Onsdag d. 27. februar afholdt Teknologirådet en høring med overskriften “Fremtidens infrastruktur”.
Høringen fandt sted i Landstingssalen på Christiansborg, og blandt de indbudte tilhørere var JMOM, repræsenteret ved Jette Søgaard, Svend Vestergaard Jensen og Thomas Tjørnehøj.
Af Thomas Tjørnehøj
Et spørgepanel bestående af 13 folketingspolitikere (hvoraf nogle ikke kunne være til stede under hele høringen) mødtes med 19 oplægsholdere; fortrinsvis trafikforskere og ingeniører med forskellige baggrunde. Trafikudvalgets formand, Flemming Damgaard Larsen (V), var ordstyrer. Præsentation af oplægsholderne samt navne på alle øvrige indbudte, inklusive de 133 tilhørere, kan findes på internetadressen www.tekno.dk, hvor også det fuldstændige program med de 18 oplæg og de seks temablokke kan ses.
Partierne stjæler ikke hinandens trafikpolitik
I JMOM er vi jo godt klar over, at vi har de rigtige trafikpolitiske holdninger. Og da trafikeksperterne indledte med hver fem minutters oplæg var det så meget desto mere tilfredsstillende at høre langt de fleste af dem sige det, vi har ment i 5, 10 og 15 år.
Selv om den seneste tid har vist, at man skal være varsom med at tiltro politiske fløje bestemte holdninger, er det nok ikke for meget sagt, at det traditionelt har været venstrefløjen, der har været den offentlige trafik venligt stemt, mens det bedst har kunne betale sig for bilisterne at sætte krydset ved et højrefløjsparti. Og i den sammenhæng synes alt at være ved det gamle. Politikerne markerede sig forholdsvis klart, og i forhold til deres partipolitiske tilhørsforhold ikke overraskende, som tilhængere hhv. modstandere af kørselsafgifter, miljøhensyn, forskellige løsningsmodeller osv. Kun Henriette Kjær (K) skilte sig ud som åndeligt fraværende, uagtet at hun – modsat mange andre af politikerne – var fysisk tilstede under hele høringen. Flere gange stillede hun spørgsmål, der allerede var besvaret, eller som hørte til i en af de tidligere temablokke. For eksempel havde en af oplægsholderne på et tidspunkt oplyst, at en lastbil, der kørte med ujævn hastighed mellem 0 og 40 km/t, brugte 34% mere brændstof end hvis den kørte konstant 80 km/t. Men senere, hvor emnet var begrænsning af biltrafik i byerne og ikke energiforbrug, havde Henriette Kjær en kommentar, der med refererence til oplysningen om lastbilers energiforbrug var emnet uvedkommende. Og trafikeksperterne Harry Lahrmann og Anker Lohmann-Hansen slog flere gange fast, at forbedring af den offentlige trafik alene ikke var tilstrækkeligt til at hindre en fortsat vækst i biltrafikken. Alligevel stillede Henriette Kjær bagefter spørgsmål om det.
Tøvende venstrefløj
Omvendt virkede repræsentanterne for SF og Enhedslisten med få undtagelser temmelig tamme, taget i betragtning at deres synspunkter i dén grad fik medvind af flere af oplægsholderne. Det var som om de to partiers repræsentanter ikke rigtig kunne fatte, at det nu var deres holdninger, der var blevet god tone. Hvilket man på den anden side ikke kan bebrejde dem! Men det ville have været på sin plads med nogle skarpere spørgsmål og udmeldinger, så en ny kurs for fremtidens transportpolitik kunne blive stukket ud og lagt fast. Det oplevede vi ikke under høringen, men forhåbentlig sker det i folketingssalen.
Alt materiale ses på Teknologirådets internetside
Nogle af guldkornene – og det modsatte – fra den syv timer lange høring kan læses i det følgende. Alt materiale – program, bilag og en mere udførlig præsentation af oplægsholderne m.m. – kan findes på www.tekno.dk
____________________________________________
Sagt på Teknologirådets høring om fremtidens infrastruktur på Christiansborg, 27. februar 2008
Kommentarer med henblik på at sikre sammenhæng og forståelse er skrevet med normal skrift.
Thomas Tjørnehøjs personlige kommentarer er skrevet med kursiv.
Petter Næss (dr. ing., professor i byplanlægning, Aalborg Universitet), Oli B. G. Madsen (professor i trafik og transport, DTU Transport) og Per Clausen (MF, Enhedslis ten); gentaget i anden sammenhæng fem timer senere af Johan Nielsen (cand. polit., Danske Regioner):
»Ved (samtidig) udbygning af både vej og bane sker der ingen flytning af trafik. Det er derfor spild af penge – som at træde på speederen og bremsen samtidig.«
Henriette Kjær (MF, K, næstformand for trafikudvalget) – i forbindelse med drøftelse af udbygning af eksisterende (motor)veje i forhold til anlæg af nye parallelveje:
»Danskere vil ikke køre i indersporet.«
Nu er det bare sådan, at den her høring ikke handler om hvad danskerne vil…
Oli Madsen:
»Det er ikke lykkedes for bl.a. Carlsberg at få gods på bane.«
Det blev ikke nævnt, at årsagen er manglende politisk vilje (eller viden om at det er dér, skoen trykker) – at det er for besværligt og/eller dyrt at køre godstog.
Kirsten Halsnæs (Forskningscentret Risø):
»Diesel skal udnyttes mere effektivt.«
Det kan man allerede den dag i dag gøre – ved at bruge den i tog. Men udtalelsen gjaldt i denne sammenhæng mere energi-effektive biler.
Kenneth Karlsson (civilingeniør, Forskningscentret Risø):
»CO2-udledningen ved at bringe én person fra København til Århus er stort set den samme med el- som med dieseltog.«
Benny Christensen (civilingeniør, Organisationen for vedvarende energi) – om el- kontra dieselbiler, når el-produktionen er fra kul. Vindmøller dækker 20 % af el-produktionen, men forbruget er steget 50 % i perioden 1980 – 2004:
»CO2-mæssigt er der ikke meget at hente.«
Pia Olsen Dyhr (MF, SF):
»Trods den tekniske udvikling er trafikkens CO2-udslip steget fra 15% i 1980 til 33 i 2006.«
Per Clausen:
»De transportformer, hvor energien i forvejen udnyttes bedst, bør udbygges.«
Benny Christensen:
»I England CO2-mærkes forbrugsvarer i butikker – ikke på initiativ af kunderne, men af butikkerne!« – altså så det fremgår hvilken mængde CO2, der er udledt i forbindelse med produktion og transport af varen.
Per Homann Jespersen (trafikforsker, Roskilde Universitetscenter):
»Tre myter: at trængsel er et problem og at det kan løses ved anlæg af flere veje, at CO2-problemet kan løses ved teknik alene, og at når mobilitet er godt, er mere mobilitet bedre.«
Per Homann Jespersen:
»Hvis det samme beløb, som i dag udgør registreringsafgifterne, i stedet kom ind som kørselsafgift, ville det reducere bilkørslen med ca. 10 %!«
Det fremgik ikke, om det også omfattede afgiften ved køb af bil, samt benzinafgiften.
Harry Lahrmann (lektor, sektionsleder for trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet):
»Holland indfører kørselsafgifter i 2012. Det kunne/burde indføres i Danmark ca. 2015«.
Han foreslog at afgiften i Danmark bl.a. kom til at bestå af et “koldstartsgebyr”, så korte ture blev gjort dyrere.
Anker Lohmann-Hansen (civilingeniør, lektor i trafik- og byplanlægning, Aalborg Universitet):
»I Stockholm gav forbedret offentlig trafik uden restriktioner for bilkørsel en betydeligt mindre effekt, i forhold til da der senere blev indført bompenge«
eller: pisken virker bedre end guleroden!.
Anker Lohmann-Hansen:
»Gratis offentlig trafik i hele Danmark vil koste godt 10 mia. kr. og kun mindske biltrafikken med 3-4%, hvilket medfører at faldet i bilkørslen er ”indhentet” efter få år. I København alene ville det koste 1,8 mia., men mindske biltrafikken med 10%!«
Svend Tøfting (civilingeniør i trafikplanlægning, ITS Danmark):
»”Pluk de lavthængende frugter først” = anvend ITS (intelligente trafiksystemer) til at minimere trængslen.«
Andre frugter hænger endnu lavere: offentlig trafik. En allerede eksisterende og kendt teknik, der bare skal udbygges.
Vistnok Harry Lahrmann eller Anker Lohmann-Hansen:
»Efter ibrugtagning af kørselsafgift oplever tilbageværende bilister [i London] kortere rejsetid og færre forsinkelser. Trængselsafgifter giver langtidsholdbare løsninger, både for trafik og miljø.«
Henriette Kjær:
»Jeg synes det er nogle negative eller skrappe vilkår I foreslår for at løse trængselsproblemerne!«
Måske fordi det er det der skal til! Men heller ikke i denne sammenhæng kom hun – eller nogen anden – med bedre forslag.
Svend Tøfting:
»Det er for dyrt at komme forbi Taulov« – godsknudepunktet mellem Fredericia og Kolding – om årsagen til, at det ikke var til at få nogle jernbanegodsselskaber til at køre til og fra Hirtshals Havn. Der er nemlig allerede trængselsafgifter på jernbanerne!
Harry Lahrmann:
»Det går jo ikke fx. at betale 1000 kr. i Brugsen, og så kunne hente al den mælk man vil i et år uden at betale yderligere. Det ville givetvis medføre et vist overforbrug. På samme måde kan man heller ikke forvente at få adgang til vejkapacitet i ubegrænsede mængder, bare fordi man har betalt vægtafgift.«
Camilla Riff Brems (DTU Transport) – om beløbsstørrelsen af kørselsafgifter:
»”Gulerødder” (eller ”pisk”) skal være forskellig, alt efter om man kører i byen eller ude på landet.«
Niels Buus Kristensen (cand. polit., institutdirektør for DTU Transport):
»Penge fra kørselsafgifter kan bruges til noget fornuftigt. Spildtiden ved at sidde og ”bide i rattet” kan ikke bruges til noget som helst!«
Johan Nielsen:
»Ved trafikanlæg bør sundhedsaspekter medregnes i samfundsøkonomien, men det bliver de ikke eller sjældent«.
Niels Buus Kristensen:
»Ved betalingsmotorveje opnås den modsatte effekt af kørselsafgifter«.
Svar på endnu en tåbelig indvending fra Henriette Kjær, der flere gange gav indtryk af at befinde sig et helt andet sted – eller i et helt andet årti…
Benny Christensen:
»CO2-udslippet skal være reduceret til det halve i 2030 (eller var det allerede i 2025?).
Det ville være flot, hvis vi som værter ved klima-topmødet om 1½ år kunne vise vejen for hvordan det skulle gøres.«
Johan Nielsen:
»1 km motorvej koster 100 mio. kr. Dét kan der laves mange forsøg for« – for at undersøge alternativer til motorveje.
Birgit Aagaard-Svendsen (akademiingeniør, direktør for rederiet J. Lauritzen; formand for Infrastrukturkommissionen) – om bl.a. manglende ensartethed af takster og takstsystemer samt koordinering ved skifte mellem tog og bus; at offentlig trafik kan være for indviklet at benytte for ”nybegyndere” og dem der ikke er vant til det:
Hvem har det overordnede ansvar for trafikken, herunder offentlig trafiks terminaler, og for den tid det tager at komme fra A til B?«
Sverige, som – på godt og ondt – er 10 år foran Danmark hvad angår udlicitering, har en samlende instans ved navn Rikstrafiken. Måske er det noget i den retning, hun efterlyser.
Birgit Aagaard-Svendsen:
»Kombinér dagens viden med sund fornuft« – henvendt til politikerne.
Hvad der (næsten) ikke blev talt om:
- at der er masser af plads inde i bilerne på motorvejen i myldretiden
- at trængselsafgifter faktisk allerede findes i Danmark. På jernbanerne! Det er for eksempel dyrere at køre et (gods)tog fra Odense til Fredericia end fra Fredericia til Herning.
- hvor mange – eller rettere hvor få – procent af biltrafikken, den 16 milliarder kr. dyre Metro-ring fjerner fra København: Én! Anlæg af sporveje/letbaner for samme beløb hævdes at kunne reducere biltrafikken med 20%.
Thomas Tjørnehøj
Best.medl. “Jyder Mod Overflødige Motorveje”
Emborgvej 109
8660 Skanderborg