Måned: juli 2021

Hærvejsmotorvej Billund-Give og Bording-Løvel – ak ja!

Trods klima- og biodiversitetskrise er flertallet af politikere ved infrastrukturforhandlingerne blevet enige om med gavmild hånd at brede mere sort asfalt ud rundt om i landet! Dette rimer uen­de­lig dårligt med øn­sket i samfundet om mere natur, større sammenhængende naturområder og større biodiversitet. Hvad an­går Hærvejsmotorvejen var det unægtelig en overraskelse af den mere ubehagelige slags, at der blev ind­gået forlig om anlæg af to stræk­nin­ger, nemlig Billund-Give og Bording-Løvel.  Etablering af strækningerne vil bl.a. have som konsekvens, at nok et antal smukke landskaber skæmmes, herunder at flere ådale kryd­ses, at flere naturområder forringes eller ødelægges som levesteder for dyr, at geologiske interes­se­om­rå­der, kulturmiljøer og kulturarvsarealer påvirkes, samt at flere mennesker vil blive udsat for generende vej­støj. En motorvej gennem eller tæt på naturområder vil meget kraftigt forringe oplevelsen af disse. Hele miseren beskrives godt med udtrykket: ”Hvor der handles, dér spildes!”

I det følgende præsente­res nogle af de talrige påvirkninger. En meget omfattende redegørelse kan ses i VVM-under­sø­gel­sen for en ny midtjysk mo­­tor­­­vej Ha­der­slev-Give (VVM-undersøgelse – Ny Midtjysk Motorvej fra Give til Haderslev | Vejdirektoratet) og i for­un­dersøgelsen for en motorvej Give-Hobro (Dokumenter | Vejdirektoratet).

Læs videre “Hærvejsmotorvej Billund-Give og Bording-Løvel – ak ja!”

Infrastrukturplan

 Så kom da endelig infrastrukturplanen, og munter læsning er det ikke.

 Der er i alt afsat 160 mia. kr. til trafikanlæg og heraf går såmænd 64 mia. til større og mindre vejanlæg fordelt over det meste af landet.

 Der er hele 13 motorvejsprojekter – nyanlæg så vel som udvidelser.

 Noget af det mest skuffende og overraskende er, at Hærvejsmotorvejen er med i planen. Der skal bygges et stykke uden om Viborg fra Løvel til Klode Mølle og et fra Give til Billund. Lidt overraskende ser sidstnævnte ud til at gå vest om Billund. Det var ellers den mest urentable løsning og den, der aflaster E45 mindst, en aflastning af denne er ellers et af tilhængernes hovedargumenter. Men en del venstrefolk på vejlekanten har på det seneste protesteret, og dem lytter politikerne nok mere til end os modstandere, der prøver at holde os upolitiske. Det er så meget mere skuffende og overraskende i og med, at trafikministeren flere gange har vendt tommelen nedad i forhold til en Hærvejsmotorvej! Men forliget er nok et udtryk for ‘realpolitik’ – og den må han jo bøje sig for.

 Også de gode folk på Egholm kan glæde sig, for nu får de endelig motorvejsforbindelse til fastlandet, selv om de har kæmpet mod den i årevis!

Henning B. Carlsen

Hærvejsmotorvejen – beslutningen er ikke taget endnu

Ellen Frydendal, Batum Hedevej 3, 8830 Tjele

Tilhængere af en Hærvejsmotorvej siger, at beslutningen om en Hærvejsmotorvej er taget. Det sagde KPL også i 2017, men tiden har vist, at det absolut ikke var tilfældet.

Inden motorvejen kan blive en realitet, skal Vejdirektoratet udarbejde en VVM-redegørelse, som detaljeret fortæller om trafikmængder, natur, klima, støj mm. På baggrund af undersøgelsen skal Folketinget herefter tage stilling til, om der overhovedet skal anlægges en motorvej og i givet fald hvilken linieføring, der skal vælges. Beslutningen tages inden 2026.

Meget kan nå at ske inden da.

Læs videre “Hærvejsmotorvejen – beslutningen er ikke taget endnu”

Mangel på trafikpolitiske visioner

Er der mon ingen trafikmæssige visioner og nytænkning på Christiansborg? Det er svært at få øje på. I 40-50 år har man haft det ene mål at bygge store veje også ud over det H, som oprindelig var planen for motorvejsnettet. Og den linje følger man fortsat med seneste infrastrukturplan. Målet er åbenbart, at enhver by kan komme på motorvejskortet, som borgmester i Viborg Ulrik Wilbek har udtrykt. Positive elementer som naturskønne områder og allerede god erhvervsudvikling som kendetegner Viborg har åbenbart ingen værdi sammenholdt med en stump motorvej.

Alle ved, at vi har et stort nationalt trafikmæssigt problem i form af voldsomt mange biler på veje og i byer især i et par timer om morgenen og om eftermiddagen – også kaldet myldretids-trafik. Denne trængselsproblematik ved man vil øges med flere og bredere veje, som appellerer til mere biltrafik. Også selv om en del af bilparken bliver el-biler.

Med infrastrukturplanen kunne man have satset på at lokke nogle af bilisterne væk fra ”hver person alene bag eget rat” ved at gøre den form for transport dyr og besværlig og gøre alternative muligheder nemme og billige. Nu satser man på det hele, og dermed ændrer det ingenting. En ny bane direkte mellem Silkeborg og Århus er da ok, men det flytter næppe ret mange bilister væk fra motorvejen, der går helt parallelt med en ny bane. Havde man besluttet at etablere en direkte bane mellem Viborg og Århus og undlade at bygge en 4-sporet motortrafikvej (A26), havde det været nytænkende trafikpolitik.

I Wales har man turdet tage tyren ved hornene. Her har regeringen besluttet at stoppe alt vejbyggeri og vedtage en strategi, der har som mål at få borgerne til at skifte til en mere bæredygtig transportform som tog/bus og cykler.

Den mest visionære beslutning her til lands er, at Danmark har koblet sig på det svenske nattog til Europa. Det kan tage kampen op med lang biltransport og de klimabelastende flyrejser.

Ellen Odgaard, Ry, aktiv i Jyder Mod Overflødige Motorveje

04072021

Dybt godnat

Ellen Frydendal. Batum Hedevej 3, 8830 Tjele

Bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Viborg og aktiv i Hærvejsmotorvej NEJTAK

Viborg tabte på alle områder

Folketinget indgået en aftale, hvor der kommer en haps Hærvejsmotorvej.

Prisen har været høj. Vi fik ikke en udvidet vej til Århus før 2031, som det ellers var lagt op til i regeringens udspil. Det havde ellers været godt for de mange pendlere til og fra Århus. Vi kunne sikkert også have fået andre vejudvidelser mod Skive, Ålborg, Herning og udvidelse af hovedvej 13 ned til Tørring, hvis man havde villet det.

Dernæst blev det Silkeborg og ikke Viborg, der fik en forkortet jernbanerute til Århus. Det på trods af, at Silkeborg har en motorvej til Århus og på trods af, at Viborgs bagland mod nordvest havde fået mere fornøjelse af en kortere jernbane fra Århus. Den jernbanerute kunne vi sikkert også godt have fået i stedet.

Endelig betaler klimaet og naturen en meget høj pris. Der kan ikke bygges grønne motorveje. Anlæg udleder store mængder CO2 uanset hvilken farve, man kalder motorvejen. Desuden bevirker motorveje, at der kommer endnu flere biler og med højere hastighed på motorvejene dertil hørende CO2 udledning. Desuden ødelægges landskabet for altid.

Og hvilken glæde har vi så af en motorvej syd på til Klode Mølle ved Engesvang ? Tja, personbiler kan komme hurtigere af sted, men lastbiler kan kun køre i samme hastighed som hidtil. Fordelen for erhvervslivets lastbiler er derfor til at overse.

Det er dybt godnat for Viborg, klima og miljøet.

Det har været ”vejenes tur” siden 1936

Til folketingets partier

I anledning af de igangværende infrastrukturforhandlinger vil vi gøre opmærksom på, at Danmark har et statsligt vejsystem på 3.800 kilometer i verdensklasse, mens vort kollektive trafiksystem er udsultet gennem årtier. Vort statsvejnet er løbende vedligeholdt og moderniseret således, at ”vejkassen”, belægninger, signalsystemer, skiltning med videre er helt i top. Tillige er det ombygget i forbindelse med indførelse af højere hastighedsgrænser på mange veje og godkendelse af modullastvogne. Der er ingen rimelighed i at udbygge statsvejnettet yderligere. Der er ikke tale om genopretning af årtiers forsømmelser som på banenettet. Dog er det afgørende, at der også kommer rigtige cykelstier på alle statslige veje – bortset fra motorvejene.

Hvis banesystemet var blevet behandlet med samme omhu som vejsystemet var der ikke nedlagt så mange banestrækninger, men i stedet anlagt flere dobbeltspor og elektrificeret det meste af nettet og med togservice med moderne elektrisk materiel og hyppig drift. Derfor er de penge, der er bevilget til banenettet gennem årene, primært er gået til genopretning, vedligeholdelse og derfor ikke sammenligneligt med vejnettet, som primært gennem årtier har fået penge til nye anlæg.

Det har været vejenes tur lige siden 1936, hvor der kom et lobbyforslag – inspireret af arbejde med   motorvejsbygninger syd for grænsen – om det store motorvejs-H – omfattende et sammenhængende net på ca. 700 kilometer motorvej. Efter at Vejdirektoratet blev oprettet i 1949 kom der ekstra fokus på vejene og det er fortsat siden. Nu er motorvejsnettet på mere end 1000 km. 

Læs videre “Det har været ”vejenes tur” siden 1936”