Noah: Gør op med de skæve beregningsmetoder i transporten

Det hører med til beskrivelse af de gængse samfundsøkonomiske beregninger, at naturødelæggelser er gratis og at støj- og klimabelastning er næsten gratis.

Hvis man skal have et bedre miljø, bevare mere natur og håndtere klimabelastningen så skal man helt droppe de nu brugte samfundsøkonomiske beregningsmetoder. 

Beregningerne er skruet sammen sådan, at energi- og arealforbrug stimuleres, støjbelastningen forøges og skævheden mellem forskellige trafikantgruppers mobilitet og trafiksikkerhed forstærkes.

Læs videre “Noah: Gør op med de skæve beregningsmetoder i transporten”

Den ideologiske motorvej –

HÆRVEJSMOTORVEJEN

Så er der igen debat om Hærvejsmotorvejen, et projekt, som vi ellers troede var skrinlagt efter, at den nyligt offentliggjorte VVM-rapport godtgjorde, at den ville blive ganske urentabel. Men nej, tilhængerne bliver ved – hvorfor? Fordi projektet slet ikke drejer sig om hverken økonomi eller miljø – knap nok om trafik.

Det drejer sig om ideologi, både for tilhængere og modstandere. Tilhængerne har en vækstideologi, hvor økonomisk og materiel vækst skal bære samfundet og menneskeheden fremad i udvikling. De anskuer verden som et rent materielt fænomen, hvorfor det er de materielle værdier, der skal styrkes.

Heroverfor står så andre, der er knap så rigide i deres opfattelse. De mener, at der er bærende værdier i tilværelsen, der må have en højere prioritet end de rent materielle, de mener, at vi skal leve af penge, men ikke for penge; for dem er den materielle vækst ikke et mål i sig selv.

Læs videre “Den ideologiske motorvej –”