Høringssvar til forslag til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse fra foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje (JMOM)
Drop planerne om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse!
Det er yderst beklageligt, at projektet vedrørende en 3. limfjordsforbindelse er nået så langt i planlægningssprocessen som til forslag til anlægslov. Helt grundlæggende anser JMOM det for en særdeles dårlig ide at anlægge denne motorvej, da den vil have en lang række negative konsekvenser, som tilsammen burde være rigelig grund til at afvise projektet. Hvis motorvejen ikke anlægges, undgås de mange negative konsekvenser. Ydermere spares samfundet for en anslået anlægsudgift på ca. 7,8 milliarder kr. JMOM opfordrer Folketinget til at afvise det fremsatte forslag til anlægslov.
Transportudviklingen
Der er generelt mange usikkerheder omkring udvikling efter etablering af nye motorveje. Men ét er temmelig sikkert: nye og bredere veje skaber mere biltrafik på landsplan. Bestanden af personbiler i DK var pr. 1. januar 2023 2.800.000 og i 2018 2.530.000 – altså en stigning over 5 år på 270.000. Den store trængsel ligger om morgenen og om eftermiddagen (2 x 2 timer) og udgøres for en væsentlig del af personbiler, som transporterer i gennemsnit 1,05 person. Denne udvikling er ikke ønskværdig. Denne transportform har medført, at den kollektive transport er stærkt nedadgående især udenfor byerne, hvor den i mange områder faktisk ikke eksisterer. Dette er til stor gene for handicappede, gamle og unge under 18 år. De må ofte flytte til byen. Dette er tillige en hindring for at skabe balance mellem by og land.
Det er på høje tid, at politikerne ændrer på den kurs for transportudvikling, der har været gældende de sidste ca. 50 år med etablering af flere og flere motorveje. Grænsen er nået! Og dermed skal motorvejen vest om Ålborg skrottes. Der er brug for nytænkning. Danmark er et af de lande i EU med flest km motorvej i forhold til befolkningstallet. Danmark er et lille land, og her skal også være plads til større naturområder.
Vi mener: Det skal være dyrt og besværligt at transportere sig alene.
Det skal være billigt og nemt at transportere sig sammen med flere.
Hvis personbilerne på vejene bliver reduceret, vil der være plads til erhvervskørsel på de eksisterende veje. Danmark har allerede et meget veludbygget vejnet.
Klima
Vi befinder os i en alvorlig klimakrise, og det er et erklæret samfundsmål at nedsætte den hjemlige CO2-udledning markant. Ikke desto mindre indgik politikerne i juni 2021 et infrastrukturforlig, der bl.a. indebærer anlæg af adskillige nye motorveje med dertil hørende udledning af betydelige mængder CO2. En 3. Limfjordsforbindelse er en af disse motorveje. Det skammelige infrastrukturforlig omfatter vejanlæg til 63,8 milliarder kroner og indebærer udledning af skønsmæssigt 2.294.000 tons CO2e i anlægsfasen og ved vedligehold. Anlæg af en 3. limfjordsforbindelse vil ifølge baggrundsdokumentet ”Klimamæssige konsekvenser” nationalt udlede 298.430 tons CO2e. Hertil kommer udledning, der sker i udlandet (181.950 tons).
Politikerne bag forliget anser åbenbart anlæg af en stribe klimaskadelige motorveje for så uomgængeligt vigtige for landet, at det retfærdiggør en betydelig forøgelse af CO2-udledningerne, stik imod bestræbelserne på at nedbringe disse. I lyset af klimakrisen vil det være dybt uansvarligt at anlægge en række nye motorveje i Danmark. Den rette klimahandling vil være at droppe projekterne, herunder også en 3. limfjordsforbindelse!
Motorveje og vækst
De mange ønsker om flere nye motorveje herhjemme er i sidste instans næret af forventninger om økonomisk vækst. Det er en sejlivet myte, at en ny motorvej altid fører til økonomisk vækst og flere arbejdspladser overalt i et stort område. Det er blevet påvist af trafikforskeren Per Homann Jespersen, at motorveje flytter rundt på væksten. Nogle steder omkring en ny vej kommer der vækst og nye arbejdspladser, andre steder kommer der negativ vækst og sker tab af arbejdspladser.
Samfundsøkonomiske analyser
En del af beslutningsgrundlaget for anlæg af nye motorveje er de samfundsøkonomiske analyser. En svaghed ved analyserne er, at ikke-markedsprissatte effekter af trafikinvesteringerne er meget usikre, og der er en række effekter, som slet ikke opgøres og medtages i analyserne. Kort fortalt beregnes og prissættes nytteeffekterne af et vejprojekt ved hjælp af Teresa-modellen, og effekterne omsættes til monetære værdier (beløb i kr.) ud fra, hvad et antal adspurgte personer giver udtryk for, de er villige til at betale for en given effekt, eksempelvis kortere rejsetid. Sådanne fiktive beløb (”luftpenge”) sammenholdes med prisen for en ny motorvej, som er et beløb, der er knyttet til den ”virkelige” økonomi. Forsøg på at prissætte effekter, der hidtil ikke er indgået i analyserne, som f. eks. naturværdier, vil næppe falde heldigt ud, men blot munde ud i yderligere et sæt fiktive beløb. Sammenstillingen af fiktive beløb med beløb, der er knyttet til den reelle økonomi, gør, at analyserne må anses for uegnede til beregning af et infrastrukturprojekts rentabilitet. Især tidsbesparelser er en afgørende begrundelse for bygning af nye motorveje. En køretidsbesparelse beregnes som forskellen mellem nutidig transporttid og estimeret transporttid på en planlagt vej med højst tilladte hastighed og uden forhindringer. Det må anses for meget problematisk, at også ”tabt” tid ved kørsel i fritiden bliver prissat og indgår i de gængse samfundsøkonomiske analyser. En stor del af persontransportarbejdet foregår netop i fritiden.
Det er derfor yderst kritisabelt, at sådanne uegnede analyser indgår som en del af beslutningsgrundlaget for in casu forslaget til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse. JMOM anser, at de samfundsøkonomiske beregninger er af en så mangelfuld karakter, at de ikke kan indgå som en del af beslutningsgrundlaget for forslaget til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse.
Støjberegninger
Støjniveauer fra trafikken på den planlagte motorvej er på traditionel vis angivet som gennemsnit over døgnet og året. Det er særdeles uheldigt, at maksimale støjniveauer, der tidvis forekommer, og som er særligt generende for beboere ved vejen, ikke angives. Ingen ved, hvad støjniveauet vil være en almindelig hverdag – eller i myldretiden – eller ved den mest fremherskende vindretning – for det er ikke blevet beregnet. Det ligger til gengæld fast, at det oplevede støjniveau en stor del af tiden vil være højere end det beregnede gennemsnit. Med stigende trafik i årene fremover vil støjen øges, også med flere elkøretøjer på vejen, men det er ikke blevet beregnet, hvad støjniveauerne vil være efter et givet antal år. Det er beboerne langs motorvejen, som overraskes af og må leve med højere støjniveauer end de angivne gennemsnitsværdier. Sundhedsfaglig forskning har vist, at vejstøj i værste fald bl.a. kan bevirke stress, søvnforstyrrelser, hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, diabetes, forskellige former for kræft, demens samt nedsat indlæringsevne hos børn. Der er samtidig betydelige samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med de helbredsmæssige effekter af trafikstøj. Det er helt uacceptabelt at fremlægge et forslag til anlægslov for en tredje limfjordsforbindelse på baggrund af et så mangelfuldt planlægningsgrundlag.
Støjpåvirkning af beboelsesområder
Ved anlæg af ca. 20 km ny motorvej i Egholmlinjen vil et større areal omkring vejen påvirkes af støj, og adskillige fastboende i relativ nærhed af motorvejen vil blive udsat for vejstøj med forringet livskvalitet til følge. Egholmlinjen løber gennem åbent land langs den vestlige del af Aalborg, hvor der i dag er begrænset vejstøj, og passerer undervejs i varierende afstande flere boligområder. Der må forventes en væsentlig forøgelse af støjpåvirkningen i området langs den 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen sammenlignet med situationen uden en motorvej. Der vil i forbindelse med projektet blive opsat i alt 5 km støjskærme. Hvad med de øvrige 15 km? Spørgsmålet er, om ikke vejstøjen trods dæmpning stadig vil være til gene for et større antal beboere, jf. ovenstående bemærkninger vedr. beregning af vejstøj. Det ligger jo ligesom i kortene, at et antal helårsbeboelser vil være særligt støjramte efter etablering af anlægsprojektet, når Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvor der kan ydes tilskud til facadeisolering af sådanne beboelser. Hvis forslag til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse vedtages, har politikerne valgt at acceptere, at mange beboere udsættes for generende og skadelig vejstøj.
Rekreative værdier
Motorvejen passerer gennem eller tæt forbi en række natur- og rekreative områder. For de mennesker, der med forskelligt formål opholder sig her, vil den visuelle oplevelse af landskabet forringes markant. Eksempelvis vil en landskabsbro over Østerådalen i bedste fald tillade, at dyr kan passere under den, men broen er og bliver et skæmmende fremmedelement i landskabet.
Motorvejen vil udsætte de mennesker, der opholder sig i naturområderne og de rekreative områder, med generende støj. Dette gælder bl.a. Egholm. Mange af de oplevelsesmæssige værdier, der er forbundet med at sejle til en forholdsvis uforstyrret ø som Egholm, går tabt ved anlæg af motorvejen. Øen vil fremover ikke have den samme værdi for turismen.
Selv om diverse dyrearter stadig måtte forekomme i et område omkring motorvejen, vil oplevelsen af arterne i deres miljø være drastisk forringet i det nu støjprægede og visuelt skæmmede område.
Ophold i naturen er godt for den mentale sundhed, men med anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen forringes mulighederne for gode oplevelser markant.
Det er i høj grad kritisabelt at foreslå anlæg af en motorvej, der markant forringer oplevelsen af landskaber, naturområder og relativ stilhed for mange mennesker, hvis livskvalitet herved forringes. Desværre tillægges muligheden for gode oplevelser i naturen generelt ingen vægt i beslutningsprocessen vedr. anlæg af nye motorveje.
Dyre- og planteliv
Ved anlæg af en ny motorvej i Egholmlinjen inddrages naturarealer, og herved forringes voksesteder for plantearter samt levesteder for forskellige dyrearter. Strækninger af vandløb skal forlægges i forbindelse med anlæg af motorvejen.
I Danmark er der ikke meget natur tilbage efter mange års omfattende indgreb af forskellig art. Den resterende, pressede natur har mindst af alt brug for et massivt indgreb som anlæg af en ny motorvej!
Motorvejen vil virke som en barriere for visse dyrearters spredning. Ved diverse afværgeforanstaltninger såsom faunapassager og paddehegn m.m. søges skadevirkningerne begrænset. Faunapassager m.v. giver næppe dyrene samme muligheder for at sprede sig i landskabet, som de havde før etablering af motorvejen. Landskaber uden motorvej og uden afværgeforanstaltninger er så langt at foretrække frem for landskaber med motorvej og med afværgeforanstaltninger!
Det planlægges at udlægge områder med erstatningsnatur ved motorvejen, men visse naturtyper såsom rigkær og strandenge kan kun vanskeligt erstattes.
Strandtudsen er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, er fredet og er på den danske rødliste opført som truet. Trafikdrab af arten i lavtliggende områder er anført som en mulig trussel, og det formodes, at trafikstøj i aften- og nattetimerne kan føre til, at hunpadder kan have vanskeligt ved at høre og lokalisere hannerne, hvilket kan nedsætte artens ynglesucces. Desuden anføres det, at strandtudser ikke er særlig villige til at acceptere erstatningsvandhuller.
Det angives i den opdaterede miljøkonsekvensvurdering, at fugle, herunder beskyttede arter, på en række angivne lokaliteter vil fortrænges som følge af arealinddragelse ved anlæg af motorvejen og forstyrrelser ved anlægsaktiviteterne.
Det skal anføres, at flagermus kan blive dræbt i trafikken, når de flyver på tværs af en motorvej. Her er køretøjernes fart så høj, at flagermus generelt ikke kan nå at undvige. Flagermusene dræbes enten ved at blive ramt af køretøjerne eller ved, at de suges ind af den vind, som omgiver køretøjerne. Sandsynligvis kan flagermus fanges i den stærke vind, som omgiver lastbiler, i op til en meter over lastbilerne. En motorvej ført over en ådal vil være hævet over terræn, og flagermus vil kunne blive dræbt i den pågældende højde.
Generelt erstattes et naturareal, der er permanent inddraget til motorvej, med et dobbelt så stort areal. At naturarealet herhjemme forøges er absolut ønskværdigt, men det er klart at foretrække, at dette mål realiseres, uden at det forudsætter anlæg af en ny motorvej!
Fravigelse fra habitatdirektivets artikel 12, litra d
I baggrundsdokumentet ”Fravigelse for bilag IV-arten odder – vurdering jf. habitatdirektivets artikel 12, litra d” argumenteres for, at forbuddet mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for odderen kan fraviges, idet der ikke findes noget alternativ til det planlagte forløb af motorvejen i Egholmlinjen, og at anlæg af motorvejen tjener bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
Der er flere år efter VVM-undersøgelsen fra 2011 blevet præsenteret et alternativ til en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen i form af et ekstra tunnelrør, og der er næppe generel enighed blandt trafikeksperter om, at der ikke findes et brugbart alternativ til en motorvej i Egholmlinjen. Mht. bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, hvortil hører fremkommelighed for erhverv og private, kunne alternativet til en motorvej i Egholmlinjen også tænkes at varetage disse interesser.
Privatøkonomiske konsekvenser
De færreste har lyst til at bo tæt på en motorvej. Derfor vil beboere nær en planlagt motorvej, hvis ejendom ikke bliver eksproprieret, have meget svært ved at sælge deres ejendom. De vil være stavnsbundne og må dag ind og dag ud leve med den enerverende vedvarende støj fra motorvejstrafikken.
Ejendomme, der er beliggende inden for et område omkring motorvejen, vil falde i værdi.
Hvis forslaget til lov om anlæg af en ny motorvej vedtages, har politikerne hermed valgt at acceptere, at lokale beboere påføres disse ulemper.