Forfatter: JMOM

Transportminister Lars Barfoed vil gerne bruge 5-6 milliarder på et stykke jysk motorvej, men ikke på en letbane langs Ringvej 3

Af Thomas Tjørnehøj , Bestyrelsesmedlem i Jyder Mod Overflødige Motorveje.

»Det vil være en meget stor investering i forhold til nytten af den«, udtalte transportminister Lars Barfoed i debatudsendelsen P1 Formiddag, 8. december 2008. Udtalelsen passer udmærket på det planlagte stykke motorvej ved Silkeborg, men den var imidlertid møntet på letbanen langs den storkøbenhavnske Ringvej 3 – et projekt, der jo ikke er omfattet af regeringens nyligt offentliggjorte trafikinvesteringsplan.

Men på trods af regeringens nye grønne linje, Danmarks forpligtelser om nedbringelse af CO₂-udledningen og den omstændighed, at vi til december er vært ved det internationale klimatopmøde, fastholder transportministeren anlægget af en motorvej ved Silkeborg – et anlæg til angiveligt 5-6 milliarder kroner; nogenlunde samme pris som letbanen, men med en betydeligt ringere nytteværdi. Ved fortsat at bygge og planlægge store vejanlæg udelukkende for biltrafik tilskyndes en udvikling, der med sikkerhed vil medføre en fortsat stigning i CO₂-udledningen. Transportministeren negligerer derfor Danmarks miljøforpligtelser, og undlader at tage skridt til effektivt at sikre, at de kan overholdes.

Anlægsloven for motorvejen ved Silkeborg er som bekendt endnu ikke vedtaget, men det hævdes at skulle ske i januar eller februar 2009. Anlægget af denne motorvej har i årevis været genstand for kontroverser og ballade, da den uvægerligt vil komme til at forløbe gennem enten et EU-habitatsområde eller gennem bymæssig bebyggelse ved Silkeborg – eller begge dele. Men alligevel har kun få stillet spørgsmål ved det rimelige i at bruge et så stort beløb for at kunne afvikle en så ringe trafikmængde – eller foreslået i stedet at udbygge den nuværende hovedvej 15, at tilgodese andre transportformer og at opgive motorvejen. Der er ellers mange argumenter herfor. Her er et udvalg:

1. Projektet er forældet. Principbeslutningen om motorvejen Århus – Herning er mere end 15 år gammel. Set med nutidens viden om bl.a. ressourceforbrug, energipriser og følgerne af CO₂-udledning er beslutningen derfor taget på et grundlag, der har fremtiden bag sig.
2. Motorvejen er unødvendig. Ifølge Vejdirektoratets egne prognoser vil motorvejen få en årsdøgnstrafik på kun ca. 15.000 biler. Det svarer til godt 10 biler ialt i begge retninger pr. minut, modsvarende en persontransport der kan rummes i et letbanetog ca. hvert femte minut. Selv i myldretiden forekommer der på den nuværende Hovedvej 15 ikke trængsel i et omfang, der kan sammenlignes med forholdene i Hovedstadsområdet. Dermed ikke sagt at hovedvejen ikke bør forbedres, men at anlægge en motorvej er at skyde langt over målet. I vore nærmeste nabolande, Sverige og Tyskland, fordrer anlæg af motorveje betydeligt mere trafik.
3. Motorvejen gavner kun biltrafikken. En motorvej flytter kun trafikproblemerne, den løser dem ikke. Motorvejen tilskynder til mere bilkørsel, hvilket medfører trafikpropper andre steder. Samtidig fjerner den øgede bilkørsel grundlaget for offentlig trafik, der med færre passagerer og færre indtægter i forvejen er inde i en negativ spiral. Derimod ville for eksempel anlæg af en letbane over samme strækning som den planlagte motorvej – og altså I STEDET FOR motorvejen – gavne såvel tog- og buspassagerer som bilister. Hyppige afgange og gode forbindelser kunne lokke bilister over i letbanetogene, så biltrafikken ville falde og behovet for en vejudvidelse mindskes.
4. Motorvejen er uforholdsmæssigt dyr. Anlægget er budgetteret 5-6 milliarder kroner – altså nogenlunde det samme som en letbane langs Ring 3. Men sammenhold beløbet med trafiktallet ovenfor – og transportministerens mening om nytteværdi…
5. Motorvejen vil overvejende få lokal betydning. På et tidligt tidspunkt blev det klart, at mere end halvdelen af trafikken på motorvejen ville være til/fra Silkeborg, og at altså kun en mindre del af bilerne ville køre hele strækningen forbi Silkeborg.
6. Motorvejen er til ulempe for både by og land. Det senest foreslåede forløb giver mindre skade på fredede naturområder. Til gengæld skal vejen føres gennem bymæssig bebyggelse i Silkeborg.
7. Motorvejen skaber flere trafikproblemer. Allerede nu forekommer der, i centrum af såvel Silkeborg som andre jyske byer af tilsvarende størrelse, kø-dannelser i myldretiden. Det skyldes ærindekørsel i selve bymidten; en trafik som en motorvej ikke kan afhjælpe. Tværtimod vil motorvejen gøre det umiddelbart mere tillokkende at køre i bil. Bybusserne sidder også fast i køerne – og flere af busserne er halvtomme, fordi kun få vil benytte dem, fordi de er for langsomme og ofte forsinkede, fordi de sidder fast i bilkøerne…
8. Også en motorvej kan opgives. Både Lundtoftebanen og jernbanen mellem Hillerød og Frederikssund var bygget halvt færdige, da de blev opgivet. Ifølge datidens opfattelse var der ikke brug for dem. Men de penge, der allerede var investeret, var spildt. Opgiv derfor motorvejen, inden anlægsarbejderne påbegyndes!
9. Sats på alternativer til motorvejen. Jernbanen Skanderborg – Silkeborg – Herning har kun ét spor, og det har den haft siden den åbnede i 1870’erne. Kapaciteten på banen er derfor stort set er den samme som for 130 år siden. Men i samme periode er Hovedvej 15 udbygget fra grusvej til motorvej. Jernbaner i fire retninger fra Silkeborg er nedlagt, og det bedste alternativ til motorvejen – et nyanlæg af en nær/-letbane direkte til Århus, og altså parallelt med den delvis fuldførte motorvej – er aldrig kommet længere end til projektstadiet. Med andre ord: hvis der skal investeres i trafikanlæg, er det nu på tide at gøre det til andet end biler!

Med denne henvendelse er det vort håb at gøre partiernes miljø- og trafikordførere opmærksom på en dårligt begrundet og uhensigtsmæssig investering i et kostbart, statsfinanieret trafikanlæg, hvis nytteværdi er til at overse, og som det endnu ikke er for sent at opponere imod. Men det haster! Vi håber også, at ordførerne forstår og formår at bruge argumenterne til på kort sigt at vende Transportministerens indstilling til letbanen langs Ring 3 – og at det på langt sigt bliver til gavn for miljøvenlige og fremtidssikre transportinvesteringer i hele landet.

Thomas Tjørnehøj
Best.medl. “Jyder Mod Overflødige Motorveje”
Emborgvej 109
8660 Skanderborg

I “24 timer” kunne man 16. januar læse en stort opsat, men meget ensidig artikel om bilisternes trængsler på kommunevejene. Artiklens overordnede budskab var, at trængsel er et problem, og at mere asfalt er løsningen

Af Thomas Tjørnehøj , Bestyrelsesmedlem i Jyder Mod Overflødige Motorveje.

Ensidigheden består bl.a. i, at ikke en eneste trafikforsker kom til orde med et bud på hvordan problemerne kunne løses. Det ville ellers have givet artiklen et præg af seriøsitet at have bragt en kommentar fra for eksempel Per Homann Jespersen, Harry Lahrmann eller Alex Landex, der alle er anerkendte trafikforskere ved henholdsvis Roskilde Universitetscenter, Aalborg Universitet og DTU.

Der er masser af plads på de danske veje – også i myldretiden. Pladsen er bare inde i bilerne. For det er ikke et tegn på velstand at sætte en dagligstue og halvandet ton blik i bevægelse for at transportere én person på 80 kg, men derimod på overflod, tankeløshed og en udtalt mangel på reelle alternativer til bilismen.

Fortsatte vejudvidelser flytter kun trafikproblemerne, de løser dem ikke

Bilkøer på kommunevejene er det logiske resultat af årtiers ensidige nyanlæg og udvidelser af veje. Derfor er Danmark nu det europæiske land med flest kilometer motorvej pr. indbygger. Trods alt dette vejbyggeri kunne avisen altså melde om daglige bilkøer ved bl.a. Roskilde. Det burde derfor være soleklart, at de mange veje ikke har afhjulpet trængslen, og at en fortsat asfaltering af landet er nytteløs. For netop bilkøerne i bl.a. Roskilde indikerer, at en fortsat udvidelse af vejnettet ikke er løsningen på bilernes trængselsproblemer. Skal der gøres en indsats for at afhjælpe trængslen, må det være på andre områder.

For eksempel er vejen mellem Roskilde (hvorfra avisen rapporterede om kø) og Holbæk i løbet af de sidste 100 år udbygget fra grusvej til motorvej. Men jernbanen mellem de samme byer har på det meste af strækningen kun ét spor, og sådan har det været siden den åbnede i 1870’erne. Der er derfor ikke plads til ret mange flere tog end for over 100 år siden, og banen kan derfor ikke aflaste vejnettet. Der har ellers i årevis været snak frem og tilbage om anlæg af et ekstra spor på den tæt trafikerede bane, men det er aldrig kommet længere end til projektstadiet. Med andre ord: hvis der skal investeres i trafikanlæg nu, er det på tide at gøre det til andet end biler!

Vejudbygning gavner kun biltrafikken

Åbningen af et stykke motorvej betyder kun, at bilisterne kan komme hurtigere hen og holde i kø et andet sted – som for eksempel Østre Ringvej i Roskilde. Udvidelse af en vejs kapacitet tilskynder til mere bilkørsel, hvilket medfører trafikpropper andre steder. Samtidig fjerner den øgede bilkørsel grundlaget for offentlig trafik, der med færre passagerer og færre indtægter i forvejen er inde i en negativ spiral. Derimod ville for eksempel anlæg af endnu et spor – i dette eksempel mellem Holbæk og Roskilde – gavne såvel tog- og buspassagerer som bilister. Hyppige afgange og gode forbindelser kunne lokke bilister over i togene, så biltrafikken ville falde, trafikpropper undgås og behovet for en vejudvidelse mindskes.

Til orientering vedhæftes lidt information, så grundlaget for næste omtale af landets trafikproblemer kan blive andet end kun udtalelser fra dem, der sidder bag et rat i en bil der holder stille – og ikke helt har forstået den overordnede grund til at de gør det…

Med venlig hilsen

Thomas Tjørnehøj
Best.medl. “Jyder Mod Overflødige Motorveje”
Emborgvej 109
8660 Skanderborg

Jyder Mod Overflødige Motorveje ville have letbanen som erstatning for motorvejen.

Af Susanne Niskanen, Midtjyllands Avis d. 17. 1. 2009

Det var oprindelig foreningen JMOM, der i begyndelsen af 1990´erne satte fokus på forslaget om en letbane i det midtjyske.
Foreningen argumenterede stærkt for, at en nærbaneløsning mellem Århus, Silkeborg og Herning ville være et fornuftigt alternativ til en motorvej.
Det skete med henvisning til, at kun 47% af landets husstande havde en bil, hvor en nærbane kunne bruges af alle og tilmed være bedre for miljøet, da belastningen af CO2-udslip ville mindskes.
JMOM skrev adskillige indlæg om sagen i landsdækkende dagblade, bl.a. i Information, og på flere offentlige møder i Silkeborg om motorvejen i Silkeborg, blev letbanens fordele – ikke mindst for miljøet – fremhævet. Forslaget er senest nævnt i Vejdirektoratets VVM-redegørelse fra 2002, hvor der står, at man har beregnet et samlet passagertal på 3.700 pr dag på ruten. Men Vejdirektoratet konstaterede dengang, at “der er ikke aktuelle planer om at gå videre med forslaget”.

Læserbrev bragt i Dagbladet Information

For 100 år siden udtalte Henry Ford: “For hver god vej som bygges, vil flere biler blive taget i brug, og jo flere biler der kommer, jo stærkere bliver kravet om nye og bedre veje.”

Af Ellen Odgaard, Bestyrelsesmedlem i Jyder Mod Overflødige Motorveje.

For 100 år siden udtalte Henry Ford: “For hver god vej som bygges, vil flere biler blive taget i brug, og jo flere biler der kommer, jo stærkere bliver kravet om nye og bedre veje.” Man må sige han har fået ret. Fordi de regerende politikerne ikke har modarbejdet denne udvikling.

Skal denne udvikling vare ved?

Det er vi efterhånden mange i dette land der ikke synes – a.h.t. naturødelæggelse, CO2-udledning og ringe fremkommelighed. I alt fald er udsigten til en betydelig øgning af transport i form af personbiler og lastbiler skræmmende, som følge af udbygning af motorvejsnettet, (Ballerup-Frederikssund, omkring Silkeborg, Vejle-Århus, over Fyn, omkring Hovedstaden m.fl.), hvilket fremgår af regeringens nylige offentliggjorte trafikhandlingsplan.

Ganske vist er der også lagt op til betydelige investeringer i jernbanedriften, som dog primært er til fornyelse af signalsystemet, hvilket ikke giver flere togafgange – men dog forhåbentlig tog til tiden. Derudover skal der investeres i højhastighedstog med 2 stop mellem Ålborg og København (Århus og Odense), som hovedsagelig vil konkurere med indenrigsfly. Begge investeringer vil kun i ringe grad lokke bilister over i tog. For at kollektiv transport kan blive et reelt alternativ til daglig pendling i bil kræves der hyppige afgange og stop ved lokale stationer evt. åbning af nye stationer. Det er den erfaring fra det virkelige liv mange af os har gjort.

Folkeopinion mod flere motorveje

Den eneste måde denne mangeårige udbygning af motorvejsnettet kan standses på, er at der opbygges en folkeopinion mod flere motorveje. Først derved bliver det spiseligt for politikerne at “slå bremsen i”. Det indebærer at etablering af motorveje ikke betragtes som en lokal sag, hvor man først reagerer, når motorvejsplanerne nærmer sig egen baghave. Det er et fælles anliggende uanset hvor i landet der planlægges motorveje.

I JMOM har vi igennem 15 år forsøgt at sætte fokus på de mange motorvejsplaner – primært i Jylland. Stærke kræfter arbejder på etablering af endnu flere motorveje end i regeringens forslag – stort set uden protester.

Sjællændere mod overflødige motorveje

På Sjælland er der nu også (lokale?) protester mod motorvejsplanerne. Tænk hvis alle motorvejsmodstandere kunne forenes og udtrykke modstand mod motorveje UANSET HVOR I LANDET DET MÅTTE VÆRE. Jeg vil opfordre alle motorvejsmodstandere og motorvejsramte til at stå sammen og tilmelde sig en organisation – også selv om man ind imellem benytter en eksisterende motorvej. Den der tier samtykker!

Ellen Odgaard
bestyrelsesmedl.
Jyder Mod Overflødige Motorveje
Vadestedet 1
8680 Ry

Årsmøde 29/11-08 på Alken mejeri

Indledning: Trafikeksperter og professor, dr. ing. Petter Næss

Det er lykkedes JMOM at få en af landets førende trafikeksperter, dr. ing. Petter Næss, til at indlede årsmødet. Petter Næss er professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet, og han har bistillinger ved Høgskolen i Oslo og det norske Transportøkonomisk Institutt. Hans forskning drejer sig især om miljømæssigt bæredygtig byudvikling, sammenhænge mellem by-fora og transport samt planforskningens videnskabsteori og planlægningsteori. Hans publikatoner spænder bredt inden for disse områder. Blandt hans seneste bøger er “Bilringene og cykelnavet – boliglokalisering, bilafhængighed og transportadfærd i Hovedstadsområdet”. Aalborg Universititsforlag 2005 (med O. B. Jensen som medforfatter).

Derefter fortsætter årsmødet jvf. dagsordenen. JMOM er i løbet af årsmødet vært ved et mindre traktement. Mødet forventes afsluttet ved 15-tiden.

Vel mødt!

Referat fra Årsmødet 08

Dagsorden

1. Valg af referent og dirigent
2. Årsberetning
3. Økonomi
4. Kommende aktiviteter (brainstormrunde)
5. Valg af bestyrelsesmøde
6. Eventuelt

Tilstede: Jette Søgaard (kasserer), Janet Nygaard, Thomas Tjørnehøj (bestyrelsen), Rasmus Madsen (bestyrelsen), Poul Ganer, Poul Gunder Nielsen, Ellen Odgaard (bestyrelsen), Bente Fuglsbjerg, Svend Vestergaard Jensen (udsendt i København)

Referent: Rasmus
Dirigent: Jette

Årsberetning

Vi indledte året med at skabe kontakt til folk på Samsø, afstedkommet af planerne om en fast forbindelse over Kattegat. Vi kan acceptere en ren jernbaneforbindelse, men ikke en “studehandel” med en motorvej som betingelse for en jernbane. Vi var i februar med til TV-høring i Odder, hvor vi både kom til orde og fik vist JMOM-banneret. Men siden februar har samsingerne været tavse – måske fordi de forventede at vi skulle overtage deres initiativ. Det gør vi ikke, men vi vil naturligvis gerne støtte deres arbejde. Holger Ø. Mortensen fra Odder har dog nu forsøgt igen at skabe samarbejde.

Tre bestyrelsesmedlemmer var til infrastrukturhøring i Landstingssalen på Christiansborg, hvor der blev samlet mange guldkorn fra panelet af trafikeksperter og -forskere. Vi blev også bekræftet i, at de synspunkter, vi altid har haft, nu er god tone og anerkendte fakta! Det gjorde dog ikke indtryk på flertallet af de tilstedeværende politikere. De fik i stedet ideer om bl.a. den såkaldte ”hærværksmotorvej”; en motorvej langs den nuværende Hovedvej 13 Vejle – Viborg – Aalborg.

Vi var med til Ren luft-aktion i Århus. Rasmus holdt tale sammen med en bred sammenslutning af klimagrupper – der var ca 50-70 fremmødte.

Vi har længe ønsket at få lavet en plakat, vi kunne bruge til at tilkendegive vores mening. Den professionelle tegner Klaus Albrechtsen gav to forslag, af hvilke vi valgte det ene. Den blev i første omgang bragt i Århus Stiftstidende, og vi har fået lavet den som store skilte. Alle medlemmer har fået en A4-version. Derudover kan der købes flere, også i andre størrelser.
Vi har fået lavet et postkort, der udkommer som gratiskort fra 14/12-08 til 17/1-09, og derudover får vi 2500 kort til egen distribution.
Vi overvejer at bringe plakaten i flere aviser – i dag er den Midtjyllands Avis. Den slags koster dog mange penge, så der må prioriteres.

Vi var til åbningen af Molbo-motorvejen, hvor vi blev fotograferet til Jyllands-posten og viste vores modstand med de store plakatskilte.

Ellen og Thomas har været meget aktive med at skrive læserbreve og breve til politikere.
Jette har været på P4 med en kommentar til infrastrukturplanen.
Thomas har deltaget i radiodebatter på P1 med bl.a. transportminister Lars Barfoed, forskeren Uffe Palludan og SFs trafikordfører Pia Olsen Dyhr. Derudover har han kommenteret ”hærværksmotorvejen” i Radio Viborg.
Bestyrelsen består nu af seks personer. Heidi og Flemming samt Svend, der er flyttet til København, har forladt bestyrelsen. Thomas, Jannie og Rasmus er kommet ind i stedet i løbet af året.
Vi laver nu nyhedsbreve og ikke nyhedsblade længere, da det er lettere og billigere.
Hvis vi bliver opmærksom på sympatisører, tilbyder vi dem et års gratis medlemskab.
Hjemmesiden kører rigtig fint, takket være Bente Grue.

Tiden arbejder for os, og den politik vi har haft de sidste 15 år er nu dagsordenen i miljødebatten. Dette skal vi kun være glade for og arbejde videre med.

Økonomisk beretning

Revisorer Jens Thoft er »sur over bureukratisk pis«, og lukker derfor sin praksis. Derved kommer vi muligvis til at mangle en revisor. Han vil dog stadig gerne revidere regnskabet, for fremtiden endda gratis, hvis det er muligt (dvs. hvis der ikke jvf. vedtægterne er krav om, at revisoren skal være statsautoriseret).

Vi har et underskud på ca 26.000 kr., hvilket han mener er i orden, da vi har penge i kassen som vi har kunnet bruge af.
Dog skal vi p.g.a. underskuddet nu i gang med at søge forskellige fonde, når vi har konkrete aktioner osv.
Vi har brugt forholdsvis mange penge på forplejning.
Vi har ca 130 medlemmer, og kontingentet indbringer ca.10.000kr.
Vi har i år fået syv nye medlemmer.

Revisoren har ingen bemærkninger til budgettet, og anbefaler derfor at vi godkender det.

Der er stor glæde over vi har Jens Thoft som revisor, og at han tilbyder at gennemgå regnskabet gratis.

Vi har en liste med fonde og personer der har givet beløb, og som vi kan bruge til at søge hos igen.
Den får Bente Fuglsbjerg.

Begge beretninger vedtaget enstemmigt

Kommende aktiviteter:

1. Kursus i medier v. Svend
2. Arbejde mere med klimabevægelsen
3. Sætte folk på fondesøgning
4. Lave seriøse undersøgelser, steder hvor den kollektive trafik lukkes, og bruge det som dokumentation – muligvis findes der nogle som kan bruges?
5. Tage kontakt med folk mod Femern Bælt-broen
6. Tage kontakt med folk fra Føns på Vestfyn – evt. henvise til Svend
7. Male vægge igen – ”Når vi nu ikke kan fjerne dem, så maler vi på dem”
8. Forslå bilfri søndag igen
9. Tage kontakt med forskellige op til klimatopmødet i sommeren 2009 – hvad skal vi gøre i denne sammenhæng?
10. Skabe større kontakt med andre grønne bevægelser
11. Lave græsrodscamp, og samle bevægelsen til klimakonferancen
12. Fokus på at få godset på toget igen – skaber mere trafiksikkerhed og mindsket CO2-udledning.
13. Vi skal bruge plakaten mere – skal bruges til aktioner
14. Trafikgruppekonference inden topmøde, med forskellige grupper
15. Lave nye klistermærker, og nyoptryk af de gamle. Specielt “Ingen motorvej, tak” (postkassemærke – skal være vandfast!).
    beretningen

Valg af bestyrelse

Liste kommer fra Thomas Tjørnehøj

Hermed har vi den glæde at præsentere
foreningens nye, flotte plakat,
tegnet af Klaus Albrechtsen.

Plakaten blev indviet
i forbindelse med
åbningen af Søften-motorvejen
5. september 2008.

Alle medlemmer får plakaten tilsendt.
Andre interesserede kan henvende sig til bestyrelsen:
jmom@jmom.dk

Jyder Mod Overflødige Motorveje var naturligvis til stede.

Af Thomas Tjørnehøj

Fredag d. 5. september ved middagstid åbnede den såkaldte Molbo-motorvej, motorvejsstrækningen mellem Skødstrup og Skejby. JMOM var naturligvis tilstede, men desværre ikke talstærkt repræsenteret. Dels fordi de fleste af os jo skal passe arbejde eller uddannelse på det tidspunkt, dels fordi oplysningen om det nøjagtige åbningstidspunkt kom med ret kort varsel.

Vejen forbinder Grenåvej med Randersvej, der med en årsdøgnstrafik på ca. 36.000 hhv. 26.000 biler er Århus’ tættest trafikerede indfaldsveje. Molbo-motorvejen forventes at få en årsdøgnstrafik på 10-15.000 biler, og at aflaste Grenåvej med ca. 10.000.

Trafikken på Randersvej stiger

Da ideen om motorvejen kom frem, var trafikken på Grenåvej stigende. Imidlertid har trafikken dér de seneste år udvist en faldende tendens, hvorimod trafikken på Randersvej har været stigende. Dette forhold var kendt, allerede inden motorvejsbyggeriet gik igang.

Med andre ord var der derfor meget der tydede på, at Molbo-motorvejen hurtigt og nemt ville lede bilisterne, der før holdt i kø på Grenåvej, over at holde i kø på Randersvej. Og kun en uge efter motorvejens åbning har denne forudsigelse vist sig at holde stik!

Hvad koster motorvejen?

Den 12 km lange motorvej har kostet 600 mio. kr. Til sammenligning var budgettet for forårets såkaldt store sporombygning af den 109 km lange jernbane mellem Århus og Fredericia 440 mio.
Banen, der om nogen er Jyllands vigtigste, var delvis spærret i 13 uger, og byggeriet medførte rejsetidsforlængelser på op til 1 1/2 time. Antallet af mennesker, som togene på banen transporterer, er flere gange højere end bilerne på Molbo-motorvejen. Og alligevel viste sporombygningen sig kun at være en lappeløsning – omend en stor én. Så fordelingen af investeringer i privat og kollektiv trafik er stadig meget ude af balance.

Thomas Tjørnehøj
Best.medl. “Jyder Mod Overflødige Motorveje”
Emborgvej 109
8660 Skanderborg

Misforstået studehandel: En letbane bliver til gavn for både bilister og letbanepassagerer, hvormod en motorvej udelukkende er til fordel for bilisterne.

Af Thomas Tjørnehøj – Læserbrev til Århus Stiftstidende, sendt 9/6 2008

I Stiftstidendes leder 29. maj behandles begrebet studehandeler objektivt og kritisk. Anledningen er den – som det påpeges – ikke sælig logiske sammenkædning af letbanen til Grenaa med motorvejen ved Silkeborg. Avisen glemmer imidlertid et aspekt, som gør logikken endnu mere fjern.

En effektiv og velfungerende letbane – og offentlig trafik i det hele taget – er nemlig til fordel for såvel dens passagerer som dem, der vælger at køre i bil. Rettidighed, hyppige afgange, korte rejse- og omstigningstider samt et overskueligt takstsystem kan flytte bilister til en letbane. Dermed aftager presset på vejene, og dermed er letbanen også til fordel for tilbageværende bilister. Trafikudviklingen i bl.a. flere mellemstore tyske byer, hvor et letbanesystem er etableret, bekræfter dette.

Uigennemtænkt transportpolitik

Derimod er det kun biltrafikken, der får gavn af en motorvej. For motorvejen gør det nemmere og mere tillokkende at køre i bil, og dermed er den skyld i faldende passagertal i den offentlige trafik. Resultatet bliver en negativ spiral, som det allerede kendes fra bustrafikken i stort set hele landet, med fortsatte takststigninger og/eller udtyndet kørsel til følge – og dermed endnu færre passagerer. Og de stigende brændstofpriser samt Danmarks forpligtelser for nedbringelse af CO2-udledningen giver yderligere minuspoint til motorvejen.

At forlange en letbane i Grenaa for en motorvej i Silkeborg er ikke gennemtænkt trafikpolitik med et overordnet, langsigtet mål. Det ligner mere lokalpolitikere på tur på deres kæpheste. Og det er ikke kæphestene, der har skyklapper på. Lederskribentens løftede pegefinger mod studehandeler er derfor også i dette tilfælde helt berettiget.

Bilerne kræver plads – ikke letbanen

Når der i det nordlige Århus samtidig skal fældes træer og nedrives huse for at sikre plads til både letbane og biltrafik, viser det endvidere at planlæggere og politikere ikke har fattet ideen med letbanekonceptet. For banens kapacitet og frekvens skal være så god, at den kan reducere biltrafikken så meget at det ikke er nødvendigt at udvide vejarealerne. Hvis ikke der er vilje til at lade letbanen klare det, har den ingen berettigelse.

Mens Hovedvej 15 er blevet udbygget fra grusvej til motorvej, må togene til både Grenaa og Silkeborg stadig trænges på ét spor, som da jernbanerne blev anlagt i 1870’erne. Fordi banerne ikke er blevet udbygget tilstrækkeligt, propper vejene til. Og ved udbygning af vejene opnår man kun at flytte trafikpropperne. Derfor er det ikke vejene, men skinnerne, der nu skal satses på. Til gavn og glæde for miljø, sikkerhed og alle trafikanter. Også bilisterne.

Thomas Tjørnehøj
Best.medl. “Jyder Mod Overflødige Motorveje”
Emborgvej 109
8660 Skanderborg

NU får Silkeborg den længe ventede motorvej. Og dermed kommer der rigtig mange biler til Bilernes By. Det må da være lykken.

Af Ellen Odgaard – læserbrev 24. juni 2008

Nuvel – der følger også lidt gener med som støj, forurening og ødelæggelse af de eksisterende forhold. En del silkeborgensere havde ganske vist gerne set, at det blev andre folk eks. i landområderne, der skulle belemres med disse gener. Men det er vel rimeligt, at dem der brændende ønsker sig en motorvej også bærer byrderne.

En del silkeborgensere ser dog også lidt anderledes på trafikudviklingen, ved jeg, men debatten har jo været meget arrig og med lynchstemning, så den er forblevet stort set énsidig. At kaste sig ud i en debat med bilhungrende mænd kan koster sved, tårer og tæt på blod. Man får næsten indtryk af, at det er deres børn, de kæmper for.

Gad vide hvad resutatet var blevet af den mangeårige og intense motorvejsdebat, hvis man fra Folketingets side havde satset på planlægning af hele strækningen mellem Herning og Århus inden man startede på etableringen? Enhver kan jo gisne selv. Den virkelige fadæse i hele denne langvarige sag er jo, at man har bygget 2 stumper motorvej uden at have en plan for, hvordan de skulle forbindes.

Nu bliver det jo så spændende, om der er lige så stor intensitet og iver efter at få et kommende østjysk letbanesystem helt til Silkeborg. Fakta er, at den persontrafik, der for nuværende er i “spidstimen”, hvor trafikken fortrinsvis består af pendlere mellem Silkeborg og Århus, vil kunne transporteres i 8 IC3-togsæt.

Ellen Odgaard
Best.medl. “Jyder Mod Overflødige Motorveje”
Vadestedet 1
8680 Ry

Lastbiltrafikken mellem havnen og det nye transportcenter ved Årslev kan reduceres ved hjælp af det nye havnespor, men bliver det næppe. For trods transportcentrets beliggenhed lige ved jernbanen er der ingen planer om sportilslutning.

Af Thomas Tjørnehøj – Læserbrev bragt 31/5-’08 Århus Stiftstidende.

Til november indledes et forsøg med 25 meter lange og 60 tons tunge lastbiler på visse danske veje. Et par af disse veje fører til Århus havn, så at endnu større køretøjer end idag skal til og fra havnen – og i sagens natur gennem Århus – har givet anledning til flere protester og indsigelser. Ikke uforståeligt, når det er kommet frem, at Trafikministeriet allerede for fire år siden har erkendt, at de store lastbiler »vil kunne betyde en væsentlig forøget sikkerhedsrisiko«. Men med politisk velvilje kan denne risiko minimeres – ihvertfald i Århus.

For langt om længe begynder man at kunne se en ende på etableringen af det nye forbindelsesspor over Spanien til Århus Havn. Forbindelsen vil betyde en forøgelse af jernbanekapaciteten til og fra sydhavnen. Og dette kan også komme sikkerheden og fremkommeligheden på vejene i Århus tilgode.

For tiden anlægges også et stort transportcenter ved Årslev, lige op ad jernbanen til Randers. Alligevel er der ingen aktuelle planer om en sportilslutning. En sådan tilslutning ville ellers kunne aflaste vejnettet i Århus for et betragteligt antal store lastbiler.

Kendt teknik

Der findes allerede flere forskellige typer jernbanevogne til transport af sættevogne eller hele lastbilekvipager. På nogle kører hele lastbilen ombord som på en færge, på andre svinger forvognen selv sættevognen på plads, og på andre igen løftes sættevognen på plads af en kran. Sidstnævnte princip kaldes veksellad og findes allerede i Danmark, men af- og pålæsningen er forholdsvis tidkrævende. Hvilken af disse muligheder der tidsmæssigt og praktisk er mest hensigtsmæssig, kan en nærmere undersøgelse godtgøre.

En flaskehals, som heller ikke undgås med den nye havnebane, er at godstogene stadig skal gennem Århus Hovedbanegård. Men bortset fra et par timer i morgen- og eftermiddagsmyldretiden – hvor alle trafikformer jo kæmper om pladsen – kunne det med et forsigtigt skøn være muligt at køre to tog à indtil ca. 30 lastbiler pr. retning pr. time mellem havnen og Årslev. Når den nye havnebane er åbnet, mangler der derfor kun få hundrede meter spor til transportcentret i Årslev. Og de århusianske veje vil kunne befries for op til 120 gennemkørende lastbiler pr. time.

Nytænkning fordres

Et sådant tiltag vil givetvis kræve et politisk mod, som ikke er set i Århus siden beslutningen om frilægningen af åen. Men forløbet kunne meget vel blive det samme: først protester og modargumenter, men sidenhen undren over, at det ikke er sket tidligere.

At lastbiler eller sættevogne, når først de er anbragt på jernbanevogne, for den sags skyld kunne fortsætte ud i verden på denne måde – med færre tilfælde af forurening, ulykker, trængsel og “elefantvæddeløb” til følge – er jo en anden historie.

Eller er det næste kapitel?

Thomas Tjørnehøj
Best.medl. “Jyder Mod Overflødige Motorveje”
Emborgvej 109
8660 Skanderborg