nye motorveje, der vil udlede mere end 1,6 millioner tons CO2 alene i anlæg og vedligehold.
Men regeringen trækker ikke nødbremsen af sig selv. De har vist igen og igen, at de ikke gør det nødvendige for at beskytte vores fremtid.
Derfor er vi nødt til at gøre fredelig modstand. Og det er præcis derfor, at 9 deltagere fra Nødbremsen i tirsdags forstyrrede Folketingets åbning.
“Det er så skrækindjagende at se, hvordan voldsomme oversvømmelser har smadret store dele af Centraleuropa de sidste par uger. Ifølge klimavidenskaben kigger vi allesammen ind i fremtid, hvor klimaets ophedning vil føre til mange flere klimakatastrofer og global mangel på mad og rent drikkevand, medmindre vi drastisk og omgående mindsker vores udledninger. Det giver sig selv, at regeringens og Folketingets mest presserende opgave er at stoppe de unødvendige projekter, der øger vores udledninger. Det gælder blandt andet planerne om de 15 nye motorveje.“ siger Frida Egede, deltager i Nødbremsen.
