Slangen i Paradiset

 I Østbirk Avis den 28. juli har Hans Kristian Skibby fra DF et rosende indlæg om det infrastrukturforlig, som han selv har været med til at lave.

 Hvad han dog ikke omtaler er, at der er en slange i Paradiset, endda en meget lang en – ca. 180 km.! Den hedder Hærvejsmotorvejen og skal følge Den Gamle Hærvej fra Hobro til Haderslev. De to første etaper – en strækning uden om Viborg og en fra Give til Billund – er desværre kommet med i forliget.

 Dette monstrum af en vej vil spolere store dele af Jyllands mest unikke natur. Den vil pløje sig over heder og vandløb, gennem skove og fortidsminder, den vil fylde stille områder med støj og mørke områder med skærende lys, forstyrre plante-, insekt- og dyreliv, hvoraf noget er meget sårbart og på EU’s beskyttelseslister – og til hvilken nytte?

Læs videre “Slangen i Paradiset”