Midt i corona-tiden har foreningen skiftet bank. JMOM’s konto er nu i Arbejdernes Landsbank: 5395-0254500 . Frivillige bidrag er som altid velkomne. 🙂 . Det årlige kontingent er fortsat 150 kr.
Høringssvar til VVM-undersøgelsen for en ny motorvej Haderslev-Give
Frem til d. 15. juni var det muligt at indgive høringssvar til VVM-undersøgelsen for en ny motorvej på strækningen Haderslev-Give. Der indkom flere hundrede høringssvar. Langt de fleste høringssvar tog afstand fra etablering af en ny motorvej. Svarene kan ses her:
http://vejdirektoratet-public.infodemo.niras.dk/Webpublicering/Publicering?hoeringid=98512729-ae59-4681-bdc4-f5b754b07023 Hærvejsgruppen indgav også et høringssvar. Se det her:
Læs videre “Høringssvar til VVM-undersøgelsen for en ny motorvej Haderslev-Give”Tanker om hvordan man læser Vejdirektoratets rapporter om Hærvejsmotorvejen
VVM-rapporten beskriver detaljeret “den pris, som danskerne kommer til at betale for et motorvejsprojekt, som […] kun vil have positiv virkning for én enkelt ting, nemlig erhvervslivet […] . På alle andre parametre vil virkningen være negativ. “
Læs videre “Tanker om hvordan man læser Vejdirektoratets rapporter om Hærvejsmotorvejen”Noah: Gør op med de skæve beregningsmetoder i transporten
Det hører med til beskrivelse af de gængse samfundsøkonomiske beregninger, at naturødelæggelser er gratis og at støj- og klimabelastning er næsten gratis.
Hvis man skal have et bedre miljø, bevare mere natur og håndtere klimabelastningen så skal man helt droppe de nu brugte samfundsøkonomiske beregningsmetoder.
Beregningerne er skruet sammen sådan, at energi- og arealforbrug stimuleres, støjbelastningen forøges og skævheden mellem forskellige trafikantgruppers mobilitet og trafiksikkerhed forstærkes.
Læs videre “Noah: Gør op med de skæve beregningsmetoder i transporten”Den ideologiske motorvej –
HÆRVEJSMOTORVEJEN
Så er der igen debat om Hærvejsmotorvejen, et projekt, som vi ellers troede var skrinlagt efter, at den nyligt offentliggjorte VVM-rapport godtgjorde, at den ville blive ganske urentabel. Men nej, tilhængerne bliver ved – hvorfor? Fordi projektet slet ikke drejer sig om hverken økonomi eller miljø – knap nok om trafik.
Det drejer sig om ideologi, både for tilhængere og modstandere. Tilhængerne har en vækstideologi, hvor økonomisk og materiel vækst skal bære samfundet og menneskeheden fremad i udvikling. De anskuer verden som et rent materielt fænomen, hvorfor det er de materielle værdier, der skal styrkes.
Heroverfor står så andre, der er knap så rigide i deres opfattelse. De mener, at der er bærende værdier i tilværelsen, der må have en højere prioritet end de rent materielle, de mener, at vi skal leve af penge, men ikke for penge; for dem er den materielle vækst ikke et mål i sig selv.
Læs videre “Den ideologiske motorvej –”Intet er så skidt…
“Benzinforbruget i Europa er faldet med 88 procent. Markedet for biler er stendødt. Bilproducenter over hele Europa og Asien er brændt inde med enorme lagre af usolgte køretøjer.” Citat: Adam Tooze, britisk-tysk økonomihistoriker. Information, 16. april 2020.
Talemåden “intet er så skidt, at det ikke er godt for noget” har sjældent passet bedre end til disse oplysninger…
Thomas Tjørnehøj
Klimapartnerskab
Ingen bad om den, men hér er den 14. klimapartnerskabsrapport, nemlig om indenlandsk persontransport. Rapporten piller ved den hellige ko, nemlig den klima- og miljøskadelige bilisme.
Regeringen sætter kikkerten for det blinde øje, hvis den for persontransporten alene følger anbefalingerne fra Klimarådet.
Elbiler er nemlig blevet gjort til nærmest eneste løsning på persontransportens reduktion af CO2.
Os bag denne rapport er ikke imod elbiler som sådan. Tværtimod. Elbilerne skal snarest indtage deres plads i persontransporten. De er bare ikke så grønne, som det lyder som om, og de kan langt fra løse alle problemer i sektoren.
Klimarådet opgiver mulighederne for at persontransporten kan leve op til 70% reduktionskravet. Det synes vi er helt uambitiøst.
Med 10 helt konkrete forslag peger den 14. klimapartnerskab rapport på, hvad der skal til, så persontransporten kan
- Komme i mål med de ønskede CO2-reduktioner
- Skaffe os bedre luftkvalitet, mindre støj og større trafiksikkerhed
- Mindske biltrængslen i by og på land
- Bevare mobilitet, men den skal være grøn
Rapporten er forfattet af Ivan Lund Pedersen, Palle Bendsen, Ellen Odgaard, NOAH-trafik, og Kjeld A. Larsen, Poul Kattler, Niels Wellendorf, Rådet for Bæredygtig Trafik. Den kan læses her:
Årsberetning for 2019
Årsmøde i JMOM 2020
Referat fra årsmøde 28. marts på Alken Mejeri, Alkenvej 46, Skanderborg.
Læs videre “Årsmøde i JMOM 2020”en KATTEGATFORBANDELSE
har efterhånden luret over Samsø i mange år, uden at nogen af os rigtig har taget det alvorligt. ” Det er alt for stort et projekt, bare for at komme lidt hurtigere fra Århus til København!” har det lydt igennem årene. – Så fik vi en regering der gjorde store dyre biler billigere, satte hastighederne op på vejene og som kunne finde privat finansiering til en motorvejsforbindelse over Kattegat. Der var pludselig flertal for at lave en forundersøgelser til 60 mill.kr og Sund og Bælt m.fl. gik i land på Samsø.
Så vågnede vi op – Vi siger STOP!
Læs videre “en KATTEGATFORBANDELSE”