29. april 2013 besøgte transportminister Henrik Dam Kristensen Langå.
Han var inviteret af Socialdemokraterne samme sted, og efter rundvisning på Langå Station var der et offentligt møde, hvor to repræsentanter for JMOM var tilstede.
Henrik Dam Kristensens oplæg drejede sig fortrinsvis om erkendelsen af den stadige og fortsatte trængsel af biler i især byerne og hvilke tiltag der kunne afhjælpe dette, samt om den første egentlige fornyelse af det danske jernbanenet i mange, mange år, finansieret af “Togfonden” ved hjælp af beskatning af oliepenge fra Nordsøen. Oplægget var i mangt og meget vand på JMOMs mølle.
Langå
Herefter var der fra de vel ca. 70 tilhørere spørgsmål og kommentarer, og en del af dem var naturligvis af lokal karakter. For eksempel var beboerne øst for stationsområdet ærgerlige over et langt stålhegn, så de ikke længere kunne gå over sporene til perrontunnelen og på den måde undgå en omvej på flere hundrede meter, når de skulle til og fra Langå “centrum”. Det kom imidlertid frem at en del ikke brugte perrontunnelen, men også rendte direkte over de spor hvor togene kører igennem med op til 120 km/t. Dét var begrundelsen for hegnet.
Laurbjerg
Andre spurgte om muligheden for igen at få togene til at standse i Laurbjerg lidt syd for Langå. Den lille by med godt 1000 indbyggere forsvandt fra togkøreplanerne i 1982. Transportministeren var imidlertid, bl.a. med henvisning til forlænget rejsetid, ikke umiddelbart positivt indstillet for ideen. Heller ikke selv om der fra en anden tilhører dels blev gjort opmærksom på begrebet behovsstandsning (som det kendes fra busser og alle privatbanetog: toget standser kun når nogen vil af eller på), samt den omstændighed at togpassagerer er mindre følsomme på parameteren rejsetid end bilister, idet man i et tog kan bruge tiden mere fornuftigt end når man sidder klistret til rattet i en bil.
Randers
Bilvenligt indstillede interesser i Randers har i nogen tid slået til lyd for endnu en vejforbindelse over Randers Fjord, altså foruden motorvejen og den gamle Hovedvej 10 (Randersbro). Folketingets Trafikudvalg har været officielt inviteret for at bese og få fortalt om de forfærdelige forhold, som de mange biler med stort set kun én person i hver er årsag til i myldretiden. Formålet med at invitere Trafikudvalget var naturligvis at få en sådan forbindelse betalt af Staten, og derfor var det interessant at der fra salen blev gjort opmærksom på, at Randers Kommune angiveligt havde sine egne vej- og broplaner klar i skuffen, hvis det skulle ende med at de statslige penge udeblev. I så fald, mente tilhøreren, kunne man jo lige så godt først som sidst lade Kommunen løse det temmelig lokale problem selv. Og dermed selv forestå finansieringen!
Ved møder som dette er bil- og asfalttilhængere erfaringsmæssigt ofte i overtal i forhold til dem der vægter miljøet højest. Men ikke denne aften i Langå: der blev luftet overraskende få “bilholdninger”. Og dem der var, blev serveret med mere omtanke og blik for sammenhænge.
Elektrificering?
Set fra JMOMs synspunkt har Henrik Dam Kristensen ikke været den værste transportminister vi har haft – udtrykt sådan med jysk underdrivelse. På enkelte punkter var det dog tydeligt at hans bagland snarere havde forsynet ham med holdninger end med informationer. Han forekom for eksempel så forblændet af, at “Togfonden” – foruden egentlige nyanlæg af jernbaner – også ville give mulighed for at elektrificere flere af de eksisterende, at han ikke ville høre tale om at “elektrificering alene hverken garanterer jer flere, bedre eller hurtigere tog” (citat: tidligere DSB-direktør Bjørn Wahlsten – til østjyske borgmestre, der i 90’erne skreg på elektrificering NU uden at vide hvorfor…). Næsten overalt i landet er jernbanesporene slidte og kun nødtørftigt vedligeholdt, og kapaciteten er ikke udvidet de sidste 50 – 100 år. Derfor gør det naturligvis ingen videre forskel om togene drives af el, diesel – eller for den slags skyld damp! Udtrykt på en anden måde: der er ingen fidus ved at købe en Ferrari, så længe man kun kan køre på grusveje… og DSBs forkætrede IC4-tog, der jo er dieseldrevne, er heller ikke i sig selv nogen grund til at elektrificere. For i Holland, Norge og Belgien har man på det seneste måttet annullere kontrakter med den italienske virksomhed Ansaldobreda, der har leveret IC4-togene – men i de nævnte lande drejede det sig om el-drevne tog og sporvogne…