Aktioner nytter på sigt

Der sidder en jyde i et træ vest for Århus. Og der har han nu siddet i snart 3 måneder. 

Af Ellen Odgaard - maj 2002

Der sidder en jyde i et træ vest for Århus. Og der har han nu siddet i snart 3 måneder. I regn og slud og storm. Ganske vist ikke én og samme person - men alligevel. Så må man da være gal og sej. Han har bosat sig i de træer, der skal fældes, for at motorvejen mellem Århus og Herning kan fuldføres, og for at gøre opmærksom på det gale i den trafikudvikling, der kører derudaf, og som boomet af motorveje er en væsentlig del af.
Men tror den gale, seje jyde - og de øvrige medaktivister - virkelig, at de kan stoppe et igangværende motorvejsbyggeri med disse metoder? Nej! Så mange års erfaring og livtag med samfundet, har vi dog taget. Vi tror dog alligevel på, at vores aktion nytter noget på sigt.
For 30 år siden var der nogle gale mennesker, der råbte op om økologi og tømte affaldsposer ud på gaden og sorterede det i forskellige dynger.
Andre oksede rundt med reklamer for at blive fri for dem. Nogle gale mennesker gik besærk og knoklede med vindmøller, som de fik til at snurre. De blev alle kaldt gulerodsbumser og andefodstumper og deslige ikke særlige flaterende navne.

I dag kender ethvert barn til økologi, og der holdes store verdensomspændende konferencer om miljø og økologi. Alle kommuner sorterer og genbruger affald i en eller anden udstrækning.
»Reklamer - nej tak« tager Postvæsenet sig af. Og vindmølleproduktionen er landets tredje største indtægtskilde.
Hvordan har det kunnet lade sig gøre? Først og fremmest fordi nogle gale mennesker stædigt har holdt fast i deres viden og sunde fornuft og gjort opmærksom på den ad udenomsparlamentatiske veje. Derved blev det til en folkesag. Og først da er der lydhørhed hos de politiske myndigheder.
Vi ved ikke, hvor mange sympatisører vi har. Men vi får mange positive tilkendegivelser. En del bilister på den eksisterende vej (A 15) giver små anerkendende dyt. Der er også mange, der ønsker ad os ad H... til.
Vi tror dog stadig på, at flere og flere mennesker synes, at trafikudviklingen kører den gale vej.
Der må dog være en grænse for, hvor mange biler og motorveje og deraf følgende jag, vi vil acceptere i vores lille land.