Mel: Hjemmebrænderiet
Vi har her i Danmark et motorvejsnet,
som set udefra er besynderligt tæt,
og vi har en lobby som argumenter’
for at vi skal ha bygget en motorvej mer.
For måler man lykke i motorvejsmil,
og er man kun glad, når man kører i bil,
og elsker man duften af diesel og smog,
ja, så kan man aldrig få motorvej nok!
Hvor Hærvejen bugter sig bag om en høj,
der vil man ha asfalt og motorvejsstøj.
Hvor bønderne dyrker kartofler og hø,
man ønsker sig endnu en motorvejskø.
For måler man lykke …..
Hvor åen nu klukker i fred og i ro,
der vil man nu bygge en motorvejsbro.
I stedet for lærker og små orkideer
er der nogen som ønsker en motorvej mer’
For måler man lykke …..
Med sømmet i bund i det yderste spor,
så bli’r CO2 – forureningen stor.
Mens iskappen smelter går vejret amok,
og dog kan de aldrig få motorvej nok.
For måler man lykke …..
Jens Frydendal, August 2018
Hvordan kan det være at politikerne ikke kan se ,det vi andre synes er åbenlyst , at flere biler skaber mere trængsel . At vækst tanken er ligeså negativ og ødelæggende som kræft i vækst , at stort ikke er en kvalitet i sig selv og at naturen lider lige så meget , som vi selv gør , i støj og larm og røg. HAR Corona da slet ikke lært os noget som helst ?
DET BLIVER ET STORT RUNGENDE NEJ TIL FLERE MOTORVEJE HERFRA