Høringssvar til forslag til anlægslov for motorvej fra Give til Billund Vest
Til Transportministeriet
Foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje (JMOM) skal hermed fremkomme med nedenstående bemærkninger i forbindelse med fremsættelsen af forslag til lov om anlæg af motorvej Give-Billund Vest.
Ferieperiode – tid til høringer!
Trods tidligere anker over, at høringer lægges i en ferieperiode, virker det som et kedeligt udslag af magtarrogance, at nu også høringen vedr. forslag til anlæg af motorvej Give-Billund Vest lægges i – en ferieperiode! Ingen tid at spilde – vedtagelse af lov om anlæg af motorvejsstrækningen skal hurtigst muligt tromles igennem!
Glem ikke SMV-direktivet!
Indledningsvis skal JMOM henvise til SMV-direktivet.
Der foreligger et klart tilkendegivet ønske om på sigt at anlægge en motorvej hele vejen fra Haderslev til Hobro. Strækningen Give-Billund Vest ligger som en delstrækning på denne motorvejsstrækning. Ifølge SMV-direktivet skal der udarbejdes en miljøvurdering for hele strækningen Haderslev-Hobro, inden del
strækninger (in casu Give-Billund Vest) kan anlægges. Danmark er juridisk forpligtet til at overholde EU-lovgivningen.
Kritik af de samfundsøkonomiske analyser
De samfundsøkonomiske analyser, der er cost benefit-analyser, har over tid udgjort en fast bestanddel af VVM-undersøgelser og miljøkonsekvensvurderinger og har spillet en stor rolle i beslutningen om, hvorvidt en ny motorvej skal anlægges. Imidlertid er disse cost-benefit-analyser uegnede til at danne grundlag for beslutninger om infrastrukturinvesteringer og burde ikke indgå som en del af VVM-undersøgelser eller miljøkonsekvensvurderinger. Meget kort fortalt hopper kæden grundlæggende af, når nytteeffekter i analyserne omsættes til og anvendes som monetære værdier (beløb i kr.), fastlagt ud fra, hvad et antal adspurgte personer giver udtryk for, de er villige til at betale for en given nytteeffekt, f. eks. kortere køretid.
Disse fiktive beløb (”luftpenge”), der ikke er ”rigtige” pengebeløb, sammenholdes med prisen for en ny motorvej, som er et beløb, der er knyttet til den ”virkelige” økonomi.
En stor del af persontransportarbejdet foregår i fritiden, og det må anses for meget problematisk, at også ”tabt” tid ved kørsel i fritiden bliver prissat og indgår i de samfundsøkonomiske analyser.
Motorveje er sagen – uanset!
Motorveje har en meget høj stjerne hos de fleste besluttende politikere, der fokuserer på de forventede fordele ved anlæg af en ny motorvej, herunder økonomisk vækst. Det er imidlertid en sejlivet myte, at en ny motorvej altid fører til økonomisk vækst og flere arbejdspladser overalt i et stort område. Som påvist
af trafikforskeren Per Homann Jespersen flytter motorveje rundt på væksten. Nogle steder omkring en ny vej kommer der vækst og nye arbejdspladser, andre steder kommer der negativ vækst og sker tab af arbejdspladser. Myten om den uløselige kobling mellem motorveje og vækst lever dog videre i bedste velgå
ende fra motorvejsprojekt til motorvejsprojekt til motorvejsprojekt.
Desværre betyder denne generelle forkærlighed for motorveje, der ofte synes overvejende følelsesmæssigt baseret, at andre væsentlige hensyn tilsidesættes, således at adskillige beboere langs motorvejen må finde sig i at blive udsat for generende vejstøj, at dyrs levesteder inddrages, og at der udledes store mæng
der CO2 osv. osv. Nedenfor omtales et udvalg af negative konsekvenser som følge af anlæg af motorvejsstrækningen. Flere kunne være anført!
Drop anlæg af en ny motorvej fra Give til Billund Vest!
JMOM anser det for en overordentlig dårlig ide at anlægge en ny motorvej fra Give til Billund Vest! Anlæg af vejen vil have særdeles negative konsekvenser for klima, landskaber og naturområder, plante- og dyrearter, kulturhistoriske værdier og menneskers livskvalitet, og alene disse konsekvenser er efter JMOMs mening rigelig grund til ikke at anlægge motorvejen.
Påvirkning af dyrs og planters levevilkår
I en tid, hvor biodiversiteten er i krise, forekommer det særdeles uheldigt at ville anlægge en motorvej, der vil ødelægge eller forringe levesteder for dyr og voksesteder for planter. Motorvejen vil krydse vandløb med tilhørende ådale og løbe hen over eller tæt forbi vandhuller, moser, enge, overdrev, heder og skove. Hvor motorvejen går hen over disse naturtyper vil der ske inddragelse af arealer, der er levested for diverse dyrearter og voksesteder for planter, mosser, svampe og laver. I Danmark er der ikke meget natur tilbage efter mange års indgreb af forskellig art. Den resterende natur har mindst af alt brug for massive indgreb som anlæg af nye motorveje.
Birkemus
Først skal birkemusen omtales.
Bilag IV-arten birkemus er et af Danmarks sjældneste pattedyr. Den forekommer kun i Jylland, dens udbredelse er stærkt fragmenteret, og det formodes, at arealet af egnede levesteder er faldende. Birkemus er svær at registrere og kan derfor forekomme på flere lokaliteter, end hvor den registreres. Den væsentligste, nuværende trussel mod birkemusen i Danmark er ødelæggelse af levesteder. Birkemus vurderes at have en høj sårbarhed over for inddragelse af dens levesteder. En population af birkemus kan have svært ved at komme sig efter en negativ påvirkning.
Der er udarbejdet en forvaltningsplan for birkemus, og myndighederne skal i administration og planlægning være opmærksomme på at undgå at ødelægge eller forringe artens yngle- og rasteområder, at opsplitte bestande og levesteder og at forstyrre arten i forbindelse med anlægsarbejder.
Inden for undersøgelseskorridoren for motorvejen Give-Billund Vest er der flere potentielt egnede birkemuslokaliteter. I feltundersøgelser udført i 2024 er der fundet birkemus på to lokaliteter, hhv. et hedeareal ved Båstlund Krat og et dige nær Uhe Mark, og disse fundsteder ligger i birkemushabitater, som motorvejen
vil gå gennem. Efter ændring af tracéet ved Båstlund Krat ligger vejanlægget nu længere mod nord og går direkte igennem midten af hedearealet, hvor birkemusen er registreret, i stedet for at gå igennem den sydlige del af hedearealet. Motorvejen vil ud over at gennemskære to potentielle birkemushabitater også gennemskære arealer, der kan bruges som spredningsveje for birkemusen. Dermed vil anlægsfasen have en barriereeffekt både i form af at opsplitte eksisterende habitater samt forhindre birkemusens spredningsmuligheder. Skaden på artens yngle- og rasteområder vil være omfattende selv med etablering af afværgende og kompenserende tiltag, da der mangler et vidensgrundlag som med sikkerhed kan bekræfte effekten af disse.
Ansøgning om fravigelse fra habitatdirektivet for birkemus
På trods af, at birkemusen er en truet art med stort behov for beskyttelse, søges der I forbindelse med motorvejen Give-Billund Vest på baggrund af de nyere registreringer af birkemus om fravigelse fra habitatdirektivets artikel 16 i håb om at få tilladelse hos EU-myndigheden til at anlægge motorvej gennem birkemu
sens levesteder. JMOM beklager i høj grad denne intention og har desuden svært ved at se, at bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser gør sig gældende.
Forekomst af planter og dyr i korridoren
Der ligger flere værdifulde botaniske lokaliteter i motorvejskorridoren, bl.a. et par tørvemoser, nogle mose- og engområder samt hede og egekrat. De fleste af de nævnte lokaliteter er beliggende i områder med de største naturværdier, såkaldte hotspots.
Hotspottet Båstlund Krat består af et hedeareal og et særdeles bevaringsværdigt gammelt egekrat. Heden rummer en høj botanisk artsdiversitet, og den rødlistede dagsommerfugl bølleblåfugl (næsten truet) er registreret her. Egekrat er en sjælden naturtype i Danmark. Egekrattet i Båstlund Krat har surbundsflora. Der
er fundet flere rødlistede svampearter, og en lavart findes her på sit eneste kendte voksested i Danmark.
I Båstlund Krat er der desuden fundet flere sjældne billearter.
I randen af korridoren på en lokalitet øst for Give er guldsmedearterne lille farvevandnymfe og månevand
nymfe, der begge er rødlistede i kategorien næsten truet, registreret.
Motorvejen går også gennem eller tæt på områder med forekomst af paddearter.
Motorvejen går gennem områder med forekomst af flagermusarter. Der er bl.a. registreret arter af flagermus ved Lindeballe Bæk og ved Omme Å.
Trafikdrab og barriereeffekter
På de danske veje dræbes hvert år tusinder af individer af forskellige dyrearter, store som små, og på en ny motorvej vil der yderligere dræbes mange. For dyrearter, der bevæger sig langsomt, vil en motorvej virke som en uoverstigelig barriere for deres spredning, idet de dyr, der måtte forsøge at krydse motor
vejen, bliver kørt over. Herved isoleres bestande af arterne fra hinanden, og deres genetiske variation mindskes. Dette gør bestandene mere sårbare mht. at uddø. Også dyrearter, der bevæger sig hurtigere, kan blive dræbt i deres forsøg på at krydse en motorvej, og vejen kan virke som en barriere for deres spredning.
Hos grævling er der således blevet fundet genetiske forskelle på hver side af E45, hvilket stærkt indikerer, at E45 fungerer som en barriere for spredningen og genudvekslingen hos grævling i Jylland
Flagermus er særligt udsatte for påkørsler, hvor motorvejen krydser deres flyveruter. Omvendt, når motorvejen går gennem skov, kan visse arter afskæres fra brug af jagtområder, da de undgår at flyve over det åbne område, som motorvejen udgør. Opholdssteder for flagermus kan ødelægges, når træer skal fældes i forbindelse med byggeri af motorvejen.
Flagermus kan blive dræbt i trafikken, når de jager over eller flyver på tværs af en motorvej. Her er køretøjernes fart så høj, at flagermus ikke, eller kun i ganske få tilfælde, kan nå at undvige. Flagermusene dræbes enten ved at blive ramt af køretøjerne eller ved, at de suges ind af den vind, som omgiver køretøjerne.
Sandsynligvis kan flagermus fanges i den stærke vind, som omgiver lastbiler, i op til en meter over lastbilerne. En 4 m høj lastbil kan således dræbe flagermus i op til 5 m over vejniveau. Ved Omme Å etableres en ca. 300 m lang landskabsbro svarende til den eksisterende for motortrafikvejen. En motorvej ført over en ådal
eller en anden dal vil være hævet over terræn og vil da kunne dræbe flagermus i den pågældende højde.
Hjortevildt, herunder krondyr, kan færdes på tværs af områder, som den ny motorvej vil gå gennem. Anlæg af motorvejen betyder derfor, at dyrene enten må krydse motorvejen, med risiko for påkørsel, eller at de vil afholde sig fra at krydse motorvejen og således afskæres fra dele af områderne
Afværgeforanstaltninger
En motorvej vil trods afværgeforanstaltninger såsom faunapassager, paddetunneller og ledelinjer for flagermus have en barrierevirkning på dyrelivets spredning i landskabet i forhold til et landskab uden motorvej. Landskaber uden vejanlæg og uden afværgeforanstaltninger er så langt at foretrække frem for land
skaber med vejanlæg og med afværgeforanstaltninger. I et notat fra 2013 (”Krondyr og barriereeffekter fra veje”) anføres, at til trods for krondyrs store spredningspotentiale kan store vejanlæg og især motorveje reducere bevægelser af krondyr og dermed den genetiske spredning. Det anføres videre, at der altid vil være barriereeffekter af menneskelig forstyrrelse på krondyrhabitater, og at det formodentligt vil være umuligt selv vha. faunapassager helt at ophæve denne effekt.
Erstatningsnatur
Der er et usikkerhedsmoment i, om erstatningsnatur udvikler sig som planlagt og opnår den forventede kvalitet og funktionalitet. Det er ikke altid tilfældet. Visse naturtyper vil det tage endog meget lang tid at etablere. Det tager minimum 150 år, fra et areal tilplantes eller naturligt springer i skov, til træerne er fuldt
udvoksede. Højmoser, våde heder, kalkoverdrev, næringsfattige enge og rigkær er noget nær umulige at etablere.
Udledning af CO2 og partikler, kvælstofforbindelser og kulbrinter
I en tid med alvorlig klimakrise, hvor bestræbelserne må gå på at mindske CO2-udslippet, forekommer det mildest talt grotesk, at det med Infrastrukturplan 2035 er aftalt at etablere et større antal nye motorveje. Specielt ved anlæg af motorveje udledes store mængder CO2.. Nye beregninger, der er udført for nogle af projekterne i Infrastrukturplan 2035, viser væsentligt større udledninger end angivet i tidligere beregninger.
I driftsfasen vil der med bilernes udstødning udledes partikler, vælstofforbindelser og kulbrinter, som i værste fald er skadelige for menneskers helbred.
Afslidning af mikroplast
Trafikken på en ny motorvej er kilde til mikroplast, idet det afslides fra bilernes dæk og spredes i omgivelserne. Mikroplast kan komme ind i menneskers kroppe ved indtagelse med føden, med drikkevand og ved inhalering.
En ny motorvejsstrækning har også en række konsekvenser, der markant nedsætter menneskers livskvalitet.
Vejstøj
Med anlæg af den ny motorvej udsættes mennesker i byer, landsbyer og enligt beliggende ejendomme for generende støj fra vejen. Motorvejen passerer relativt tæt eller tæt på hhv. Give, Farre, Uhe og Billund.
I værste fald kan vejstøj have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Artikler i medierne kan opvise et overordentlig righoldigt materiale af cases, der beskriver de utålelige forhold, som mennesker, der er udsat for vejstøj, har måttet leve med. Der er samtidig samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med de
helbredsmæssige effekter af trafikstøj.
Det er yderst problematisk, at støjbelastningen beregnes som et gennemsnit over døgnet og året. Det oplevede støjniveau vil en stor del af tiden vil være højere end det beregnede gennemsnit, men Ingen ved, hvad det vil være en almindelig hverdag – eller i myldretiden – eller ved den mest fremherskende vindret
ning – for det er ikke blevet beregnet. Andre støjværdier end gennemsnitsværdien burde rettelig beregnes og angives i VVM-undersøgelser hhv. miljøkonsekvensvurderinger. Ved et højere støjniveau end gennemsnitsværdierne når støjen fra motorvejen længere ud i omgivelserne.
Med stigende trafik i årene fremover vil støjen øges, også med flere elkøretøjer på vejen, men det er ikke blevet beregnet, hvad støjniveauerne vil være efter et givent antal år. Det er beboerne langs motorvejen, som overraskes af og må leve med højere støjniveauer end de angivne gennemsnitsværdier.
Påvirkning af oplevelseskvalitet
Den visuelle oplevelse af rekreative områder, smukke landskaber, interessante naturområder, geologiske interesseområder, fortidsminder, kulturarvsarealer, kulturmiljøer og diger forringes markant, når en motorvej går hen over disse eller løber tæt forbi, og når den relative stilhed er gået tabt pga. af støj fra motorvejen. Når en motorvej krydser eller løber tæt på vandre-, cykel- og rideruter påvirkes oplevelsen af turen ad disse ruter negativt.
Motorvejen vil gå gennem friluftsområderne Båstlund Krat og Sønder Elkær Plantage og krydse friluftsområder ved Omme Å, hvoraf en del er støjfølsomt friluftsområde. Båstlund Krat er et meget fint naturområde, og det vil være synd og skam at føre en motorvej gennem det. En larmende motorvej gennem området
vil meget kraftigt forringe oplevelsen af det.
Det fredede område Rækkebjerge ligger ca. 1,8 km fra midten af korridoren.
Omme Å skal krydses på en dalbro. Motorvejen vil desuden gå gennem kulturmiljøer ved Uhe Mark og Riis Mark, der herved fragmenteres, og gå gennem et arkæologisk hotspot ved Omme Å, gå gennem beskyttelseslinjen til en rundhøj samt berøre 3 beskyttede diger.
Ophold i naturen er godt for den mentale sundhed, men med anlæg af motorvej Give-Billund Vest for ringes mulighederne for gode oplevelser i en række områder.
Påvirkning af økonomiske forhold
Der er flere andre negative effekter af økonomisk art, som mennesker kan blive udsat for ved anlæg af en ny motorvej. Her skal helt kort nævnes ekspropriation af ejendom, tab af ejendomsværdi og stavnsbinding.
Det kan ikke udelukkes, at der vil blive færre af de turister, der kommer på grund af naturen og rekreative ruter, når naturområder lokalt er blevet visuelt forringede og belastede af støj på grund af en ny motorvej.
Færre turister til et område betyder mindre indtjening for dem, der har indtægter fra turismen.
Genforhandling af Infrastrukturplan 2035
Fra forskellig side i infrastrukturdebatten er der udtrykt ønske om, at aftalen om Infrastrukturplan 2035 genforhandles ikke mindst på grund af, at CO2-udledningerne fra de projekter, udledningerne er undersøgt for, har vist sig at være langt større end hidtidige angivelser. Genforhandlingerne skal gennemføres med henblik på, at alle eller nogle af projekterne udgår, eller at der i første omgang vedtages et motorvejsmora torium. JMOM håber, at en sådan genforhandling vil kunne finde sted, og ser i den forbindelse meget gerne, at den planlagte motorvej fra Give til Billund Vest udgår.
Et mindre indgribende tiltag end anlæg af en ny motorvej er udbygning af eksisterende veje.
Med venlig hilsen
for Jyder Mod Overflødige Motorveje
Per Delphin