Fælles front mod motorveje

Læserbrev bragt i Dagbladet Information

For 100 år siden udtalte Henry Ford: “For hver god vej som bygges, vil flere biler blive taget i brug, og jo flere biler der kommer, jo stærkere bliver kravet om nye og bedre veje.”

Af Ellen OdgaardBestyrelsesmedlem i Jyder Mod Overflødige Motorveje.

For 100 år siden udtalte Henry Ford: “For hver god vej som bygges, vil flere biler blive taget i brug, og jo flere biler der kommer, jo stærkere bliver kravet om nye og bedre veje.” Man må sige han har fået ret. Fordi de regerende politikerne ikke har modarbejdet denne udvikling.

Skal denne udvikling vare ved?

Det er vi efterhånden mange i dette land der ikke synes – a.h.t. naturødelæggelse, CO2-udledning og ringe fremkommelighed. I alt fald er udsigten til en betydelig øgning af transport i form af personbiler og lastbiler skræmmende, som følge af udbygning af motorvejsnettet, (Ballerup-Frederikssund, omkring Silkeborg, Vejle-Århus, over Fyn, omkring Hovedstaden m.fl.), hvilket fremgår af regeringens nylige offentliggjorte trafikhandlingsplan.

Ganske vist er der også lagt op til betydelige investeringer i jernbanedriften, som dog primært er til fornyelse af signalsystemet, hvilket ikke giver flere togafgange – men dog forhåbentlig tog til tiden. Derudover skal der investeres i højhastighedstog med 2 stop mellem Ålborg og København (Århus og Odense), som hovedsagelig vil konkurere med indenrigsfly. Begge investeringer vil kun i ringe grad lokke bilister over i tog. For at kollektiv transport kan blive et reelt alternativ til daglig pendling i bil kræves der hyppige afgange og stop ved lokale stationer evt. åbning af nye stationer. Det er den erfaring fra det virkelige liv mange af os har gjort.

Folkeopinion mod flere motorveje

Den eneste måde denne mangeårige udbygning af motorvejsnettet kan standses på, er at der opbygges en folkeopinion mod flere motorveje. Først derved bliver det spiseligt for politikerne at “slå bremsen i”. Det indebærer at etablering af motorveje ikke betragtes som en lokal sag, hvor man først reagerer, når motorvejsplanerne nærmer sig egen baghave. Det er et fælles anliggende uanset hvor i landet der planlægges motorveje.

I JMOM har vi igennem 15 år forsøgt at sætte fokus på de mange motorvejsplaner – primært i Jylland. Stærke kræfter arbejder på etablering af endnu flere motorveje end i regeringens forslag – stort set uden protester.

Sjællændere mod overflødige motorveje

På Sjælland er der nu også (lokale?) protester mod motorvejsplanerne. Tænk hvis alle motorvejsmodstandere kunne forenes og udtrykke modstand mod motorveje UANSET HVOR I LANDET DET MÅTTE VÆRE. Jeg vil opfordre alle motorvejsmodstandere og motorvejsramte til at stå sammen og tilmelde sig en organisation – også selv om man ind imellem benytter en eksisterende motorvej. Den der tier samtykker!

Ellen Odgaard
bestyrelsesmedl.
Jyder Mod Overflødige Motorveje
Vadestedet 1
8680 Ry

Årsmøde i JMOM

Årsmøde 29/11-08 på Alken mejeri

Indledning: Trafikeksperter og professor, dr. ing. Petter Næss

Det er lykkedes JMOM at få en af landets førende trafikeksperter, dr. ing. Petter Næss, til at indlede årsmødet. Petter Næss er professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet, og han har bistillinger ved Høgskolen i Oslo og det norske Transportøkonomisk Institutt. Hans forskning drejer sig især om miljømæssigt bæredygtig byudvikling, sammenhænge mellem by-fora og transport samt planforskningens videnskabsteori og planlægningsteori. Hans publikatoner spænder bredt inden for disse områder. Blandt hans seneste bøger er “Bilringene og cykelnavet – boliglokalisering, bilafhængighed og transportadfærd i Hovedstadsområdet”. Aalborg Universititsforlag 2005 (med O. B. Jensen som medforfatter).

Derefter fortsætter årsmødet jvf. dagsordenen. JMOM er i løbet af årsmødet vært ved et mindre traktement. Mødet forventes afsluttet ved 15-tiden.

Vel mødt!

Referat fra Årsmødet 08

Dagsorden

  1. Valg af referent og dirigent
  2. Årsberetning
  3. Økonomi
  4. Kommende aktiviteter (brainstormrunde)
  5. Valg af bestyrelsesmøde
  6. Eventuelt

Tilstede: Jette Søgaard (kasserer), Janet Nygaard, Thomas Tjørnehøj (bestyrelsen), Rasmus Madsen (bestyrelsen), Poul Ganer, Poul Gunder Nielsen, Ellen Odgaard (bestyrelsen), Bente Fuglsbjerg, Svend Vestergaard Jensen (udsendt i København)

Referent: Rasmus
Dirigent: Jette

Årsberetning

Vi indledte året med at skabe kontakt til folk på Samsø, afstedkommet af planerne om en fast forbindelse over Kattegat. Vi kan acceptere en ren jernbaneforbindelse, men ikke en “studehandel” med en motorvej som betingelse for en jernbane. Vi var i februar med til TV-høring i Odder, hvor vi både kom til orde og fik vist JMOM-banneret. Men siden februar har samsingerne været tavse – måske fordi de forventede at vi skulle overtage deres initiativ. Det gør vi ikke, men vi vil naturligvis gerne støtte deres arbejde. Holger Ø. Mortensen fra Odder har dog nu forsøgt igen at skabe samarbejde.

Tre bestyrelsesmedlemmer var til infrastrukturhøring i Landstingssalen på Christiansborg, hvor der blev samlet mange guldkorn fra panelet af trafikeksperter og -forskere. Vi blev også bekræftet i, at de synspunkter, vi altid har haft, nu er god tone og anerkendte fakta! Det gjorde dog ikke indtryk på flertallet af de tilstedeværende politikere. De fik i stedet ideer om bl.a. den såkaldte ”hærværksmotorvej”; en motorvej langs den nuværende Hovedvej 13 Vejle – Viborg – Aalborg.

Vi var med til Ren luft-aktion i Århus. Rasmus holdt tale sammen med en bred sammenslutning af klimagrupper – der var ca 50-70 fremmødte.

Vi har længe ønsket at få lavet en plakat, vi kunne bruge til at tilkendegive vores mening. Den professionelle tegner Klaus Albrechtsen gav to forslag, af hvilke vi valgte det ene. Den blev i første omgang bragt i Århus Stiftstidende, og vi har fået lavet den som store skilte. Alle medlemmer har fået en A4-version. Derudover kan der købes flere, også i andre størrelser.
Vi har fået lavet et postkort, der udkommer som gratiskort fra 14/12-08 til 17/1-09, og derudover får vi 2500 kort til egen distribution.
Vi overvejer at bringe plakaten i flere aviser – i dag er den Midtjyllands Avis. Den slags koster dog mange penge, så der må prioriteres.

Vi var til åbningen af Molbo-motorvejen, hvor vi blev fotograferet til Jyllands-posten og viste vores modstand med de store plakatskilte.

Ellen og Thomas har været meget aktive med at skrive læserbreve og breve til politikere.
Jette har været på P4 med en kommentar til infrastrukturplanen.
Thomas har deltaget i radiodebatter på P1 med bl.a. transportminister Lars Barfoed, forskeren Uffe Palludan og SFs trafikordfører Pia Olsen Dyhr. Derudover har han kommenteret ”hærværksmotorvejen” i Radio Viborg.
Bestyrelsen består nu af seks personer. Heidi og Flemming samt Svend, der er flyttet til København, har forladt bestyrelsen. Thomas, Jannie og Rasmus er kommet ind i stedet i løbet af året.
Vi laver nu nyhedsbreve og ikke nyhedsblade længere, da det er lettere og billigere.
Hvis vi bliver opmærksom på sympatisører, tilbyder vi dem et års gratis medlemskab.
Hjemmesiden kører rigtig fint, takket være Bente Grue.

Tiden arbejder for os, og den politik vi har haft de sidste 15 år er nu dagsordenen i miljødebatten. Dette skal vi kun være glade for og arbejde videre med.

Økonomisk beretning

Revisorer Jens Thoft er »sur over bureukratisk pis«, og lukker derfor sin praksis. Derved kommer vi muligvis til at mangle en revisor. Han vil dog stadig gerne revidere regnskabet, for fremtiden endda gratis, hvis det er muligt (dvs. hvis der ikke jvf. vedtægterne er krav om, at revisoren skal være statsautoriseret).

Vi har et underskud på ca 26.000 kr., hvilket han mener er i orden, da vi har penge i kassen som vi har kunnet bruge af.
Dog skal vi p.g.a. underskuddet nu i gang med at søge forskellige fonde, når vi har konkrete aktioner osv.
Vi har brugt forholdsvis mange penge på forplejning.
Vi har ca 130 medlemmer, og kontingentet indbringer ca.10.000kr.
Vi har i år fået syv nye medlemmer.

Revisoren har ingen bemærkninger til budgettet, og anbefaler derfor at vi godkender det.

Der er stor glæde over vi har Jens Thoft som revisor, og at han tilbyder at gennemgå regnskabet gratis.

Vi har en liste med fonde og personer der har givet beløb, og som vi kan bruge til at søge hos igen.
Den får Bente Fuglsbjerg.

Begge beretninger vedtaget enstemmigt

Kommende aktiviteter:

  1. Kursus i medier v. Svend
  2. Arbejde mere med klimabevægelsen
  3. Sætte folk på fondesøgning
  4. Lave seriøse undersøgelser, steder hvor den kollektive trafik lukkes, og bruge det som dokumentation – muligvis findes der nogle som kan bruges?
  5. Tage kontakt med folk mod Femern Bælt-broen
  6. Tage kontakt med folk fra Føns på Vestfyn – evt. henvise til Svend
  7. Male vægge igen – ”Når vi nu ikke kan fjerne dem, så maler vi på dem”
  8. Forslå bilfri søndag igen
  9. Tage kontakt med forskellige op til klimatopmødet i sommeren 2009 – hvad skal vi gøre i denne sammenhæng?
  10. Skabe større kontakt med andre grønne bevægelser
  11. Lave græsrodscamp, og samle bevægelsen til klimakonferancen
  12. Fokus på at få godset på toget igen – skaber mere trafiksikkerhed og mindsket CO2-udledning.
  13. Vi skal bruge plakaten mere – skal bruges til aktioner
  14. Trafikgruppekonference inden topmøde, med forskellige grupper
  15. Lave nye klistermærker, og nyoptryk af de gamle. Specielt “Ingen motorvej, tak” (postkassemærke – skal være vandfast!).
    beretningen

Valg af bestyrelse

Liste kommer fra Thomas Tjørnehøj

Molbo-motorvejen åbnede d. 5. sep. 08

Jyder Mod Overflødige Motorveje var naturligvis til stede.

Af Thomas Tjørnehøj

Fredag d. 5. september ved middagstid åbnede den såkaldte Molbo-motorvej, motorvejsstrækningen mellem Skødstrup og Skejby. JMOM var naturligvis tilstede, men desværre ikke talstærkt repræsenteret. Dels fordi de fleste af os jo skal passe arbejde eller uddannelse på det tidspunkt, dels fordi oplysningen om det nøjagtige åbningstidspunkt kom med ret kort varsel.

Vejen forbinder Grenåvej med Randersvej, der med en årsdøgnstrafik på ca. 36.000 hhv. 26.000 biler er Århus’ tættest trafikerede indfaldsveje. Molbo-motorvejen forventes at få en årsdøgnstrafik på 10-15.000 biler, og at aflaste Grenåvej med ca. 10.000.

Trafikken på Randersvej stiger

Da ideen om motorvejen kom frem, var trafikken på Grenåvej stigende. Imidlertid har trafikken dér de seneste år udvist en faldende tendens, hvorimod trafikken på Randersvej har været stigende. Dette forhold var kendt, allerede inden motorvejsbyggeriet gik igang.

Med andre ord var der derfor meget der tydede på, at Molbo-motorvejen hurtigt og nemt ville lede bilisterne, der før holdt i kø på Grenåvej, over at holde i kø på Randersvej. Og kun en uge efter motorvejens åbning har denne forudsigelse vist sig at holde stik!

Hvad koster motorvejen?

Den 12 km lange motorvej har kostet 600 mio. kr. Til sammenligning var budgettet for forårets såkaldt store sporombygning af den 109 km lange jernbane mellem Århus og Fredericia 440 mio.
Banen, der om nogen er Jyllands vigtigste, var delvis spærret i 13 uger, og byggeriet medførte rejsetidsforlængelser på op til 1 1/2 time. Antallet af mennesker, som togene på banen transporterer, er flere gange højere end bilerne på Molbo-motorvejen. Og alligevel viste sporombygningen sig kun at være en lappeløsning – omend en stor én. Så fordelingen af investeringer i privat og kollektiv trafik er stadig meget ude af balance.

Thomas Tjørnehøj
Best.medl. “Jyder Mod Overflødige Motorveje”
Emborgvej 109
8660 Skanderborg

Letbanen gavner alle – det gør motorvejen ikke

Misforstået studehandel: En letbane bliver til gavn for både bilister og letbanepassagerer, hvormod en motorvej udelukkende er til fordel for bilisterne.

Af Thomas Tjørnehøj – Læserbrev til Århus Stiftstidende, sendt 9/6 2008

I Stiftstidendes leder 29. maj behandles begrebet studehandeler objektivt og kritisk. Anledningen er den – som det påpeges – ikke sælig logiske sammenkædning af letbanen til Grenaa med motorvejen ved Silkeborg. Avisen glemmer imidlertid et aspekt, som gør logikken endnu mere fjern.

En effektiv og velfungerende letbane – og offentlig trafik i det hele taget – er nemlig til fordel for såvel dens passagerer som dem, der vælger at køre i bil. Rettidighed, hyppige afgange, korte rejse- og omstigningstider samt et overskueligt takstsystem kan flytte bilister til en letbane. Dermed aftager presset på vejene, og dermed er letbanen også til fordel for tilbageværende bilister. Trafikudviklingen i bl.a. flere mellemstore tyske byer, hvor et letbanesystem er etableret, bekræfter dette.

Uigennemtænkt transportpolitik

Derimod er det kun biltrafikken, der får gavn af en motorvej. For motorvejen gør det nemmere og mere tillokkende at køre i bil, og dermed er den skyld i faldende passagertal i den offentlige trafik. Resultatet bliver en negativ spiral, som det allerede kendes fra bustrafikken i stort set hele landet, med fortsatte takststigninger og/eller udtyndet kørsel til følge – og dermed endnu færre passagerer. Og de stigende brændstofpriser samt Danmarks forpligtelser for nedbringelse af CO2-udledningen giver yderligere minuspoint til motorvejen.

At forlange en letbane i Grenaa for en motorvej i Silkeborg er ikke gennemtænkt trafikpolitik med et overordnet, langsigtet mål. Det ligner mere lokalpolitikere på tur på deres kæpheste. Og det er ikke kæphestene, der har skyklapper på. Lederskribentens løftede pegefinger mod studehandeler er derfor også i dette tilfælde helt berettiget.

Bilerne kræver plads – ikke letbanen

Når der i det nordlige Århus samtidig skal fældes træer og nedrives huse for at sikre plads til både letbane og biltrafik, viser det endvidere at planlæggere og politikere ikke har fattet ideen med letbanekonceptet. For banens kapacitet og frekvens skal være så god, at den kan reducere biltrafikken så meget at det ikke er nødvendigt at udvide vejarealerne. Hvis ikke der er vilje til at lade letbanen klare det, har den ingen berettigelse.

Mens Hovedvej 15 er blevet udbygget fra grusvej til motorvej, må togene til både Grenaa og Silkeborg stadig trænges på ét spor, som da jernbanerne blev anlagt i 1870’erne. Fordi banerne ikke er blevet udbygget tilstrækkeligt, propper vejene til. Og ved udbygning af vejene opnår man kun at flytte trafikpropperne. Derfor er det ikke vejene, men skinnerne, der nu skal satses på. Til gavn og glæde for miljø, sikkerhed og alle trafikanter. Også bilisterne.

Thomas Tjørnehøj
Best.medl. “Jyder Mod Overflødige Motorveje”
Emborgvej 109
8660 Skanderborg

Tillykke Silkeborg

NU får Silkeborg den længe ventede motorvej. Og dermed kommer der rigtig mange biler til Bilernes By. Det må da være lykken.

Af Ellen Odgaard – læserbrev 24. juni 2008

Nuvel – der følger også lidt gener med som støj, forurening og ødelæggelse af de eksisterende forhold. En del silkeborgensere havde ganske vist gerne set, at det blev andre folk eks. i landområderne, der skulle belemres med disse gener. Men det er vel rimeligt, at dem der brændende ønsker sig en motorvej også bærer byrderne.

En del silkeborgensere ser dog også lidt anderledes på trafikudviklingen, ved jeg, men debatten har jo været meget arrig og med lynchstemning, så den er forblevet stort set énsidig. At kaste sig ud i en debat med bilhungrende mænd kan koster sved, tårer og tæt på blod. Man får næsten indtryk af, at det er deres børn, de kæmper for.

Gad vide hvad resutatet var blevet af den mangeårige og intense motorvejsdebat, hvis man fra Folketingets side havde satset på planlægning af hele strækningen mellem Herning og Århus inden man startede på etableringen? Enhver kan jo gisne selv. Den virkelige fadæse i hele denne langvarige sag er jo, at man har bygget 2 stumper motorvej uden at have en plan for, hvordan de skulle forbindes.

Nu bliver det jo så spændende, om der er lige så stor intensitet og iver efter at få et kommende østjysk letbanesystem helt til Silkeborg. Fakta er, at den persontrafik, der for nuværende er i “spidstimen”, hvor trafikken fortrinsvis består af pendlere mellem Silkeborg og Århus, vil kunne transporteres i 8 IC3-togsæt.

Ellen Odgaard
Best.medl. “Jyder Mod Overflødige Motorveje”
Vadestedet 1
8680 Ry

Lastbiltrafik i Århus

Lastbiltrafikken mellem havnen og det nye transportcenter ved Årslev kan reduceres ved hjælp af det nye havnespor, men bliver det næppe. For trods transportcentrets beliggenhed lige ved jernbanen er der ingen planer om sportilslutning.

Af Thomas Tjørnehøj – Læserbrev bragt 31/5-’08 Århus Stiftstidende.

Til november indledes et forsøg med 25 meter lange og 60 tons tunge lastbiler på visse danske veje. Et par af disse veje fører til Århus havn, så at endnu større køretøjer end idag skal til og fra havnen – og i sagens natur gennem Århus – har givet anledning til flere protester og indsigelser. Ikke uforståeligt, når det er kommet frem, at Trafikministeriet allerede for fire år siden har erkendt, at de store lastbiler »vil kunne betyde en væsentlig forøget sikkerhedsrisiko«. Men med politisk velvilje kan denne risiko minimeres – ihvertfald i Århus.

For langt om længe begynder man at kunne se en ende på etableringen af det nye forbindelsesspor over Spanien til Århus Havn. Forbindelsen vil betyde en forøgelse af jernbanekapaciteten til og fra sydhavnen. Og dette kan også komme sikkerheden og fremkommeligheden på vejene i Århus tilgode.

For tiden anlægges også et stort transportcenter ved Årslev, lige op ad jernbanen til Randers. Alligevel er der ingen aktuelle planer om en sportilslutning. En sådan tilslutning ville ellers kunne aflaste vejnettet i Århus for et betragteligt antal store lastbiler.

Kendt teknik

Der findes allerede flere forskellige typer jernbanevogne til transport af sættevogne eller hele lastbilekvipager. På nogle kører hele lastbilen ombord som på en færge, på andre svinger forvognen selv sættevognen på plads, og på andre igen løftes sættevognen på plads af en kran. Sidstnævnte princip kaldes veksellad og findes allerede i Danmark, men af- og pålæsningen er forholdsvis tidkrævende. Hvilken af disse muligheder der tidsmæssigt og praktisk er mest hensigtsmæssig, kan en nærmere undersøgelse godtgøre.

En flaskehals, som heller ikke undgås med den nye havnebane, er at godstogene stadig skal gennem Århus Hovedbanegård. Men bortset fra et par timer i morgen- og eftermiddagsmyldretiden – hvor alle trafikformer jo kæmper om pladsen – kunne det med et forsigtigt skøn være muligt at køre to tog à indtil ca. 30 lastbiler pr. retning pr. time mellem havnen og Årslev. Når den nye havnebane er åbnet, mangler der derfor kun få hundrede meter spor til transportcentret i Årslev. Og de århusianske veje vil kunne befries for op til 120 gennemkørende lastbiler pr. time.

Nytænkning fordres

Et sådant tiltag vil givetvis kræve et politisk mod, som ikke er set i Århus siden beslutningen om frilægningen af åen. Men forløbet kunne meget vel blive det samme: først protester og modargumenter, men sidenhen undren over, at det ikke er sket tidligere.

At lastbiler eller sættevogne, når først de er anbragt på jernbanevogne, for den sags skyld kunne fortsætte ud i verden på denne måde – med færre tilfælde af forurening, ulykker, trængsel og “elefantvæddeløb” til følge – er jo en anden historie.

Eller er det næste kapitel?

Thomas Tjørnehøj
Best.medl. “Jyder Mod Overflødige Motorveje”
Emborgvej 109
8660 Skanderborg

Sidste udkald før klimakatastrofen

Informations Jørgen Steen Nielsen har på fremragende vis skrevet en bog, der både giver det store og det nære syn på fremtidens klimaudfodringer

Boganmeldelse af Sven Auken, 27. maj 2008 i Information

I mere end 10.000 år har et ‘stabilt’ klima, hvor den globale middelttemperatur har svinget indenfor et interval af plus en grad og minus en grad, været grundlaget for den menneskelige civilisation. I betragtning af livets milliardår lange udvikling, er civilisationens hidtidige historie derfor nærmest parentetisk og tilsyneladende forbundet med et stabilt klima.

Er civilisationen/kloden truet af den globale opvarmning? Kan katastrofen afvendes? Og hvad kan vi som borgere i et af de mest overforbrugende samfund gøre for at modvirke et egentligt økologisk sammenbrud og begrænse skaderne?

Det er de grundlæggende spørgsmål Jørgen Steen Nielsen (JSN), Informations kloge medarbejder, har sat sig for at besvare i en bog om overlevelse.

Det er den dovne læsers korteste vej til indsigt i og søvnløshed over dimensionerne i klimaforandringen og den menneskelige uansvarlighed.

Læs hele boganmeldelsen i Information

Drop Motorvejen ved Silkeborg

Åbent brev til folketinget.

Drop Motorvejen ved Silkeborg og brug de sparede 4 – (?) milliarder kroner til at opgradere hele landets fuldkommen nødlidende bustrafik.

Af Ivan Lund Pedersen, NOAH-Trafik

Der er mindre biltrafik på den strækning Silkeborg motorvvejen tænkes anlagt end på Nørrebrogade i København, hvor ingen heldigvis har foreslået anlæg af motorvej.

Statsminister Anders Fog Rasmussen fik heldigvis stoppet planerne om at bygge motorvej gennem Gudenådalen. Desværre vil man i stedet bygge motorvej fra Funder til Låsby gennem Silkeborg – den såkaldte Kombilinie.

I anledning af disse planer sender vi denne opfordring:

Spar skatteborgerne for ca. 4-6 milliarder og Silkeborg for en overflødig og ødelæggende motorvej. At bygge en motorvej gennem Silkeborg er udtryk for et helt urimeligt og hensynsløst spild af skatteborgernes penge. Samtidig vil miljøbelastningen være voldsom eftersom der er tale om meget store indgreb i byen og dens rekreative områder.

Trafikkens omfang er beskedent. Selv i “spidstimen”mod Århus ved Linå øst for Silkeborg på den mest befærdede strækning er der ikke flere personer, end der ville kunne sidde i 8 IC-3 togsæt med 144 siddepladser. Ved Funder vest for Silkeborg ville bilisterne i “spidstimen”kunne sidde i 5 IC3-togsæt. “Spidstimetrafikken” består fortrinsvis af pendlere til Århus, hvor der er 3 – 4 tomme siddepladser i hver bil. De burde i stedet få tilbudt en fremragende bus- og togtrafik. Det kunne tage toppen af trafikken. Hvis man tilmed indførte en betalingsring ved bygrænsen til Århus ville det yderligere stimulere folk til ikke at pendle i bil til Århus.

Hvis man kan håndtere trafikken i “spidstimen”, som er den mest trafikerede time, kan man logisk nok let klare trafikken resten af døgnet.

At bygge en 4 sporet motorvej med en “spidstimekapacitet” på 4.000 motorkøretøjer i hver retning er uansvarligt i betragtning af den lille “spidstimetrafik”på 500-900 biler, der er på strækningen. At droppe en energisløsende, dyr og skæmmende motorvej vil være et velkomment signal om at regeringen og Folketinget tager sin forpligelse overfor klima, energibesparelser og by- og naturområder alvorligt.

Se nærmere oplysninger i Noahs henvendelse til Folketinget:
Kombilinien ved Silkeborg (pdf på www.noah.dk)