En fed nyhed fra 13. november 2023: Klimaaktivister har her til morgen blokeret frakørsel 21 Avedøre på E20-motorvejen i protest mod udvidelsen af det danske motorvejsnet.
Demonstrationen har påvirket trafikken omkring frakørslen, men politiet er nu ved at fjerne demonstranterne.
– Vi, som klimakampagne, eskalerer vores metoder, fordi regeringen lige nu med åbne øjne er ved at eskalere det klimakollaps, vi står i, blandt andet ved at bygge de her 15 nye motorveje, som en del af Aftale om Infrastrukturplan 2035.
Det siger Laura Krarup Frandsen, der er deltager i Nødbremsen, som står bag demonstrationen, til TV 2.
Hun oplyser, at der kommer til at være flere demonstrationer i de kommende uger.
P4 Trafik oplyser, at motorvejsfrakørslen er farbar igen.
Og vi i JMOM er begejstrede over de modige mennesker i Nødbremsen.
Motorvejen blev væltet med børnenes ivrige boldkast ved vores bodVejanlæggene i Infrastrukturaftalen vil koste os 63,8 MILLIARDER kronerAt anlægge dem vil udlede 2.294.900 tons CO2
Kristian Wesenberg Andersen skriver i sin leder i Viborg Stifts Folkeblad den 31. juli, at den offentlige transport er på vej ind i en dødsspiral. Det har den desværre været meget længe, for som flere organisationer, Rådet for Bæredygtig Trafik, NOAH Trafik, Klimabevægelsen, Cyklistforbundet og Jyder Mod Overflødige Motorveje, påpegede over for Folketingets Transportudvalg allerede i juni 2021, har det været vejenes og dermed bilernes tur siden 1936. Det kollektive trafiksystem er blevet udsultet gennem årtier, mens statsvejnettet løbende er blevet vedligeholdt og moderniseret. Hvis banesystemet var blevet behandlet med samme omhu som vejsystemet, var der ikke nedlagt så mange banestrækninger. Man havde i stedet anlagt flere dobbeltspor, elektrificeret det meste af nettet og sørget for togservice med moderne elektrisk materiel og hyppig drift. De penge, der er bevilget til banenettet gennem årene, er primært gået til genopretning og vedligeholdelse.
Politisk har man givet privatbilismen højeste prioritet med en konstant udbygning af vejnettet og mere end en halvering af den gennemsnitlige registreringsafgift pr. personbil i årene fra 2006 til 2017. Dansk Industri har påvist, at prisen for transport med bus og tog eller metro er steget med henholdsvis 18 og 22% siden 2010. I samme periode er køb af personbiler blevet 7% billigere, og udgifter til brændstoffer m.m. har fulgt den generelle prisudvikling, blandt andet fordi afgifterne på kørselsbrændstoffer ikke er blevet sat op. Hvordan skulle den kollektive trafik kunne konkurrere med privatbilismen under de betingelser?
Kristian Wesenberg Andersen spørger, hvordan vi får flere til at bruge busser og tog, når det bliver både dyrere og dårligere? Det gør vi frem for alt ved at VILLE den kollektive trafik, ved at give den et kvalitetsløft og betale hvad, det koster.
Men der skal også være politisk mod til at begrænse privatbilismen ved for eksempel at indføre en kørselsafgift, der beskatter bilister efter, hvor og hvornår de bruger deres bil.
Kristian Wesenberg opfordrer til, at der tænkes kreativt, så det bliver attraktivt at lade bilen stå. Det har Odense Byråd gjort. Det har i juni haft modet til at vedtage en trafikplan, der prioriterer gang, cykling og kollektiv trafik over biler i trafikafviklingen. Planen sænker farten i hele byen, gør det nemmere for bløde trafikanter og besværligere for bilisterne. Inden for kommunegrænsen skal farten sænkes med 20 kilometer i timen. Busserne får på udvalgte steder deres egen bane, hvor de må køre 50 kilometer i timen, mens bilerne kun må køre 30.
Staten har støttepuljer, der giver energi til udviklingen af den kollektive trafik i hele landet. De er blevet brugt til at medfinansiere lovende projekter med elektrificering af bustrafikken i Nordjylland, på Bornholm og i Region Hovedstaden og busfremkommelighed i tolv kommuner over hele landet.
Nu mangler vi bare støtte til sænkning af billetpriserne.
Midttrafik har gjort den erfaring, at det betaler sig at gøre en særlig indsats med ekstra kørsel eller særlige billetter til store arrangementer som Grøn Koncert og Smukfest i Skanderborg.
Lige nu står trafikselskabet for et pilotforsøg i Aarhus. Flere skal tage bussen til byens arrangementer som koncerter, forlystelser og udvalgte fodboldkampe. Derfor er der indsat ekstra busser, og allerede nu viser tallene, at de besøgende har brugt busserne flittigt.
Trafikanter skal vænnes til, at det kan være en fordel at benytte den kollektive trafik, selv om de kommer til at bruge nogle ekstra minutter. De kan varme sig ved tanken om, at de gør noget godt for klimaet og er med til at sikre, at færre lider under trafikstøj.
På Vejdirektoratets hjemmeside findes et interaktivt kort over forløbet af en motorvej fra Klode Mølle til Løvel: Motorvej Klode Mølle-Viborg-Løvel | Vejdirektoratet. Kortet viser undersøgelseskorridorer af en vis bredde, inden for hvilke motorvejen skal placeres. Ved at sammenholde forløbet af motorvejen med forløbet af Hærvejens vandre- og cykelrute kan man se, hvor motorvejen krydser Hærvejen eller kommer meget tæt på:
Det er interessant at læse alle Kristian Pihl Lorentzens (PL)superlativer om anlæggelse af Hærvejsmotorvejen og alle de ulykker, det vil medføre, hvis den ikke etableres. (Viborg Stift Folkeblad 22.7.2023)
Det er så let at beslutte investering til milliarder af skattekroner uden personlig risiko, men at beslutningen træffes ud fra luftkasteller og før en analyse foreligger, gør den utroværdig. Det er desværre, hvad man hører fra PL og det politiske niveau. At der er et flertal i Folketinget for en motorvej, gør ikke beslutningen mere rigtigt af den grund – tværtimod. Det er desuden sandsynligt, at nogle politikere har ændret holdning, efter at Infrastrukturforliget blev indgået i 2021.
Det lyder hult, når man kræver uden at have konkrete målsætninger, udviklings- og handlingsplaner, bevis om værditilvækst, skatteindtægter til bedre velfærd og klimaforhold og infrastruktur i kommunen.
Derfor bør PL skabe et forpligtigende samarbejde med erhvervslivet og kommunen om værditilvækst, finde ud af, hvad de vil bidrage med, f.eks. udvidelsesplaner, hvor mange nye arbejdspladser de skaber, skatteindtægter, og afkast(forrentning) til velfærd og grøn omstilling, og hvor mange hundrede millioner kroner kommunen afsætter til infrastruktur og bedre forhold for borgerne. Mål, formål, fordel, ulemper, økonomi og miljøforhold er minimumskrav, som enhver liberalist og professionel erhvervsmand skal have svar på, inden beslutninger træffes.
Kristian Pihl Lorentzen nævner motorvejsmodstandernes komplet uforsonlige angreb i debatten og manipulerende fordrejning af fakta! Men hvad er fakta? PL tordner frem med argumenter, som er baseret på gætterier og luftkasteller – uden saglig baggrund. Når man står over for en person(kreds) som enøjet kun retter blikket i en bestemt retning og uforsonligt ikke seriøst vil være i dialog om alternative muligheder, så skærper man pennen.
Der er ingen tvivl om, at en undersøgelse af en 0+løsning ikke får den samme grundige, seriøse behandling og opmærksomhed i debatten som en motorvej. Og hvis jeg kender det politiske niveau ret, bliver en undersøgelse gradbøjet til fordel for motorvejen, selvom 0+løsnngen vil være mest økonomisk og mest miljøvenlig.
Det er muligt, at Silkeborg har fremgang med sin motorvej, men med Viborgs beliggenhed, demografi og erhvervssammensætning kan det ikke kopieres 1:1. Der er andre forhold i Silkeborg, som gør byen interessant, bl.a. det faktum at Silkeborg ligger tættere på havnebyen Aarhus
Så en undersøgelse skal målrettes Viborgs forhold og ikke baseres på fremskrivninger af data fra Danmarks Statistik eller andre byers forhold. I øvrigt skal der tages hensyn til et pendlermønster, som hovedsageligt går sydøst (Århus) vest (Skive) og øst (Randers) – stor gavn af en motorvej nord-syd er tvivlsom for pendlere på disse strækninger.
I et læserbrev i Viborg Stifts Folkeblad 22.7. beklager Kristian Pihl Lorentzen, at der har været en del indlæg i avisen med hårde angreb mod Hærvejsmotorvejen, og skriver, at det er grov manipulation, når motorvejsmodstanderne argumenterer med ødelæggelse af natur, miljø og klima.
Klimaargumentet kalder han varm luft, for ”om 20 år kører næsten alle biler på fossilfrie drivmidler såsom brint eller grøn el. Altså et komplet forfejlet argument imod bedre veje. Fremtidens grønne biler skal også køre på asfalt, medmindre man ønsker at sætte samfundet i stå.”
Ingen ønsker at sætte samfundet i stå, men mange har indset, at vi ikke bare kan fortsætte som hidtil. Vi kan ikke omstille samfundet uden grundlæggende at leve anderledes. Som Eskil Halberg skrev i Information den 5. august 2022: ”Klimakrisen skal løses ved social, politisk og økonomisk forandring. Den kan ikke løses gennem teknologi, netop fordi klimakrisen ikke er et teknologisk anliggende, men et samfundsmæssigt.”
Ved Aarhus Universitet har forskere fra CGC Research Center og projektet Greenbizz, støttet af EU, arbejdet på et studie af grønne forretningsmodeller i blandt andet bilbranchen. Konklusionen på deres studie er, at elbiler i deres livsforløb i mange tilfælde ikke forbedrer klimaregnskabet, medmindre de kører meget langt.
Lederen af CGC og Greenbizz, professor Peter Lindgren, forklarer hvorfor: ”Det koster i klimaregnskabet, hver gang der produceres elbiler. Den helt store synder er desværre batteriet, hvor der udledes rigtig mange ton CO2. Samtidig viser beregninger, at elbiler faktisk ikke bliver grønne totalt set, medmindre der køres mange tusinde kilometer.”
Når man beregner klimaaftrykket fra en elbil, skal man ikke kun se på, hvad der udledes under selve kørslen, påpeger forskerne. Man skal have det hele med, blandt andet ressourcer, materialer, affald og forurening, og så viser det sig, at elbiler forbruger meget mere CO2, end man gerne forestiller sig. I selve produktionsforløbet har elbiler stadig et stort CO2-aftryk sammenlignet med benzin- og dieselbiler.
Forskerne har regnet sig frem til, at hvis man kører 7.500 kilometer om året, vil der gå op mod ni år, før der er positive takter i klimaregnskabet. Kører man 15.000 kilometer om året, varer det tre til fire år, før der er bedring for klimaet.
Ifølge Danmarks Statistik kører 65 % af bilerne i Danmark mellem 8.000 og 15.000 kilometer om året. Kun 27,9 % kører over 15.000. Altså bliver mange elbiler aldrig en gevinst for klimaet.
Når der satses så meget på elbiler i den tro, at de er grønne, får det os til at fortsætte ad en ufarbar vej. Klimaets hastigt forværrede tilstand, som kun vil øges i de næste mange årtier, kræver så radikale forandringer af menneskers levevis, at ingen har evnen til at fremsætte realistiske bud på en voldsomt ændret verden. Ét er sikkert: flere motorveje, flere fly er IKKE en del af den nye fagre verden. Værsgo og skyl.
Læserbrev i Viborg Stifts Folkeblad 24. juli 2023 af Karin Bang, JMOM
For tiden kører der i DRTV en serie (Tilbage til naturen), hvor kommunerne bliver inviteret til at deltage i en konkurrence om at blive Danmarks vildeste kommune. Og minsandten om ikke Viborg er med i denne konkurrence.
Og jeg som troede, at man i Viborg kun tænker på at få motorvej. Dette sammenholdt med, at motorveje harmonerer dårligt med vild natur. Der gror ikke mange vilde blomster på en 4-sporet asfaltvej.
Konkurrence er godt, siger nogen. Meget tyder på, at transportpolitikken i Danmark er drevet af konkurrencen mellem byerne og den vækst, man har en blind tillid til, følger med. Og i den skønne by Viborg oplever man sig åbenbart helt hægtet af. Ikke mindst når de sammenligner sig med Silkeborg med motorvej og vækst i antal borgere.
Denne vækst skal motorvejen næppe have hele æren for. Det skyldes sandsynligvis i højere grad et nært forhold mellem en byggematador og lokale politikere. Men denne vækst er absolut ikke uproblematisk, fordi der jo forventes kommunale velfærdsydelser i form af bl.a. børnepasning og skole, hvilket ikke er fulgt med væksten.
Og trafikken i byen og omegnen er øget. I særdeleshed er vejen mod Viborg (rute 52) blevet voldsomt belastet efter motorvejsåbningen.
Mange steder i landet er vækst ikke fulgt med en motorvej, fx på Lolland. Det er et usikkert trumfkort at satse på.
Èn form for vækst er dog sikker med flere motorveje: Der kommer flere biler i samfundet på vejene, i boligområderne, ved indkøbscentre og andre steder.
Man vil også gerne have vækst i turismen på Hærvejen. Og samtidig vil man have en motorvej i samme område. Jamen det vil da også være dejligt at ”nyde” støjen fra (el)bilerne på sin vandretur.
I vores lille land har vi allerede et velfungerende netværk af veje, som godt nok skal vedligeholdes og i nogen grad udbygges som f.eks. A13 til 2+1 vej. I Viborg har man sågar 2 krydsende hovedveje.
Læserbrev i Viborg Folkeblad 7. juli 2023 af Ellen Odgaard, Ry, Jyder Mod Overflødige Motorveje.
Sådan kan den midtjyske motorvej komme til at sno sig uden om Viborg.
Læserbrev: “Ting ta’r tid – især når tingene skal gøres rigtigt”. Denne fyndige sentens, om end her i lettere forkortet udgave, rundes et læserbrev den 26. december af med – og hvem kan vel være uenig i denne konklusion.
Den er formuleret med passende schwung af to af regionens sværvægtere, nemlig formanden for Business Viborg, Martin Pedersen, og adm. direktør for selveste Billund Lufthavn Jan Hessellund. Sidstnævnte smykker sig desuden med titlen ’formand for Hærvejskomitéen’ – og så ved vi jo alle straks, hvem vi har med at gøre, nemlig to stk. fuldblods tilhængere af netop motorvejsbyggeri, som svaret på alle større trafikpolitiske udfordringer i dette vort relativt lille land.
Så langt, så godt! Men at de to herrer derpå gi’r sig i kast med at ville hjælpe chefredaktør Lars Norup med at finde ’holdbare argumenter bag sin tvivl’, som det udtrykkes – det er da næsten for meget af det gode! Den 20. juni tillod Lars Norup sig at udtrykke – ja, netop: tvivl om det betimelige i at igangsætte motorvejsbyggeri i form af en motorvej som omfartsvej omkring Viborg. Der er vist til gengæld ingen tvivl om, at dette er kommet som noget af en overraskelse for mange læsere: nye toner i den lokale avis, kan man vist roligt sige. .
Det er til gengæld meget glædeligt, fordi der er brug for en intensivering af debatten, også om den mere generelle trafikpolitik: i alt for mange år har vi i Danmark satset på at fremme bilismen på andre trafikformers bekostning, og det har især betydet en alt for énsidig satsning på udbygning af motorvejsnettet.
Resultatet er blevet, at vi ifølge en undersøgelse, offentliggjort af Eurostat, det europæiske statistiske kontor, ligger på en sørgelig 3. plads ud af 12 højtudviklede europæiske lande, når man ser på antallet af kilometer motorvej pr. mill. indbyggere; kun Portugal og Spanien slår os i denne tvivlsomme konkurrence, og vi har 4 gange så meget motorvej pr. mill. indbyggere, som man har i Storbritannien – det til trods for, at vi jo bor i et land med korte afstande – hvor stort er behovet for superhurtig motorvejstrafik så egentlig her i Danmark?
Desværre er det jo sådan at motorveje faktisk ikke er forenelige med nutidens nye krav om større fokus på klima og miljø: både under anlæg og senere i drift udgør motorveje en kolossal klimabelastning, og dette står ikke til at ændre – heller ikke selvom man besmykker sine planer med den lettere sentimentale og måske endda sværmeriske betegnelse ’Hærvejsmotorvejen’: det virker ikke på mig – jeg ser ikke smukke billeder af stude, spændt for brede kærrer af dén grund – motorvejen er og bliver et grimt sår i landskabet, som også skæmmer vores natur og truer vores fauna og flora.
Førnævnte to stk. vægtige midtjyder må også i deres læserbrev siges at gøre hvad de kan for at ’greenwashe’ el-bilen som transportmiddel, og umiddelbart virker den jo også mere tilforladelig end både benzin- og diesel-drevne biler og lastbiler. Men følger man for alvor med i debatten, så ved man da udmærket, at el-biler heller ikke er noget ’quick fix’: der er stadig kolossale problemer her, både hvad angår råstoffer og forurening ved bortskafning af batterier.
Om el-biler på længere sigt viser sig at være klimamæssigt bæredygtige, er faktisk i høj grad tvivlsomt; heller ikke heri ligger den umiddelbare løsning.
Lars Norup skriver i sin leder den 20. juni, at Hærvejsmotorvejen ikke kun er en motorvej for Viborg, men for hele Midt- og Sydjylland, og det har han naturligvis fuldstændig ret i. Men det er da også klart, at netop denne lille strækning mellem Klode Mølle og Løvel må opfattes som en prøvesten: hvis den bliver til virkelighed, så bliver hele resten af strækningen uden tvivl også en realitet.
Derfor er det nu og her, der skal protesteres og siges ’nej’. Lars Norup efterlyser at det, han kalder for ’hverdagsmennesker’, også blander sig i debatten, og her har jeg så stukket hovedet frem, for netop et sådant menneske er jeg, og jeg er helt afklaret i dette spørgsmål: Hærvejsmotorvejen er en gammeldags idé og en uforsvarlig løsning på Midt- og Sydjyllands trafikale behov – der skal findes andre løsninger, ikke mindst af hensyn til klimaet. Vores opgave er at fremtidssikre vores trafikpolitik – og dén logik må altså selv Hærvejskomitéen bøje sig for.
Læserbrev i VSF 30. jun. 2023 af Nanna Kjær, hverdagsmenneske og medlem af Jyder Mod Overflødige Motorveje.
De to erhvervsfolk, Martin Pedersen og Jan Hessellund, forstår ikke, at Lars Norup i sin leder den 20. juni udtrykker tvivl om Hærvejsmotorvejens fremtid. De undrer sig i et læserbrev af 26. juni over både timingen af og indholdet i lederen, for ”projektet kører jo efter planen”.
De to læserbrevsskribenter kommer derefter med et par facts, nemlig, at ”Der er taget politisk beslutning om en firesporet motorvej fra Løvel til Klode Mølle” og ”Vejdirektoratets MKV-undersøgelse omfatter desuden den såkaldte 0+løsning af analysetekniske grunde, men beslutningen er bredt vedtaget – motorvej på hele strækningen.” Det stemmer ikke overens med det brev af 12. april 2023, som jeg har modtaget fra transportminister Thomas Danielsen. Deri hedder det:
”Den nævnte 0+løsning i form af udbygning af den eksisterende rute 13 undersøges på lige fod med de to nybygningsløsninger øst og vest om Viborg. Resultaterne af miljøkonsekvensvurderingen forventes offentliggjort i sommeren 2024, hvor der også vil være en afsluttende offentlig høring om projektet med borgermøder. Herefter vil Vejdirektoratet udarbejde et høringsnotat og en indstilling om projektet til politisk beslutningstagen ultimo 2024. (Mine kursiveringer)
Der er altså som minimum 1½ år til, at den endelige beslutning om strækningen mellem Klode Mølle og Løvel kan vedtages.
Norups tvivl skyldes, at han følger den danske debat og har draget den konklusion, ”at motorvejen vil møde stigende modstand, fordi de politiske vinde næsten alle handler om klima.”
Er de to læserbrevsskribenter så forblindede af udsigterne til en motorvej, at det ikke er gået op for dem, at klimakrisen udvikler sig foruroligende? Klimaforskere fra hele verden dokumenterer, at den globale opvarmning går hurtigere end nogensinde. Derfor skal vi alle handle nu, det kan ikke gå hurtigt nok, og derfor er Norups timing perfekt.
Meterologen Jesper Theilgaard kom med en opsang til medierne i Politiken den 17. juni: ”Jeg ved, at nyhedsstrømmen er en afvejning, og der er en masse ting, man kan tage fat i: Krigen i Ukraine, Trumps retssag og Mette Frederiksen og Nato. Det skal selvfølgelig alt sammen dækkes. Men når det kommer til klima, så er det altså et emne, der har konsekvenser for os alle i fremtiden. Dét er et ret stærkt argument for, hvorfor vi skal høre meget mere om det i medierne. Medier har gravergrupper, og hvis man kan grave i alle mulige andre historier, hvorfor kan man så ikke grave, når det kommer til klima? Medier har tendens til at sige, at ting sker, men de forklarer ikke, hvorfor det sker”. Det er den menneskelige påvirkning, der gør, at vi ser stigende temperaturer, siger Theilgaard, og: ”Vi skal skabe en følelse af, at ’vi gør noget’.”
Her i Midtjylland kan vi bidrage til at formindske udslippet af CO2 ved at undlade at anlægge en motorvej. Vi kan arbejde mod bilismen som massetransportmiddel og fremme den kollektive trafik med letbaner, tog og busser. Erhvervsfolkenes eftertragtede motorvej, i dette det mest motorvejsbelagte land, er gårsdagens løsning på et hastigt svindende problem.
Læserbrev i Viborg Stifts Folkeblad af Karin Bang, Hedeskrænten 75, Viborg
