Forfatter: JMOM
Beskyt klima, natur og folkesundhed
Landsdækkende demonstration 25. september kl. 13-16 i København:
Det nyligt indgåede infrastrukturforlig presser klima og natur hårdt.
Beslutninger træffes uden at der er en overordnet plan for transportudviklingen, og uden hensyntagen til klima, sundhed og biodiversitet. De folkevalgtes gamle vaner og tankemønstre ændres ikke hurtigt nok. Vi borgere er nødt til at deltage aktivt, så klima, natur og biodiversitet fremover bliver prioriteret tilstrækkeligt.
Derfor går borgergrupper og NGO´er fra hele landet nu sammen i en demonstration for en udvikling, hvor natur og klima prioriteres højt.
Læs videre “Beskyt klima, natur og folkesundhed”Så har der været årsmøde i Ry
Årsmøde for JMOM 4. september kl. 12.00 på Vadestedet 1, Ry. Se referat ved at søge på Årsmøder i søgefeltet til højre.
SNEBOLDEFFEKT VED MOTORVEJSPROJEKTER
Hvis vi skal stoppe motorvejsvanviddet, må vi stå sammen om at sige nej til vejen frem for at diskutere linjeføringer.
Som aktive i debatten omkring store vejanlæg har vi gennem årene adskillige gange oplevet, at der allerede i undersøgelsesfasen opstår en sneboldeffekt både i befolkningen og blandt politikere – projektet ruller ustoppeligt derudad, som om det allerede var besluttet.
Sneboldeffekten fungerer sådan:
* Vejdirektoratets undersøgelser går i gang forud for den endelige beslutning
* Undersøgelser skaber usikkerhed i lokalområdet
* Usikkerheden gør ejendomme usælgelige
* Usælgelig ejendom stavnsbinder folk
* Forskellige linjeføringsforslag skaber derfor splid i lokalbefolkningen
* Der opstår som følge af dette et lokalt folkeligt pres for en endelig beslutning om en motorvej. Den politiske debat udebliver.
Den sneboldeffekt, der opstår i beslutningsprocessen, er vanskelig at standse, og derfor bliver de fleste projekter før eller siden realiseret.
Der mangler simpelthen debat om, hvorvidt der overhovedet skal være en motorvej på det pågældende sted, eller om der findes bedre alternativer. Den overordnende debat viger for beboernes kamp om den konkrete linjeføring.
Hvis vi skal stoppe motorvejsvanviddet, må vi stå sammen om at sige nej til vejen frem for at diskutere linjeføringer.
Jette M. Søgaard, Runa Sand, JMOM
Manglende demokratisk indflydelse på infrastruktur – nye oplysninger til motorvejsmodstandere
”Grønbog om Kattegatforbindelsen”, august 2021 af: Østjyder mod Kattegatforbindelsen, STOP motorvej over Samsø, Nej til motorvej på Asnæs og Nej til motorvej på Røsnæs.
For et par uger siden fik jeg tilsendt en bog fra en ven på Samsø: ”Grønbog om Kattegatforbindelsen” udgivet af fire foreninger, der er modstandere af en motorvej hen over Samsø. For os, der er nye i kampen mod motorveje, er bogen en gave og en øjenåbner, for hvad er det, der sker, og hvordan?
Læs videre “Manglende demokratisk indflydelse på infrastruktur – nye oplysninger til motorvejsmodstandere”Slangen i Paradiset
I Østbirk Avis den 28. juli har Hans Kristian Skibby fra DF et rosende indlæg om det infrastrukturforlig, som han selv har været med til at lave.
Hvad han dog ikke omtaler er, at der er en slange i Paradiset, endda en meget lang en – ca. 180 km.! Den hedder Hærvejsmotorvejen og skal følge Den Gamle Hærvej fra Hobro til Haderslev. De to første etaper – en strækning uden om Viborg og en fra Give til Billund – er desværre kommet med i forliget.
Dette monstrum af en vej vil spolere store dele af Jyllands mest unikke natur. Den vil pløje sig over heder og vandløb, gennem skove og fortidsminder, den vil fylde stille områder med støj og mørke områder med skærende lys, forstyrre plante-, insekt- og dyreliv, hvoraf noget er meget sårbart og på EU’s beskyttelseslister – og til hvilken nytte?
Læs videre “Slangen i Paradiset”Indkaldelse til årsmøde for Jyder Mod Overflødige Motorveje
Lørdag den 4. september på Vadestedet 1, 8680 Ry (En halv times gang fra Ry Station)
Program for årsmødet:
12-13 Frokost. JMOM er værter.
13-14. Oplæg ved Henning Hyllested, transportordfører for El – hvorfor ser infrastrukturplanen ud som den gør, og hvad gør vi nu? Spørgsmål til H.H.
14-14.30 Kaffe.
14.30-16.30 JMOM-generalforsamling:
Årsberetning
Regnskab
Valg til bestyrelsen, herunder kasserer
Valg af revisor
Punkter til vedtagelse:
- Skal JMOM fortsat fremover være medlem af “Borgerbevægelsen DK – for en demokratisk motorvejsproces”? Det koster 1500 kr. pr år og giver en plads i bestyrelsen.
Forslag til aktiviteter det kommende år.
Evt.
Vi håber at se dig til et spændende møde!
Venstre ved man, hvor man har
Den 5.7. fortalte Venstres leder Jakob Ellemann-Jensen i et interview til Information, at han havde gjort sig en erkendelse om sit parti: ”Vi har i mange år været fodslæbende på klimadagsordenen. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige noget andet, men det har vi jo.” Han havde lært af Folketingsvalget i 2019, at vælgerne bedømmer politikerne på, om de er villige til at erkende, at klimaet er vores generations ubetinget største udfordring.
Det er jo mageløst. Det sidder han nok så frejdigt og siger kun én uge efter, at især Venstre med Kristian Pihl Lorentzen i spidsen har tilkæmpet sig flere milliarder kroner til dele af en Hærvejsmotorvej i den nye Infrastrukturplan, som flertallet af Folketingets politikere vedtog trods klima- og biodiversitetskrise. Som overskriften på en artikel af Theresa Scavenius i Politiken den 10. juli lød: ”Folketingets motorvejsmilliarder skubber Danmark tættere mod klimaafgrunden.”
Læs videre “Venstre ved man, hvor man har”Hærvejsmotorvej Billund-Give og Bording-Løvel – ak ja!
Trods klima- og biodiversitetskrise er flertallet af politikere ved infrastrukturforhandlingerne blevet enige om med gavmild hånd at brede mere sort asfalt ud rundt om i landet! Dette rimer uendelig dårligt med ønsket i samfundet om mere natur, større sammenhængende naturområder og større biodiversitet. Hvad angår Hærvejsmotorvejen var det unægtelig en overraskelse af den mere ubehagelige slags, at der blev indgået forlig om anlæg af to strækninger, nemlig Billund-Give og Bording-Løvel. Etablering af strækningerne vil bl.a. have som konsekvens, at nok et antal smukke landskaber skæmmes, herunder at flere ådale krydses, at flere naturområder forringes eller ødelægges som levesteder for dyr, at geologiske interesseområder, kulturmiljøer og kulturarvsarealer påvirkes, samt at flere mennesker vil blive udsat for generende vejstøj. En motorvej gennem eller tæt på naturområder vil meget kraftigt forringe oplevelsen af disse. Hele miseren beskrives godt med udtrykket: ”Hvor der handles, dér spildes!”
I det følgende præsenteres nogle af de talrige påvirkninger. En meget omfattende redegørelse kan ses i VVM-undersøgelsen for en ny midtjysk motorvej Haderslev-Give (VVM-undersøgelse – Ny Midtjysk Motorvej fra Give til Haderslev | Vejdirektoratet) og i forundersøgelsen for en motorvej Give-Hobro (Dokumenter | Vejdirektoratet).
Læs videre “Hærvejsmotorvej Billund-Give og Bording-Løvel – ak ja!”Infrastrukturplan
Så kom da endelig infrastrukturplanen, og munter læsning er det ikke.
Der er i alt afsat 160 mia. kr. til trafikanlæg og heraf går såmænd 64 mia. til større og mindre vejanlæg fordelt over det meste af landet.
Der er hele 13 motorvejsprojekter – nyanlæg så vel som udvidelser.
Noget af det mest skuffende og overraskende er, at Hærvejsmotorvejen er med i planen. Der skal bygges et stykke uden om Viborg fra Løvel til Klode Mølle og et fra Give til Billund. Lidt overraskende ser sidstnævnte ud til at gå vest om Billund. Det var ellers den mest urentable løsning og den, der aflaster E45 mindst, en aflastning af denne er ellers et af tilhængernes hovedargumenter. Men en del venstrefolk på vejlekanten har på det seneste protesteret, og dem lytter politikerne nok mere til end os modstandere, der prøver at holde os upolitiske. Det er så meget mere skuffende og overraskende i og med, at trafikministeren flere gange har vendt tommelen nedad i forhold til en Hærvejsmotorvej! Men forliget er nok et udtryk for ‘realpolitik’ – og den må han jo bøje sig for.
Også de gode folk på Egholm kan glæde sig, for nu får de endelig motorvejsforbindelse til fastlandet, selv om de har kæmpet mod den i årevis!
Henning B. Carlsen