Ilden og hjulet

”Dommedagsprofet” og bestyrelsesmedlem af Jyder mod overflødige motorveje, Julie Albeck, funderer over klimaudfordringen.

Af Julie Albeck - juni 2007

Var det begyndelsen på enden, den dag mennesket opfandt hjulet, og den dag det lærte at tæmme ilden?
I hvert fald er de to ting i deres nuværende former som massive udledere af drivhusgasser godt på vej til at koste os mennesker samt millioner af plante og dyrearter ”the world as we know it”.

Slut med rødgraner til jul og skiferie med snegaranti. Tidligt forår og en uendelig række af regnvejsmåneder, marker og kældre under vand herhjemme. Alligevel er vi her i Danmark blandt de mere heldige. De fattigste rundt om i verden bliver som altid hårdest ramt. Ørkner og oversvømmelser, hedebølger og mangel på føde koster menneskeliv i tusinder.

Vi er for mange, og vi bruger alt for meget ild og hjul tilsammen. Dertil opdrætter vi alt for mange husdyr, der lever under kummerlige vilkår og udleder tonsvis af metangasser.

De medieliderlige ”klima-benægtere” bagatelliserer jævnligt fremtidsudsigterne og giver hedonisterne grønt lys til at køre videre i deres 4-hjulstrækkere og tage på de obligatoriske to årlige flyrejser. Det giver nu engang så meget dejlig spalteplads, at bilde folk ind, at det ikke er så slemt.

Jeg håber personligt, at historien giver dem ret. Men jeg tror ikke, vi har råd til at tage chancen.

Den gode nyhed er, at ikke alle hjul og ikke alle former for ild udleder drivhusgasser. Hvis vi rykker nu, kan vi nå at reformere energi-og transportsektoren.

Men selvom vores politikere nu endelig er ved at tage klimatruslen (eller som det hedder på lommepsykologisk nudansk ”klimaudfordringen”), så fortsætter de samme politikere saftsusme med at fable om broer og motorveje som fremtidens løsninger på et tilsyneladende uendeligt transportbehov. Hallo? Sammenhængende tanker efterlyses.

Hvornår går det for alvor op for os, at vi, hver enkelt af os er med til at grave vores egen – og ikke mindst alle de andres grav, hver gang vi starter en bil, hver gang vi fyrer op i huset, hver gang vi fråser med strømmen o.s.v.? Og hvordan kan vi leve videre på trods af at vi selv er en del af miljøkatastrofen? Hvornår tager politikerne ansvaret på sig og begynder at tænke i bæredygtige trafikløsninger, fremfor de forældede og co2frådsende motorvejsløsninger?