JMOM har – som tusindvis af andre – indsendt et høringssvar om Egholm-forbindelsen. Der er jo indkommet usædvanlig mange protester, så er det bare om politikerne overhovedet er lydhøre.
Du kan læse vores velbegrundede høringssvar her:
Høringssvar vedr. udkast til Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse fra foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje (JMOM)
JMOM mener, at der er veje nok i DK, og at det gælder om at bruge eksisterende veje intelligent og tænke kreativt, så anlæg af nye veje så vidt muligt kan undgås. Vi har i Danmark mere end 4 gange så mange kilometer motorvej pr. indbygger end UK. I Østrig bliver en række store vejprojekter droppet grundet deres skadelige påvirkning af natur og klima, og i Wales har regeringen lagt op til et stop for en række nye vejbyggerier. Det er beklageligt, at projektet vedrørende en 3. Limfjordsforbindelse er nået så langt i planlægningsprocessen som til forslag til en anlægslov. Helt grundlæggende anser JMOM det for en særdeles dårlig ide at anlægge denne motorvej, da den vil have en række negative konsekvenser, som tilsammen burde være rigelig grund til at afvise projektet. Yderligere vil projektet kun i ringe grad aflaste trængslen i Limfjordstunnellen. En vestlig forbindelse vil angiveligt kun aflaste den nuværende Limfjordstunnel med 24 %, og samtidig stiger trafikken i tunnelen med ca. 2,4 % årligt. Problemet med trængsel i myldretiden ved Limfjordstunnellen må og kan løses på en mere skånsom måde. JMOM opfordrer Folketinget til at afvise det fremsatte forslag til anlægslov. De nedenfor fremførte kritikpunkter taler for en afvisning af projektet. Tilsidesættelse af klageadgang Lovforslaget opererer med at sætte den almindelige lovgivning ud af kraft og overlade det til den udøvende myndighed at varetage lovgivningens hensyn. Dette er helt uacceptabelt. Samtidig afskæres borgerne fra muligheden for at klage over projektet med begrundelsen, at klagesager kan indebære betydelige og reelle risici og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse og dermed fordyrelse af anlægsprojektet. Med forslaget prioriteres økonomien i projektet således over borgernes demokratiske rettigheder. Det er også helt uacceptabelt. Manglende undersøgelse af alternativ Det er meget kritisabelt – og muligvis ulovligt – at lovforslaget fremsættes, uden at der på tilfredsstillende vis er undersøgt et alternativ til en motorvej i Egholmlinjen, såsom en østlig løsning med et ekstra tunnelrør. Der er i debatten blevet fremsat vægtige argumenter til fordel for en sådan løsning, der desuden vil være langt billigere. Mangelfuldt beslutningsgrundlag Udkastet til forslag til anlægslov er i flere tilfælde baseret på et mangelfuldt beslutningsgrundlag, således blandt andet hvad angår støjberegninger og samfundsøkonomiske standardanalyser. Det er uacceptabelt, at forslaget til anlægslov fremsættes på basis af et mangelfuldt grundlag. Vejstøj En meget væsentlig effekt er støjen, primært dækstøj, fra motorvejen. Ved anlæg af ca. 20 km ny motorvej vil et større areal omkring vejen påvirkes af støj, og adskillige fastboende vil blive udsat for vejstøj med forringet livskvalitet og risiko for sygdom til følge. Egholmlinjen vil løbe gennem åbent land langs den vestlige del af Aalborg, hvor der i dag er begrænset vejstøj, og passerer undervejs i varierende afstande flere boligområder. Støjniveauer fra trafikken på motorvejen er på traditionel vis angivet som gennemsnit over døgnet og året. Det er særdeles uheldigt, at maksimale støjniveauer, der tidvis forekommer, og som er særligt generende for beboere ved vejen, ikke angives. Ingen ved, hvad støjniveauet vil være en almindelig hverdag – eller i myldretiden – eller ved den mest fremherskende vindretning – for det er ikke blevet beregnet. Det ligger til gengæld fast, at det oplevede støjniveau en stor del af tiden vil være højere end det beregnede gennemsnit. Med stigende trafik i årene fremover vil støjen øges, men det er ikke blevet beregnet, hvad støjniveauerne vil være efter et givet antal år. Det er helt uacceptabelt at fremlægge et forslag til anlægslov for en tredje Limfjordsforbindelse på baggrund af et så mangelfuldt planlægningsgrundlag. Det er beboerne langs motorvejen, som overraskes af og må leve med højere støjniveauer end de angivne gennemsnitsværdier. Vejstøj kan i værste fald bevirke stress, søvnforstyrrelser, forøget risiko for blodpropper i hjertet og hjernen, hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, diabetes, forskellige former for kræft, nedsat indlæringsevne hos børn samt tidligere død. Der er samtidig samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med de helbredsmæssige effekter af trafikstøj. De færreste har lyst til at bo tæt på en støjende motorvej. Derfor vil beboere nær en planlagt motorvej, hvis ejendom ikke bliver eksproprieret, have meget svært ved at sælge deres ejendom. De vil være stavnsbundne og må dag ind og dag ud, når vejen er anlagt, leve med den enerverende vedvarende støj fra motorvejstrafikken. Hertil kommer, at ejendomme, der er beliggende inden for et område omkring motorvejen, vil falde i værdi. Det er dybt kritisabelt at ville anlægge en motorvej, der på denne måde forringer adskillige menneskers livskvalitet og privatøkonomi. Der vil i forbindelse med projektet blive opsat i alt 5 km støjskærme. De valgte løsninger vurderes at ville have en god støjreducerende effekt ved boligområderne. Spørgsmålet er dog, om ikke vejstøjen trods dæmpning, også i betragtning af den anvendte støjberegningspraksis, stadig vil være til gene for et betydeligt antal beboere. Samfundsøkonomiske standardanalyser De samfundsøkonomiske analyser i forbindelse med projektet er gennemført på traditionel vis. I disse omsættes nytteeffekterne af et vejprojekt til monetære værdier (beløb i kr.) ud fra, hvad et antal adspurgte personer giver udtryk for, de er villige til at betale for en given effekt, eksempelvis kortere rejsetid. Sammenstillingen af sådanne fiktive beløb med beløb, der er knyttet til den reelle økonomi, gør, at analyserne må anses for uegnede til beregning af projektets rentabilitet m.m. Det er således yderst kritisabelt, at analyserne er anvendt som en del af grundlaget for at fremsætte forslaget til anlægslov. Oplevelsen af landskaber og naturområder Den visuelle oplevelse af landskaber forringes markant, når de gennemskæres af en motorvej. Motorvejsbroer over ådale, der ganske vist muliggør, at dyr kan passere under dem, er og bliver skæmmende fremmedelementer i ådalslandskaberne. For mennesker, der med forskelligt formål opholder sig i naturen og sætter pris på kun eller overvejende at kunne høre naturens egne lyde, vil oplevelsen forringes markant med en støjende motorvej i relativ nærhed. Egholm er en forholdsvis uforstyrret ø i afstand af larmen fra Aalborg. Anlæg af en firsporet motorvej over øen kan kun betegnes som et særdeles brutalt indgreb, der vil betyde en meget markant forringelse af øens rekreative værdi for de besøgende. For turister vil det vil blive langt mindre attraktivt at besøge øen. Andre områder, som projektet vil berøre er bl.a. Østerådalen, Hasseris Enge og områder ved Limfjorden. Oplevelsen af diverse fuglearter og andre arter, der stadig måtte forekomme i et område omkring motorvejen, efter denne er anlagt, vil forringes drastisk i det nu støjprægede og visuelt skæmmede område. Det er i høj grad kritisabelt at foreslå anlæg af en motorvej, der markant forringer oplevelsen af landskaber, naturområder og relativ stilhed for mange mennesker, og hvis livskvalitet herved forringes. Desværre indgår muligheden for gode oplevelser i naturen generelt med meget ringe vægt, om nogen overhovedet, i beslutningsprocessen vedr. anlæg af nye motorveje. Naturområder Ved anlæg af en ny motorvej i Egholmlinjen inddrages naturarealer i form af moser, rigkær, overdrev strandenge, vandløb og søer permanent, og herved ødelægges voksesteder for plantearter samt levesteder for forskellige dyrearter. Flere naturtyper er vanskelige at erstatte, og en reetablering kan tage mange år. Det planlægges at udlægge områder med erstatningsnatur. Generelt erstattes et naturareal, der er permanent inddraget til motorvej, med et dobbelt så stort areal. Det er absolut ønskværdigt, at naturarealet herhjemme forøges, men dette mål skulle helst realiseres, uden at der følger en motorvej med! De påtænkte afværgeforanstaltninger (faunapassager, paddehegn) giver næppe dyrene samme muligheder for at sprede sig i landskabet, som de havde før etablering af motorvejen. Behovet for omfattende afværgeforanstaltninger bortfalder imidlertid, hvis motorvejen ikke bygges, idet dyrene således ikke påvirkes. Samtidig bevares landskabet intakt, og den visuelle forringelse og støjpåvirkningen undgås. Landskaber uden motorvej og uden afværgeforanstaltninger er så langt at foretrække frem for landskaber med motorvej og med afværgeforanstaltninger! Lysbuget knortegås er fredet og bl.a. beskyttet efter Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II. I Miljøkonsekvensrapporten står, at det i driftsfasen forventes, at de rastende og fouragerende vandfugle, herunder lysbuget knortegås, vil vænne sig til den fysiske tilstedeværelse af broen over Nørredyb og trafikken på den. Holder forventningen ikke stik, vil den lysbugede knortegås i praksis fortrænges fra et område omkring broen. Strandtudsen er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, er fredet og er på den danske rødliste opført som truet. Formodentlig kan trafikstøj i aften- og nattetimerne føre til, at hunpadder kan have vanskeligt ved at høre og lokalisere hannerne, hvilket kan nedsætte artens ynglesucces. Det er uvist, om strandtudsehanner er i stand til at tilpasse deres kald efter baggrundsstøj. Konsekvenserne af indgreb i naturen ved anlæg af en ny motorvej i Egholmlinjen er i klar modstrid med ønsket i samfundet om mere natur, større sammenhængende naturområder og øget biodiversitet. Klimapåvirkning CO2-udledningen herhjemme skal reduceres med 70 % i 2030, og i forhold til dette mål er planerne om at etablere en række nye motorveje, herunder en tredje Limfjordsforbindelse, så afgjort skridt i den forkerte retning. Vejtransporten står for knap 30 % af CO2-udslippet. En ny motorvej i Egholmlinjen vil yderligere bi- drage med et stort udslip, både mens arbejdet med at anlægge den står på og siden, når den er taget i brug. Ifølge dagbladet Information skønnes anlægget af vejen at give ekstra trafik på 42,8 millioner kørte kilometer i 2030 og en dermed forbundet CO2-udledning på 6.990 ton årligt. Ifølge udkastet til forslag til anlægslov vil arbejdet med at anlægge Egholmmotorvejen udlede ca. 272.000 ton s CO2.
Med venlig hilsen på vegne af JMOM, Per Delphin