I Midtjyll. Avis d. 1.8.13 kunne man læse i et læserbrev af Chr. Pihl Lorentzen, at han ønsker opgradering af en række midt- og vestjyske veje.
Skal dette mon forstås således, at han ikke længere ønsker flere motorveje i Jylland, som han ellers har været stor fortaler for – jo flere jo bedre. Det er måske en lidt naiv tanke, men man har jo lov at håbe. Opgradering af eksisterende veje kan være mange ting – omfartsveje uden om landsbyerne, udretning af sving, etablering af overhalingsbane og etablering af cykelstier i disse el-cykeltider. Jeg vil varmt anbefale CPL at have denne opgraderingsform i tankerne i forbindelse med strækningen Århus-Hammel (A26), så man undgår den voldsomme naturødelæggelse og pladskrav en motorvej fordrer – for slet ikke at tale om en betydelig økonomisk besparelse. Desuden skriver CPL, at der er behov for ”fødeveje til motorvejene”. Er det mon en konstatering af, at der ikke er tilstrækkelig trafikgrundlag til de jyske motorveje – bortset fra E45? Det er i alt fald et faktum, at det ikke kun er i Nordjylland, der er rigeligt plads på motorvejene. Af Vejdirektoratets tælling af årsdøgntrafikken 2011 fremgår, at det gennemsnitlige antal biler pr døgn på Herning-Pårup motorvejen var stort set identisk med årsdøgntrafikken på Ålborg-Frederikshavn motorvejen. I øvrigt vil der være god fremtidsvision i at satse på kollektiv transport især på bane, idet den kan flytte mange mennesker/pendlere og fordrer kun lidt pladskrav. Til gengæld giver det betydelig reduktion af CO2-udledning. Hvis det tillige kombineres med gode cykelforhold, giver det desuden et stort + på sundheds-siden for den enkelte og samfundet. Det ville være en visionær løsning på trafikken mellem Viborg og Århus – der er allerede bane en del af strækningen.
Ellen Odgaard Jyder Mod Overflødige Motorveje Vadestedet 1 8680 Ry
JMOM deltog sammen med Noah Trafik i Folkemødet på Bornholm 13.-16. juni 2013.
Hvornår har vi motorveje nok?
Nogle vinkler på trafikpolitik, som den blev belyst af forskellige oplægsholdere ved JMOMs debatmøde om bæredygtige transportformer og infrastruktur ved Folkemødet på Bornholm.
Bytrafik – opgør med tunnelsynet
v. arkitekt Lasse Schelde, Bicycle Innovation Lab.
Hvis man udbygger vejnettet på grundlag af en automatisk fremskrivning af bilismens vækst, vil man løbe ind i større og større problemer. Med et voksende vejnet bliver vedligehold nemlig hele tiden dyrere – på bekostning af resurserne til andre fællesopgaver i samfundet. Man er derfor nødt til at lave præcise prioriteringer af samfundets behov – skal bilkørsel prioriteres frem for ældrepleje, sygepleje, uddannelse etc.? Ved at udbygge motorvejsnettet, øger regeringen noget, som man egentlig gerne vil have mindre af.
At komme hurtigt fra A til B er ikke en nødvendig forudsætning for samfundsudvikling. Trafikplanlægning kan ses som et middel til a lave netværk til nytte for mennesker, hvorfor transport bør organiseres efter behovet i forskellige områder. Hvis man fjerner bilen fra byerne, får man frigjort arealer, hvor mennesker kan mødes. Det giver mulighed for at der kan opstå nye netværk mellem folk.
Forskellige typer cykler kan løse meget af transportbehovet. Der er for Danmark et stort potentiale i at udvikle forskellige cykeltyper designet efter behov – Danmark er en cykelproducerende nation, så det giver god mening at støtte udvikling af dette område, fremme cyklisme og give den gode betingelser på veje og med offentlige transportmidler.
Delebilsordninger er en anden fleksibel transportløsning. Bremen har fx en offentlig delebilsordning, hvor privatbilsparkeringspladser er fjernet og erstattet med P-pladser, specielt til delebiler, samt med gode cykelparkeringspladser.
På hvilket fundament tages de politiske beslutninger?
v. trafikforsker Per Homann Jespersen, RUC
Hvor meget hold er der i forudsætningerne for de gældende beregninger af biltrafikkens vækst (- som forudser en fordobling af biltrafik på en 40 års periode)
Siden 2000 er biltrafikken steget meget langsommere end prognosen. Nytteværdien af bilen er faldende, fordi der ofte kun sidder en person i hver bil. Udviklingen går mod stagnation i biltrafikken og vækst i den kollektive trafik, selv i perioder med rigdom (højkonjunktur). Væksten i den kollektive transport har siden 2000 været stigende trods dårligt vedligeholdt skinnenet og signalsystem, og trods udbygning af motorvejsnet og øget hastighed på motorveje.
I København, hvor folk ikke behøver bil til transport til og fra arbejde, men ofte kun bruger den til weekendkørsel, er personbilsejerskabet paradoksalt nok steget mest.
Motorveje skaber ikke automatisk vækst til et område. Lolland har ikke fået øget vækst ved at motorvejen kom. Motorvejen har derimod snarere haft en ”sugerørseffekt”: Lokale arbejdspladser forsvinder, når man let kan komme væk.
Der er et samfundsmæssigt behov for at kombinere transportformer, og for at udbygge stationernes funktion, så de bliver knudepunkter med parkering, indkøb, post mm.
Når bilernes hastighed bliver lavere på grund af trængsel, vurderes det som et samfundsmæssigt tab. Dette tab beregnes i sammenligning med, hvis man var den eneste på vejen og derfor kunne køre med max hastighed hele tiden. Denne beregningsmåde er absurd. I busplaner indregner man nemlig fra starten en forsinkelse, så man kan ikke sammenligne beregningerne af ventetid for privat bilkørsel og offentlig trafik. I den offentlige trafik tales der nemlig kun om trængsel, når forsinkelsen er endnu større, end den som er indregnet i køreplanen. Man medregner heller ikke forsinkelser, der skyldes, at man ikke når sin forbindelse. I øvrigt er det misvisende at regne ventetid i bilkø for et samfundstab, transporttiden til og fra arbejde er fritid.
København er den storby, der i international sammenhæng har den højeste gennemsnitshastighed, så set med internationale øjne har hovedstaden ingen trængselsproblemer. Omkring København kan det ikke nytte at bygge flere veje, det vil bare give mere kaos. Hvis vejnettet er fyldt, finder folk af sig selv andre muligheder. Det tages der ikke højde for i fremskrivningerne af biltrafikken.
Hvad kan vi gøre ved trængsel?
For at udvikle et effektivt transportsystem må man udbygge den kollektive transport i stedet for at udbygge vejnettet. Kollektiv transport kan klares med langt mindre vejkapacitet. På en vej med kapacitet til at transportere 5.000 bilister, der kører alene i hver sin bil, vil man i stedet for kunne transportere 55.000 personer i bus. I myldretiden kører næsten alle biler med tomme passagersæder, at udbygge vejnettet på det grundlag er et stort spild. Transporten på 32 vejbaner kan klares af en dobbeltsporet S-bane.
I Danmark har vi ingen servicemål for kollektiv trafik. Man kunne fx sætte som mål, at 75 % af trafikken i morgenmyldretiden skal være kollektiv, og opbygge et kollektivt system, der tilgodeser det. Der er behov for en kapacitetsforøgelse på banenettet, som modsat vejnettet ikke udbygges. De penge, som afsættes til kollektiv transport er ikke investeringer, de bruges til vedligehold, hvor der er et stort efterslæb. De kollektive priser er forholdsmæssigt alt for høje og bør sænkes til et rimeligt niveau sammenlignet med det, det koster at køre bil. I forhold til de kollektive prisstigninger fra 1980 til i dag skulle benzin koste over 40 kr. pr. liter. Nedskæring af de tilgængelige P-pladser vil også være et incitament til at køre kollektivt.
For vejtrafikken er 60 % af ”free flow” et realistisk mål for god trafikafvikling. Kombineret med nedsættelse af hastighedsgrænser vil det stort set fjerne al trængsel i Danmark. 80km/t vil være et rimeligt niveau og give en bedre kapacitetsudnyttelse end 100km/t. ”Fleksibel roadpricing” kan udjævne trafikmængden, fordi prisen på vejtrafik sættes op, når trafikken går trægt.
Hvordan kan vi arbejde for bæredygtige transportformer?
v. Leif Kajberg, Rådet For Bæredygtig Trafik
Der er behov for en helhed i transportsystemet. Planlægningen af motorveje foregår alt for tilfældigt og uden blik for samfundets overordnede behov. Fx er evidensen bag planlægningen af den sønderjyske motorvej svag, og trafikmængden ligger lavere end forudsagt før anlæg. I stedet for at skabe dynamik i Sønderborg dræner den måske området. I forbindelse med trafikplanlægning er den kønspolitiske vinkel central. Kvinder bruger mere kollektiv trafik og cykel, mens mænd, som personligt ikke har føling med den kollektive transport, – ”de tunge drenge” – sidder på trafikplanlægningen. De personer, der har magten, har ikke et helhedssyn. Hvad ville der ske, hvis der sad lige mange kvinder og mænd ved bordet?
JMOMs nye plancher
JMOM på Bornholm
På mødet præsenterede Ellen Odgaard fra JMOM vores nye plancher, der viser planer for nuværende og fremtidigt motorvejsbyggeri. Jernbanenettets udvikling er gået i modsat retning med nedlæggelse af de fleste af de lokalbaner, der fandtes i 1930. Der er mange eksempler på hovedløs trafikpolitik, som dog ikke desto mindre ruller videre. Der er en magtfuld lobbyvirksomhed for privatbilisme, som påvirker den offentlige mening i retning af, at bilen er nødvendig, og at bilen giver øget frihed. Dette uanset, at halvdelen af Danmarks befolkning ikke kører bil – det er bare ikke den halvdel, der har magten. Hvordan man vender denne indstilling, er straks en anden sag. Men vi fortsætter kampen!
JMOM detager sammen med Noah Trafik i Folkemødet på Bornholm 13.-16. juni 2013:
Arrangør: Jyder Mod Overflødige Motorveje og NOAH Trafik Dag: 15. juni 12:30 – 14:45 Type af arrangement: Debat Emne 1: Infrastruktur Emne 2: Transport Sted: Pilekroen
Oplæg og debat om bæredygtige transportformer og infrastruktur
Hvad betyder motorveje for vores samfundsudvikling? Giver bilen øget frihed for alle? Oplæg v. Ivan Lund Pedersen, NOAH Trafik, Per Homann Jespersen, trafikforsker, RUC, mfl., med efterfølgende debat
Debatemner
Vi ønsker gennem arrangementet at skabe diskussion om, hvad motorvejsbyggeri betyder for vores samfundsudvikling. Nogle spørgsmål, som vi gene vil have belyst:
Er motorveje en effektiv og demokratisk løsning på vores behov for mobilitet?
Hvordan kan vi arbejde mod bæredygtige kollektive transportformer, der opfylder et moderne behov for fleksibilitet?
Er udbygning af motorvejsnettet en nødvendig forudsætning for udvikling i udkantsområder?
Vi håber gennem debatten at nå til en mere nuanceret forståelse for, hvordan mobilitet kan forenes med ønsket om gode levevilkår for alle, og med miljømæssig bæredygtighed.
Kontaktpersoner
Runa Sand, Jyder Mod Overflødige Motorveje runa.sand@skolekom.dk Tlf. 23 98 27 39
Som tidligere omtalt her på hjemmesiden, arbejder Hærvejskomiteen ihærdigt på at gøre myndighederne møre for en beslutning om at bygge ny motorvej på den Jyske Højderyg, omtrent hvor den gamle Hærvej går. Den selvbestaltede komites begrundelse er, at motorvejen skal aflaste E45, så man undgår omfattende udbygning af denne. Vi opfatter dette som hærværk! Det er skandaløst at planlægge ødelæggelse af naturområder omkring Hærvejen – endnu en gang en kortsigtet ”løsning” på infrastukturelle problemer, som skyldes, at der ikke bliver tænkt helhedsorienteret og bæredygtigt på tranportområdet. Jernbaner fx fylder mindre og kan flytte personer langt mere effektivt, men jernbanenettet udbygges langt fra i samme takt som vejnettet.
I maj sprang tre jyder på cyklen for at udforske Hærvejsruten fra Engesvang til Viborg, tildels på den nedagte jernbane. Med os havde vi en stak postkort med opfordring til at skrive til og plakater, som vi anbragte på herbergerne langs ruten. En dejlig medvind på cykelstien lovede godt for vores projekt. Vi gennemførte turen i højt humør og nød undervejs de mange spændende steder og smukke omgivelser, blandt andet ved den fantastiske Hald Sø syd for Viborg.
Hvis du er enig i, at Hærvejen skal bevares fri for motorveje, så send et postkortet til:
Transportminister Henrik Dam Kristensen Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K
Teksten kan f.eks. være:
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Kære Henrik Dam Kristensen
En hilsen fra den jyske Hærvej, som jeg håber, du vil hjælpe med at bevare for kommende generationer, uden at området skæmmes af motorvejsanlæg. Venlig hilsen
Her er det Dyrehaven ved Silkeborg, der bliver udslettet af et motorvejsanlæg. Men der er også kommet planer frem om at anlægge en motorvej langs Hærvejen gennem Jylland. En motorvej vil være ødelæggende for natur og dyreliv – og for de tusindvis af cyklister og vandrere, der hvert år færdes på den gamle hærvej. Og en motorvej vil koste mange milliarder kroner.
Men heldigvis er motorvejen ikke nødvendig. Det er derimod nødvendigt med fornuftige alternativer, så vi kan transportere os selv og vores varer på andre måder end på gummihjul og asfalt – også uden for de største byområder. Det er man godt klar over lige uden for Danmarks grænser, i “Udkants-Tyskland” og “Udkants-Sverige”.
Vidste du for eksempel, at regionaltogssystemerne både i Sydsverige og Nordtyskland er bedre end i Øst- og Midtjylland, og at de fortsat udbygges? At der kun kører to godstog til og fra Århus – pr. uge? Og at vi i Danmark anlægger motorveje på strækninger med langt færre biler end man gør i Sverige og i Tyskland?
Jyder mod overflødige motorveje ønsker ikke at sætte udviklingen i stå. Men vi bryder os ikke om at kortsigtede erhvervsinteresser volder stor skade på naturområder, at det bliver stadigt sværere og dyrere at komme rundt i landet med tog og bus, og at Danmark ikke når den målsætning for CO2- udledning, som vi faktisk har forpligtet os til. Hvis du er enig, så send et postkort til transportministeren. Hvis du er interesseret, så kig på www.jmom.dk, hvor du også kan deltage i en underskriftindsamling mod motorvejen. Og hvis du vil i kontakt med os, så skriv til jmom@jmom.dk.
I Funder Ådal er det allerede for sent. Her står der en enorm motorvejsbro. Men det er ikke nok: der er også planer om at anlægge en motorvej langs med Hærvejen gennem Jylland. Som du kan se i Funder Ådal ødelægger en motorvej natur og dyreliv – og naturoplevelsen for de tusindvis af cyklister og vandrere, der hvert år færdes på den gamle hærvej. Og en motorvej vil koste mange milliarder kroner.
Men heldigvis er motorvejen ikke nødvendig. Det er derimod nødvendigt med fornuftige alternativer, så vi kan transportere os selv og vores varer på andre måder end på gummihjul og asfalt, også uden for de største byområder. Det er man godt klar over lige uden for Danmarks grænser, i “Udkants-Tyskland” og “Udkants-Sverige”.
Vidste du for eksempel, at regionaltogssystemerne både i Sydsverige og Nordtyskland er bedre end i Øst- og Midtjylland, og at de fortsat udbygges? At der kun kører to godstog til og fra Århus – pr. uge? Og at vi i Danmark anlægger motorveje på strækninger med langt færre biler end man gør i Sverige og i Tyskland?
Jyder mod overflødige motorveje ønsker ikke at sætte udviklingen i stå. Men vi bryder os heller ikke om at kortsigtede erhvervsinteresser volder stor skade på naturområder, at det bliver stadigt sværere og dyrere at komme rundt i landet med tog og bus, og at Danmark ikke når den målsætning for CO2- udledning, som vi faktisk har forpligtet os til. Hvis du er enig, så send et postkort til transportministeren. Hvis du er interesseret, så kig på www.jmom.dk, hvor du også kan deltage i en underskriftindsamling mod motorvejen. Og hvis du vil i kontakt med os, så skriv til jmom@jmom.dk.
29. april 2013 besøgte transportminister Henrik Dam Kristensen Langå. Han var inviteret af Socialdemokraterne samme sted, og efter rundvisning på Langå Station var der et offentligt møde, hvor to repræsentanter for JMOM var tilstede.
Henrik Dam Kristensens oplæg drejede sig fortrinsvis om erkendelsen af den stadige og fortsatte trængsel af biler i især byerne og hvilke tiltag der kunne afhjælpe dette, samt om den første egentlige fornyelse af det danske jernbanenet i mange, mange år, finansieret af “Togfonden” ved hjælp af beskatning af oliepenge fra Nordsøen. Oplægget var i mangt og meget vand på JMOMs mølle.
Langå
Herefter var der fra de vel ca. 70 tilhørere spørgsmål og kommentarer, og en del af dem var naturligvis af lokal karakter. For eksempel var beboerne øst for stationsområdet ærgerlige over et langt stålhegn, så de ikke længere kunne gå over sporene til perrontunnelen og på den måde undgå en omvej på flere hundrede meter, når de skulle til og fra Langå “centrum”. Det kom imidlertid frem at en del ikke brugte perrontunnelen, men også rendte direkte over de spor hvor togene kører igennem med op til 120 km/t. Dét var begrundelsen for hegnet.
Laurbjerg
Andre spurgte om muligheden for igen at få togene til at standse i Laurbjerg lidt syd for Langå. Den lille by med godt 1000 indbyggere forsvandt fra togkøreplanerne i 1982. Transportministeren var imidlertid, bl.a. med henvisning til forlænget rejsetid, ikke umiddelbart positivt indstillet for ideen. Heller ikke selv om der fra en anden tilhører dels blev gjort opmærksom på begrebet behovsstandsning (som det kendes fra busser og alle privatbanetog: toget standser kun når nogen vil af eller på), samt den omstændighed at togpassagerer er mindre følsomme på parameteren rejsetid end bilister, idet man i et tog kan bruge tiden mere fornuftigt end når man sidder klistret til rattet i en bil.
Randers
Bilvenligt indstillede interesser i Randers har i nogen tid slået til lyd for endnu en vejforbindelse over Randers Fjord, altså foruden motorvejen og den gamle Hovedvej 10 (Randersbro). Folketingets Trafikudvalg har været officielt inviteret for at bese og få fortalt om de forfærdelige forhold, som de mange biler med stort set kun én person i hver er årsag til i myldretiden. Formålet med at invitere Trafikudvalget var naturligvis at få en sådan forbindelse betalt af Staten, og derfor var det interessant at der fra salen blev gjort opmærksom på, at Randers Kommune angiveligt havde sine egne vej- og broplaner klar i skuffen, hvis det skulle ende med at de statslige penge udeblev. I så fald, mente tilhøreren, kunne man jo lige så godt først som sidst lade Kommunen løse det temmelig lokale problem selv. Og dermed selv forestå finansieringen!
Ved møder som dette er bil- og asfalttilhængere erfaringsmæssigt ofte i overtal i forhold til dem der vægter miljøet højest. Men ikke denne aften i Langå: der blev luftet overraskende få “bilholdninger”. Og dem der var, blev serveret med mere omtanke og blik for sammenhænge.
Elektrificering?
Set fra JMOMs synspunkt har Henrik Dam Kristensen ikke været den værste transportminister vi har haft – udtrykt sådan med jysk underdrivelse. På enkelte punkter var det dog tydeligt at hans bagland snarere havde forsynet ham med holdninger end med informationer. Han forekom for eksempel så forblændet af, at “Togfonden” – foruden egentlige nyanlæg af jernbaner – også ville give mulighed for at elektrificere flere af de eksisterende, at han ikke ville høre tale om at “elektrificering alene hverken garanterer jer flere, bedre eller hurtigere tog” (citat: tidligere DSB-direktør Bjørn Wahlsten – til østjyske borgmestre, der i 90’erne skreg på elektrificering NU uden at vide hvorfor…). Næsten overalt i landet er jernbanesporene slidte og kun nødtørftigt vedligeholdt, og kapaciteten er ikke udvidet de sidste 50 – 100 år. Derfor gør det naturligvis ingen videre forskel om togene drives af el, diesel – eller for den slags skyld damp! Udtrykt på en anden måde: der er ingen fidus ved at købe en Ferrari, så længe man kun kan køre på grusveje… og DSBs forkætrede IC4-tog, der jo er dieseldrevne, er heller ikke i sig selv nogen grund til at elektrificere. For i Holland, Norge og Belgien har man på det seneste måttet annullere kontrakter med den italienske virksomhed Ansaldobreda, der har leveret IC4-togene – men i de nævnte lande drejede det sig om el-drevne tog og sporvogne…
D. 25.2.13 afholdt Hærvejskomiteen deres generalforsamling på Silkeborg Rådhus. Deres vinkel skulle da ikke stå uimodsagt i medierne.
Derfor var vi 4 “Jyder” der troppede op på Rådhuset for at dekorere gangen til Byrådssalen med vores plakater påsat en ekstra lap med teksten “Hærværksmotorvej – nej tak. Vi har veje nok”. Komiteens medlemmer så lidt undrende på plakaten og hilste pænt på os. I forvejen havde vi lavet aftale med en journalist fra Midtjyllands Avis, som skrev en pæn stor omtale svarende til pressemeddelelsen og et stort billede, som blev bragt d. 26. 2. i Midtjyllands Avis.
JMOM’s pressemeddelelse:
Hærværksmotorvej – nej tak. Vi har veje nok!
Hærvejskomiteen afholder deres årlige generalforsamling på Silkeborg Rådhus. Deres mission er at støbe kuglerne således at der kan etableres en motorvej langs den Jyske Højderyg kaldet Hærvejsmotorvejen primært for at aflaste E45, således at en udbygning af denne kan undgås.
For nylig er det udmeldt fra Region Midt samt 17 kommuner, at en sådan motorvej tidligst kan komme på tale, når E45 ER udbygget til 6 spor. Derfor giver det ingen mening at arbejde for endnu en jysk nord/sydgående motorvej. Desuden er det jo sådan, at flere motorveje ikke løser landets primære trafikale problem med mange biler – tværtimod genererer det endnu flere biler på vejene. Det vidste Henry Ford for 100 år siden – ”For hver god vej som bygges, vil flere biler blive taget i brug, og jo flere biler der kommer, jo stærkere bliver kravet om nye og bedre veje”.
Her i landet er personbilernes antal på vejene over de sidste 20 år steget med ca. 700.000 til et samlet antal idag på 2.200.000 (De Danske Bilimportører). Dertil kommer en betydelig stigning i antallet af lastbiler – ikke mindst som transit fra de andre nordiske lande. Disse mange biler kræver meget plads både når de kører i form af veje, og når de holder stille i form af P-pladser både ved arbejdspladser, i bycentrum og ved boliger. Et vejareal med en bredde på fire meter kan pr time ”klare” 12.000 cyklister eller tog med plads til 16.000 passagerer eller 800 biler med gennemsnitlig 1,1 person i hver = 900 personer (”Trafik på gale veje”, NOAHs Forlag). Desuden er vores nuværende transportsystem en stor miljøbelastning, der besværliggør reduktion af landets samlede CO2-udledning trods gunstig udvikling for de enkelte bilmodeller, grundet at det øgede antal biler kører længere og længere.
Et samlet transportSYSTEM
Jyder Mod Overflødige Motorveje mener, det er landets samlede transportSYSTEM, der skal kikkes på, hvis vi skal undgå at gå til i biler og deres følgevirkninger. En betydelig større satsning på kollektiv transport kombineret med cyklisme vil gribe fat om ”ondets rod” og være en fremtidssikret og miljømæssig konstruktiv løsningsmodel. Konkret kræver det hyppige togafgange (min. 1/2-times drift), anlæg af flere dobbeltspor (10 m – til forskel fra en motorvej på min. 30 m), flere stationer/trinbræt, nemme cykelmedtageordning og aflåste cykelparkeringsforhold ved stationerne. Så kan man til gengæld blive afstresset, ordne arbejdsopgaver, læse og få dagens motion i tillæg til den daglige transport.
På langt de fleste veje er trafiktætheden kun et tilnærmelsesvist problem 2 x 2 timer i døgnet nemlig i myldretiden, hvor pendling spiller en afgørende rolle. Dette problem vil nemt kunne løses ved at indsætte et stort antal busser eller tog kombineret med cykel. En motorvej i det meget unikke og naturskønne område langs den Midtjyske Højderyg må vi betragte som hærværk – ligesom de igangværende motorvejsanlæg omkring Silkeborg.
Poul Gunder blev valgt til ordstyrer. Det blev vedtaget at bytte pkt. 3 og 4.
2. Årsberetning v. Ellen.
Stikord til JMOM årsberetning 2012:
Største succes – holde foreningen i live
4 best. medl. – tilløber Palle tilløber Nanna
ca. 100 medl. (passive)
7 best.møder – privat, week-end-dag god stemning – ringe aktivitet mellem møderne Hvordan får vi fat i mere aktivitetsgejst kontakt med andre, som også brænder for opgør med eksist. trafik pol. NOAH-Trafik
Hjemmesiden – ”er I døde?”
Aktiviteter: Skrivelse fra RBT (juni) – planlægning af politisk høring efter valget med nye trafikordførere. JMOM som medarrangør. Indledende møde i nov. – Palle. For forskelligartede holdninger
Læserbrev i JP-Århus – Velkomst ny trafikminister- Vejdirektoratet og motorvej Viborg-Århus. Folkehøringer. Megen debat i Lading Motorvej grundet megen trafik morgen og eftermiddag. Debat i 20 år – folk stavnsbundet. Løsning nu. Kollektiv trafik ikke nogen løsning.
Førsøgt at blive medlem af Concito Tænketank – takkede nej
Facebook-gruppe (Nanna) – gået i fisk
Holde kontakt til RBT – Nanna – flyttet til Sønderjylland
Nomineret til Stilhedsprisen 2012 af fore. ”Vi elsker stilhed”
3. Regnskab og medlemstal
Der er 15 posteringer i regnskabet. Indtægterne er medlemskontingenter, udgifter hovedsageligt transportudgifter i forbindelse med bestyrelsesmøder samt udgifter til indkaldelse og afvikling af årsmødet. Regnskabet er ikke revideret eksternt, men var tilgængeligt til gennemsyn på årsmødet. Kassebeholdning på 35.000 kr. Dette tal har været nogenlunde uændret de sidste år. Sidste år var der ikke mange der betalte medlemskab, men det hænger nok meget sammen med at der ikke blev udsendt girokort. Regnskabslayout ændres til næste år. Regnskabet skal forelægges den nye revisor sammen med regnskab for 2012.
4. Fremtidige aktiviteter, visioner (idérunde)
Ivan Lund Pedersen fra NOAH lagde ud med et omfattende og grundigt oplæg om, hvad NOAH Trafik arbejder med, blandt andet NOAH’s syn på Vejdirektoratets strategi og argumentation gennem årtierne. Ivan Lund Pedersens oplæg (pdf 800kb)
Heldigvis er mange planlagte vejprojekter nu henlagt pga. krisen, men Silkeborg-motorvejen er nu i slutfasen og kan ikke stoppes. Casa (Center for alternativ samfundsanalyse) og Noah arbejder aktuelt med omkostninger ved bilismen. Afgifterne er blevet udhulet voldsomt, samtidig med at der ikke er balance mellem benzinpriser og stigende billetpriser i den kollektive trafik.
TU har lavet en statistik, der viser, at transportkun arbejde kun udgør ca. 20 % af personbiltrafikken i Region Midtjylland. Bilpendlere på statsstøtte (pdf fra Noah)Man kan kontakte TU for oplysninger via Ivan (noahtrafik@noah.dk).
NOAH vidensindsamling om trafik NOAH Trafiks force er vidensindsamling og formidling via artikler, høringssvar mv., samt via hjemmesiden.
Vores samarbejde kan bruges til at formidle viden videre ud lokalt, fx i Lading. Aktuel er Viborg-vejen (og evt. Hærværksmotorvejen). Vi kan bruge listen over skrinlagte projekter som eksempel – opfordre til at de stedes endegyldigt til hvile.
Det blev vedtaget, at JMOM melder sig ind i NOAH.
Visionsrunde – mødedeltagernes tanker om JMOM’s arbejde fremover:
Der skal mere liv i foreningen. Vi beholder vores navn og organisation, og det er meget vigtigt at styrke samarbejdet med andre og få flere unge mennesker med – også på facebook. Vi skal koncentrere os om Viborg-motorvejen og specielt ødelæggelserne omkring Mundelstrup by. Vi skal gøre mere for at gøre foreningen mere kendt og aktivere medlemmerne. Hvis folk aktuelt bliver berørt, kan de mobiliseres. Trafikpolitik berører folk meget, og det er vigtigt at holde fast i vores organisering, også under lavvande. Det vi har været bedst til, har været at lave sjove aktioner. Vi skal være åbne over for, at aktioner skal være overkommelige at gennemføre. Det er vigtigt at have fokus på CO2-reduktion. Kan vi grave i det spil, der foregår omkring vejdirektoratet? (Mobilisere journalistelever?). Behagelighederne ved motorveje medfører enorme omkostninger. Vi skal have de lokale beboere med – det rykker. Eksempelvis er det en ide at tage fat i beboerne i Vrads. (www.forandringnu.dk).
5. Valg af bestyrelse og revisor
Jette, Ellen, Thomas og Runa er genvalgt. Poul Ganer og Diana indtræder som nye bestyrelsesmedlemmer. Poul Gunder blev valgt som ny revisor.
6. Evt.
Nyhedsbrevets indledning bør omformuleres – Runa har noteret ændringen. Vedtægterne skal ligge på hjemmesiden – Thomas lægger det ind. Både Poul Gunder og Ellen har interessant arkivmateriale, der rækker langt tilbage i foreningens historie.
Vi er i JMOM i overvejelser om, hvordan vi kommer videre, da vi i bestyrelsen længe ikke har magtet at være særlig aktive og stærkt føler at vi har behov for ny inspiration. NOAH Trafik arbejder med problemstillinger, der meget ligner dem, JMOM beskæftiger sig med, og vi håber, at et tættere samarbejde kan være til gensidig glæde. Et medlemskab af NOAH vil ikke ændre ved, at JMOM fortsat kan fungere som selvstændig organisation med egen økonomi og støttekreds. Det forudsætter derfor ikke nogen ændring af vedtægterne for foreningen JMOM, men er betinget af godkendelse på årsmødet 24. marts.
Foreningen ”Vi elsker stilhed” har indstillet JMOM til deres årlige pris.
Forslagsstilleren Klaus Birkholm har skrevet: Jeg synes Jyder Mod Overflødige Motorveje fører den helt rigtige kamp for mere stilhed. Vi har travlt med at anlægge flere veje, motorveje og broer. Ikke bare ødelægger de smuk natur. Det forøger hele tiden trafikmængden. Støj, støj, støj overalt. Det er på tide at sige stop for bilismens uhæmmede ekspansion.
Der er gang i motorvejsaktiviteterne omkring Silkeborg.
Kommer man østfra ad hovedvej 15 og nærmer sig Silkeborg, er der nu ikke længere skov men et stort åbent område for at gøre plads til motorvejen og en ny 4-sporet bro over Gudenåen. I det bynære område er der gang i ekspropriering i stor stil af virksomheder og private boliger. Dyrehaven med stor bestand af forskellige hjortearter skal holde flyttedag til et andet sted med god bevoksning. I den vestligste egn i det smukke Hørbylunde Bakker er Danmarks længste dalbro ved at gå mod afslutning og er planlagt til officiel indvielse omkring 1. 9. i år. Uofficielt bliver den indviet af løbere d. 30. 6.
