13. marts 2014 var JMOM inviteret til deltagelse i “Grønt transportforum”, arrangeret af Organisationen for Vedvarende Energi.
OVE udgav i 1998 “Energivision 2030”, som er revideret i 2005 og 2009.
Transportsektoren halter som den eneste stadig bagefter, når det kommer til reduktion af CO2-udledning og energiforbrug. Derfor er det ikke realistisk at forestille sig, at målene i den oprindelige vision kan nås i 2030, og derfor er der behov for endnu en revidering. Og i dette forum var JMOM inviteret som medspiller.
Energivision 2030 – visionen inden for transportområdet
Benny Christensen, der er civilingeniør og trafikpolitisk medarbejder i OVE, skriver i indkaldelsen bl.a. om hovedtrækkene i visionen inden for transportområdet:
Vision for persontransporten
Opretholdelse af samme persontransportarbejde som i 2000, men reduktion af bilernes andel med ca. 40%, tredobling af den kollektive trafik (primært togtransporten) og cykeltransporten (bl.a. ved øget anvendelse af elcykler).
Teknisk baseres landtransporten primært på el-baserede løsninger (el-biler og el/brint hybrider) og der satses på øget anvendelse af delebiler og andre transportløsninger med kilometerafhængig betaling.
Vision for godstransporten
Reduktion af det samlede transportarbejde med ca. en trediedel – primært gennem mere målrettet planlægning af bolig-, butiks- og erhvervsstruktur og øget lokal produktion og distribution af basisfødevarer.
Også her skal der flyttes betydelige dele af især langdistancetransporten fra vej til skinner.
Status for transportområdet
For mange af de andre områder, der sætter fokus på i energivisionen (fx udbygning af vedvarende energi og energibesparelser) har udviklingen siden 1998 bevæget sig i den rigtige retning. Set fra vores synspunkt er der blot tale om en for svag og for langsom indsats, hvis det stadig skal være muligt at nå målet i 2030.
På transportområdet må vi modsat se i øjnene, at det ikke realistisk at nå i mål indenfor en tidshorisont, der kun er halvt så lang som ved præsentation af den oprindelige vision. Ydermere er energiforbruget siden vokset med næsten 20%, så vi er endnu længere fra målet end dengang.
Vi mener dog fortsat, at det er væsentligt for den danske trafikdebat, at der opstilles realistiske mål for et globalt ansvarligt og 100% VE-baseret dansk transportsystem – selv om målet først kan nås i 2040 eller 2050.
Status på “Energiversion 2030” – 15 år efter
Benny Christensen havde også begået et oplæg til mødet – en status på
“Energiversion 2030” 15 år efter dens udgivelse. Han afslutter oplægget således:
Der er ingen grund til at vente på nye teknologiske mirakler. Teknologien er der allerede – og kan leveres på kommercielle vilkår. Til gengæld viser langsigtede internationale scenarier, der har taget de globale udfordringer alvorligt, at der ikke i de næste 30-40 år er behov for investeringer i nye motorveje. Pengene til vejsektoren kan reserveres til den nødvendige vedligeholdelse og sikkerhedsmæssige forbedringer på det eksisterende vejnet.
Til gengæld vil der være behov for hurtige og massive investeringer i ny infrastruktur på jernbaneområdet.
Den netop vedtagne togfond med 28 mia. kr. er naturligvis en god begyndelse, men hvis en “grøn omstilling” skal realiseres er der behov for trecifrede milliardbeløb, inden målet er nået. Og det handler om skinner.
Hvis man tror, at der i fremtidens bæredygtige danske transportsystem er plads til 3 millioner biler på nye otte-sporede motorveje – hvis ellers bare bilerne på kører på “grøn energi” – er det en farlig illusion.
Vedvarende energi vil være en knap – og dyr – ressource og de vedvarende energikilder kan også give uheldige påvirkninger af mennesker, natur og miljø.
Derfor skal der ikke bygges flere vindmøller og andre vedvarende energianlæg end nødvendigt. Der skal stadig spares på energien.
Den største barriere for et bæredygtigt, fossilfri transportsystem ligger ikke i teknologien eller økonomien men i, at det på mange punkter bryder med nogle af de vaner, vi har tillagt os til i de sidste 50 år.
Derfor er det stadig nødvendigt at tegne billeder af fremtidens transportsystem – og derfor er energivisionen stadig aktuel.