Er vi rablende sindssyge, os som sidder i træet for at protestere imod motorvejen?

Af Julie Albeck – maj 2002
 
Ja helt normale er vi da i hvert fald ikke – når man definerer normalitet som det flertallet i en kultur gør. For så ville der jo sidde mange flere derude… og der ville ikke engang være en historie i det. Nej vi er nok i hvert fald lidt »usædvanlige« – og ikke så lidt provokerende, vil nogen mene.
Vi irriterer dem, som glæder sig til at komme ud og køre stærkt på motorvejen noget så grusomt. De, som har så utrolig travlt, og som næ-sten ikke kan udholde at overholde fartgrænser. De, som får afløb for deres behov for fart og spænding ved at brænde Co2 af uden tanke for, hvad denne trang påfører miljøet, klimaet og ikke mindst vore efterkommere af problemer. Fremtiden? Global opvarmning? Så langt kan de virkelig ikke tænke, for de skal frem, og det skal være lige nu. Ja og måske skal de besøge noget familie eller på arbejde uden for byen, så de har altså nærmest krav på at der bliver bygget en motorvej i præcis den retning, de skal. Ja, er det ikke en menneskeret at have motorveje til døren? Og at komme frem så hurtigt som muligt? Hvem kan tolerere at transport tager tid i vore dage?

Ren galskab

Hele denne hedonistiske og stressede livsstil har en høj pris. Både for den enkelte som vænner sig til at køre – og leve – i en forskruet tempo, og for naturen, miljøet, de dyr, der bliver slagtet langs vejene og de trafikofre, som det opskruede tempo også er skyld i. At tilsidesætte alle disse problemer for sin egen egoistiske trang til at komme hurtigt frem og køre stærkere og stærkere udtrykker en kynisk ligegyldighed, som er en psykopat værdig. Psykopater er netop kendetegnede ved kynisk ligegyldighed overfor andres liv og lemmer, trang til sansestimulation og lav tolerance overfor frustrationer.
Motorvejsbyggeri og »fartbølleri«/drengerøvsmentalitet udmønter sig i en aggressiv og destruktiv adfærd, som vore efterkommere næppe vil betegne som mentalt sund. Intelligent er det slet ikke.
Ingen andre arter ødelægger med overlæg deres egne livsmuligheder sådan som mennesket gør. Man kan hverken leve af ‘sparet tid’ eller økonomisk vækst. Den natur vi massakrerer og det klima vi ødelægger, kan vi aldrig købe tilbage uanset hvor meget den økonomiske vækstkurve så stiger. Det er tilsyneladende en kollektiv fortrængning. Og det er ren galskab.

At fuldføre byggeriet af motorvejen mellem Århus og Herning svarer til at bygge et nyt Rigshospital på Samsø.

Af Frans Mattesen – maj 2002

Siden 17. februar har Jyder Mod Overflødige Motorveje næsten permanent været bosat i trætoppene ved Lyngbygård Å. Det sker i protest mod motorvejen Århus-Herning, som vi finder inderligt overflødig.
Den eksisterende vej har en kapacitet på 2200 biler i timen, og selv i spidsbelastningstimen om morgen og om eftermiddagen er der mindre end 60 pct. af den mængde biler. I døgnet er der maksimalt 14.000 biler.
De små trafikmængder giver intet grundlag for at bygge en motorvej med en timekapacitet på 8000 biler og en døgnkapacitet på 200.000 biler.
Det svarer til at bygge et nyt Rigshospital på Samsø! Jo bedre en vej er, og jo lettere, det er at bruge den, jo flere vil der køre på den. Det er set igen og igen både herhjemme og i udlandet. For eksempel er Vejle midtby i dag lige så trafikbelastet som før Vejlebroens indvielse i 1982, og i Århus kører der lige så mange biler på de to ringveje, som der gjorde, før motorvejen uden om byen blev anlagt.
Kun for bilejere Det er skruen uden ende. Vi har med glæde konstateret, at regeringen og den nyudnævnte direktør for det nye institut for miljøanalyse, Bjørn Lomborg, forfægter synspunktet, at vi i Danmark skal have mest miljø for pengene.
Ønsker vi en miljømæssig og social bæredygtig udvikling er en motorvej uforenelig hermed. Trafik er nødvendig for os alle, men en motorvej er kun for de, som har bil. I Århus Amt er det for eksempel ikke engang halvdelen af husstandene, der har bil. 54 pct. af samtlige husstande i amtet er nemlig uden bil! Når det drejer sig om trafikpolitikken i Danmark, kører det jo den helt gale vej.

I stedet for mest muligt miljø for pengene bliver der produceret miljøproblemer.
Alt for mange veje Vi mener, at forkælelsen af privatbilismen og den fortsatte satsning på motorveje trænger til en grundig granskning. Danmark har i forvejen Europarekord i antallet af kilometer motorvej i forhold til vognparken.
Vi har 1000 km. motorvej, 10.000 km. amtsveje og 50.000 km. kommunale veje.
Vi har veje nok! Vi venter, at der vil blive udarbejdet analyser af de miljømæssige konsekvenser af trafikpolitikken. Og at man ikke mindst vil inddrage alternativerne til øget privatbilisme og mere asfalt.
I tilfældet motorvejen Århus-Herning har Jyder Mod Overflødige Motorveje f.eks. peget på en letbane Århus-Galten-Silkeborg som et alternativ.
Skaber problemer Den øgede bilisme kombineret med endnu flere motorveje, skaber en bred vifte af miljøproblemer:
Transportsektorens andel af CO2-udslippet er ca. 25 pct., og stigningen i trafikkens udslip ligger i øjeblikket på to-tre pct. pr. år.

Ifølge FDM stiger energiforbruget med 35 pct., forureningen med 48 pct.
og støjen med 56 pct., når bilhastigheden stiger fra 80 til 120 km/t.
Motorveje forurener! Forøget motorvejsbyggeri indskrænker den meget begrænsede frie natur.
F.eks. vil Århus-Herning motorvejen med den sandsynlige nordlige linieføring uden om Silkeborg ødelægge Gudenå-dalen, Funder Ådal, de smukke områder ved Gødvad og Hørbylunde Bakker. Det er nogle af Danmarks smukkeste og fredede naturområder, der både fungerer som opholdssted for dyr og planter og som rekreative områder for mennesker.

Af Tom Vilmer Paamand – maj 2002

Jeg ligger og koger i en hængekøje otte meter over jorden. På sådan en lækker forårsdag føles de første ugers snestorme, som lå de år tilbage. Men det er nu også kun de sidste uger, at hængekøjen har kunnet bruges uden vanter. Når det er lunt ved jorden, er det ofte ret køligt i trætoppene. Et liggeunderlag vippet op i vindretningen tager dog det værste af trækken.
 
Fra køjen er der fin udsigt til de forbikørende biler og motorvejsbyggeriet, og heldigvis også til de mere uspolerede områder i de andre retninger. Det lille telt har desværre kun åbning i den ene side. Platformen er trekantet, så teltet kan kun vende én vej – og det er med åbningen bort fra vejen og lige i den gængse vindretning.
 
Det mere stille og lunere vejr er derfor en stor omvæltning. Slut på at leve det ret isolerede liv inde i et lukket telt – nu kan hele dagen nydes i det fri. Vi kan vinke til bilisterne, der hyggetrutter til os – og sende en diskret finger til øvhornene. En meter borte hopper musvitter rundt, og nede på jorden under os piler der små røde mus rundt.

Julie havde sine heste på besøg her ude. Det inspirerede landmanden til at også sende sine køer ud, så i et par dage var lejren omringet af meget nysgerrige køer. De fleste af dem respekterede indhegningen, men en af dem trampede rundt i lejren – og stirrede forvirret op på mig.

Vores smukke blå banner blafrer over teltet i trætoppene. Det er i mange farver og smukt syet – og har fint overlevet de mange måneder. Til gengæld er det godt skjult i bladhanget nu. Det nye store orange banner med en vægtskål, der vejer natur mod trafik, kunne ikke tåle stormene, og er pillet ned.

På skråningen står en godt placeret træstub, der fungerer som stol for vore mange gæster. I stille vejr skal der ikke råbes, og så kan der holdes hyggeligt selskab på nogle meters afstand med te og småkager. Dyrene må gerne fodres! Et par seje knægte giver lakridser, en familie kommer forbi med en burger og et par motorvejs-arbejdere deler et par fyraftens-bajere. Det hele ryger til vejrs i madspanden for enden af klatresnoren.

Som regel er det gode folk, eller hyggelige skeptikere, der kommer. En sjælden gang er de dummere, og så skal der udfoldes gode konfliktdæmpende evner oppe fra det høje. Første bud er at tage et par gode billeder – det dæmper altid gemytterne, når anonymiteten er røget. Og så ender det med en snak i stedet for ballade.

Overraskende nok er pressen fortsat pænt interesseret i os – på trods af, at der ret beset ingen udvikling er sket i aktionen i tre måneder. Når mobilen ringer, er det bare med at kunne fyre noget fængende trafikpoltik af, så det ikke bare bliver om “pælesidning”. Senest har det fx været Danmarks Radios 19-direkte, BT – og Familie Journalen! Desuden har en masse journalistelever trænet sig på os – og vi på dem.

Ellers går tiden med at skrive alenlange filosofiske udredninger i vores interne trædagbog – og ikke mindst med at læse de andres. Der er fyldt rigtig mange sider i det høje. Ikke mindst med overvejelser over, at al trafikken forbi skyldes de lokale bagere – den ene er rigtig god til hindbærsnitter og den anden til boller. Hvis de nu delte opskrifter med hinanden, ville der slet ikke være brug for en motorvej!

Og så skal der trænes i SMS-haiku. Det er en særlig form for kortprosa, der sendes fra en mobiltelefon direkte fra træet til Jydernes hjemmeside www.JMOM.dk.Disse bidrag skal jo gerne være interessante, nyskabende og ikke mindst trafikpolitisk motiverende.

Det er den ærede SMS-skribent ikke altid i hopla til, så det ender gerne i alt fra filosofiske betragtninger til tørre konstateringer om den velkomne og oftest meget delikate aftensmad. Besøget af en rar aktivist med kærligt tilberedt aftensmad er jo altid noget at se frem til!

Denne måned har været lidt hård for træfolket, da en del af de faste har prioriteret eksamener højere end træet. Snart vender disse gode kræfter tilbage – så hvis Vejdirektoratet regner med at udmatte os, må vi skuffe dem. Det er fortsat fedt at få lov til at kravle til vejrs i det lille refugium, hvor al mad smager bedre og tankerne flyver højere.

Tillykke med udnævnelsen som direktør for det nye miljøinstitut.

Pressemeddelelse den 2. marts 2002

Du har måske bemærket, at Jyder Mod Overflødige Motorveje siden den 17. februar har bosat sig i trætoppene ved Lyngbygård Å. Det sker i protest mod motorvejen Århus-Herning, som vi finder inderligt overflødig. Den eksisterende vej har en kapacitet på 2200 biler i timen, og selv i spidsbelastningstimen om morgen og om eftermiddagen er der mindre end 60% af den mængde biler. I døgnet er der maksimalt 14.000 biler. Regeringen har taget de første skridt til en motorvej fra Vejle til Holstebro, hvor trafikken pr. døgn er “sølle” 6-9.000 biler.
 
Vi har med glæde konstateret, at du vil forfægte synspunktet, at vi i Danmark skal have “miljø for pengene”. Når det drejer sig om trafikpolitikken i Danmark går det jo den helt gale vej. I stedet for miljø for pengene bliver der produceret miljøproblemer. Forkælelsen af privatbilismen og den fortsatte satsning på motorveje – hvor Danmark i forvejen har Europa-rekord med km. motorvej i.f.t. vognparken – mener vi trænger til en grunddig granskning.

Vi vil derfor opfordre dig til som en af dine første opgaver, at udarbejde en analyse af de miljømæssige konsekvenser af trafikpolitikken. Og ikke mindst inddrage alternativerne til øget privatbilisme og mere asfalt. I tilfældet Århus-Herningmotorvejen har Jyder Mod Overflødige Motorveje f.eks. peget på en letbane Århus-Galten-Silkeborg.

Baggrunden for vores forslag er, at vi mener den øgede bilisme kombineret med endnu flere motorveje, skaber en bred vifte af miljøproblemer:

• transportsektorens andel af CO2-udslippet er ca. 25% og stigningen i trafikkens udslip ligger for øjeblikket på 2-3% pr. år
• i følge FDM stiger energiforbruget med 35%, forureningen med 48% og støjen med 56% når bil-hastigheden stiger fra 80 til 120 km/t
• forøget motorvejsbyggeri indskrænker den meget begrænsede frie natur. F.eks. vil Århus-Herning motorvejen med den mest sandsynlige nordlige linieføring omkring Silkeborg ødelægge Gudenådalen, Funder Å-dal, de smukke områder ved Gødvad og Hørbylunde Bakker. Det er nogle af Danmarks smukkeste – og fredede – naturområder, der både fungerer som opholdssted for sjældne dyr og planter og fungerer som rekreative områder for mennesker
  

Vi håber, at du vil tage udfordringen op og lave en uvildig analyse af trafikkens miljømæssige belastning.
 
God arbejdslyst,
for Jyder Mod Overflødige Motorveje
Svend Vestergaard Jensen og Frans Mattesen

Kære Frans og Svend.
Mange tak for brevet — når vi er blevet sat op, så vil jeg bestemt prøve også at komme omkring denne problemstilling. (Givet de mange henvendelser jeg får i øjeblikket, så er det nok klogt lige at sende det til instittutet om et par uger igen!)
tak
bjorn

Se på trafikkens miljøbelastning!

Af Svend Vestergaard Jensen og Frans Mattesen
Trætoppene ved Lyngbygård Å, tirsdag den 27. februar 2002.
 
Kære Bjørn Lomborg.
Tillykke med udnævnelsen som direktør for det nye miljøinstitut.
Du har måske bemærket, at Jyder Mod Overflødige Motorveje siden den 17. februar har bosat sig i trætoppene ved Lyngbygård Å. Det sker i protest mod motorvejen Århus-Herning, som vi finder inderligt overflødig. Den eksisterende vej har en kapacitet på 2200 biler i timen, og selv i spidsbelastningstimen om morgen og om eftermiddagen er der mindre end 60% af den mængde biler. I døgnet er der maksimalt 14.000 biler. Regeringen har taget de første skridt til en motorvej fra Vejle til Holstebro, hvor trafikken pr. døgn er “sølle” 6-9.000 biler.
 
Vi har med glæde konstateret, at du vil forfægte synspunktet, at vi i Danmark skal have “miljø for pengene”.
Når det drejer sig om trafikpolitikken i Danmark går det jo den helt gale vej. I stedet for miljø for pengene bliver der produceret miljøproblemer. Forkælelsen af privatbilismen og den fortsatte satsning på motorveje – hvor Danmark i forvejen har Europa-rekord med km. motorvej i.f.t. vognparken – mener vi trænger til en grunddig granskning.
Vi vil derfor opfordre dig til som en af dine første opgaver, at udarbejde en analyse af de miljømæssige konsekvenser af trafikpolitikken. Og ikke mindst inddrage alternativerne til øget privatbilisme og mere asfalt.

– 

I tilfældet Århus-Herningmotorvejen har Jyder Mod Overflødige Motorveje f.eks. peget på en letbane Århus-Galten-Silkeborg.
Baggrunden for vores forslag er, at vi mener den øgede bilisme kombineret med endnu flere motorveje, skaber en bred vifte af miljøproblemer:
– transportsektorens andel af CO2-udslippet er ca. 25% og stigningen i trafikkens udslip ligger for øjeblikket på 2-3% pr. år
– i følge FDM stiger energiforbruget med 35%, forureningen med 48% og støjen med 56% når bil-hastigheden stiger fra 80 til 120 km/t
– forøget motorvejsbyggeri indskrænker den meget begrænsede frie natur. F.eks. vil Århus-Herning motorvejen med den mest sandsynlige nordlige linieføring omkring Silkeborg ødelægge Gudenådalen, Funder Å-dal, de smukke områder ved Gødvad og Hørbylunde Bakker. Det er nogle af Danmarks smukkeste – og fredede – naturområder, der både fungerer som opholdssted for sjældne dyr og planter og fungerer som rekreative områder for mennesker
Vi håber, at du vil tage udfordringen op og lave en uvildig analyse af trafikkens miljømæssige belastning.

God arbejdslyst, Jyder Mod Overflødige Motorveje

Vejdirektoratets motorvejskontor i Skanderborg blev lukket med et udsmykket kæmpetæppe den 11. juni 2001. JMOM kræver, at Vejdirektoratet erstattes af et direktorat for bæredygtig trafik.

Jyder Mod Overflødige Motorvejes male-aktion på en bro udenfor Herning udløste en større erstatning til Vejdirektoratet – og de penge skulle selvfølgelig afleveres. Men den bedrøvelige anledning skulle også bruges til endnu en aktion mod tilplastringen af Danmark med motorveje.

 male-aktion på vejbro

Vi lukker Vejdirektoratet – vi har veje nok!

Pressemeddelelse fra Jyder Mod Overflødige Motorveje – 11/5-2001

Den 23. april blev tolv medlemmer af Jyder Mod Overflødige Motorveje af landsretten dømt til at betale Vejdirektoratet 56.200 kr. i erstatning for udsmykningen af en motorvejsbro. Denne erstatning vil blive betalt ved en aktion mandag den 11. juni klokken 7:30.
Samtidig lukker vi Vejdirektoratets motorvejskontor ved at hænge et udsmykket kæmpetæppe ned foran administrationsbygningen, Thomas Helsteds Vej 11 i Skanderborg.
Kæmpetæppets budskab er “Lukket – Vi har veje nok!”.
Vejdirektoratet fungerer som en stat i staten, der helt isoleret fra miljødebatten arbejder på at asfaltere større og større områder med nye motorveje og motortrafikveje. Vejdirektoratet satser ensidigt på mere biltrafik og dermed på mere luft- og støjforurening.
Vi kræver derfor, at Vejdirektoratet bliver lukket og erstattet af et direktorat for bæredygtig trafik, der i langt højere grad tager hensyn til miljø og mennesker i trafikplanlægningen.
Vi kræver derfor, at Vejdirektoratet bliver lukket og erstattet af et direktoratet for bæredygtig trafik, der i langt højere grad tager hensyn til miljø og mennesker i trafikplanlægningen.
De 550 ansatte i Vejdirektoratet skal omskoles og lære at tænke i bæredygtige trafikløsninger.
Sandheden er, at vi har veje nok i Danmark – over 50 års asfaltering af landet må slutte nu.
Vi skal derfor opfordre Vejdirektoratet til at bruge de 56.200 kroner til at hjælpe de østater i det indiske ocean, der i dag må bygge diger for at bekæmpe faren fra de stigende vandmasser.
Vandmasserne stiger som følge af de dramatiske klimaforandringer, der er resultatet af den stigende C02-forurening blandt andet fra trafikken.
 
Jyder Mod Overflødige Motorveje

Aktivister kravlede den 11. juni 2001 tidligt om morgenen op på taget af Vejdirektoratets bygning i Skanderborg, og dækkede indgangen med et banner. Teksten lød “Lukket – Vi har veje nok!“. Politiet blev ringet op og beroliget med, at aktivisterne pænt ville forlade bygningen med banneret, så snart checken var afleveret.

Vejdirektoratets chefer var ikke for glade for besøget – eller for kravet om, at de skulle omdøbes til “Direktoratet for bæredygtig trafik”. Jydernes besøg blev omhyggeligt dækket af den lokale verdenspresse, men det var svært at finde en chef, der ville modtage checken med de mange penge.  

Jyderne udfyldte den store check, der skulle afleveres til Vejdirektoratet. Traditionen tro blev der stillet kaffebord op, hvor aktivisterne, Vejdirektoratets folk og andre fremmødte kunne få varmen. Mens Jyderne ventede på at få foretræde hos cheferne, fik også aktivisterne på taget kaffe og rundstykker ved hjælp af spand og snor.  
 
Endelig ville Vejdirektoratet modtage checken på 56.200 kroner. De nøjeregnende folk brokkede sig over beløbet, som de mente skulle have været 249 kroner større – men ringede dog senere og undskyldte, da det var Jyderne, der havde regnet rigtigt. 
 
Jydernes nye totemdyr er en grævling, som der hvert år dræbes 3.600 af i trafikken. Grævlingen er kendt for sin stædighed – når den har bidt sig fast, giver den ikke slip igen. I gamle dage blev grævlingen også kaldt for en brok – så billedet af kunstneren Fin H. Hansen hedder “Brok over vej“.

Et historisk rids over de første 10 års modstand mod Århus-Herning motorvejen.
Fra ”Gruppen mod Motorvejen nord om Silkeborg” til ”Jyder Mod Overflødige Motorveje”….

Af Heather Smith og Søren Kirk Christiansen

August 1991 fik Heather Smith ved et tilfælde nys om de kommende motorvejsplaner, som skulle krydse den fredede Gudenådal. På det tidspunkt var der ikke noget officielt omkring planerne, og det var vanskeligt at fremskaffe planerne fra kommunen. Ca. en uge efter bragte TV2 Østjylland et indslag og interview med Heather Smith, hvor der blev opfordret til at starte en protest aktion. efter udsendelsen var der nærmest telefonstorm fra chokerede borgere som intet anede. Dette medvirkede til det første møde, hvor Gruppen mod Motorvejen nord om Silkeborg blev dannet, den 6/8. På det tidspunkt kunne gruppen kun koncentrere sig om fredningen og Gudenådalen og anede egentlig ikke ret meget om motorveje eller trafik politik.

12. august 1991 sendte gruppen en indsigelse til Århus Amt om at indstille planerne og ikke anbefale en motorvej. Kort efter var indsigelsen med som punkt til et Amtsrådsmøde, et møde som gruppen deltog i og efterfølgende havde samtaler med flere amts politikere.

27. august 1991 afleverede gruppen 1622 underskrifter imod motorvejen til Byrådet i Silkeborg, inden et byrådsmøde, hvor kommunen skulle tage stilling til en anbefaling af vejen. På dette tidspunkt var der næsten daglig presseomtale med mange læserbreve!

10. september 1991 inviterede gruppen til en høring/debat aften i Resenbro. I panelet sad vejdirektoratet, amtsrådspolitikere, byrådspolitikere, bl.a. borgmesteren fra Gjern, en biolog, lokalrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Der var 350 fremmødte og dørene måtte lukkes for de sidste. Mødet blev dækket af TV2 Østjylland.

10. oktober 1991 afholdes endnu en høring på Daghøjskolen i Silkeborg. Her deltog borgmester J. Wurtz – Silkeborg, vejdirektoratet, K:e Særkjær, Uffe Jacobsen, LO, repræsentanter fra erhvervslivet, mv. Der var 400 deltagere til dette møde.

24. oktober 1991: Foretræde for Trafikudvalget på Christiansborg med 6 repræsentanter fra gruppen og aflevering af 7.500 underskrifter. Samtidig havde gruppen aftaler med samtlige politiske partier. Underskrifterne var samlet ind i perioden 6/8- 91 – 24/10 –91- Gruppen fortsatte derefter at arbejde med at skrive til politikere, læserbreve og ”forfølge” folketingspolitikerne på deres sightseeing tur i motorvejsområdet.

23. marts 1992 fik gruppen en invitation af amtsborgmesteren Ib Frederiksen om at deltage i en høring på Christiansborg. Til mødet deltog der ca. 200 amts og kommune folk, derudover var gruppen repræsenteret og DN. Heather Smith var repræsentant for gruppen og havde et indlæg i debatten.

Januar 1993 sendte gruppen så en 4 sider lang indsigelse med mange argumenter imod som et led i den første høringsfase i Amtet. Gjern kommune indkalder til en offentlig høring – også her var der fulde huse og en overvejende modstand.

Foråret 1993: Borgerinitiativet Jyder Mod Overflødige Motorveje stiftes i protest mod planerne om at bygge en motorvej mellem Århus og Herning. Vi beslutter at arrangere en march mod motorvejen med krav om, at motorvejsplanerne skrinlægges. Vi ønsker ikke at diskutere linieføringer med Vejdirektorat. Motorvejen afvises af principielle trafikpolitiske grunde.

4. juni 1993 beslutter de forenede motorvejspartier i Folketinget at der skal bygges to stumper motorvej – Århus-Låsby og Bording-Herning. Det midterste stykke ved Silkeborg skal undersøges nærmere.

29. august 1993: 300 deltager i march mod motorvejsplanerne – Jyder Mod Overflødige Motorveje (JMOM) er arrangør. Marchen får støtte af en lang række miljøorganisationer og politiske partier lige fra SF og enhedslisten til de radikale og Kristelig Folkeparti

14. november 1993: JMOM afholder debatmøde i Lillering Forsamlingshus under titlen Trafik på afveje. Søren Jacobsen og Johs. Vibe-Petersen er oplægsholdere.

Maj 1994: JMOM får foretræde for Folketingets Trafikudvalg og taler for døve øre.

Juni 1994: JMOM deltager i anmeldt demonstration ved åbning af motorvejen uden om Århus. På det 15 meter lange banner står der: VeLKOMMeN TIL JYLLANDS ALLeRSIDSTe MOTORVeJ. JMOM afleverer samtidig 3500 underskrifter mod Århus-Herning motorvejen til trafikminister Jan Trøjborg. Svend Vestergaard Jensen fra JMOM udgiver bogen ”De kører den gale vej” udgivet på NOAHs forlag. Trafikministeren får et eksemplar.

efteråret 1994: JMOM udlover en cykel til den socialdemokrat i Århus byråd, der tør sige nej til motorvejen til Herning. Ingen tager imod tilbudet.

Maj 1995: JMOM afholder en ugelang teltlejr ved Lillering, der er truet af motorvejen. Teltlejren bliver brugt til offentlige møder med bl.a. den kommende trafikminister Sonja Mikkelsen. Vi får også internationalt besøg af en repræsentant fra den tyske trafik og miljøorganisation VCD. Filosoffen Arno Viktor Hansen taler om bilen som det 20 århundredes største fjende. Lejren udmunder i ”Lillering-erklæringen”, der opfordrer regeringen til at stoppe for yderligere motorvejsbyggeri i Danmark.

17. september 1996: JMOM afholder sammen med NOAH-trafik og enhedslistens trafikudvalg en konference på Christiansborg om Fehmern-forbindelsen.

24. september 1996: Trafikminister Jan Trøjborg tager første spadestik til Århus-Herning motorvejen i Hammerum. Aktivister fra JMOM begraver planerne igen samme tid og sted. Bisættelsen klarer Søren Kirk Christiansen i fuld præsteornat. JMOM får bedre presse end Jan Trøjborg bl.a. fordi politiet afviser JMOMs deltagelse ved arrangementet under henvisning til, at det er en ”privat” sammenkomst.

5. oktober 1996: Første møde i JMOM om civil ulydighed – veteranen fra fredsbevægelsen Jens Thoft holder oplæg.

Foråret 1997: JMOM indleder et tæt samarbejde med en række yngre århusianske socialdemokrater, der gerne vil diskutere nærbaner. Samarbejdet munder ud i, at Socialdemokraterne i samarbejde med trafikforsker Søren Jacobsen udgiver en rapport, der argumenterer for en nærbane mellem Århus og Silkeborg. Rapporten slår derfor til lyd for, at man udsætter motorvejsplanerne ind til nærbanealternativet er grundigt undersøgt. Rapporten bliver fremlagt ved et pressemøde d. 10. maj 1997 på Café englen i Århus.

25. maj 1997: JMOM og 50 aktivister tager ”første spadestik” til en ny nærbane mellem Århus og Herning lidt udenfor Galten.

24. august 1997: JMOM arrangerer svøm mod motorvejen i Gudenåen. 50 mennesker svømmer og 100 går ruten.

Juli 1998: JMOM laver happening i forbindelse med åbningen af motorvejsbroen over Storebælt. 20 aktivister klædt ud som munke tilbeder en bil.

9.-10. oktober 1998: I anledning af JMOMs fem års fødselsdag afholdes seminar om civil ulydighed i HKs lokaler i Silkeborg. De 40 deltagere lærer om civil ulydighed i teori og praksis af svenskeren Jørgen Johansen. Seminaret ender med en vedtagelse om, at JMOM vil anvende civil ulydighed i kampen mod Århus-Herning motorvejen.

December 1998: JMOM omdannes en enkelt dag til foreningen Jyder for overflødige motorveje. Denne forening arranger støttedemonstration, da en række borgmestre mødes i Silkeborg for at diskutere motorvejen. Støttedemonstrationen kræver MOTORVeJe – FOR VOReS BØRNS SKYLD.

Januar 1999: JMOM husstandsomdeler 10.000 eksemplarer af en kampagneavis med 10 argumenter mod motorvejen.

Marts 1999: JMOM og NOAH-trafik danner landsforeningen ”Netværk mod overflødige motorveje”. Netværket har nu otte medlemsgrupper over hele landet, og med støtte fra den grønne fond udgives kvartalstidsskriftet ”mobilitet” om trafik, mennesker og miljø.

April 1999: JMOM udsender manifest om civil ulydighed mod Århus-Herning motorvejen.

Forår 1999: Infrastrukturudvalget nedsat af stat, Århus Amt og Århus Kommune udgiver rapport, der for første gang beskriver et samlet nærbanesystem for Århus-området – herunder en nærbane fra Århus til Silkeborg.

Sommer 1999: Aktivister fra JMOM – ikke mindst Svend Vestergard Jensen – er drivkraften bag udgivelsen af bogen ”At skynde sig langsomt – om bilisme. Udgivet på Forlaget Klim.

1.-4. august 1999: JMOM afholder for anden gang seminar om civil ulydighed. Seminaret foregår på daghøjskolen i Silkeborg og har igen Jørgen Johansen som underviser. ca. 30 deltagere.

6. august 1999: Sammen med Klods Hans karavanen arrangerer JMOM en march mod motorvejen fra Snåstrup Mølle til Lillering. I Lillering afholdes pressemøde, hvor det offentliggøres, at 500 nu har skrevet under på en erklæring om, at der er parat til at benytte sig af civil ulydighed i kampen mod Århus-Herning motorvejen.

8. august 1999: JMOM truer med retssag, hvis ikke nærbanealternativet Århus-Galten-Silkeborg kommer med i den kommende VVM-redegørelse for motorvejsstrækningen ved Silkeborg. Kravet får medhold af VVM-eksperten Ulf Kjellerup, men trafikminister Sonja Mikkelsen afviser kravet.. JMOM vil søge fri proces til at føre retssagen, når VVM- redegørelsen er færdig.

17. oktober 1999: Sammen med foreningen Vendelboer mod overflødige motorveje danner vi en bondehær under parolen ”Skipper Clement har fået nok af motorveje”. Bondehæren slår til i forbindelse med. åbningen af endnu et stykke overflødig motorvej nord for Jyske Ås.

Årsskiftet 1999/2000 indsamler JMOM støttebeløb på over 200.000 kr. fra enkeltpersoner, miljøorganisationer, fagforeninger og partier fra hele landet.

Januar 2000: JMOM uddeler løbesedler fra ejendomsmæglerfirmaet Knudsen, Würtz og Sander til 1000 motorvejstruede husejere i Silkeborg med opfordring til at sælge huset nu – inden det er for sent.

31. maj 2000: JMOM iværksætter fysisk blokade mod byggeret af Århus-Herning motorvejen ved Snåstrup Mølle. Blokaden var er 14 dage og involverer i alt 60 aktivister. Politiet bærer uden dramatik 25 aktivister væk onsdag d. 14. juni.

16. juli 2000: I samarbejde med billedkunstnerne Thomas Kruse og Finn H. Hansen udsmykker vi en nyopført motorvejsbro ved Hammerum med to kunstnerisk vellykkede kæmpemalerier. Politiet opfatter aktionen som groft hærværk og Vejdirektoratet kræver erstatning på 60.000.

26. august 2000: Vi genopfører malerierne på Herning Højskole takker være forstander Christian Jensen

14. september 2000: Chr. ege, Bjørn elmquist, Uffe Gertsen, Claus Heinberg, Jørgen Knudsen, Niels I. Meyer, ebbe Kløvedal Reich, ebba Strange, Ane Bodil Søgård, Knud Vilby, Preben Wilhjelm og Arne Lund skriver under en støtteerklæring, der også indeholder et skarpt angreb på regeringens trafikpolitik.

23. oktober 2000: Retten i Herning dømmer 12 aktivister til fjorten dages betinget fængsel og 1000 kr. i bøde. Dommen bliver anket.

23. april 2001: Landsretten i Viborg stadfæster byrettens dom. Kunstneren Jens Galchiøtt udlåner sine seks meter høje skulptur ”budbringeren”, som placeres foran retsbygningen. Dommeren er flink og humøret højt

11. juni 2001: Vejdirektoratets motorvejskontor i Skanderborg bliver lukket. Vi hænger et 64 kvm stort billedtæpper ned foran Vejdirektoratets indgang. Billedtæppet, der forestiller en grævling i et åbent landskab truet af en vej, er udsmykket af kunstneren Finn H. Hansen. Parolen er ”Vejdirektoratet skal lukkes – Vi har veje nok”. Samtidig afleverer vi bøden på 56.000 til Vejdirektoratet, og foreslår at de bruger pengene til at hjælpe oversvømmelsestruede ø-stater i det indiske ocean med at bygge diger. Politiet forholder sig i ro. Massiv pressedækning.

14. juni 2001: Jyder Mod Overflødige Motorveje modtager Carl Scharnberg-prisen på 10.000 kroner. Prisen uddeles på SiDs kursusejendom Langsøhus i Silkeborg. Alliancen med fagbevægelsen er skrøbelig, men tilstede.

Bilisterne må ordineres en kold tyrker

Af Søren Kirk Christiansen – april 2001

Vejudbygningen i Danmark minder i magt og meget om alkoholikerens besættelse af tanken om mere alkohol. Alkoholikeren vil på trods af sygdom og svækkelse fortsat række ud efter mere af den gift, der fortærer ham. I virkeligheden er hans eneste redning et totalt og definitivt stop for alkohol.
Danmark gennemskæres af 1000 km motorvej, 10.000 km amtsveje og 50.000 km kommunale veje. Det er efterhånden svært at finde bare et sted i den fri natur, hvor man ikke hører den evindelige kværnen af trafikstøj.
På trods af det overordentligt gode vejnet, der tilfredsstiller ethvert ønske om hurtig og sikker fremkommelighed i bil, er der praktisk talt ingen politiker, der drømmer om at vejfesten snart skal slutte – således heller ikke i regeringens forslag til strategi for en bæredygtig udvikling.

Trafikministeriet og Vejdirektoratet udgav i november sidste år rapporten “Grundlag for vejinvesteringplan 2000-2015”.
Rapporten beskriver 60 større eller mindre vejudbygningsprojekter, som forventes færdige inden år 2015. En gennemgang af amternes vejplaner viser samme form for fantasiforladthed Alle amter, på nær Bornholms Amt, har voldsomme vejudbygningsplaner på tegnebordet. Tankegangen bag de omfattende vejplaner er perspektivløs og dybest set syg.
Sandheden er jo, at når alle disse vejprojekter står færdige om femten år, så vil der til den tid foreligge nye og lige så omfattende vejplaner, som politikerne og Vejdirektoratet finder nødvendige af hensyn til “fremkommelighed, miljø og trafiksikkerhed”, som der står i den store statslige vejudbygningsrapport.
Erfaringerne taler deres eget tydelig sprog. Da man for år tilbage udvidede Helsingørmotorvejen gik der kun et år, før motorvejen atter var fyldt med biler. Da motorvejen udenom Århus blev åbnet, gik der kun få år, før trafikpresset på byens ringvejsnet atter var det samme. Da Storebæltsbroen åbnede steg trafikken på den fynske motorvej med 10.000 biler i døgnet, hvorefter Fyns Amt straks gik i gang med at udvide vejnettet omkring Odense og Nyborg. Vejudvidelser fører til nye vejudvidelser.

Denne udvikling har medført, at danskerne bruger mere og mere tid på vejnettet. I 1999 måtte bilisterne køre 19 milliarder km ekstra for i store træk at nå det samme som ved at køre 40 milliarder km i 1985. På samme måde, som alkoholikeren vænner sig til og forlanger stadigt mere alkohol, vænner vore politikere bilisterne til at køre mere og mere. Bil- og olieindustrien er naturligvis glade for denne såkaldte udvikling, men naturen og miljøet, og menneskene er klare tabere.
Sandheden er at vi har veje nok. Landets bilister må ordineres en kold tyrker. Det er meget muligt, at udsigten til et stop for flere veje i Danmark vil udløse en smertefuld erkendelseproces, men vi lover for at resultatet i sidste ende bliver bedre end godt.
Ikke mindst hvis alle de tiltænkte vejinvesteringer i stedet går til et bedre og billigere kollektivt trafiksystem. Desværre forekommer disse enkle sandheder umulige at indse for trafikministeren og hans trafikpolitiske flertal.
Med åndelig solformørkelse fører landets beslutningstagere landet ud i flere naturødelæggelser og mere støj- og luftforurening. Ligesom alkoholikeren ødelægger livet for sig selv, gør den herskende trafikpolitik landet grimmere og tristere at bo i.

Vi er derfor enige med tidligere trafikminister Sonja Mikkelsen, der i tidsskriftet SALT fra maj 2001 udtaler følgende:

“Måske er vi nået dertil, at der er for mange veje. Der er grænser for hvor meget vej, vi kan bygge.
Trafikken fylder simpelthen for meget i byerne og i landskabet. Når det går op for os, vil vi måske stille krav om andre løsninger, for eksempel udbygningen af den kollektive trafik, fremme af cykling osv.”

Af Mikael Witte, trykt i Aktuelt 23. oktober 2000.

Begivenhedsforløbet er dokumenteret: Søndag den 16. juli klokken 9.00 mødtes aktivister fra ‘Jyder Mod Overflødige Motorveje’ ved motorvejsbroen ved Hammerum – en del af motorvejsbyggeriet Århus-Herning.
Aktivisterne havde i forvejen meddelt Herning Politi, at de ville aktionere. En første politipatrulje, bestående at to betjente, ankom til gerningsstedet klokken 10. Betjentene henstillede, at aktivisterne stoppede deres udfoldelser og bad dem flytte sig fra malerstedet. Dette nægtede aktivisterne og insisterede på at blive båret væk af politiet.
Betjentene afviste aktivisternes ønske og kørte tilbage til politistationen.
Klokken 12.30 troppede betjentene igen op ved malerstedet og bad aktivisterne holde inde. Dette efterkom aktivisterne øjeblikkelig, idet de var færdige.
Anklagen om groft hærværk er fejlagtig, og retten må derfor afvise den.
Bemalingen var ikke hærværk, men et kunstværk. Det havde stor billedmæssig kraft, der udsprang af både bemalingens komposition og af hele aktionen.
Ved kompositionen forstår jeg de malede billedelementer (livstråd, mennesker, elverfolk og nisser), som historisk bevidst knytter an til den folkelige kultur og troen på livet. Ved kompositionen forstår jeg også bemalingens helhed, at aktivisterne ved at benytte undersiden af en bro fastholdt denne som tunnel, som forbinder forskellige tilstandsformer, hvilket rummer et af filosofiens problemer: Mennesket bevæger sig. Skifter det så identitet, spørger filosofferne. Spørgsmålet indgår i såvel den historiske som den moderne mytologi.

Kunstværket har vakt langt større opmærksomhed end de fleste af tidens malerier. Hvad vi har været vidner til, er en generobring af forholdet mellem kunst og liv – og det vækker eftertanke langt uden for kunstens verden. Bemalingen er et værk, der er med til at overskride kunstens isolation og derfor har betydning langt uden for Hammerum.
Anklagerens påstand om overtrædelse af straffelovens § 291 stk. 2. om hærværk af betydeligt omfang – med en straframme på fire år – er derfor fejlagtig.
Paragraffen indleder kapitel 29 om ‘andre strafbare formuekrænkelser’ – og her er netop ikke tale om nogen formuekrænkelse. Et samfund som det danske, der i en international konvention har lovet at beskytte dyrkelsen af kunst i alle dens udtryk, vil et kunstværk være en formueforøgelse.
Sandheden om hærværket er, at hele motorvejsbyggeriet er et gigantisk hærværk. Motorvejen Århus-Herning vil ødelægge Gudenådalen, Funder å-dal, de smukke områder ved Gødvad og Hørbylunde Bakker, Lyngbygård å-dal. Det er nogle af Danmarks smukkeste naturområder, der både fungerer som opholdssted for sjældne dyr og planter og fungerer som rekreative områder for mennesker. Internationalt støtter Danmark arbejdet for biodiversitet.
Det bør også ske i Danmark! Sandheden er, at denne motorvej ikke løser trafikproblemer, men skaber dem. Flere veje øger trafikmængden. Mere trafik fører til mere kuldioxid, mere metan, mere kulilte og mere ammoniak.

Danmark har internationalt forpligtet sig til at nedbringe mængden af udstødningsgasser. Men motorvejen øger den. Trafikken vil fremskynde ødelæggelsen af luften, jorden og vandet.
Anklagen for hærværk må rettes mod dem, der planlægger overflødige motorveje. Anklagen efter straffelovens bestemmelse om strafbare formuekrænkelser burde altså rettes mod de uansvarlige, der har ansvaret for denne motorvej.
Kravet om erstatning på 59.006 kroner bygger på anklagen om hærværk. Men erstatningskravet er fejlagtigt og retten må afvise kravet som ubegrundet.
Aktivisterne har ikke ødelagt motorvejsbroen og forringet dens værdi.
Tværtimod har de forskønnet den og dermed øget dens værdi. Det er flot, at ‘Jyder Mod Overfl ødige Motorveje’ vederlagsfrit har overdraget kunstværket på broen til Vejdirektoratet.
Sandheden om værdiforringelsen er, at hele motorvejsbyggeriet medfører en gigantisk værdiforringelse af samfundet. De små lokalsamfund bliver taberne. Motorvejene gør det lettere at køre ind og fylde indkøbsvognene i storcentrene. Det vil suge livet ud af de små bysamfund og centralisere økonomien.
Det er vigtigt at erindre, at halvdelen af de danske hustande ikke har bil – og ikke har mulighed for at udnytte stortilbud i lavpriscentre. Og at den del der har råd til at købe stort ind får stress af at køre for at spare.

Sociologiske undersøgelser har vist, at livskvalitet og overskuelighed hænger sammen. Motorveje, storbyer og indkøbscentre ødelægger denne overskuelighed og sammenhængskraft. Motorveje forringer livskvaliteten for de fleste.
Kravet om erstatning må altså rettes mod dem, der planlægger overflødige motorveje.
Aktivisterne fra ‘Jyder Mod Overfl ødige Motorveje’ aktionerede mod motorvejsbroen ved højlys dag. De protesterede fredeligt og ikke-voldeligt, og alle står ved deres handlinger. De malede på Vejdirektoratets, det vil sige statens, det vil sige vores alle sammens stenbelægning, fordi sagen om motorvejen har været kørt, uden at der har været nogen reel diskussion af projektet og dets konsekvenser.
EU’s VVM-direktiv – Vurderinger af Virkninger på Miljøet – har åbenbart ikke kunnet hindre gigantbyggeriet. Det er blevet ved de smukke ord.

Regeringen taler fortsat gerne og højlydt om bæredygtighed – men denne motorvej trækker den anden vej. Den gale vej.
For aktivisterne blev denne sag så alvorlig, så de tog den i egen hånd.
Det havde ideelle motiver, og de står de ved dem. For dem handler sagen om livsforhold for mennesker, om demokrati, natur og skønhed.
Høje ret! Jeg minder Retten om proportionalitetsprincippet: Den skade, aktivister fra ‘Jyder Mod Overfl ødige Motorveje’ har begået, er minimal sammenlignet med den skade, byggerne af den overflødige motorvej begår.
Jeg erindrer retten om at livsforhold for mennesker, demokratiet, naturen og skønheden har langt større betydning end ejendomsretten til et læs grå belægningssten.

Og jeg opfordrer retten til at frifinde aktivisterne fra ‘Jyder Mod Overflødige Motorveje’.

Det er en udbredt myte, især blandt politikere, at motorveje bringer velstand til de områder, vejene vil gennemskære.

Af Svend Vestergaard Jensen, trykt i JP Århus 20. oktober 2000 og i Information 21. oktober 2000.

Flere motorveje, flere job – synes at være logikken. Men hvad er realiteterne og erfaringerne for de mange mindre samfund, der får en bid af motorvejsmilliarderne?
De hurtige trafikruter er de store virksomheders middel til at blive endnu større, fordi hurtig og billig transport betyder, at de kan udvide deres område og udkonkurrere alle de små og mindre virksomheder.
Hvad det betyder i lokalområderne, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig med tab af arbejdspladser, butikker mv. Vejene skaber ikke job. De får blot folk til at bevæge sig mere og over længere afstande.
I hestevognenes tid Egentlig burde politikerne i de mindre kommuner, detailhandlen, fagforeningerne, beboerforeninger med flere slå alarm, inden det er for sent. Men desværre er det jo sådan, at mange politikere stadig tænker, som skete trafikken med hestevogne. Dengang måtte man med hestevogne gøre holdt for hver 20-30 kilometer, og der, hvor man gjorde holdt, opstod der handel og liv. Derfor var det engang en fordel at lokke trafik gennem sit område.
Med den hurtige trafik på motorveje er det anderledes. Der er ikke behov for at gøre holdt. Derfor får folk nær en motorvej kun de negative følger: Røg, støj og møg og afvikling af eksisterende samfundsfunktioner.
Vil man have glæde af forbipasserende, skal de standses. Kun hvor trafikken gør holdt, kan der komme positive virkninger for det lokale samfund. Derfor vil en miljø- og trafiksikring af eksisterende veje samt udvikling af nærbanesystemer være betydelig mere til gavn for en kommunes borgere. Det giver arbejdspladser både til anlæg og i det lange løb, et langt bedre miljø såvel socialt som fysisk.

I modsætning til forbedret jernbanedrift skaber en ny motorvej ingen varige arbejdspladser. Samtidig er der aldrig påvist nogen direkte sammenhæng mellem vækst og motorveje.
Tværtimod kan vi se, at Vestjylland har landets laveste arbejdsløshed, men ingen motorveje, mens Lolland-Falster nok har motorveje, men ingen vækst og høj arbejdsløshed. Motorveje styrker de helt store virksomheder i deres stræben efter at sætte sig på hele markedet, men den udvikling skaber ingen arbejdspladser – tværtimod.
Sugerørseffekten Det er de små lokalsamfund, der bliver taberne, når der bygges motorveje. Eller for at sige det på en anden måde:
Det bliver lettere at køre ind og handle i storcentret, hvis der kommer en motorvej. Det kaldes sugerørseffekten, og den betyder, at motorvejen vil suge livet ud af de små bysamfund og centralisere økonomi og handel i de store byer.
Hurtig afvikling De fleste byer og mindre bysamfund har gennem tiderne opbygget et handelsliv, der gør, at folk i området kan købe stort set det, de har behov for, og ikke skal køre langt hver uge for at handle ind.
Men meget er ændret i de seneste årtier, og med etablering af motorveje går afviklingen stærkt. Med en motorvej lige uden for byporten vil meget forandres.
Blot få butikkers lukning vil betyde ændret handelsmønster. Folk kan pludselig ikke få dækket indkøbsbehovene lokalt – og kan derfor ligeså godt tage bilen og handle ind hos det større indkøbscenter.
Det ligger ganske vist noget længere væk, men tilbudene er der også. Det viser de reklamer, storcentrene m.fl. sender længere ud – mange kilometer fra centret.
Erfaringer viser, at i omegnskommunerne til lavprisvarehuse kører kunderne 250 pct. mere i bil end dem, der ikke handler her.

Taberne

Det planlagte, rekordstore indkøbscenter i den nye Ørestad planlægger at hente kunder i trekantsområdet, altså i Jylland.
Forudsætning: Motorveje.
Konsekvenser: Ødelæggelse af eksisterende butiksstruktur. Taberne bliver lokalbefolkningen og de mindre butikker og miljøet.
Hvor er i øvrigt Svend Aukens modstand mod nye storcentre blevet af?
I Hammerum og Ikast synes der at være en vis begejstring i nogle kredse for motorvejen, for så kommer trafikken uden om byerne. Ja, men hvilke konsekvenser har det for byerne, handelslivet, arbejdspladser m.v. på sigt, når man kan køre med stor hast på motorvejene forbi byerne?
I Galten – lige mellem Århus og Silkeborg – er der en meget fornuftig handelsstruktur. Her kan man stort set købe det, man har brug for, og få det udført, der er behov for.
Men med den Berlin-mur, der vil gennemskære kommunen, hvad sker der så på længere sigt?
Den hurtige trafik på motorveje betyder afvikling – og ikke udvikling i lokalsamfundene. Tilbage er der kun røg, støj og møg og et gennemskåret lokalområde med et sår, der ikke vil heles. Motorvejene skaber kun glæde for de få. De, der har rigeligt i forvejen og som naturligvis selv bor langt fra svineriet. Eller kan flytte, hvorhen de vil.
Men motorveje giver problemer for de mange.