Kristian Wesenberg Andersen skriver i sin leder i Viborg Stifts Folkeblad den 31. juli, at den offentlige transport er på vej ind i en dødsspiral. Det har den desværre været meget længe, for som flere organisationer, Rådet for Bæredygtig Trafik, NOAH Trafik, Klimabevægelsen, Cyklistforbundet og Jyder Mod Overflødige Motorveje, påpegede over for Folketingets Transportudvalg allerede i juni 2021, har det været vejenes og dermed bilernes tur siden 1936. Det kollektive trafiksystem er blevet udsultet gennem årtier, mens statsvejnettet løbende er blevet vedligeholdt og moderniseret. Hvis banesystemet var blevet behandlet med samme omhu som vejsystemet, var der ikke nedlagt så mange banestrækninger. Man havde i stedet anlagt flere dobbeltspor, elektrificeret det meste af nettet og sørget for togservice med moderne elektrisk materiel og hyppig drift. De penge, der er bevilget til banenettet gennem årene, er primært gået til genopretning og vedligeholdelse.
Politisk har man givet privatbilismen højeste prioritet med en konstant udbygning af vejnettet og mere end en halvering af den gennemsnitlige registreringsafgift pr. personbil i årene fra 2006 til 2017. Dansk Industri har påvist, at prisen for transport med bus og tog eller metro er steget med henholdsvis 18 og 22% siden 2010. I samme periode er køb af personbiler blevet 7% billigere, og udgifter til brændstoffer m.m. har fulgt den generelle prisudvikling, blandt andet fordi afgifterne på kørselsbrændstoffer ikke er blevet sat op. Hvordan skulle den kollektive trafik kunne konkurrere med privatbilismen under de betingelser?
Kristian Wesenberg Andersen spørger, hvordan vi får flere til at bruge busser og tog, når det bliver både dyrere og dårligere? Det gør vi frem for alt ved at VILLE den kollektive trafik, ved at give den et kvalitetsløft og betale hvad, det koster.
Men der skal også være politisk mod til at begrænse privatbilismen ved for eksempel at indføre en kørselsafgift, der beskatter bilister efter, hvor og hvornår de bruger deres bil.
Kristian Wesenberg opfordrer til, at der tænkes kreativt, så det bliver attraktivt at lade bilen stå. Det har Odense Byråd gjort. Det har i juni haft modet til at vedtage en trafikplan, der prioriterer gang, cykling og kollektiv trafik over biler i trafikafviklingen. Planen sænker farten i hele byen, gør det nemmere for bløde trafikanter og besværligere for bilisterne. Inden for kommunegrænsen skal farten sænkes med 20 kilometer i timen. Busserne får på udvalgte steder deres egen bane, hvor de må køre 50 kilometer i timen, mens bilerne kun må køre 30.
Staten har støttepuljer, der giver energi til udviklingen af den kollektive trafik i hele landet. De er blevet brugt til at medfinansiere lovende projekter med elektrificering af bustrafikken i Nordjylland, på Bornholm og i Region Hovedstaden og busfremkommelighed i tolv kommuner over hele landet.
Nu mangler vi bare støtte til sænkning af billetpriserne.
Midttrafik har gjort den erfaring, at det betaler sig at gøre en særlig indsats med ekstra kørsel eller særlige billetter til store arrangementer som Grøn Koncert og Smukfest i Skanderborg.
Lige nu står trafikselskabet for et pilotforsøg i Aarhus. Flere skal tage bussen til byens arrangementer som koncerter, forlystelser og udvalgte fodboldkampe. Derfor er der indsat ekstra busser, og allerede nu viser tallene, at de besøgende har brugt busserne flittigt.
Trafikanter skal vænnes til, at det kan være en fordel at benytte den kollektive trafik, selv om de kommer til at bruge nogle ekstra minutter. De kan varme sig ved tanken om, at de gør noget godt for klimaet og er med til at sikre, at færre lider under trafikstøj.
Karin Bang