JMOM til klimatopmøde i København 09

Jyder Mod Overflødige Motorveje var selvfølgelig repræsenteret til klimatopmødet i december. Vi havde lejet en lejlighed for at medlemmer hele ugen kunne komme og bo samt deltage i de hundredvis af klimaaktiviteter, der var i København.

Af Runa Sand , Bestyrelsesmedlem i Jyder Mod Overflødige Motorveje.

Hovedbegivenheden var demonstrationen d. 12. dec., hvor 100.000 mennesker deltog. Vi havde hjemmefra lavet bannere og gule dragter. Det tydeliggjorde os og vi fik mange positive kommentarer, omtale i Politiken og vores banner og plakater på forsiden – se godt efter på billedet fra den store demonstration på næste side! Demonstrationen var en enorm samling af kreativitet og et stærkt budskab til verdens ledere om handling. Trods det elendige resultat af topmødet i Bella-Centret var det lærerigt t være med i København. Vi havde en enestående chance for at lytte til og tale med ligesindede fra hele verden ved bundmødet på Christiania og Klimaforum, en stor messe i DGI-byen, hvor nogle af Jydernes medlemmer deltog.

Vi ønsker og vil fortsat kæmpe for, at verdens ledere følger FN's klimapanel anbefalinger om en CO2 reduktion på 40 % af 1991 niveau i 2020.

Se også Eventyret om den lille demonstrant fra det mørke Jylland