Forfatter: JMOM

Vedtaget på JMOM årsmødet marts 2010

1. Formål

1. At sætte fokus på konsekvenserne af motorvejsbyggeri, og komme med transportmæssige alternativer der tilgodeser miljø og sundhed.
2. At styrke den trafikpolitiske debat i offentligheden og sætte den nationale trafikplanlægning ind i et overordnet internationalt og miljømæssigt perspektiv.
3. At tage kontakt til og samarbejde med ligesindede organisationer i Danmark og nærmeste udland.
4. At arbejde for at mindske det samlede transportbehov

2. Medlemskreds
Som medlemmer kan optages foreninger, grupper og enkeltpersoner, der ønsker at støtte ovennævnte formål.

3. Medlemsmøde
Årsmødet med adgang for alle foreningens medlemmer afholdes ordinært en gang årligt i foråret. Medlemsmøder afholdes når bestyrelsen eller et flertal af medlemmerne finder det fornødent. Alle fremmødte har stemmeret. Beslutninger tages ved almindeligt flertal. Årsmødet er foreningens højeste myndighed. Der føres protokol over mødets beslutninger. 

4. Bestyrelse og aktivgrupper
Bestyrelsen vælges på årsmødet. Her vælges samtidig en kasserer. Det er bestyrelsen, der leder og koordinerer foreningen. Der kan derudover dannes aktivgrupper, som koordinerer med bestyrelsen omkring aktiviteter. 

5. Regnskab
På det ordinære medlemsmøde fremlægges regnskabet for det foregående kalenderår til godkendelse. Regnskabet revideres forinden af den på det ordinære medlemsmøde valgte revisor.

6. Tegning udadtil
Bestyrelsen tegner foreningen udadtil og kan inden for rammerne af årsmødet og bestyrelsens beslutninger tage de nødvendige økonomiske dispositioner.

7. Opløsning
Opløsning af foreningen kan finde sted ved beslutning på et medlemsmøde med tilslutning fra to tredjedele af de fremmødte. Foreningens eventuelle aktiver tilfalder andre aktiviteter, der efter mødets beslutning, beskæftiger sig med bæredygtig trafikplanlægning.

8. Ændring og ikrafttræden
Ændring af nærværende vedtægt kan finde sted på et årsmøde med tilslutning fra to tredjedele af de fremmødte.

Revideret og godkendt på årsmøde forår 2010

Jyder Mod Overflødige Motorveje var selvfølgelig repræsenteret til klimatopmødet i december. Vi havde lejet en lejlighed for at medlemmer hele ugen kunne komme og bo samt deltage i de hundredvis af klimaaktiviteter, der var i København.

Af Runa Sand , Bestyrelsesmedlem i Jyder Mod Overflødige Motorveje.

Hovedbegivenheden var demonstrationen d. 12. dec., hvor 100.000 mennesker deltog. Vi havde hjemmefra lavet bannere og gule dragter. Det tydeliggjorde os og vi fik mange positive kommentarer, omtale i Politiken og vores banner og plakater på forsiden – se godt efter på billedet fra den store demonstration på næste side! Demonstrationen var en enorm samling af kreativitet og et stærkt budskab til verdens ledere om handling. Trods det elendige resultat af topmødet i Bella-Centret var det lærerigt t være med i København. Vi havde en enestående chance for at lytte til og tale med ligesindede fra hele verden ved bundmødet på Christiania og Klimaforum, en stor messe i DGI-byen, hvor nogle af Jydernes medlemmer deltog.

Vi ønsker og vil fortsat kæmpe for, at verdens ledere følger FN’s klimapanel anbefalinger om en CO₂ reduktion på 40 % af 1991 niveau i 2020.

Se også Eventyret om den lille demonstrant fra det mørke Jylland

Af Ellen Odgaard, Bestyrelsesmedlem i Jyder Mod Overflødige Motorveje.

Regeringens grønne trafikplan holdt ikke længe. For ca. ? år siden forlød det fra regeringen, at nu skulle der satses på miljøvenlig trafik med eks. store investeringer til skinnetransport og til forbedringer for cyklisterne – og så lidt til forbedring af forskellige motorvejsstrækninger.

Nu melder trafikministeren så ud med et forslag om, at der i fremtiden bl.a. skal satses på etablering af en helt ny længdegående motorvej i Jylland. Et forslag, der sandsynligvis er hjulpet godt på vej af en gruppe, der kalder sig Dansk Vejforening, og som har lanceret anlæggelse af hele 800 km ny motorvej.

Hvordan synes de gode herrer lige at denne tankegang stemmer overens med, at vi her i landet ligger meget højt på listen over lande, der udleder store mængder CO2 pr indbygger, og transportsektorens andel af CO2-udledningen er stigende.
Desuden er vi det land i Europa, der har flest km motorvej pr indbygger.
Og intet tyder på at den forureningsfri bilkørsel ligger lige om hjørnet.

Begrundelsen for forslaget er, at der nogle steder er tæt og ind imellem stillestående trafik på de eksisterende motorveje. Derforuden har man en forventning om stigning i trafikken på 70 % frem til 2030.
Denne voldsomme stigning er vel at mærke såfremt man fra politisk side IKKE forsøger at regulere biltrafikken, hvilket jo hidtil har været den gældende politik. Det er ikke nogen naturlov, at bilismen udvikler sig eksplosivt. Den kan hæmmes ved at gøre det besværligt og dyrt at køre bil. Til gengæld kan den mere miljøvenlige skinnetrafik fremmes ved at gøre det nemt og billigt.
På sidstnævnte område er der stort set ingen udvikling sket i 100 år. Tænker man sig denne udvikling overført til vejnettet, svarer det til at man idag stadigvæk ville køre på grusveje.

At bygge fremtidens infrastruktur op på endnu flere motorveje er ikke nogen fremtidssikret løsningsmodel men flytter blot problemet nogle år. Dette har en lang række trafikforskere også givet udtryk for. Som at tisse i bukserne for at holde varmen.
En konstruktiv trafikmæssig fremtidsvinkel vil være at satse på udvikling af skinnetrafikken med eks. udvidelse af dobbeltsporede strækninger, anlæggelse af nærbanesystemer, elektrificering af togdriften på baggrund af vedvarende energi og muligvis en ren jernbaneforbindelse over Kattegat.

Ellen Odgaard
Jyder Mod Overflødige Motorveje
Vadestedet 1
8680 Ry

Pressemeddelelse

Omtalt i Aarhus Stiftstidende 7. april 2009 under titlen: “Mysteriet om 10.000 krokus er opklaret”

Molbomotorvejens krydsning med jernbanen

Det er vist efterhånden en velkendt sag, at Klodens tilstand lider alvorligt med fare for kollaps pga. især den vestlige verdens forbrænding af store mængder fossilt brændstof med deraf følgende CO2-udledning, som bidrager til forøgelse af drivhuseffekten. Det er i dag erkendt af politikere både herhjemme, i EU og efterhånden sågar også i USA.
I 1992 bandt Danmark sig gennem underskrivelse af Kyoto-aftalen til inden udgangen af 2012 at reducere CO2-udledningen med 21 % i forhold til 1990-niveau. På mange områder er der sket en vis reduktion, men på trafikområdet er CO2-udledningen steget fra 12 mio. ton til 16 mio. ton., svarende til ca. 30 % af den samlede CO2-udledning, som derved forbliver status quo.

Udledningen af CO2 fra selve vejtransporten udgør ca. 75 % af transportområdet

Bilparken her i landet er de senere år steget med ca. 60.000 biler om året og forventes fordoblet i løbet af 25 år. Vi har samtidig forøget vores transportafstand, så hver dansker dagligt bevæger sig 35 km, heraf 75 % i bil. Den forøgede pendlingsafstand er blandt andet en følge af motorvejnettets udbygning. Det bekræftes af adskillige trafikforskere.

Danmark har Europarekord i km motorvej pr indbygger!

Fra 1980 til 2007 er motorvejsnettet udvidet fra 464km til 1056 km. I perioden 2002-2006 øgede regeringen investeringerne i vejnettet fra 3 til 9 mia. kr. pr år. I samme periode faldt investeringerne i jernbanenettet fra 1,5 til under 1 mia. kr. pr år.
1 person der transporterer sig 1 km i bil (personkm) udleder fra 120 – 250 g CO2. 1 person der transporterer sig 1 km i tog udleder 14 g CO2 ved fuld belægning og 28 g CO2 ved halv belægning.

Er det så underligt at vi har voldsomme miljøproblemer?

Det kan ændres hvis man vil. Det kræver dog markante investeringer og udvikling i kollektiv transport.
Jyder Mod overflødige Motorveje har ved denne krokus-aktion sat fokus på problemet. Fænomenet kan ses nord for Århus, der hvor Grenå-banen krydser den nyanlagte motorvej mod Djursland (Egå Engsø).

Ellen Odgaard
Jyder Mod Overflødige Motorveje

Kan man lave graffiti med blomster? – eller er det en miljøbevidst gartner, der har været på spil?

Århus stiftstidende d. 3. 4. 2009
Af Kirstine Lefevre Sckerl
klsc@stiften.dk

Hvorfor står der CO2 skrevet med krokus på skrænten til Grenaabanen, hvor den krydser den nye motorvej til Lystrup?

Hvorfor står der CO2 skrevet med krokus på skrænten til Grenaabanen, hvor den krydser den nye motorvej til Lystrup? Foto: Flemming Krogh

Go’ Morgen redaktionen har fået et tip af Lars Knudsen fra Hinnerup, der har bemærket et pudsigt fænomen på den nye motorvejsstrækning fra Søften til Lystrup.

Lige hvor motorvejen krydser Grenaabanen, lyser gule krokus op i det vinter kedelige græs på bane­skråningen. Det gør de mange steder for tiden, så det er der måske ikke noget mærkeligt i. Det sjove er, at forårsbebuderne her er plantet, så de danner bogstaverne CO2.

»Er det en aktionsgruppe, der har været i gang, eller hvad kan det have af betydning?« spørger han.

I Århus Kommunens afdeling for Trafik og Veje kender ingen til krokus­protesten. Heller ikke i Århus Kommunes Natur og Miljø-afdeling ved man, hvem der har skrevet CO2 med løgplanter der.

»Vi har lagt løg mange steder, men vi ved ingenting om det der. Ingen har bemærket noget, så det er en ligeså stor overraskelse for os som for læseren. Men der er vel nogle, der vil sige det med blomster,« siger Kim Røn, afdelingsleder i Driftsområde Nord.

Smart marketingfif?

DSB kører i øjeblikket kampagnen, »Tag toget – nedsæt dit CO2-udslip«, der op­fordrer os til at tage toget i stedet for bilen, så vi sparer klimaet for CO2.

Man udleder for eksempel tre og en halv gang så meget CO2 ved at tage fra Aalborg til København med bil eller fly, som hvis man sætter sig i IC3-toget. Tager man bil og færge fra Aalborg til København, koster det 13 gange mere på CO2-kontoen end med IC3-tog.

Men selv om de gule blomsterbogstaver ligger fint i tråd med DSBs miljø rigtige kampagne, er det ikke her, løgene kommer fra.

»Det er ikke os, der står bag. Jeg har talt med Banedanmark, som ejer arealerne omkring banestrækningerne, og det er heller ikke dem, der har noget med det at gøre,« siger Boline Skovly, fra DSBs presseafdeling.

Så desværre Lars Knudsen, vi må være dig svar skyldig for nu, men er der andre, der kan kaste lys over det gule statement ved motorvejen, så skriv til Go’Morgen redaktionen.

Transportminister Lars Barfoed vil gerne bruge 5-6 milliarder på et stykke jysk motorvej, men ikke på en letbane langs Ringvej 3

Af Thomas Tjørnehøj , Bestyrelsesmedlem i Jyder Mod Overflødige Motorveje.

»Det vil være en meget stor investering i forhold til nytten af den«, udtalte transportminister Lars Barfoed i debatudsendelsen P1 Formiddag, 8. december 2008. Udtalelsen passer udmærket på det planlagte stykke motorvej ved Silkeborg, men den var imidlertid møntet på letbanen langs den storkøbenhavnske Ringvej 3 – et projekt, der jo ikke er omfattet af regeringens nyligt offentliggjorte trafikinvesteringsplan.

Men på trods af regeringens nye grønne linje, Danmarks forpligtelser om nedbringelse af CO₂-udledningen og den omstændighed, at vi til december er vært ved det internationale klimatopmøde, fastholder transportministeren anlægget af en motorvej ved Silkeborg – et anlæg til angiveligt 5-6 milliarder kroner; nogenlunde samme pris som letbanen, men med en betydeligt ringere nytteværdi. Ved fortsat at bygge og planlægge store vejanlæg udelukkende for biltrafik tilskyndes en udvikling, der med sikkerhed vil medføre en fortsat stigning i CO₂-udledningen. Transportministeren negligerer derfor Danmarks miljøforpligtelser, og undlader at tage skridt til effektivt at sikre, at de kan overholdes.

Anlægsloven for motorvejen ved Silkeborg er som bekendt endnu ikke vedtaget, men det hævdes at skulle ske i januar eller februar 2009. Anlægget af denne motorvej har i årevis været genstand for kontroverser og ballade, da den uvægerligt vil komme til at forløbe gennem enten et EU-habitatsområde eller gennem bymæssig bebyggelse ved Silkeborg – eller begge dele. Men alligevel har kun få stillet spørgsmål ved det rimelige i at bruge et så stort beløb for at kunne afvikle en så ringe trafikmængde – eller foreslået i stedet at udbygge den nuværende hovedvej 15, at tilgodese andre transportformer og at opgive motorvejen. Der er ellers mange argumenter herfor. Her er et udvalg:

1. Projektet er forældet. Principbeslutningen om motorvejen Århus – Herning er mere end 15 år gammel. Set med nutidens viden om bl.a. ressourceforbrug, energipriser og følgerne af CO₂-udledning er beslutningen derfor taget på et grundlag, der har fremtiden bag sig.
2. Motorvejen er unødvendig. Ifølge Vejdirektoratets egne prognoser vil motorvejen få en årsdøgnstrafik på kun ca. 15.000 biler. Det svarer til godt 10 biler ialt i begge retninger pr. minut, modsvarende en persontransport der kan rummes i et letbanetog ca. hvert femte minut. Selv i myldretiden forekommer der på den nuværende Hovedvej 15 ikke trængsel i et omfang, der kan sammenlignes med forholdene i Hovedstadsområdet. Dermed ikke sagt at hovedvejen ikke bør forbedres, men at anlægge en motorvej er at skyde langt over målet. I vore nærmeste nabolande, Sverige og Tyskland, fordrer anlæg af motorveje betydeligt mere trafik.
3. Motorvejen gavner kun biltrafikken. En motorvej flytter kun trafikproblemerne, den løser dem ikke. Motorvejen tilskynder til mere bilkørsel, hvilket medfører trafikpropper andre steder. Samtidig fjerner den øgede bilkørsel grundlaget for offentlig trafik, der med færre passagerer og færre indtægter i forvejen er inde i en negativ spiral. Derimod ville for eksempel anlæg af en letbane over samme strækning som den planlagte motorvej – og altså I STEDET FOR motorvejen – gavne såvel tog- og buspassagerer som bilister. Hyppige afgange og gode forbindelser kunne lokke bilister over i letbanetogene, så biltrafikken ville falde og behovet for en vejudvidelse mindskes.
4. Motorvejen er uforholdsmæssigt dyr. Anlægget er budgetteret 5-6 milliarder kroner – altså nogenlunde det samme som en letbane langs Ring 3. Men sammenhold beløbet med trafiktallet ovenfor – og transportministerens mening om nytteværdi…
5. Motorvejen vil overvejende få lokal betydning. På et tidligt tidspunkt blev det klart, at mere end halvdelen af trafikken på motorvejen ville være til/fra Silkeborg, og at altså kun en mindre del af bilerne ville køre hele strækningen forbi Silkeborg.
6. Motorvejen er til ulempe for både by og land. Det senest foreslåede forløb giver mindre skade på fredede naturområder. Til gengæld skal vejen føres gennem bymæssig bebyggelse i Silkeborg.
7. Motorvejen skaber flere trafikproblemer. Allerede nu forekommer der, i centrum af såvel Silkeborg som andre jyske byer af tilsvarende størrelse, kø-dannelser i myldretiden. Det skyldes ærindekørsel i selve bymidten; en trafik som en motorvej ikke kan afhjælpe. Tværtimod vil motorvejen gøre det umiddelbart mere tillokkende at køre i bil. Bybusserne sidder også fast i køerne – og flere af busserne er halvtomme, fordi kun få vil benytte dem, fordi de er for langsomme og ofte forsinkede, fordi de sidder fast i bilkøerne…
8. Også en motorvej kan opgives. Både Lundtoftebanen og jernbanen mellem Hillerød og Frederikssund var bygget halvt færdige, da de blev opgivet. Ifølge datidens opfattelse var der ikke brug for dem. Men de penge, der allerede var investeret, var spildt. Opgiv derfor motorvejen, inden anlægsarbejderne påbegyndes!
9. Sats på alternativer til motorvejen. Jernbanen Skanderborg – Silkeborg – Herning har kun ét spor, og det har den haft siden den åbnede i 1870’erne. Kapaciteten på banen er derfor stort set er den samme som for 130 år siden. Men i samme periode er Hovedvej 15 udbygget fra grusvej til motorvej. Jernbaner i fire retninger fra Silkeborg er nedlagt, og det bedste alternativ til motorvejen – et nyanlæg af en nær/-letbane direkte til Århus, og altså parallelt med den delvis fuldførte motorvej – er aldrig kommet længere end til projektstadiet. Med andre ord: hvis der skal investeres i trafikanlæg, er det nu på tide at gøre det til andet end biler!

Med denne henvendelse er det vort håb at gøre partiernes miljø- og trafikordførere opmærksom på en dårligt begrundet og uhensigtsmæssig investering i et kostbart, statsfinanieret trafikanlæg, hvis nytteværdi er til at overse, og som det endnu ikke er for sent at opponere imod. Men det haster! Vi håber også, at ordførerne forstår og formår at bruge argumenterne til på kort sigt at vende Transportministerens indstilling til letbanen langs Ring 3 – og at det på langt sigt bliver til gavn for miljøvenlige og fremtidssikre transportinvesteringer i hele landet.

Thomas Tjørnehøj
Best.medl. “Jyder Mod Overflødige Motorveje”
Emborgvej 109
8660 Skanderborg

I “24 timer” kunne man 16. januar læse en stort opsat, men meget ensidig artikel om bilisternes trængsler på kommunevejene. Artiklens overordnede budskab var, at trængsel er et problem, og at mere asfalt er løsningen

Af Thomas Tjørnehøj , Bestyrelsesmedlem i Jyder Mod Overflødige Motorveje.

Ensidigheden består bl.a. i, at ikke en eneste trafikforsker kom til orde med et bud på hvordan problemerne kunne løses. Det ville ellers have givet artiklen et præg af seriøsitet at have bragt en kommentar fra for eksempel Per Homann Jespersen, Harry Lahrmann eller Alex Landex, der alle er anerkendte trafikforskere ved henholdsvis Roskilde Universitetscenter, Aalborg Universitet og DTU.

Der er masser af plads på de danske veje – også i myldretiden. Pladsen er bare inde i bilerne. For det er ikke et tegn på velstand at sætte en dagligstue og halvandet ton blik i bevægelse for at transportere én person på 80 kg, men derimod på overflod, tankeløshed og en udtalt mangel på reelle alternativer til bilismen.

Fortsatte vejudvidelser flytter kun trafikproblemerne, de løser dem ikke

Bilkøer på kommunevejene er det logiske resultat af årtiers ensidige nyanlæg og udvidelser af veje. Derfor er Danmark nu det europæiske land med flest kilometer motorvej pr. indbygger. Trods alt dette vejbyggeri kunne avisen altså melde om daglige bilkøer ved bl.a. Roskilde. Det burde derfor være soleklart, at de mange veje ikke har afhjulpet trængslen, og at en fortsat asfaltering af landet er nytteløs. For netop bilkøerne i bl.a. Roskilde indikerer, at en fortsat udvidelse af vejnettet ikke er løsningen på bilernes trængselsproblemer. Skal der gøres en indsats for at afhjælpe trængslen, må det være på andre områder.

For eksempel er vejen mellem Roskilde (hvorfra avisen rapporterede om kø) og Holbæk i løbet af de sidste 100 år udbygget fra grusvej til motorvej. Men jernbanen mellem de samme byer har på det meste af strækningen kun ét spor, og sådan har det været siden den åbnede i 1870’erne. Der er derfor ikke plads til ret mange flere tog end for over 100 år siden, og banen kan derfor ikke aflaste vejnettet. Der har ellers i årevis været snak frem og tilbage om anlæg af et ekstra spor på den tæt trafikerede bane, men det er aldrig kommet længere end til projektstadiet. Med andre ord: hvis der skal investeres i trafikanlæg nu, er det på tide at gøre det til andet end biler!

Vejudbygning gavner kun biltrafikken

Åbningen af et stykke motorvej betyder kun, at bilisterne kan komme hurtigere hen og holde i kø et andet sted – som for eksempel Østre Ringvej i Roskilde. Udvidelse af en vejs kapacitet tilskynder til mere bilkørsel, hvilket medfører trafikpropper andre steder. Samtidig fjerner den øgede bilkørsel grundlaget for offentlig trafik, der med færre passagerer og færre indtægter i forvejen er inde i en negativ spiral. Derimod ville for eksempel anlæg af endnu et spor – i dette eksempel mellem Holbæk og Roskilde – gavne såvel tog- og buspassagerer som bilister. Hyppige afgange og gode forbindelser kunne lokke bilister over i togene, så biltrafikken ville falde, trafikpropper undgås og behovet for en vejudvidelse mindskes.

Til orientering vedhæftes lidt information, så grundlaget for næste omtale af landets trafikproblemer kan blive andet end kun udtalelser fra dem, der sidder bag et rat i en bil der holder stille – og ikke helt har forstået den overordnede grund til at de gør det…

Med venlig hilsen

Thomas Tjørnehøj
Best.medl. “Jyder Mod Overflødige Motorveje”
Emborgvej 109
8660 Skanderborg

Jyder Mod Overflødige Motorveje ville have letbanen som erstatning for motorvejen.

Af Susanne Niskanen, Midtjyllands Avis d. 17. 1. 2009

Det var oprindelig foreningen JMOM, der i begyndelsen af 1990´erne satte fokus på forslaget om en letbane i det midtjyske.
Foreningen argumenterede stærkt for, at en nærbaneløsning mellem Århus, Silkeborg og Herning ville være et fornuftigt alternativ til en motorvej.
Det skete med henvisning til, at kun 47% af landets husstande havde en bil, hvor en nærbane kunne bruges af alle og tilmed være bedre for miljøet, da belastningen af CO2-udslip ville mindskes.
JMOM skrev adskillige indlæg om sagen i landsdækkende dagblade, bl.a. i Information, og på flere offentlige møder i Silkeborg om motorvejen i Silkeborg, blev letbanens fordele – ikke mindst for miljøet – fremhævet. Forslaget er senest nævnt i Vejdirektoratets VVM-redegørelse fra 2002, hvor der står, at man har beregnet et samlet passagertal på 3.700 pr dag på ruten. Men Vejdirektoratet konstaterede dengang, at “der er ikke aktuelle planer om at gå videre med forslaget”.

Læserbrev bragt i Dagbladet Information

For 100 år siden udtalte Henry Ford: “For hver god vej som bygges, vil flere biler blive taget i brug, og jo flere biler der kommer, jo stærkere bliver kravet om nye og bedre veje.”

Af Ellen Odgaard, Bestyrelsesmedlem i Jyder Mod Overflødige Motorveje.

For 100 år siden udtalte Henry Ford: “For hver god vej som bygges, vil flere biler blive taget i brug, og jo flere biler der kommer, jo stærkere bliver kravet om nye og bedre veje.” Man må sige han har fået ret. Fordi de regerende politikerne ikke har modarbejdet denne udvikling.

Skal denne udvikling vare ved?

Det er vi efterhånden mange i dette land der ikke synes – a.h.t. naturødelæggelse, CO2-udledning og ringe fremkommelighed. I alt fald er udsigten til en betydelig øgning af transport i form af personbiler og lastbiler skræmmende, som følge af udbygning af motorvejsnettet, (Ballerup-Frederikssund, omkring Silkeborg, Vejle-Århus, over Fyn, omkring Hovedstaden m.fl.), hvilket fremgår af regeringens nylige offentliggjorte trafikhandlingsplan.

Ganske vist er der også lagt op til betydelige investeringer i jernbanedriften, som dog primært er til fornyelse af signalsystemet, hvilket ikke giver flere togafgange – men dog forhåbentlig tog til tiden. Derudover skal der investeres i højhastighedstog med 2 stop mellem Ålborg og København (Århus og Odense), som hovedsagelig vil konkurere med indenrigsfly. Begge investeringer vil kun i ringe grad lokke bilister over i tog. For at kollektiv transport kan blive et reelt alternativ til daglig pendling i bil kræves der hyppige afgange og stop ved lokale stationer evt. åbning af nye stationer. Det er den erfaring fra det virkelige liv mange af os har gjort.

Folkeopinion mod flere motorveje

Den eneste måde denne mangeårige udbygning af motorvejsnettet kan standses på, er at der opbygges en folkeopinion mod flere motorveje. Først derved bliver det spiseligt for politikerne at “slå bremsen i”. Det indebærer at etablering af motorveje ikke betragtes som en lokal sag, hvor man først reagerer, når motorvejsplanerne nærmer sig egen baghave. Det er et fælles anliggende uanset hvor i landet der planlægges motorveje.

I JMOM har vi igennem 15 år forsøgt at sætte fokus på de mange motorvejsplaner – primært i Jylland. Stærke kræfter arbejder på etablering af endnu flere motorveje end i regeringens forslag – stort set uden protester.

Sjællændere mod overflødige motorveje

På Sjælland er der nu også (lokale?) protester mod motorvejsplanerne. Tænk hvis alle motorvejsmodstandere kunne forenes og udtrykke modstand mod motorveje UANSET HVOR I LANDET DET MÅTTE VÆRE. Jeg vil opfordre alle motorvejsmodstandere og motorvejsramte til at stå sammen og tilmelde sig en organisation – også selv om man ind imellem benytter en eksisterende motorvej. Den der tier samtykker!

Ellen Odgaard
bestyrelsesmedl.
Jyder Mod Overflødige Motorveje
Vadestedet 1
8680 Ry

Årsmøde 29/11-08 på Alken mejeri

Indledning: Trafikeksperter og professor, dr. ing. Petter Næss

Det er lykkedes JMOM at få en af landets førende trafikeksperter, dr. ing. Petter Næss, til at indlede årsmødet. Petter Næss er professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet, og han har bistillinger ved Høgskolen i Oslo og det norske Transportøkonomisk Institutt. Hans forskning drejer sig især om miljømæssigt bæredygtig byudvikling, sammenhænge mellem by-fora og transport samt planforskningens videnskabsteori og planlægningsteori. Hans publikatoner spænder bredt inden for disse områder. Blandt hans seneste bøger er “Bilringene og cykelnavet – boliglokalisering, bilafhængighed og transportadfærd i Hovedstadsområdet”. Aalborg Universititsforlag 2005 (med O. B. Jensen som medforfatter).

Derefter fortsætter årsmødet jvf. dagsordenen. JMOM er i løbet af årsmødet vært ved et mindre traktement. Mødet forventes afsluttet ved 15-tiden.

Vel mødt!

Referat fra Årsmødet 08

Dagsorden

1. Valg af referent og dirigent
2. Årsberetning
3. Økonomi
4. Kommende aktiviteter (brainstormrunde)
5. Valg af bestyrelsesmøde
6. Eventuelt

Tilstede: Jette Søgaard (kasserer), Janet Nygaard, Thomas Tjørnehøj (bestyrelsen), Rasmus Madsen (bestyrelsen), Poul Ganer, Poul Gunder Nielsen, Ellen Odgaard (bestyrelsen), Bente Fuglsbjerg, Svend Vestergaard Jensen (udsendt i København)

Referent: Rasmus
Dirigent: Jette

Årsberetning

Vi indledte året med at skabe kontakt til folk på Samsø, afstedkommet af planerne om en fast forbindelse over Kattegat. Vi kan acceptere en ren jernbaneforbindelse, men ikke en “studehandel” med en motorvej som betingelse for en jernbane. Vi var i februar med til TV-høring i Odder, hvor vi både kom til orde og fik vist JMOM-banneret. Men siden februar har samsingerne været tavse – måske fordi de forventede at vi skulle overtage deres initiativ. Det gør vi ikke, men vi vil naturligvis gerne støtte deres arbejde. Holger Ø. Mortensen fra Odder har dog nu forsøgt igen at skabe samarbejde.

Tre bestyrelsesmedlemmer var til infrastrukturhøring i Landstingssalen på Christiansborg, hvor der blev samlet mange guldkorn fra panelet af trafikeksperter og -forskere. Vi blev også bekræftet i, at de synspunkter, vi altid har haft, nu er god tone og anerkendte fakta! Det gjorde dog ikke indtryk på flertallet af de tilstedeværende politikere. De fik i stedet ideer om bl.a. den såkaldte ”hærværksmotorvej”; en motorvej langs den nuværende Hovedvej 13 Vejle – Viborg – Aalborg.

Vi var med til Ren luft-aktion i Århus. Rasmus holdt tale sammen med en bred sammenslutning af klimagrupper – der var ca 50-70 fremmødte.

Vi har længe ønsket at få lavet en plakat, vi kunne bruge til at tilkendegive vores mening. Den professionelle tegner Klaus Albrechtsen gav to forslag, af hvilke vi valgte det ene. Den blev i første omgang bragt i Århus Stiftstidende, og vi har fået lavet den som store skilte. Alle medlemmer har fået en A4-version. Derudover kan der købes flere, også i andre størrelser.
Vi har fået lavet et postkort, der udkommer som gratiskort fra 14/12-08 til 17/1-09, og derudover får vi 2500 kort til egen distribution.
Vi overvejer at bringe plakaten i flere aviser – i dag er den Midtjyllands Avis. Den slags koster dog mange penge, så der må prioriteres.

Vi var til åbningen af Molbo-motorvejen, hvor vi blev fotograferet til Jyllands-posten og viste vores modstand med de store plakatskilte.

Ellen og Thomas har været meget aktive med at skrive læserbreve og breve til politikere.
Jette har været på P4 med en kommentar til infrastrukturplanen.
Thomas har deltaget i radiodebatter på P1 med bl.a. transportminister Lars Barfoed, forskeren Uffe Palludan og SFs trafikordfører Pia Olsen Dyhr. Derudover har han kommenteret ”hærværksmotorvejen” i Radio Viborg.
Bestyrelsen består nu af seks personer. Heidi og Flemming samt Svend, der er flyttet til København, har forladt bestyrelsen. Thomas, Jannie og Rasmus er kommet ind i stedet i løbet af året.
Vi laver nu nyhedsbreve og ikke nyhedsblade længere, da det er lettere og billigere.
Hvis vi bliver opmærksom på sympatisører, tilbyder vi dem et års gratis medlemskab.
Hjemmesiden kører rigtig fint, takket være Bente Grue.

Tiden arbejder for os, og den politik vi har haft de sidste 15 år er nu dagsordenen i miljødebatten. Dette skal vi kun være glade for og arbejde videre med.

Økonomisk beretning

Revisorer Jens Thoft er »sur over bureukratisk pis«, og lukker derfor sin praksis. Derved kommer vi muligvis til at mangle en revisor. Han vil dog stadig gerne revidere regnskabet, for fremtiden endda gratis, hvis det er muligt (dvs. hvis der ikke jvf. vedtægterne er krav om, at revisoren skal være statsautoriseret).

Vi har et underskud på ca 26.000 kr., hvilket han mener er i orden, da vi har penge i kassen som vi har kunnet bruge af.
Dog skal vi p.g.a. underskuddet nu i gang med at søge forskellige fonde, når vi har konkrete aktioner osv.
Vi har brugt forholdsvis mange penge på forplejning.
Vi har ca 130 medlemmer, og kontingentet indbringer ca.10.000kr.
Vi har i år fået syv nye medlemmer.

Revisoren har ingen bemærkninger til budgettet, og anbefaler derfor at vi godkender det.

Der er stor glæde over vi har Jens Thoft som revisor, og at han tilbyder at gennemgå regnskabet gratis.

Vi har en liste med fonde og personer der har givet beløb, og som vi kan bruge til at søge hos igen.
Den får Bente Fuglsbjerg.

Begge beretninger vedtaget enstemmigt

Kommende aktiviteter:

1. Kursus i medier v. Svend
2. Arbejde mere med klimabevægelsen
3. Sætte folk på fondesøgning
4. Lave seriøse undersøgelser, steder hvor den kollektive trafik lukkes, og bruge det som dokumentation – muligvis findes der nogle som kan bruges?
5. Tage kontakt med folk mod Femern Bælt-broen
6. Tage kontakt med folk fra Føns på Vestfyn – evt. henvise til Svend
7. Male vægge igen – ”Når vi nu ikke kan fjerne dem, så maler vi på dem”
8. Forslå bilfri søndag igen
9. Tage kontakt med forskellige op til klimatopmødet i sommeren 2009 – hvad skal vi gøre i denne sammenhæng?
10. Skabe større kontakt med andre grønne bevægelser
11. Lave græsrodscamp, og samle bevægelsen til klimakonferancen
12. Fokus på at få godset på toget igen – skaber mere trafiksikkerhed og mindsket CO2-udledning.
13. Vi skal bruge plakaten mere – skal bruges til aktioner
14. Trafikgruppekonference inden topmøde, med forskellige grupper
15. Lave nye klistermærker, og nyoptryk af de gamle. Specielt “Ingen motorvej, tak” (postkassemærke – skal være vandfast!).
    beretningen

Valg af bestyrelse

Liste kommer fra Thomas Tjørnehøj