Forfatter: JMOM

Skal der etableres en fast forbindelse over Kattegat, må det gøres uden motorvej – en transport uden massebilismen.

Af Svend Vestergaard Jensen – 20. november 2007 i Jyllandsposten

Som så ofte før tvinges vi til at formulere et alternativ til motorvejsprojekterne. Stærke kræfter som jyske borgmestre, landspolitikere og erhvervsledere slås for en motorvejsforbindelse over Kattegat, tværs over Samsø. Fehmernforbindelsen synes pludselig uinterssant i sammenligning. De har svært ved at se, at man kan udvikle landet uden motorveje krydsende det ganske land.

Men skal der etableres en fast forbindelse over Kattegat, må det gøres uden motovej, en transport uden massebilismen. Hvis ja til en sådan forbindelse, skal det være en ren jernbaneforbindelse. Den har en række fordele.

CO2-udslippet mindskes radikalt ved kortere afstande og der anvendes kun eldrift med vedvarende energi. Modsat vil motorvejsbroer og udvidelse af motorvejsnettet forøge kørte kilometer i bil og øge antallet af biler. Broprojekter som ny Lillebæltsbro, ny Vejlefjordbro, nye motorveje op gennem Jylland kan aflyses. Der vil være så megen kapacitet i en jernbaneforbindelse, der kan tage det ekstra pres, der argumenteres med disse nye motorveje øst-vest.

Indenrigsflyvning og katamaranfærger kan reduceres radikalt

For enden af forbindelsen – Århus og København – er bilen overflødig. Bilerne i byerne bliver mere besværlig pga. forhåbentlig kommende nødvendige restriktioner mod bilerne. Udbygningen af den kollektive skinnebårne transport er til den tid forhåbentlig betydelig mere udbygget. I København, der i forvejen er rimelig forsynet med togdrift, er der nye projekter i gang. I Århus kæmper vi fortsat for mere skinnebåren trafik. Byrådet har vedtaget, at letbaner skal erstatte de tunge buslinier gennem byen og langs indfaldsveje.

Togforbindelsen bliver cirka dobbelt så hurtig som bilernes rejsetid. Dertil kommer, at i toget kan man lave andet end at holde et rat i hånden. I den kollektive transport har vi altid en “privatchauffør”, der styrer!

Prisen kan reguleres nedad. Det bestemmes politisk. Biler, der absolut skal over denne evt. nye Kattegatforbindelse, køres op på en bilvogn. Mere gods skal på skinner igen. Denne forbindelse er ideel hertil, og på den måde får vi nogle af de store tunge lastbiler væk fra vejene.

Området omkring Samsø er naturmæssigt følsomt. Med en togforbindelse med station på Samsø vil en ø-kultur kunne bevares samtidig med at den er et gode for Samsø-beboerne og for os, der vil besøge øen. En togforbindelse er ikke så naturindgribende med f.eks. støjforurening som en motorvej. Langtfra. I Svejts bygges nu kun tunneller til togdrift. Ingen nye motorveje!

En sådan togforbindelse vil overhale bilismen, som samtidig vil dale. Og motorvejsbyggeri tilhører fortiden! Den overhaler bilismen på tid, komfort, pris og ikke mindst drastisk reduktion af CO2-udslip. Dette projekt kan blive en fremadrettet transport, der viser vejen.

Svend Vestergaard Jensen
best.medl. “Jyder Mod Overflødige Motorveje”
P.M. Møllers vej 29
8000 Århus C

Beslutningen om at elektrificere størstedelen af jernbanenettet i Danmark blev truffet i 1979 ud fra nogle forudsætninger, som ikke længere er aktuelle. At projektet er opgivet er derfor ikke ufornuftigt. Men Jyllands-Postens lederskribent har ikke fulgt med tiden.

Af Thomas Tjørnehøj – Læserbrev til J-P, sendt 12. november 2007

Som det ganske rigtigt fremgår af lederen 10. november, blev elektrificering af størstedelen af det danske jernbanenet vedtaget i 1979. Det nævnes derimod ikke, at der i den mellemliggende periode er sket en teknisk udvikling, som ingen da kunne have forudset, og som har gjort elektrificering af fjerntrafikken til en noget tvivlsom affære.

Måske er det ikke avisen bekendt, at der for endda nogle år siden er seriefremstillet personbiler, der kan køre over 30 km på en liter dieselolie. Denne ukendskab kan skyldes, at disse biler aldrig rigtig er slået an i Danmark, hvilket må tilskrives landets særlige måde at beskatte biler på. Noget som heller ikke den nuværende regering har formået at ændre mærkbart.

Moderne dieselmotorer er miljøvenlige

Men denne tekniske udvikling er også kommet jernbanemateriel tilgode. De motorer, der anvendes i moderne dieseltog, overholder de strengeste krav til emissioner, og der er derfor ikke længere noget miljømæssigt efterslæb i forhold til tog, der drives af elektricitet fremstillet på et kulkraftværk. Avisen har derfor intet belæg for at kalde togene »dieselstinkende«. Dertil kommer, at nutidens dieseltog overordnet set ikke behøver at være mere støjende, er billigere i indkøb og ikke væsentligt dyrere i vedligeholdelse end tilsvarende el-tog.

Kostbare ledninger

At elektrificering af »resten af hovedjernbanenettet« skulle kunne gøres for »nogle få milliarder«, synes også at være noget af en tilsnigelse. Sammenholdt med omkostningerne for de sidste elektrificeringsarbejder må alene strækningen Fredericia – Århus forventes at løbe op i små to milliarder kroner. Dertil kommer en kostbar, løbende vedligeholdelse af køreledningsanlægget, der nødvendiggør jævnlige spærringer af spor med tilhørende risiko for forsinkelser af toggangen, mens arbejdet står på.

Det samlede regnskab

Dengang hovedparten af DSBs fjerntrafik afvikledes med diesellokomotiver – som i 1979, da elektrificeringen blev vedtaget – var ca. 130 mand beskæftiget med vedligeholdelse af disse lokomotiver. Hvis en tilsvarende trafik skulle være afviklet med el-lokomotiver, kunne vedligeholdelsen være klaret med det halve antal, altså 65 mand. Men vedligeholdelsen af køreledningsnettet havde krævet mere end andre 65 mand. En elektrificering ville altså have betydet en samlet forøgelse af vedligeholdelsesomkostningerne.

Situationen idag

Siden da er DSBs rolle reduceret til operatør, og forvaltningen af infrastrukturen overgået til Banedanmark. I takt med indførelsen af moderne, lette dieseltog, er udgifterne til vedligeholdelse af materiellet reduceret kraftigt. Til gengæld betaler DSB en afgift for at benytte infrastrukturen, dvs. spor og køreledningsanlæg. Og da vedligeholdelsen af dette kræver dyrt maskineri og/eller meget mandskab, således at mest muligt arbejde kan udføres på kortest tid, så trafikken forstyrres mindst muligt, er der ingen grund til at antage, at udgifterne til denne vedligeholdelse i mellemtiden er blevet mindre. Dertil kommer, at såvel antallet af tog som disses hastighed er væsentligt højere end i 1979. Dette medfører øget slitage og større behov for eftersyn og vedligeholdelse – to forhold, som heller ikke påvirker omkostningerne til vedligeholdelse i gunstig retning.

El-drift er sårbar

Men ville vi have haft en mere velfungerende jernbane i 2007, hvis jernbanenettet var blevet elektrificeret jvf. vedtagelsen i 1979? Tja, der er jo intet belæg for at antage, at køreledningsnettet skulle være blevet bedre vedligeholdt end skinnenettet. Vi kunne derfor idag have haft elektriske tog, som ikke kun kørte langsomt som følge af dårlige skinner, men holdt helt stille i timevis på grund af nedfaldne køreledninger. Daglige togrejsende på de elektrificerede strækninger vil måske endda hævde, at det faktisk forholder sig sådan!

Den virkelige stinkbombe

Der er derfor ikke meget »stinkbombe« over dieseltogene i dagens Danmark. Langt værre er det, at skinnenettet har været udsat for hvad der kunne kaldes systematisk mangel på vedligeholdelse, så togene idag ikke er i stand til at tage deres del af landets transportopgaver. Den virkelige stinkbombe er en følge af dette: den stadigt stigende vejtrafik, som er den eneste årsag til, at CO²-udledningen i Danmark er stigende, og som skiftende regeringer – i varernes urimeligt frie bevægeligheds og asfalt-ideologiens navn – ikke har evnet eller ønsket at tøjle. Og blandt de største stinkere findes de politikere, der har besluttet og bevilget penge til milliard-dyre motorvejsanlæg til få tusinde biler pr. døgn, mens parallelt forløbende jernbaner fortsat har måttet klare sig med det ene spor, de har haft siden anlægget i 1870’erne. Så meget for politikernes standardmelding om, at toget skal være et reelt alternativ til bilen!

Dieseltog NU giver mest miljø for pengene

Teknikken til biltrafikkens miljømæssige redning – brint eller biobrændsel – er stadig på forsøgsstadiet. En stabil og væsentlig el-forsyning fra vedvarende energikilder – det eneste slagkraftige argument for elektrificering af fjerntrafikbanerne – lader ligeledes vente på sig. Men såvel jernbanen som miljøvenlige dieseltog er derimod forlængst opfundet og i drift. Så hvis vi virkelig vil have bedre plads på vejene og nedbragt CO²-udledningen, er det kun et spørgsmål om nødvendige bevillinger til udbygning og drift af jernbanen. Og som ekstragevinst får man en ganske betydelig reduktion af antallet af trafikulykker.

Thomas Tjørnehøj
Best.medl. “Jyder Mod Overflødige Motorveje”
Emborgvej 109
8660 Skanderborg

Den ene vanvittige ”løsning” afløser den anden, når det gælder eksporten af svinekød. Dyremishandling og lange transporter er fuldstændig uantageligt. Men at pumpe CO2 ud i atmosfæren med det formål at sælge grisekød i Rusland er utilstedeligt, tåbeligt og uansvarligt.

Af Julie Albeck, cand.psyk. – 1. juli 07

Den ene vanvittige ”løsning” afløser den anden, når det gælder eksporten af svinekød. Dyremishandling og lange transporter er fuldstændig uantageligt. Men at pumpe CO2 ud i atmosfæren med det formål at sælge grisekød i Rusland er utilstedeligt, tåbeligt og uansvarligt. Løsningen er ikke at flyve de stakkels levende grise. Løsningen er at holde op med at spise så meget kød. Det er det mindst miljøvenlige man kan spise. Kød koster et enormt energiforbrug pr. kalorie, belaster miljøet med gylle m.m. samt bruger oceaner af energi på at nedkøle og transportere kødet for endeligt at tilberede det. Kød er ikke nødvendigt for vores overlevelse, og mængden af kød per person kan med fordel – også folkesundhedsmæssigt – nedsættes drastisk. Vi kan ikke forsvare den branche, hverken dyreværnsmæssigt, miljømæssigt eller sundhedsmæssigt. Husdyrsproduktionen er faktisk den største udleder af co2. Kære svinebranche og politikere: sæt omgående en stopper for den vanvittige tanke at flyve grise rundt i verden, bare for at de kan blive slået ihjel og spist.

Julie Albeck, cand.psyk.
bestyrelsesmedlem i

“Jyder Mod Overflødige Motorveje”
Ørvadsvej 25a, 8220 Brabrand

”Dommedagsprofet” og bestyrelsesmedlem af Jyder mod overflødige motorveje, Julie Albeck, funderer over klimaudfordringen.

Af Julie Albeck – juni 2007

Var det begyndelsen på enden, den dag mennesket opfandt hjulet, og den dag det lærte at tæmme ilden?
I hvert fald er de to ting i deres nuværende former som massive udledere af drivhusgasser godt på vej til at koste os mennesker samt millioner af plante og dyrearter ”the world as we know it”.

Slut med rødgraner til jul og skiferie med snegaranti. Tidligt forår og en uendelig række af regnvejsmåneder, marker og kældre under vand herhjemme. Alligevel er vi her i Danmark blandt de mere heldige. De fattigste rundt om i verden bliver som altid hårdest ramt. Ørkner og oversvømmelser, hedebølger og mangel på føde koster menneskeliv i tusinder.

Vi er for mange, og vi bruger alt for meget ild og hjul tilsammen. Dertil opdrætter vi alt for mange husdyr, der lever under kummerlige vilkår og udleder tonsvis af metangasser.

De medieliderlige ”klima-benægtere” bagatelliserer jævnligt fremtidsudsigterne og giver hedonisterne grønt lys til at køre videre i deres 4-hjulstrækkere og tage på de obligatoriske to årlige flyrejser. Det giver nu engang så meget dejlig spalteplads, at bilde folk ind, at det ikke er så slemt.

Jeg håber personligt, at historien giver dem ret. Men jeg tror ikke, vi har råd til at tage chancen.

Den gode nyhed er, at ikke alle hjul og ikke alle former for ild udleder drivhusgasser. Hvis vi rykker nu, kan vi nå at reformere energi-og transportsektoren.

Men selvom vores politikere nu endelig er ved at tage klimatruslen (eller som det hedder på lommepsykologisk nudansk ”klimaudfordringen”), så fortsætter de samme politikere saftsusme med at fable om broer og motorveje som fremtidens løsninger på et tilsyneladende uendeligt transportbehov. Hallo? Sammenhængende tanker efterlyses.

Hvornår går det for alvor op for os, at vi, hver enkelt af os er med til at grave vores egen – og ikke mindst alle de andres grav, hver gang vi starter en bil, hver gang vi fyrer op i huset, hver gang vi fråser med strømmen o.s.v.? Og hvordan kan vi leve videre på trods af at vi selv er en del af miljøkatastrofen? Hvornår tager politikerne ansvaret på sig og begynder at tænke i bæredygtige trafikløsninger, fremfor de forældede og co2frådsende motorvejsløsninger?

Ellen Odgaard fra JMOM havde et indlæg i Politiken som reaktion på Vejdirektoratets udmelding om en forventelig voldsom stigning i trafikmængden – op til 91% frem til 2030 – og at deres løsningsforslag er flere motorveje og flere broer. Andre løsninger er mulige. Men dette kræver foruden en politisk indsats også en ændring af den enkelte borgers handlinger især i forbindelse med daglig pendling, som modgår “hver person sin egen bil”

Af Ellen Odgaard – 6. juni 2007 i Politiken

I løbet af få år vil bilernes antal på motorvejene fordobles, og der vil blive kaos. Vejdirektoratets løsning er flere og bredere motorveje og broer. Om nogle år vil trafikkaoset gentage sig p.g.a. endnu flere biler. Det vidste selv Henry Ford for 100 år siden. Logikken i denne udvikling er, at transport bliver opfattet som en ubetydelighed i forhold til tid og penge både hvad angår varer og personer, og den personlige frihed bliver opprioriteret. Men det har nogle voldsomme omkostninger.

Ud over Vejdirektoratets nyeste forslag, bl.a. en 3. længdegående motorvej i Jylland, er der allerede planlagt adskellige motorveje, således en motorvej fra Herning til Vejle, en motorvej til Als, til Mols og på Sjællands Odde og udbygning af motorvejene omkring København. Endvidere er der stærke (lokale) kræfter, der arbejder for en motorvej Herning-Holstebro og Århus-Viborg. En sådan udvikling vil gøre et voldsomt indhug i vores sparsomme natur og øge forurening, CO2-udledning og støj til stor gene for de mennesker, der får en motorvej i nærheden af deres hjem.

Hvor går grænsen mon for, hvor mange motorveje med tilhørende biltrafik vi vil ødelægge den danske natur med? I Jyder Mod Overflødige Motorveje mener vi grænsen er nået. Vi må tænke i nye vaner trafikmæssigt både som almindelig borger og politiker.

Der må satses på kollektiv trafik og cykling, som er langt mere skånsom miljømæssigt og naturmæssigt. Pendling mellem hjem og arbejde med bus/tog kan sagtens lade sig gøre blot de går tilstrækkelig ofte og standser med passende mellemrum. Det kan samtidig kombineres med den daglige motion i form af cykling til bus/tog. En afslappet stund i en stresset hverdag er en lise for sjælen til stor gavn og glæde resten af dagen. Om nødvendigt kan en del arbejde klares samtidig med transporten via bærbar computer.

Hvilken vej den trafikale udvikling skal gå står og falder med den politiske holdning og debat. Og er vi almindelige borgere villige til at kvitte hver vores egen bil til daglig pendling? Trafikforsker og ph.d. Malene Freudendal-Pedersen har undersøgt, hvad der får folk til at vælge daglig transport i egen bil, hvilket i mange sammenhænge ikke er logisk. Eks. er det en almindelig begrundelse for anskaffelse af bil, at man har små børn, men når børnene er blevet store og flyttet hjemmefra, tranporterer man sig stadig i egen bil.

Ellen Odgaard
best.medl. “Jyder Mod Overflødige Motorveje”
Vadestedet 1
8680 Ry

Aktionen løb af stabelen torsdag den 19. april 07 kl. 15 – 17 ved to trafikkryds i Århus Centrum:
krydsene Bruunsgade / Jægergårdsgade og Vesterbrogade / Hjortensgade.

Aktionen bestod i uddeling af løbesedler og luftmasker.

Jyder Mod Overflødige Motorveje sendte i januar 2007 et nyt anklageskrift til EU-kommisionen.

Af Nanna Kinch

Jyder Mod Overflødige Motorveje sendte i januar 2007 et nyt anklageskrift til EU-kommisionen. Klagen drejer sig om krænkelse af habitatsområde nr. 181 i Nordskoven i Silkeborg, som vil blive berørt af en motorvej ad kombi-linjen.

Foreningen har hermed to sager under behandling ved EU-kommissionen; én, der vedrører Resendal-linien og én, der vedrører kombi-linjen.
– Når vi ikke mener, at man kan placere en motorvej hen over et habitatsområde i Gudenådalen, så mener vi selvfølgelig heller ikke, at det er acceptabelt at en motorvej skal gennemskære et habitatsområde i Nordskoven, siger talsmand Svend Vestergaard Jensen til Midtjyllands Avis.

Midtjyllands Avis 18.3.06.

EU-Kommissionens direktorat for Miljø i Bruxelles har taget det første skridt til en undersøgelse af, om Danmark overtræder EF-habitatsdirektivet i Gudenådalen i forbindelse med Resendal-linjen.

Af Susanne Niskanen

I et skriftligt svar til foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje, der i december sidste år sendte en klage til EU-kommisionen, meddeles, at de oplysninger, der er kommet frem i klagen, nu vil blive undersøgt.

Det betyder i praksis, at den danske regering bliver bedt om at komme med en forklaring på de klagepunkter, der rejses, og hvis EU-Kommisionen ikke er tilfreds med svarene, kan sagen trække ud i årevis.

I det tre sider lange klageskrift henviser foreningen til en række mangler i Vejdirektoratets VVM-redegørelser, som man ikke mener efterlever de meget restriktive krav i EF-habitatsdirektivet.

Der skulle blandt andet ikke være gennemført detaljerede og fagligt videnskabelige undersøgelser af naturtyper og arter i Gudenådalen, der kan dokumentere, at de ikke bliver forringet med en motorvej. Ligesom det heller ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at der ikke findes alternative løsninger til at placere motorvejen hen over habitatsområdet, mener foreningen.

Læs hele artiklen i Midtjyllands Avis

Åbent brev til trafikpolitikere og den nye infrastrukturkommission:

Link til pdf.

Link til pdf.