Hvor skal vi hen – med en bro over Kattegat?

Infrastrukturkommissionens rapport, der alligevel ikke offentliggøres 1. december, har angiveligt på forhånd dømt en bro over Kattegat ude. Alligevel har østjyske borgmestre, politikere og erhvervsfolk besluttet at stå sammen for at få den bygget.

Af Thomas Tjørnehøj - Debatindlæg til Århus Stiftstidende, sendt 24/11-07

Borgmestrenes nordvestsjællandske interessefæller har imidlertid ikke udvist en tilsvarende begejstring – og dét med god grund. På Vestsjælland ved man nemlig noget, som man åbenbart ikke gør i Østjylland.

Et halvt projekt

Hensigten med en fast forbindelse over Kattegat er at aflaste den nuværende over Storebælt. Den skal dermed aftage og lette en del af den trafik, der i langt overvejende grad går på tværs af Sjælland mod Hovedstadsområdet og Øresundsregionen, og vice versa. Men da såvel vej- som banekapacitet på den østlige halvdel af Sjælland allerede er udnyttet til det yderste, vil en kattegatbro – hvis den skal have nogen nytteværdi – fordre udbygning af infrastrukturen i Hovedstadsområdet i et omfang, der udmærket kan vise sig at være lig prisen på endnu en kattegatbro! Det hævdes ganske vist, at en sådan bro vil kunne finansieres uden om statskassen på samme måde som Storebæltsforbindelsen. Men det vil den nødvendige udbygning af vej- og banenettet i Københavnsområdet næppe!

Jyder kommer hurtigt til Jyderup

Efter opførelsen af en fast forbindelse til adskillige milliarder kroner vil man derfor nemt og hurtigt kunne komme fra Århus til Vestsjælland. Uden for myldretiderne vil også Roskilde kunne nås, mens det vil være mere håbløst end idag at komme frem til Hovedstadsområdet og Øresundsregionen. Og det vel at mærke uanset om det er ad motorvej eller jernbane.

Netop på jernbanen er kapaciteten mellem København og Roskilde fuldstændig utilstrækkelig. Øst for Høje Taastrup er der kun to spor, hvilket nogenlunde ville svare til, at motorvejen her snævrede ind til en almindelig landevej. Der er brugt urimeligt store millionbeløb til udredninger om, hvorvidt jernbanekapaciteten skal forbedres med et ekstra spor, eller med en ny linje København – Ringsted via Køge. Men endnu er intet sket – ud over at størstedelen af de mange millioner er spildt.

Ingen kapacitet på landets vigtigste banestrækning

På trods af, at disse få kilometer jernbane ligger ved København, er de et nationalt anliggende. Person- og godstog til og fra hele landet passerer denne strækning, og forsinkelser, der opstår her, breder sig også til Tønder, Viborg og Hirtshals.

Brint og biobrændsel er endnu på laboratoriestadiet. Jernbanen som stammen i transportsektoren er derfor det eneste reelle alternativ, hvis vi fortsat ønsker fri bevægelighed for varer og personer, og samtidig skal overholde nedbringelsen af CO²-udledning i det omfang, Danmark har forpligtet sig til, men indtil nu har haft mere end svært ved at leve op til. Men jernbanen kan ikke indtage den nøgleposition, den er berettiget til, så længe landets vigtigste banestrækning lider af daglig forstoppelse.

Eksistrende problemer bør løses først

Ideen om en fast forbindelse over Kattegat er et udmærket eksempel på et stort, nyt og dyrt trafikanlæg, der medfører flere problemer end det løser. Ved et pres på Hovedstadsområdets infrastruktur fra en fast forbindelse via både Kattegat og Storebælt vil trafikken sande fuldstændig til. Derfor har den nyudnævnte transportminister alle muligheder for at udvise trafikpolitisk nytænkning. Hvilket vil sige ansvarsbevidst løsning af allerede eksisterende miljø- og trafikproblemer, og ikke fremlæggelse at endnu et prestigeprojekt.

Thomas Tjørnehøj
Best.medl. "Jyder Mod Overflødige Motorveje"
Emborgvej 109
8660 Skanderborg