Hvor kommer de mon fra alle disse vidunderlige broer og motorveje, som vi i rigt mål beriges med i disse tider?

Af Julie Albeck, trykt i Information 17. oktober 2000.

Lige pludselig står de der, og enhver folkelig modstand mod projekterne er banket på plads; de trafikglade politikere og erhvervslivets driftige og omnipotente mænd jubler; heller ikke denne gang lykkedes det almindelige borgere at stoppe fremskridtet! Ikke nok med at de har vundet over bagstræberiske og romantisk anlagte borgere; de har faktisk også sejret over naturen, tiden og tyngdekraften.
Hvad ingen tidligere troede muligt er nu en kendsgerning: Sundet kan krydses på minutter og færgemændene kan sejle deres egen sø. Godt nok kostede broerne nogle arbejdere livet, og godt nok forstyrrer de fugle, fisk og vandmiljøet og øger biltrafikken, men er det ikke det hele værd?.
Vi kan komme både til Sjælland, Sverige og Nordjylland på ingen tid, og så kan direktøren jo nå hjem og tilbringe noget mere kvalitetstid med sin familie. Ja det er minsandten mageløst. Vi bør være taknemmelige over at bo i et land, der får så mange milde gaver.
Snart kommer også Femernbroen, hvis vi stadig kan regne med de planer, der indtil videre har holdt stik, som er lavet af Ridderne af Europæisk Erhvervsliv (The European Round Table of Industrialists). Allerede i 1987 har de fremstillet et kort, hvor man kan se både Storebæltsbroen, Øresundsbroen og Femernbroen indtegnet. På kortet kan man også se den nordjyske motorvej samt en del andre motorvejsstrækninger, som ridderne ønsker af hensyn til mobiliteten i Scandinavian link .
Det skal måske lige nævnes at der i ridderkredsen sidder repræsentanter fra olieindustrien, bl.a. Hydro og Texaco, som må antages at være interesserede i at folk kører mere i bil. De er derfor også særdeles velvilligt indstillede overfor at få planerne ført ud i livet, så der kan komme flere hjul i gang, og låner penge til investeringer i projekterne til meget favorable priser.

Så måske er det ikke kun de danske politikere, vi skal takke, fordi de forsyner os med så meget dejlig asfalt. Deres andel består mest i at få gennemført de planer der allerede er lavet andetsteds, og få bevillingerne igennem. Ganske vist får de lov at tage æren ved diverse folkefester, broåbninger og asfaltbal, hvor de velvilligt modtager folkets hyldest og velsigner udviklingen.
De almindelige borgere kan jo i princippet også være ligeglade med, om ideerne kommer fra EU s erhvervstop eller fra en eller anden lokalpatriotisk mafia. Deres eventuelle protester bliver jo under ingen omstændigheder taget til efterretning alligevel, og det ender jo som regel også med, at borgeren falder til patten og bliver glad for de nye anlæg.
Den åbne og frie debat såkaldt »offentlighed i forvaltningen« er oftest spil for galleriet. Planerne er lagt på forhånd.
Investeringer foretaget, entreprenører hyret. Men for et syns skyld kan man jo foregøgle, at der foregår en vis debat om trafikinvesteringerne.
Det gør der for så vidt også til en vis grad i danske medier, men den når aldrig de hellige haller og runde borde i Bruxelles, og det er netop det der er det fine ved de uigennemskuelige forretningsgange.
Fremskridtets folk vinder altid over de sløve miljøfanatikere der ikke kan tænke langsigtet, og som ikke tør se udviklingen i øjnene.
Heldigvis ser det endda ud til, at en særligt stædig gruppe aktivister nu snart får rettens ord for, at de skal blande sig uden om og lade dem, der virkelig har forstand på hvad kloden har brug for, være i fred, så de kan bygge deres motorveje til gavn for de fleste.

Århus Amt har for nylig udgivet den årlige pjece om trafiktallene på vejene i amtet, altså biltrafikken. 

Af Svend Vestergaard Jensen, trykt i JP Århus 3. oktober 2000 og i Politiken 13. oktober 2000.

Tallene er spændende at læse. Vi kan se, hvor folk dagligt kører hen, og hvor den største trafikbelastning er. Hvor meget de er vokset, kan vi se ved at sammenligne tallene i pjecerne år for år.
Men problemet med disse er, at det er antallet af motorkøretøjer, der tælles, og ikke antallet af personer, der transporteres. Vejenes problem er ikke antallet af personer, der transporterer sig. De kan nemt være der, hvis de transporterede sig hensigtsmæssigt.
Vejenes problem er derimod, at transportmidlet – bilen – udnyttes for dårligt og fylder for meget En vejs kapacitet gøres desværre op i biler – ikke i antal transporterede personer. Selv har jeg den tvivlsomme fornøjelse dagligt at se i hvor mange biler, der kun sidder én person, og at kødannelser begynder omkring Harlev ind mod Århus. Jeg cykler til og fra arbejde mellem Århus og Galten.
Jyder Mod Overflødige Motorveje foretog sidste efterår en optælling af bilantallet i morgentrafikken på Silkeborgvej.

Optællingen

Selve optællingen foregik på den måde, at hver gang lyssignalet skiftede til rødt, talte én det samlede antal biler, en anden antallet af biler med kun en chauffør og en tredje antallet af enlige mænd bag rattet.
Det viste sig også – ikke overraskende – at der er mange af dem; de enlige mænd i bilerne. Det viste sig også, at bilerne kun havde en passager: Bilisten selv.

I morgentrafikken var det 70,4 pct. af bilerne på vej ind til Århus ad Silkeborgvej, hvor der kun var én person i bilen – heraf var de tre ud af fire mænd, som tumlede hestekræfterne. 1073 enlige mænd bag rattet ud af 2344 biler i tidsrummet 6.30-9.00.
Ganske pudsigt er det, at det oftest er mænd, der er repræsenteret i diverse interessegrupper, beslutningstagende organer og i panelmøder.
Disse mænd brokker sig som regel over, at de ikke kan komme hurtigt nok frem, mens de kritiserer den kollektive trafik for at være for besværlig og ineffektiv.
Men hvad kan vi bruge disse tragikomiske tal til i trafikdebatten? At det er mænd, som sidder i bilerne og samtidig bestemmer trafikpolitikken, må give anledning til eftertanke.
Skal flere kvinder til at køre i bil? Nej, det er ikke løsningen.
Erfaringerne fortæller, at det er meget svært at lokke mændene til at køre kollektivt. Mænd i den erhvervsaktive alder er stort set ikke at finde i bybusser og rutebiler. Det vil være under deres værdighed at tage bussen.

Toget og sporvognen

Så går det bedre med toget og sporvognen. Når man kører kollektivt på skinner, kan mænd godt acceptere at køre med. Det viser flere undersøgelser.
Der er derfor ingen vej uden om. Skal vi give alle disse mænd et tilbud, de ikke kan sige nej til, må vi forlange flere og bedre tog, nærbaner og sporvognssystemer.
Selvom trafikken er tæt på Silkeborgvej, og der kun sidder én person i de fleste biler, udgør de nye tal langt fra argumenter for en motorvej.
Skulle vi endelig nøjes med selve tallene i amtets nye pjece, ville Århus-Silkeborg-Herning ikke være der, hvor motorvej skulle anlægges.
Men borgmestervejen har topprioritet. Den er jo nu en gang besluttet, og ændres kan den ikke. Fornuft og intelligens tæller ikke i landets trafikpolitik, men ganske andre interesser.
Alene hvis biltallet i myldretiden kunne reduceres med ca. 40 procent, hvis der var en gennemsnitsbelægning i hver bil på to personer og ikke som nu på 1,25 personerx
Der er en åbenlys tidsbesparelse for hele trafiksystemet, når bilister anvender samkørsel eller bruger kollektive transportmidler.
Ser vi igen på trafiktællingen mellem Silkeborg og Århus, begynder biltrafikken først for alvor ved Harlev og ind mod Århus.
Samme tendens gør sig gældende ved Silkeborg og Herning. Og kun i myldretiden, hvilket ikke fremgår af amtets tællinger. Men det kan ses og mærkes.

Men kan en motorvej løse dette problem?

Nej, for fra Harlev og til motorvejens afslutning ind mod Århus er der ca. to kilometer. Århus-Herning-motorvejen skal afsluttes mod øst få hundrede meter øst for Årslev Kro, altså ca. 10 kilometer fra Århus Centrum.
Det vil kun forværre trafikproblemerne ind mod Århus og de andre større byer på strækningen. Dels fordi motorvejen slutter (altså den såkaldte løsning ophører), og dels at større trafikanlæg i sig selv generer mere trafik. Det viser al erfaring.
Skal de trafikale og miljømæssige problemer løses, må nogle af nøgleordene være:
Samkørsel, udbygning af den skinnebårne transport, flere busafgange, bedre forhold for cyklister, reduktion af priserne i den kollektive trafik, præmiering af samkørsel og cykling til og fra arbejde. Fortsæt selv med gode ideer! Til sådanne tiltag er der masser af penge, ikke mindst ved at stoppe det helt overflødige motorvejsprojekt Århus-Silkeborg-Herning.
At bygge motorvej er det dyreste trafikprojekt overhovedet.
For slet ikke at nævne alle de negative og dermed endnu dyrere konsekvenser, sådanne projekter har for samfundet og menneskeheden.

Trykt i JP Århus 3. oktober 2000 og i Politiken 13. oktober 2000.

I løbet af de seneste par uger har jeg sammen med Jyder Mod Overflødige Motorveje forsøgt at sætte fokus på trafikpolitikken herhjemme.

Af Julie Albeck

Trafikpolitikken ignorerer i høj grad nødvendigheden af at nedsætte CO-udslippet og satse langsigtet på miljøvenlig transport. Jyderne har igennem syv år forsøgt at komme i dialog med politikerne og få ændret på prioriteringen af trafikmilliarderne uden større held.
Byggeriet af Århus-Herning motorvejen er gået i gang, og vi har derfor måtte gribe til den sidste udvej for at få politikere og befolkningen i tale. Ved brug af “civil ulydighed” har vi blokeret for, at arbejderne kunne komme i gang, og dagligt har vi haft besøg af Vejdirektoratet, der forgæves forsøgte at “tale til vores samvittighed” og få os til at opgive kampen.
Sagen er, at blokaden mod motorvejen netop handler om samvittighed over for miljøet, fremtidige generationer og det konkrete naturområde.
Det er ganske vist ulovligt at blokere politiske beslutninger på den måde, som vi gjorde. Men havde vi lukket øjnene, var byggeriet sandsynligvis fortsat, de politikere som har sat projektet i gang, ville fryde sig over folkets opbakning (?) og ingen ville stille spørgsmålstegn ved den fortsatte asfaltering af landet.
Det er nogle gange nødvendigt med ulydige borgere, der kan råbe politikere og embedesmænd op, når deres handlinger er i modstrid med det, vi alle ved er nødvendigt, (og det som de selv taler for i valgkampe).

Lydige entreprenører, tilsynsfolk og politibetjente fjernede os og fortsatte gravearbejdet. Det kan godt være de personligt er imod motorvejsbyggeriet, men de gør deres arbejde som lydige autoritetstro borgere.
Havde de bakket op om vores blokade, kunne politikerne blive tvunget til at opgive deres prestigeprojekt og i stedet diskutere langsigtede, bæredygtige alternativer. Derfor kunne det måske være gavnligt med flere ulydige borgere engang imellem! Man kan også vende sagen på hovedet og sige, at det var de lydige arbejdere og betjente, som reagerede i modstrid med, hvad der burde være loven, nemlig at man skal arbejde for en bæredygtig udvikling, sådan som vi bl.a. også har forpligtet os til internationalt!
Gang på gang er jeg blevet mødt med spørgsmålet: “Er jeres kamp ikke urealistisk, når nu beslutningen om motorvejen er truffet?” Dertil må man jo svare, at for det første er det dybt urealistisk at tro, at motorvejsbyggeriet kan løse nogen trafikproblemer. De fleste undersøgelser viser netop, at jo flere veje man bygger, jo mere stiger trafikken også.
For det andet så mener jeg, at man ikke skal lade sig spise af med “nødvendigheder” eller opgive at kæmpe imod en forkert beslutning, bare fordi den nu engang er truffet. Hvis det udelukkende havde været op til politikerne, ville vi have haft atomkraft i Danmark i dag, men takket være ihærdige og engagerede borgere blev det projekt stoppet.
Eftersom linjeføringen omkring Silkeborg stadig udgør et håbløst dilemma mellem enten at lægge vejen gennem fredede områder i Gudenådalen eller igennem Silkeborg by, tror jeg, at det ikke er urealistisk at fortsætte modstanden.
Under alle omstændigheder er debatten om fremtidens trafikløsninger nødvendig, og der tror jeg trods alt på, at vi spiller en væsentlig rolle!

Mandag den 23/10 bliver 12 medlemmer fra Jyder Mod Overflødige Motorveje anklaget for groft hærværk af betydeligt omfang efter straffelovens §291 stk. 2.  

Af Heather Smith

Der er nedlagt påstand om fængselsstraf og vejdirektoratet har rejst et erstatningskrav på 59006.00 kr., til dækning af udgifterne med at fjerne kunstværkerne fra motorvejs broen. Der er begået en helligbrøde imod det allerhelligste i vores samfund, en motorvejsbros grå beton flade er blevet dekoreret med et farvestrålende kunstværk. Et motiv med trolde og nisser, som danser ud af det grå beton med en påmindelse om, at ?udvikling? kan være andet end mere beton og asfalt. ?Det er da også for galt? lyder det fra koret, som lytter til den monotome stemme, som fortæller os, at nye vej og broer er nødvendige for at sikre en fremtidig vækst. ?Man kan ikke stoppe udviklingen – man må følge med?, lyder det igen fra koret af stemmer.
Samfundets straf slår hårdt ned på dem, hvis stemmer ikke synger med i det monotome kor om udvikling, vækst og et omkvæd der siger mere og mere, flere og flere. Det handler ikke kun om en motorvej mellem Århus og Herning, den er kun et symptom og et middel til at fortsætte en udvikling, som ingen tror kan stoppes. Hvad er denne ?udvikling?, som ikke kan stoppes? Hvor vil vi ?udvikle? os hen? Hvem bestemmer udviklingen – er det mon udviklingen selv? Hvad er ?den rigtige? udvikling? Bliver ?udviklingen? nogensinde mæt? Der tales om udviklingen som et selvstændigt væsen, et umætteligt uhyre ude af kontrol, som vi må følge efter uanset prisen.

Der bygges og ansøges om flere veje mere end nogensinde og ligeså snart en vej eller bro er bygget, så tales der straks om det uundværlige behov for den næste. Der er ingen ende på det, før vi selv vælger at stoppe op og spørge os selv, om hvad det er for en udvikling vi ønsker, hvilke værdier ønsker vi at bygge på – og hvad det er for en fremtid vi ønsker at give videre til vores børn.
Udsendelsen ?De kemiske børn? er et uhyggeligt eksempel på konsekvensen af den ?udvikling? der lovprises så højt. Kemiske stoffer i maden, tøjet, legetøjet, en industri som ikke vil stoppes og som lever godt af den livsstil vi kalder udvikling og vækst. En udvikling og livsstil der forringer vores sundhed og livsbetingelser i så stor en grad at det truer vores eksistens.
Men det har motorveje og broer da ikke noget med det at gøre! Jo det har det i høj grad, idet nye veje støtter en udvikling der måler alt i økonomisk vækst som løsningen på alle vores problemer. At økonomisk vækst er løsningen på alle vores problemer, er den herskende opfattelse blandt beslutningstagere verden over, nærmest en religion, som flertallet af de politiske partier, såvel som befolkninger har taget til sig uden at stille spørgsmål. Men det gør det ikke mere rigtigt! Det er et skæbnefyldt paradoks når regeringer deltager i konferencer som i Rio 1992 og i Kyoto i 1997 med dyre ord om en miljørigtig fremtid i form af en Agenda 21 aftale og samtidig støtter det modsatte ved fortsat at fremme en økonomisk vækst og derved være håndlangere for de multinationale selskaber, som har frit spil til fortsat at producere på bekostning af miljøet med forurening af jorden, luften og vandet, ozonhuller der bliver større, muldlag der bliver mindre, drivhuseffekt og en forringelse af vores livsbetingelser til følge med f.eks. øget kræftrisiko og øget forekomst af allergier.

Vores såkaldte økonomiske vækst er en illusion. Det handler ganske enkelt om, at vi holder en forbrugsfest for hele vores formue, i dette tilfælde de begrænsede naturrigdomme og jordens evner til at ?fordøje? vore affald. Hver gang et nyt projekt skal vedtages, må vores begrænsede værdier vige til fordel for sangen om vækst, flere arbejdspladser og øget velfærd. Hvem er det som ønsker denne udvikling skal fortsætte? Er det os selv? Eller er det de store selskaber som basere væksten på kommercielle værdier?
Hvorfor har regeringer verden over ikke støttet og udforsket i en bæredygtig udvikling, i stedet for fortsat at støtte en ikke bæredygtig udvikling! Hvorfor forskes der ikke i alternativer til den nuværende økonomiske vækstmodel? Hvad er det for et liv og en fremtid vi ønsker at giver videre til vores efterkommere?
Så spørgsmålet er ?hvem er de skyldige?, når anklagen om groft hærværk iværksættes imod de12 mennesker? Hvem ejer jorden og naturen som bliver vandaliseret i et hærværk der langt overstiger den påståede anklage om ?groft hærværk?? Hvem er de skyldige i forureningen af vores jord, luft og vand? Hvad skal straffen for dette hærværk være? Og hvem skal være anklager?

De ansvarlige som bliver ved med at støtte en udvikling, der ødelægger og vandalisere en natur, som tilhører os alle går hus forbi, der er nemlig ingen til at rette anklagen det rigtige sted hen – og intet retssystem som vil tage jordens fremtid i forsvar!
Hvad er det for et samfund, der anklager og straffer de borgere, som bekymre sig om jordens fremtid og gentagne gange forsøger at råbe de ansvarlige op, først ved dialog og senere ved at forære staten en kunstgave i form af forskønnelsen af en grim bro? En meget lille foreteelse i forhold til ødelæggelsen af vores livsbetingelser på jorden!
Nej det handler nemlig stadigvæk ikke om en ussel motorvej mellem Århus og Herning – det handler om en udvikling der er til for vækstens skyld og ikke en bæredygtig udvikling, som investering i vore børns fremtid.
Hvor langt vil vi gå og hvor galt skal det gå før de ansvarlige vil lytte?

Af Søren Kirk Christiansen

Indlægget er skrevet på vegne af: M-97 (Miljøgruppen af 1997 i Århus), Kollektivt Trafik Forbund, Århus Trafikgruppe, Ole Rømersgadekvarterets Trafikgruppe, Jyder Mod Overflødige Motorveje, Århus Nord mod Motorvejen, Midtbyens Beboerforening, Århus Natur og Ungdom.
Trykt i JP Århus 9. oktober 2000

Vi er en række græsrodsorganisationer på trafik-, planlægnings- og beboerområdet i Århus, som mødes hvert kvartal for at udveksle synspunkter og drøfte fælles problemer og erfaringer samt for at hjælpe hinanden mht. oplysninger, personkontakter og evt. ved aktiviteter.
Vi tager som regel et aktuelt spørgsmål op på disse møder, og på mødet i. september har vi diskuteret spørgsmålet om en ny motorvej Søften-Skødstrup:
Vi finder det først og fremmest betænkeligt, at Århus Amt (som det efterhånden er kutyme ved trafikanlæg) ikke først har gjort sig problemet klart (at det hovedsagelig er pendlertrafik) og dernæst ikke har søgt at perspektivere i hvilken retning, en løsning skal søges (f.eks. i forhold til regeringens Energiplan 2000, til CO2-spørgsmålet eller spørgsmålet om at reducere bilpresset i Århus varigt).
I stedet har man taget udgangspunkt i, at transportproblemer skal løses med bilveje, og dernæst har man fået lavet nogle planer, tal og undersøgelser (for ikke at nævne de vigtige ting man har udeladt), som peger på et motorvejsprojekt, som passer næsten nøjagtigt med de streger, der blev tegnet på landkortet for 30 år siden, og som otte djurslandske borgmestre sammen med amtsborgmesteren gav deres tilslutning til for knap 10 år siden (i modstrid med de daværende undersøgelser og forslag fra Vejdirektoratets side).
Dertil kommer, at vi betragter det som forældet at forsøge at løse trafikale problemer ved at lave flere og bredere veje. Og det er for os helt indlysende, at den nye motorvej vil være med til at skabe vækst i biltrafikken i hele Århus-området.
Dette fremgår også af VVM-undersøgelsen, hvor der kalkuleres med et trafikspring.

Motorvejsprojektet skal således alene skabe bedre vilkår for bilisterne (og kun halvdelen af husstandene i Århus Amt har adgang til egen bil) og tager ikke hensyn til de trafik- og miljøpolitiske konsekvenser både på kort og langt sigt. Forslaget glimrer på mangel af trafikpolitiske visioner.
Projektet ødelægger den grønne kile, som skulle være et åndehul for det nordlige Århus, og den bliver en fysisk såvel som en støjbarriere for de bydele, som nu ligger, og som er planlagt langs nordsiden af denne kile.
Projektet vil øge såvel trafikbelastning som forurening og ulykkestal i Århus-området (pga. trafikspringet) i modsætning til de landspolitiske bestræbelser og perspektiverne i den nys overståede miljøtrafikuge.
Projektet opfylder ikke de opstillede mål effektivt (en forbindelse til Djursland og trafikken væk fra Grenåvej), men flytter for en kort periode trafikpropperne fra Grenåvej til Randersvej (kort tid igen pga.trafikspringet).

Projektet hviler på forældede trafiktal fra 1996. Siden da er der ting, som påvirker udviklingen afgørende:
1) Storebæltsbroen er kommet og har nærmest halveret indenrigstrafikken på Tirstrup.
2) Det har også minimeret færgetrafikken fra Grenaa og Ebeltoft til fordel for Århus Havn.
3) DSB taler om at lave kvartersdrift på Nærbanen efter gode erfaringer med halvtimesdriften.
4) Forslaget indgår i Infrastrukturudvalgets Handlingsplan for Århus sammen med en undersøgelse af at lægge banen ude af niveau med Grenåvej pga. den øgede togdrift (øger bilkapaciteten på Grenåvej).
5) Busdriften på Grenåvej har fået kvartersdrift ud til Rønde.
6) Århus vil nu forsøge med buskørsel i selvstændigt spor ad Grenåvej.
Samtidig pågår undersøgelser af at øge bustrafikken til Lystrup og Hjortshøj.
7) Der arbejdes med et forslag til sporvognsruter i Århus.
8) Der er kommet statslige, amtslige og kommunale penge til opgradering af bevillinger til nærbanetrafikken.
Dobbelt så dyrt Projektet er i strid med de af Vejdirektoratet opstillede undersøgelser og forslag fra 1992.
Projektet bliver sandsynligvis dobbelt så dyrt som skitseret, eftersom man ikke har medregnet en del følgeanlæg, de arkæologiske udgravninger, prisstigninger (siden 1998), andre fordyrelser og frem for alt lånerenterne. Og det vil forringe vilkårene dels mht. andre vejinvesteringer og dels på andre amtslige områder.

Amtsrådet har vedtaget kun at lægge den oprindelige linjeføring ud til den sidste høringsfase til trods for, at VVM-undersøgelsen påviser en lang række problemer derved:

• At Egådalen i regionsplanen er udlagt som et naturområde og område af særlig landskabelig interesse. Denne status betyder, at anlæg af f.eks. en større vej så vidt muligt skal undgås.
  At motorvejen vil forringe de landskabelige værdier i betydelig grad, opdele landskabet specielt mellem Virup Skov og Kastrup Skov, danne barriere på langs ad dalen og forringe vilkårene for dyr og planter.
• At linjeføringen i forhold til de arkæologiske interesser er mere end problematisk, af Moesgaard beskrevet som den værst tænkelige placering, der kan koste mange års udgravninger.
  At støj, forurening og dårligere adgang til natur vil forringe livet for folk i landsbyerne og de ny byområder.

Vi synes, disse problemer er rigeligt til, at man umiddelbart bør stoppe dette projekt og søge nye veje. I det mindste burde man afvente virkningen af de nævnte forslag til kollektive trafikforbedringer i det nordlige Århus og samtidig arbejde for flere forbedringer, som peger i retning af en varig sænkning af trafikpresset i Århus i lighed med de erfaringer, man har fra Saarbrücken (med 20 pct. reduktion af biltrafikken) og Manchester (med 50 pct. reduktion).
Vi tror nemlig, at det er den bedste gave, man kan give vor by en varig sænkning af bilpresset i og omkrig byen.

Vor opfordring skal derfor gå ud på:

Udsæt beslutningen af denne trafikale molboløsning, der blot flytter bilkøerne fra Grenåvej til Randersvej.
Lad befolkning og uafhængige trafikforskere beskrive problemerne og anvise veje til at løse dem med tiltag, som på længere sigt gør dette projekt overflødigt.
Send projektets beslutningsgrundlag til vurdering hos en uafhængig tredjepart f.eks. af trafikforskere på DTU eller AUC og/eller i Transportrådet.

Stop motorvejs-byggeriet for børnenes skyld.

Af Mikael Witte

Om alt så stod stille – og sådan husker jeg øjeblikke i min barndom, når vi var på søndagsbesøg i Sommersted – så ville tiden dog fortsætte. Græsset ville gro og en flue opsuge sukkerkrystaller på dugen. Udviklingen kunne ikke standses, og i næste øjeblik ville jeg kunne have tænkt over fluens facetslebne øjne, græsset der groede og tiden der var gået. Alt kunne altså alligevel ikke have stået stille.
Senere samme søndag eftermiddag i midten af halvtredserne kunne landsbyens første mejetærsker køre larmende forbi vinduerne. Som barnegæst ville jeg storme ud for at følge dette gigantiske monstrum, hvor manden fra toppen styrede det hele.
Og når jeg vendte tilbage til stuen for at berette, så talte de voksne allerede om at den havde lettet høstarbejdet, som selvbinderen tidligere havde været et gevaldigt spring frem, når de tænkte på de mange karle med leer og piger med river. Og vores vært, onkel Claus, ville med Manne-cerutten i munden, leende sige noget om udviklingen. Det næste var, at de blev færdige med høstarbejdet, før de fik begyndt!
Han havde været byens karetmager, men sådan en mejetærsker, den var jo noget helt andet! Sit karetmagerværksted havde han lukket, så ham skulle de ikke komme til. Så ville tante Tinne sige, at tænke sig, at sådan en krabat skulle komme til Sommersted! Det havde hun da aldrig tænkt.
For mig var mejetærskeren et fantastikum. Jeg forstod, at den gjorde arbejdet, forstod at ingen længere ville få ondt i kroppen, når negene skulle sættes i skok. Og så troede jeg, at når arbejdet kunne gøres hurtigere, så blev man hurtigere færdig, så man kunne holde længere fri.

Udviklingen skulle lette arbejdet for menneskene – troede jeg dengang.
Men udviklingen medførte ikke ny teknik af hensyn til arbejdernes rygge, arme og hænder. Ny teknik blev indført af hensyn til konkurrenceevnen, og den blev indført på trods af almenvellet, samfundet, fællesskabet.
Og i bil kan vi hurtigt komme fra et sted til et andet, vi kan spare tid.
Og tid er penge, det har vi lært. Derved opstår et trafikspring, vi kører mere, fordi nu kan vi køre og så skal vi køre. Og vi kører, forureningen øges, vi stresser mere og får tilsvarende mere travlt og mindre tid.
Statistikere kan beregne værdien af biltransport, økonomiske vismænd kan konkludere
at der er sket en stigning i nationalbruttoproduktet, og ministre kan glæde sig. Men ødelæggelsen af luften, jorden og vandet, af byer og land, af arbejdsglæde og familieliv, af vores alles sundhed og velvære regnes ikke med. Først i det øjeblik der skal bygges yderligere veje til bilerne, luft-, jord- og vand-rensningsanlæg, sommerhuse fordi byerne er blevet ulidelige at bo i, så regnes følgeudgifterne ved bilismen med som en vækst i nationalbruttoproduktet.
Således kan økonomer med deres politiske økonomi sløre at udviklingen bygger på destruktivkræfter.
Fremtidsforskere har for længe siden erklæret at fremtidens samfund bliver et følelsessamfund , hvor kvindelige værdier og kvaliteter slår igennem.
Hidtil har den teknologiske udvikling været præget af små og store drenges opfinderånd, men nu træder kvindelige ingeniører frem og taler om hjerternes teknologi’. Jeg tror ikke på fremtidsforskernes mekanistiske periodisering.

Bertrand Bourgeat fra Danmarks Tekniske Universitet har i en afhandling om teknologisk udvikling beskrevet, hvordan teknologi og samfund er vævet sammen i et sømløst klæde af aktører, materiel, økonomi, politik og kultur m. fl. Han har beskrevet udviklingen af det elektroniske borgerkort, som man i begyndelsen af halvfemserne troede var fremtiden.
Dengang troede man at det var udviklingen. Og da man ikke kan hindre udviklingen, så måtte det jo komme. Men i dag er det elektroniske borgerkort taget af bordet, fordi aktørerne – den indenrigsministerielle kontorchef Jerlach og dele af offentligheden – stødte voldsomt sammen.
Registersamfundet blev bremset.
At Danmark fik en centralistisk elforsyning i begyndelsen af vores århundrede, og at Danmark ikke fik atomkraft i slutningen af århundredet, det virker indlysende i dag, når vi ser tilbage på historien. Men dengang, da man stod midt i udviklingens korsveje, da var det ikke givet hvilken vej udviklingen ville vælge.
Det, vi kalder udviklingen, er altså i høj grad en beskrivelse af en række historiske begivenheder, der kædes sammen. Men deri ligger ingen forudbestemmelse. Vi lever i et samfund, der er skabt af mennesker og som i hvert splitsekund kan ændres af mennesker. Selvom udviklingen altså aldrig kan standses, så er det op til os mennesker at styre den. Vi kan lade den tjene menneskenes eller markedets interesser – men det er netop op til os, menneskene.

Her fra mit skrivebord kan jeg nøje følge bilerne på motorvej e 45. Jeg kan se, hvordan trafikanterne haster afsted på en del af strækningen fra Skagen til Sicilien. Sommetider kører jeg der selv.
Om kort tid starter gravearbejdet til en ny motorvej, der skal forbinde Århus med Herning. Dette ingeniørværk skal støde vinkelret på nævnte e 45, og den kommer til at ligge lige nord for vores hus! Mod denne motorvej kæmper ‘Jyder Mod Overflødige Motorveje’. enhver modstander af overflødige motorveje kan melde sig ind, og man behøver ikke være jyde.
For borgmestrene i Århus i Herning forekommer den kommende motorvej ikke at være overflødig. Den vækker stolthed i et borgmesterbryst, og anlæggelsen af motorveje er resultat af omfattende lobbyarbejde. For hver meter motorvej øst for Storebælt, skal der også asfalteres et stykke vest for bæltet. Og mange trafikanter glæder sig over den sparede kørselstid: 13 minutter kan man spare – alt iberegnet!
Trafikken på den planlagte motorvej er lokal, og de færreste kommer derfor til at køre hele vejen. Med fordel kunne teknikerne derfor have foreslået en udvidelse af den eksisterende hovedvej 15 med en ekstra vejbane. Den slags er langt billigere, og den ville ikke skabe det voldsomme trafikspring som motorvejen vil.
Teknikerne kunne også have undersøgt mulighederne for togdrift. Jernbaner skaber varig beskæftigelse, det gør motorveje ikke.

‘Jyder Mod Overflødige Motorveje’ har truet med civil ulydighed overfor motorvejsbyggeriet.

Når vi får stoppet det og får etableret en mere menneskevenlig løsning, så vil vores børn og børnebørn tale om udviklingen, og synes at det var det indlysende skridt i retning af det humane ligevægtssamfund, som de vil kunne leve i.

Er det hærværk eller er det kunst?

Af Julie Albeck, trykt i JP Århus 17. september 2000.

Er det hærværk eller er det kunst? Hvad mon det koster at fjerne det igen? Hvor mange år skal de i fængsel?
Hvordan kan man forsvare den type ulovligheder, – vil det ikke bare føre til at vi får lovløse tilstande, hvis alle gør ligesom dem?
Spørgsmål som disse har været et af resultaterne af Jyder Mod Overfl ødige Motorvejes aktioner i sommer. Jeg har fuld forståelse for, at det kan være svært at sympatisere med ulovligheder, hvis man ikke kender baggrunden og motivationen for dem.
Jeg vil derfor i det følgende forsøge at forklare, hvordan jeg som borger i et demokratisk land kan forsvare anvendelse af ulovlige metoder, og jeg vil redegøre for principperne for civil ulydighed.
Mange af de demokratiske rettigheder, som vi i dag betragter som selvfølger; ytringsfrihed, strejkeret, forsamlingsfrihed, stemmeret til kvinder m.m., er opnået ved at borgere har anvendt civil ulydighed.
Under apartheidstyret i Sydafrika benyttede sorte civil ulydighed og satte sig på bænke og kørte med busser, der var forbeholdt hvide, længe før sagen fik politisk støtte. Under 2. verdenskrig blev civil ulydighed anvendt i modstandskampen, og det var ulydige borgere, der fik muren til at falde i Østeuropa.
Eksemplerne er mange, fælles for dem er, at aktionisterne har brudt den gældende lov, fordi den var i strid med deres samvittighed og retfærdighedsfølelse. Ofte er initiativtagerne blevet straffet, men efterhånden som flere har fået øjnene op for uretfærdighederne og støttet aktionerne, har det ført til lov-ændringer eller ændret praksis i en mere demokratisk retning.

Civil ulydighed har været sidste udvej i tilfælde, hvor det ikke er lykkedes på anden vis at råbe politikerne op.
En civilulydighedsaktion skal bunde i en moralsk overbevisning og foregå i åbenhed (undtaget f.eks. i krigstid o.lign.) samt være ikke-voldelig for at opfylde definitionen.
Aktionister der lukker mink løs, kaster molotovcocktails og brosten, smadrer pelsforretninger o.s.v. opfylder hverken kravet om ikke-vold eller det om åbenhed, selvom de kan hævde, at deres handlinger bunder i en moralsk overbevisning.
Jyder Mod Overflødige Motorveje har anvendt civil ulydighed mod byggeriet af Århus-Herning-motorvejen, fordi det ikke er lykkedes at få politikerne i tale på anden vis.
Vi er overbeviste om, at det er forkert at satse på mere forurenende transport i et land, der har europarekord i motorvejskvadratkilomenter pr. indbygger. At bygge motorveje er desuden i direkte modstrid med regeringens ønske om at nedsætte CO2-udslippet. JMOM har forsøgt på mange andre måder at komme i dialog med politikerne og gøre dem opmærksomme på den modsætning, der er imellem, hvad de forpligter sig til internationalt i forhold til at bekæmpe drivhuseffekten, og hvad de senere gennemfører. Det har ikke været muligt at få respons! Under vores første ulydige aktion i juni, hvor vi i to uger blokerede for gravemaskiner ved Snåstrup Mølle, nægtede trafikministeren således overhovedet at kommentere sagen! Vi har hele tiden arbejdet i fuld åbenhed og stået ved vores handlinger, og vi aktionerer naturligvis udelukkende på ikke-voldelig vis.

Vores aktion i Hammerum, hvor vi malede naturvæsener og sagnfigurer under motorvejsbroen for at minde om, at der er andre værdier end fart og vækst, har mødt en del kritik – ikke mindst i de lokale medier, og sagen har kørt på, at vi var nogle kriminelle hærværksmagere, og således fjernet debatten fra sagens kerne og vores argumenter imod motorvejen.
Jeg håber, at de som har den opfattelse, at maleriet udelukkende var noget hærværk, også er i stand til at se det kriminelle hærværk, som fremskridt og udvikling er i færd med at begå imod denne, vor eneste klode med optimale livsbetingelser.
Først og fremmest håber jeg, at vores aktion kan åbne nogle øjne for den manglende sammenhæng mellem holdning og handling, som den fortsatte satsning på fart og økonomisk vækst på bekostning af miljø, lokalsamfund, sundhed og livskvalitet, motorvejsbyggeriet er et eksempel på.
Men er denne ulydighed ikke en trussel mod demokratiet? Tænk hvis alle gik rundt og brød loven på samme måde? Ville vi ikke få kaotiske tilstande?
For det første tror jeg, at civil ulydighed udvikler demokratiet, for så vidt at principperne er opfyldt. Der skal være en grundlæggende modsætning mellem gældende lov og den moralske overbevisning, om at man handler til almenvældets bedste, hvis man skal benytte civil ulydighed.
Hvis så mange love er i modstrid med, hvad der er til almenvellets bedste, at de konstant ville blive brudt og føre til kaotiske tilstande, ville det nok alligevel være nødvendigt med nogle gennemgribende ændringer af styreformen og lovgivningen!

Der må være en rimelig overensstemmelse mellem lov og moral, for at loven kan gøre sig fortjent til befolkningens opbakning ! For det andet gavner det demokratiet med bevidste og engagerede borgere, der tør tænke selvstændigt! Lydige borgere, der lukker øjnene for moral og retfærdighed og ikke selv tager ansvar for deres handlinger, er en langt større trussel mod demokratiet! Det var lydige borgere, der kørte andre mennesker til Auschwitz og tændte for gasovnene, det er lydige mennesker, der har bygget atomvåben og dumpet gift-affald i havet, det var lydige borgere, der kørte andre over under massakren på Den himmelske Fredsplads i Kina – og det er lydige mennesker, der kører gravemaskinerne for motorvejsmafiaen og som har spulet vores maleri væk ude i Hammerum.
Den, som intet siger og som ikke forhindrer disse handlinger, er også indirekte medskyldig i, at de bliver udført. Den civilt ulydige derimod tager sit ansvar for samfund og kommende generationer alvorligt. Han benytter udelukkende civile d.v.s. ikke-voldelige/militære midler – i klar modsætning til myndigheder og magthavere, der kan sætte forskellige sanktioner ind for at gennemtvinge deres vilje; politi, bøder, trussel om plettet straffeattest, fængselsophold, militær (og i visse lande tortur) o.s.v. Men de har fortsat ikke magt, hvis vi nægter at samarbejde.
“Civil ulydighed er borgerens naturlige rettighed. Han kan ikke give afkald på den uden at give afkald på sit menneskeværd.” (Mohandas Karamchand Gandhi.)

1. Åbent brev til Vejdirektoratet

Elverfolk, huldrer, nisser og vætter er nu kommet Jyder Mod Overflødige Motorveje til undsætning i kampen mod motorvejsbyggeriet Århus-Herning

Aktivister fra Jyder Mod Overflødige Motorveje havde søndag den 16. juli – sammen med billedkunstnerne Thomas Kruse og Fin H. Hansen – travlt med at udfærdige vægmalerier på den nyopførte motorvejsbro sydvest for Hammerum.
Aktionen er gennemført for endnu engang at rejse en debat om det rigtige i at satse på privatbilismen som middel til at løse vores transportbehov.
Vi mener at stigningen i trafikken er til fare for miljøet og er en af årsagerne til, at Danmark ikke kan nå de opstillede mål for nedsættelsen af CO2-udledningen.
Under udførelsen af arbejdet fik vi besøg af politi fra Herning Politikreds. De oplyste os om, at de havde taget kontakt til en vagthavende på Vejdirektoratet, og at man ønskede udsmykningsarbejdet stoppet. Vi ville blive sigtet for hærværk, hvis vi ikke efterkom ordren.
På trods af denne trussel besluttede vi os alligevel for at gøre arbejdet færdigt. Vi er ikke enige i, vi har lavet hærværk på broen. Vi mener, at vi har lavet et kunstværk og dermed i allerhøjeste grad har forskønnet broen. Vi overgiver hermed kunstværkerne i Vejdirektoratets varetægt!
Vi finder, at der er kommet et meget smukt resultat ud af de to kunstneres forlæg og håber meget, at man vil bevare dem, så de kan være til glæde for eventuelt kommende bilister, der kører på omfartsvejen ved Hammerum.
Vi mener også, at kunstværkerne kan stå som en påmindelse om, at miljø, natur og folkelig kultur er en nødvendig forudsætning for alt liv. Hvis der ikke tages de nødvendige hensyn hertil, vil vi få et langt fattigere liv.
Vi har den største forståelse for de borgere i Hammerum og Ikast, der igennem snart mange år har måttet leve med bilismens bagside. Jyder Mod Overflødige Motorveje kæmper for at få stoppet den vanvittige stigning i trafikken. Det gøres ikke ved at bygge flere og større veje.
Der er alt for store menneskelige og miljømæssige omkostninger forbundet med et uhæmmet forbrug af bilen som transportmiddel.
Bilen skal ikke afskaffes, men den skal bruges med omtanke. Lad kunstværket være en påmindelse herom!

På vegne af Jyder Mod Overflødige Motorveje
Bente Fuglsbjerg
Bindslevs Plads 12, 8600 Silkeborg.

2. Kunst på motorvejsbro

En øde motorvejsbro blev pyntet med et ti meter stort billede af elverfolk, huldrer og nisser.

Af Bente Fuglsbjerg – 17. juli 2000
 
Søndag den 16. juli 2000 malede Jyder Mod Overflødige Motorveje en motorvejsbro ved Hammerum efter et meget flot forlæg af kunstnerne Thomas Kruse og Fin H. Hansen.
Vi havde en meget flot dag derude med megen pressedækning og med lokale folk, der kikkede på og diskuterede trafikpolitik.
Naturligt nok synes Hammerum borgerne, at de i mange år havde været plaget af trafikken gennem deres by. Det kunne vi kun give dem ret – i vores uddelingsavis står der da også, at vi går ind for forbedring på eksisterende vej, og at Hammerum og Ikast skal have en omfartsvej.

Hærværk?

Vi havde også besøg af politi, som bad os ophøre med maleriet. Da vi ikke gjorde det, blev 11 noteret – politiet kaldte det hærværk.
Vi gjorde arbejdet færdigt og vi synes selv at resultatet blev overordentlig flot – to vægmalerier på cirka 5 gange 10 meter!
Vi sendte den efterfølgende dag et brev til Vejdirektoratet, hvor vi overgav kunstværkerne i deres varetægt. Hensigten var, at de skulle være en påmindelse om, at vi skal tage vare på natur og miljø.
Det har betydet megen presseomtale, hvilket vi naturligvis er glade for, da debat og kritik af den førte trafikpolitik er et af vores hovedformål.

3. Motorvejs-maleriet genskabt

Herning Højskole stillede facaden til rådighed

De mytologiske fabeldyr fra det ulovlige motorvejs-maleri har fundet sig en mere varig placering på Herning Højskole. Under ledelse af de to kunstnere Thomas Kruse og Fin H. Hansen genskabte aktivister fra “Jyder Mod Overflødige Motorveje” lørdag maleriet på en 17 meter lang væg på højskolen.
Det er højskolens forstander Chr. Jensen, der har tilbudt husly til fabeldyrene, som efter planerne vil få udsigt til en ti meter høj motorvejsbro ved siden af Herning Højskole.

Maleriet er befolket af væsener fra den nordiske mytolgi sammen med en Kristus-figur fra Harald Blåtands tid, omkranset af en motorvejs- midgårdsorm. Den originale version af maleriet blev malet på en motorvejsbro og omgående fjernet af Vejdirektoratet.

4. Retssagen…

Af Bente Fuglsbjerg – oktober 2000

Som I jo nok alle er klar over, kommer der et retsligt efterspil efter vores udsmykning af motorvejsbroen ved Hammerum.
Politiet har anlagt en straffesag mod 12 aktivister. Vi er tiltalt for hærværk af betydeligt omfang efter straffelovens § 291 stk. 2. Der er nedlagt påstand om fængselsstraf!
endvidere har Vejdirektoratet rejst erstatningskrav på det beløb, det har kostet at fjerne kunstværkerne – 59006,00 kr.
Sagen er berammet til at foregå den 23. oktober kl.13 ved retten i Herning.
Vi har naturligvis allieret os med en advokat, Hans Kjellund fra Århus.
For os er det klart, at sagen skal køres på politiske og moralske argumenter. Derfor vil vi i retssagen føre vidner, der har viden, indsigt og også en vis pondus i offentligheden til at underbygge den argumentation, vi har fremført i forbindelse med aktionerne.

Vi har fået tilsagn fra følgende:
Lars Georg Jensen fra Verdensnaturfonden, han ved en masse om klima og CO2-udledning.
Uffe Jakobsen trafikforsker fra Handelshøjskolen i København kan sige noget om trafikudviklingen , planlægning og den førte politik.
Jørgen Johansen fra Norge, som et par gange har undervist os i foreningen i civil ulydighed, kan fremføre argumenter for, hvorfor man nogle gange af samvittighedsgrunde kan føle det nødvendigt at bryde loven.
Vores viden på miljøområdet er stor og velunderbygget. Vi ved hvilke konsekvenser det kan få for det fremtidige klima fortsat at forbruge store mængder energi. Trafikken er her den store synder.
Danmark har sammen med alle andre lande i hele verden forpligtiget sig til en nedsættelse af CO2-udledningen – alligevel handler vi på det trafikpolitiske område lige stik modsat. Der føres en politik, der fremmer privatbilismen og øger trafikmængden.
Selv om vi her i Danmark har en planlov, der sikrer borgerne mulighed for debat og indsigelser inden store projekter vedtages, er det i praksis sådan, at beslutningerne er taget på forhånd.
I dette tilfælde med motorvejen Århus – Herning har vi kun kunnet tage stilling til, hvor motorvejen skal gå ikke, om vi overhovedet skal have en motorvej. Der fremlægges ikke alternative muligheder til løsning af transportbehovet på den pågældende strækning.
I skrivende stund har politiet i Herning over for vores advokat afvist vidnerne som relevante for sagen! Det er meget usædvanligt, at dette sker.
Nu er det heldigvis ikke sådan, at det ikke er politiet der bestemmer dette, det afgøres dommeren i Herning, hvilket vi spændt venter på.

5. Motorvejs-aktion kriminaliseret

Brev udsendt til udvalgte kunstnere og meningsdannere:

Jyder Mod Overflødige Motorveje har brug for din støtte!

Vi er en gruppe jyder, der i foreningen “Jyder Mod Overflødige Motorveje” siden 1993 har prøvet at råbe politikerne op, for at få sat en bremse på den uhæmmede udbygning af motorvejene i Danmark og den dermed følgende CO2-forurening.
 
Vi har deltaget i høringer og lavet indsigelser, men lige lidt har det hjulpet. Myndighederne er ikke interesseret i at diskutere, om vi har brug for motorveje, men kun lyst til at drøfte, hvor de skal ligge.
 
I maj-juni lavede vi en blokade af byggeriet ved Snåstrup Mølle vest for Århus. Her lykkedes det at hindre byggeriet i 14 dage med 30 aktivister.
 
Den 16. juli lavede vi sammen med bl.a. kunstneren Thomas Kruse et maleri på den første motorvejsbro – ved Hammerum øst for Herning. Vores hensigt var at forære vejdirektoratet en udsmykning af den grimme betonbro samt at protestere mod den forkerte udvikling.
 
De opfattede maleriet som hærværk og vi blev sigtet for det. Mandag den 23/10 fik vi en betinget dom på 14 dages fængsel og en bøde på 1.000 kr hver, samt dømt til at betale en erstatning til Vejdirektoratet på i alt 56.000 kr. Hertil kommer sagsomkosinger, i alt ca. 85.000 kr. Pengene skal betales inden 14 dage.
 
Det er mere end vi kan magte selv, hvorfor vi vil høre, om du/I har mulighed for at hjælpe os med et hurtigt støttebeløb på 100 kr. – eller mere til giro: 560-7264 (Jyder Mod Overflødige Motorveje v. Bente Fuglsbjerg).
 
Vi lover til gengælde at fortsætte vore aktiviteter for en mindre forurenet verden.
 
På forhånd tak.

6. Jyder anker hærværksdommen

Dommen i Herning Byret den 23. oktober over 12 aktive kunstmalere fra Jyder Mod Overflødige Motorveje ankes.

• Vi finder det er uacceptabelt, at vores maleri på motorvejsbroen ved Hammerum kriminaliseres og betegnes som groft hærværk. Der var tale om en trafikpolitisk og kunstnerisk aktion i protest mod en trafikpolitik, der kører den forkerte vej, udtaler talsperson Julie Albeck:
• På den ene side underskriver miljøminister Svend Auken internationale konventioner om at nedbringe CO2-forureningen, samtidig med at hans kollega i regeringen, trafikminister Jakob Buksti, aktivt fremmer en udvikling, der forøger forureningen. Det er en grotesk udvikling, der råber på befolkningens aktive protest. efter vores opfattelse bør alle borgere tage ansvar for at stoppe den forkerte udvikling, siger Julie Albeck.
• Vi mener, at Vejdirektoratet spiller et politisk spil og med retssagen og den urimelige dom ønsker at lukke munden på motorvejsmodstanden og Jyder Mod Overflødige Motorveje.
• Miljøet og trafikpolitikken er for vigtigt et emne at overlade til politikerne alene. Politikerne er ikke interesseret i at diskutere, om vi har brug for motorveje, men vil kun drøfte, hvor de skal ligge. Demokratiet er sandet til.
• Vi forventer, at landsretten kan kende forskel på groft hærværk og kunst, slutter Julie Albeck fra Jyder Mod Overflødige Motorveje.

7. Ny retssag den 23. april 2001

Jyderne kommer for landsretten i Viborg

Af Bente Fuglsbjerg

Som det jo nok er de fleste bekendt ankede vi Byrettens dom til Landsretten. Vi var dengang ti, der fik en betinget dom på 14 dages fængsel plus en bøde på 1.000 kr. hver. Herudover skal vi betale erstatning til Vejdirektoratet på 56.000 kr.
 
Ankesagen kommer for Landsretten i Viborg mandag den 23. april kl. 9.00. Vi vil naturligvis gerne have, at så mang som muligt er med i retten. Der afgår bus fra Silkeborg Station kl. 7.25, så er vi i Viborg kl. 8.25 og har god tid til at nå retten inden kl. 9.00. Fra Århus afgår der tog kl. 7.18.
 
Det er endnu ikke afklaret, om vi får lov at føre vidner. Vi har i første omgang fået afslag, denne afgørelse er anket af vores advokat Hans Kjellund. Vidnerne er Lars Georg Jensen fra Verdens Naturfonden. Han har forstand på klimaproblematikken og har været med ved alle de store klimakonferencer. Uffe Jacobsen fra Handelshøjskolen ved en masse om trafikplanlægning, og til sidst har vi Jørgen Johansen – vores “ekspert” inden for civil ulydighed.
 
Vi er i fuld gang med at undersøge mulighedeme for forskellige happenings. Hvad det ender med, er vi ikke på nuværenderende tidspunkt helt kommet til klarhed over. Hvis du har mulighed for at komme og måske også har lyst til at være med til en lille markering, så giv et praj til en fra bestyrelsen.

8. Spørgsmål til trafikminister Jacob Buksti
fra Søren Kolstrup (el)

Spm. nr. S 251 – besvaret 1/11-2000 Til trafikminister Jacob Buksti af Søren Kolstrup (eL):   »Vil ministeren overveje at trække Vejdirektoratets erstatningskrav for fjernelse af et vandmalingsbaseret maleri på en ubenyttet motorvejsbro i Jylland tilbage?« Trafikminister Jacob Buksti: Søndag den 16. juli år 2000 gennemførte aktivister fra gruppen Jyder Mod Overflødige Motorveje en aktion, hvor der blev lavet vægmalerier på en nyopført motorvejsbro sydvest for Hammerum. Broen er opført som led i arbejdet med at anlægge motorvejen Herning-Bording, der er vedtaget af Folketinget.   Vejdirektoratet havde ikke give samtykke til maleriet og forsøgte derfor i samarbejde med Herning Politi at stoppe arbejdet. Politiet meddelte i den forbindelse aktivisterne, at de ville blive sigtet for hærværk, hvis arbejdet ikke blev stoppet. På trods heraf fortsatte de arbejdet.   Retten i Herning fastslog i en dom af 23. oktober 2000, at der var tale om hærværk på lige fod med graffiti, og idømte de tiltalte aktivister hver 14 dages betinget hæfte samt en tillægsbøde på 1.000 kr. De tiltalte blev endvidere dømt til at betale Vejdirektoratet en erstatning på godt 56.000 kr. for udgifter til afrensning af broen.   Jeg har tidligere i et svar til folketingsmedlem Anne Baastrup den 26. juli 2000 givet udtryk for min holdning til, at såkaldte aktivister uden tilladelse bemaler statens ejendom. Jeg oplyste i den forbindelse, at sagen ville blive behandlet på helt samme måde som andre sager om graffiti, der i stigende grad plager samfundet. Den af retten i Herning afsagte dom har ikke givet mig grundlag for at ændre opfattelse. Jeg har derfor heller ingen overvejelser om at bede Vejdirektoratet om at frafalde sit erstatningskrav, hvis berettigelse altså ved dommen er tiltrådt af retten. Søren Kolstrup (eL): Jeg bemærkede, at trafikministeren brugte to centrale begreber i den her sag, nemlig ordet hærværk og ordet graffiti, men kan trafikministeren bekræfte, at der i den her sag netop er tale om et kunstværk, at borgere i al åbenhed har lavet et sådant kunstværk, og at det er vandbaseret?   Hvis det er vandbaseret, kan man sige, at det er udtryk for en kommunikation til borgerne, det er et flygtigt maleri, som jeg har svært ved at se kan gå ind under begrebet hærværk og begrebet graffiti. Derfor vil jeg gerne have ministeren til at kommentere begrebet hærværk, om ministeren finder, det er rimeligt at bruge det i den her sammenhæng. Det er det ene.   Det andet er, at der løbende træffes tolkninger om, hvad man skal kræve af erstatning og ikkeerstatning. Man kan vælge at have et lille spillerum for ytringsfrihed, men man kan også vælge at have et stort spillerum for ytringsfrihed. er det egentlig ikke at foretrække i et demokratisk samfund, at man har så stort spillerum som vel muligt for ytringsfrihed og kommunikation mellem borgerne? Trafikministeren (Jacob Buksti): Nu er det sådan, så jeg har erfaret, at den pågældende dommer ved retten i Herning skulle være særdeles kunstkyndig, og derfor vil jeg tillade mig at referere fra den pågældende dom, rettens bemærkninger, hvor der står:   »Uanset man ikke kan frakende den omhandlede bemaling en kunstnerisk værdi, er en handling, hvor man uden tilladelse maler motiver, slagord eller andet på en andens ejendom at betragte som en ødelæggelse eller en beskadigelse af denne ejendom, hvorfor handlingen må betragtes som værende hærværk og derfor omfattet af straffelovens § 291, herunder dennes stk. 2 under henvisning til omfanget.«   endelig vil jeg sige til hr. Søren Kolstrup, at jeg også har erfaret via pressen, at aktivisterne har tænkt sig at anke dommen, og derfor vil det ikke være korrekt, at jeg går ind og kommenterer en verserende retssag. Søren Kolstrup (eL): Heller ikke jeg skal kommentere en sådan verserende retssag og dommerens udsagn, men jeg skal blot spørge, om regeringen og trafikministeren mener, at vi skal have en forvaltningskultur i Danmark, hvor man dømmer utroligt restriktivt og hele tiden f.eks. stiller krav om erstatning og erstatning og dermed er med til at give ytringsfriheden et lille spillerum, eller om ministeren mener, at der kan være zweck i at have en forvaltningskultur, hvor man viser rummelighed, herunder til stærke civile ytringer, som kan føres frem med en vis prægnans.   Spørgsmålet er stillet ud fra den forudsætning, at ethvert samfund faktisk har interesse i, at frie borgere kan komme så stærkt til orde som muligt og også være med til at sætte dagsordenen i samfundet. Trafikministeren (Jacob Buksti): Jeg har egentlig ikke yderligere kommentarer til spørgsmålet, bortset fra den, at der med den indsats, der sker i forhold til f.eks. graffiti med de domme, der er faldet, er sket det, at der efter DSB’s mening synes at være en direkte sammenhæng mellem de hårde domme og det fald i antallet af overbemalede tog på ca. 30 pct., som kan ses. Og derfor mener jeg, at det er det udgangspunkt, man må tage. Søren Kolstrup (eL): Ministeren tillod sig at sætte lighedstegn mellem den her diskussion og begrebet graffiti. Kan vi i det mindste ikke blive enige om ét forhold: at det er farligt at udvide begrebet graffiti til alle kunstneriske ytringer? Det ville jo i den grad også indsnævre vores syn på, hvad der er hærværk, og hvad der ikke er hærværk.   Har vi egentlig en interesse i at udvide hærværksbegrebet i så voldsomt et omfang? Trafikministeren (Jacob Buksti): Jeg synes bare, jeg ville henholde mig til dommerens bemærkninger i den afsagte dom, og derfor kan jeg ikke se, at der her er tale om, at man udvider hærværksbegrebet. Her er det bare et spørgsmål om, at man fastholder det. Hermed sluttede spørgsmålet.

9. Dømt igen for ulydighed

Landsretten var enig i dommen til bro-malerne

Af Tom Vilmer Paamand – 23/4-2001

12 aktivister fra Jyder Mod Overflødige Motorveje skal betale 1000 kroner hver, og der vanker 14 dages fængsel oveni, hvis de bliver pågrebet igen.
Det bestemte Vestre Landsret i Viborg, der hermed stadfæstede byrettens

. Jyder Mod Overflødige Motorveje accepterer dommen.
– Men vi har ikke fortrudt vores maleraktion, siger Søren Kirk Christiansen, der er talsmand for gruppen.
– Tværtimod mener vi, at civil ulydighed er nødvendig for at skabe en demokratisk debat om den førte trafikpolitik. Vores trafikpolitikere er umådeligt svære at råbe op. De planlægger konstant nye motorveje, selvom al erfaring fortæller os, at nye og større veje kun fører til mere trafik og dermed til krav om endnu flere veje, der igen fører til krav om endnu flere veje. Politikerne må indse, at vi har motorveje og veje nok i Danmark. Alle fremtidige trafikinvesteringer bør gå til den kollektive trafik, siger Søren Kirk Christiansen.
 
Jyder Mod Overflødige Motorveje
v/ Søren Kirk Christiansen

Det er ikke Jyder Mod Overflødige Motorveje, der burde anklages for hærværk, men staten.

Af Mikael Witte, forfatter

Søndag den 16. juli kl. 9.00 mødtes aktivister fra Jyder Mod Overflødige Motorveje ved motorvejsbroen ved Hammerum.
Aktivisterne havde i forvejen meddelt Herning Politi, at de ville aktionere. En første politipatrulje ankom til gerningsstedet kl 10.
Betjentene iagttog, at aktivisterne malede på broen, henstillede til dem at stoppe deres videre kunstneriske udfoldelse og bad dem flytte sig fra malerstedet. Dette nægtede aktivisterne, og insisterede på at blive båret væk af politiet. Betjentene afviste aktivisternes ønske og kørte tilbage til Herning Politistation.
Kl. 12.30 troppede ti betjente op ved malerstedet og bad aktivisterne holde inde. Dette efterkom aktivisterne øjeblikkelig, idet de var færdige med deres malerarbejde.
Bemalingen var ikke hærværk, men et kunstværk. Det havde stor billedmæssig kraft, der udsprang af både bemalingens komposition og af hele aktionen.
En reaktiv reaktion Billedelementerne livs-tråd, mennesker, elverfolk, huldrer, nisser og vætter knytter an til den folkelige kultur og troen på livet. Og aktivisterne benytter undersiden af en bro, hvorved den fastholdes som port og tunnel, der forbinder forskellige tilstandsformer, hvilket rummer et af filosofiens problemer: Mennesket bevæger sig fra et sted til et andet. Skifter mennesket så identitet, spørger filosofferne. Spørgsmålet indgår i såvel den historiske som den moderne mytologi.
Kunstværket har vakt langt større opmærksomhed end de fleste af tidens malerier. Hvad vi har været vidner til, er en generobring af forholdet mellem kunst og liv – og det vækker eftertanke langt uden for kunstens verden.

Det gigantiske hærværk Sandheden om hærværket er, at hele motorvejsbyggeriet er et gigantisk hærværk. Motorvejen Århus-Herning vil ødelægge Gudenådalen, Funder å-dal, de smukke områder ved Gødvad og Hørbylunde Bakker, Lyngbygård å-dal plus en masse god landbrugsjord. Det er nogle af Danmarks smukkeste naturområder, der både fungerer som opholdssted for sjældne dyr og planter og fungerer som rekreative områder for mennesker.
Mangfoldigheden truet Biologiske undersøgelser har vist, at naturens mangfoldighed er truet.
Internationalt støtter Danmark arbejdet for biodiversitet.
Sandheden er, at denne motorvej ikke løser trafikproblemer, men skaber dem.
Flere veje fører til mere trafik. Således opstår trafikspringet.
Og mere trafik fører til mere kuldioxid, mere metan, mere kulilte og mere ammoniak. I Kyoto i Japan har Danmark internationalt forpligtet sig til at nedbringe mængden af udstødningsgasser. Men motorvejen øger den. Sandheden er at trafikken på motorvejen vil fremskynde ødelæggelsen af luften, jorden og vandet.
Anklagen for hærværk må altså rettes mod dem, der planlægger overflødige motorveje.

JMOM blokerede byggeriet af Århus-Herning motorvejen fra den 31. maj til den 14. juni 2000 ved en bevidst fredelig, ikke- voldelig og åben aktion.

Alt arbejde blev aflyst

Onsdag d. 31. Maj 2000
40 morgenfriske jyder mødte op til blokade, morgenkaffe og boller, der blev nydt med to store entreprenørmaskiner som borde. Omklamringen af maskinerne stoppede samtidig arbejdet med motorvejen, for da entreprenøren så det store opbud, aflyste han alt arbejde for i dag. entreprenøren tilkaldte ikke politiet, så alt forløb som det skulle.
Da risikoen for en konfrontation dermed var drevet over, nød aktivisterne det smukke vejr i den noget skamferede ådal, der nu er omdannet til byggeplads. Første blokade- dag var en succes, så optimismen er høj blandt aktivisterne og der blev snakket en del om at indrette en protest-lejr i dalen.
Blokaden vil blive fortsat fra på tirsdag efter de kommende helligdage. Området vil indtil da være under stadig overvågning for at stoppe eventuelle udgravninger udenfor de normale arbejdstider.

Maskinerne kørte bort

Fredag d. 2. juni 2000
Entreprenøren kørte de fleste gravemaskiner væk fra området fredag, hvor der fortsat mangler en fire-fem dages arbejde. Bortkørslen blev selvfølgelig ikke blokeret af de fremmødte aktivister.
Med mindre gravningen bliver genoptaget før, er der morgensamling igen med kaffe og rundstykker ved næste arbejdsdags begyndelse tirsdag den 6. juni klokken 6:30 på adressen Silkeborgvej 932.

Vejdirektoratet opfordrer aktivisterne til at stoppe

Tirsdag d. 6. juni 2000
Omkring 25 var mødt frem til blokaden tirsdag den 6. juni. entreprenøren kom som sædvanligt forbi et hurtigt smut for at tjekke fremmødet.
efter et par timer fik aktivisterne omsider officielt besøg fra selveste Vejdirektoratet. Det var Ib Jensen, tilsynsførende for Vejdirektoratet. Han nød en kop kaffe sammen med aktivisterne og diskuterede trafikpolitik. Det var hyggeligt, men hans budskab var klart: Aktivisterne skulle gå, ellers ville det blive nødvendigt at få os fjernet. Aktivisterne besluttede bagefter at fortsætte aktionen.
Blokaden fortsætter dermed de kommende dage. Der er fællesmøde på fredag. Og udgravningerne i ådalen er nu smykket med et flot “STOP” udført i natursten.

Politiet advarer aktivister

Onsdag d. 7. juni 2000
Politiet advarede onsdag formiddag aktivisterne om, at hvis de blokerede i morgen torsdag ville der være stor risiko for arrest, plettet straffeattest, bøder og erstatningsansvar.
Dagen var startet langsomt, for selv om Vejdirektoratets mand havde lovet at komme igen onsdag morgen, blev klokken ni før det var morgen for direktoratet.
Det var igen Ib Jensen, tilsynsførende for Vejdirektoratet, der mødte op til morgenkaffe. Han bad derpå aktivisterne forlade området, da politiet ellers ville blive tilkaldt. Aktivisterne besluttede fortsat at blive og Ib Jensen ringede efter ordensmagten.
Den mødte frem som et par høflige politibetjente, der dog ikke ønskede morgenkaffe. Betjentene kom diskret i en anonym hvid patruljebil og fik besked med hjem om, at aktivisterne ville fortsætte blokaden på god ikke-voldelig facon.
Ib Jensen fra Vejdirektoratet sagde, at aktivisternes blokade havde været betydningsløs, da arbejdet nok alligevel ville have ligget stille under de sidste dages regn, samt at entreprenøren så bare havde arbejdet på andre opgaver. Hvorpå han advarede om, at aktivisterne risikerer et større erstatningskrav for at stoppe arbejdet…
Blokaden fortsætter i morgen og der er fællesmøde om det videre forløb på fredag.

Politiet kom ikke – blokaden fortsætter!

Torsdag d. 8. juni 2000
Politiet forstyrrede ikke dagens blokade. Aktivisterne lod dog for første gang siden 31. maj entreprenøren komme ind på pladsen! Han kom nemlig med en blokvogn og fjernede den sidste gravemaskine. Hermed er byggepladsen nu helt ryddet for udstyr.
Det pæne vejr blev brugt til at udbygge en stor stensætning, der nu siger “STOP MOTORVeJeN” med meterhøje bogstaver pænt udført i natursten i udgravningen.
Og så blev der planlagt en grill-fest fredag aften under parolen “Grill motorvejen!”. Invitationen gælder i særlig grad de ansvarlige fra Vejdirektoratet og politiet – der måske kan lokkes med til en boccia-turnering.

Byggepladsen blev afspærret

Onsdag d. 10. juni 2000
En gigantisk lastbil bragte i dag et lille skilt frem til byggepladsen: “Adgang forbudt på byggepladsen for uvedkommende”. Det var entreprenøren, der fik skiltet placeret på den midlertidige vej ned til udgravningerne – og vejen blev yderlige spærret med et festligt rødt-hvidt bånd.
Omkring 25 “vedkommende” og morgenfriske aktivister var som sædvanligt mødt frem fra klokken 6:30 til morgenblokade og fællesmøde.
Aktivisterne besluttede at fortsætte kampen. Næste fællesmøde bliver tirsdag morgen.

Vejdirektoratet og politiet brændte Grill-fest af!

En glad flok ulydige jyder nød sommer og grill-pølser på byggepladsen fredag eftermiddag og aften. Den planlagte boccia-turnering blev dog en slem skuffelse, da politiet og Vejdirektorat slet ikke dukkede op.
Turneringen blev afviklet alligevel med aktivister på alle hold, så nogle af aktivisterne måtte spille for henholdsvis “politi” og “Vejdirektorat”. Resultatet blev en klar sejr til holdet “aktivister”.
De sidste gæster forlod pladsen ved ni-tiden, da solen gik ned.

Politiet advarer: I morgen er det alvor!

Onsdag d. 14. juni 2000
Aktivisterne fik i dag en sidste advarsel af politiet, men blokaden fortsætter i morgen. Omkring 30 aktivister var mødt op til dagens blokade og fællesmøde. Ib Jensen fra Vejdirektoratet mødte også op. Han fik sig en lang snak med fællesmødet og opfordrede igen uden resultat alle til at forlade området.
Ib Jensen ville derfor tilkalde politiet. Desværre havde han glemt sin mobiltelefon – så han spurgte aktivisterne om han kunne låne en, for at de kunne blive arresteret!
Det lykkedes at fremskaffe en mobiltelefon og politiet rykkede ind. De venlige betjente gentog beskeden. efter lidt opvisning i aktivistisk mødeteknik med en vekslen mellem diskussion i små grupper og fremlæggelse i plenum, fastholdt aktivisterne blokaden.
Risikoen for et indgreb i blokaden med politi har været til stede fra første dag. Det samme har truslerne om arrest, bøder og erstatninger.
Det blev politiet, der forlod området først – men med en afsluttende melding om, at pladsen sandsynligvis vil blive ryddet i morgen på Vejdirektoratets opfordring.
Aktivisterne blev på byggepladsen trods politiets advarsler – og vedtog at mødes igen på pladsen i morgen klokken 6:30, til morgenkaffe og -blokade som sædvanligt.

Aktivisterne blev fjernet af politiet

Onsdag d. 15. juni 2000
For første gang siden 31. maj er blokaden brudt – og grave-arbejdet er i gang. Arbejderne er under solid politi-opdækning, men graver nu i ådalen.
To busfulde betjente under kyndig ledelse af politikommissær Fin Hinnerskov ryddede området for aktivister. Rydningen foregik i en afslappet og god stemning, fuldstændig som aktivisterne havde lagt op til og øvet sig på. Kun en enkelt betjent havde sjusket med træningen og kom til at trække af sted med en ung pige på en lidt klodset måde.
De øvrige betjente og aktivister klarede den fælles opgave til UG, professionelt og med et godt humør, der lover godt for det videre samarbejde. Aktivisterne fik lov til at gå efter at politiet havde registreret navn og adresse.
Bagefter besluttede de 30 aktivister at afslutte denne del af kampen mod motorvejsbyggeriet – men vedtog også, at det blot var en kort pause inden næste aktion.

Efterspil

Politiet har efterfølgende oplyst, at der ikke vil blive uddelt bøder. Også Vejdirektoratet frafalder alle truslerne om erstatningsansvar. Dette var en glædelig overraskelse, men det store fremmøde af aktivister var sket på trods af truslerne og med fuld bevidsthed om, at det kunne være blevet en dyr protest.
 
De næste byggearbejder er en række andre motorvejsbroer. Jyder Mod Overflødige Motorveje mødtes til Stormøde i Silkeborg den 18. juni 2000 og besluttede at holde øje med disse byggeplaner og forberede kampen mod dem. Humøret er højt oven på den første vellykkede blokade – og nye og anderledes aktioner er på vej!