Oversigt over negative konsekvenser ved motorveje

Listen over negative konsekvenser ved motorveje er deprimerende lang! I det følgende præsen­teres og kommenteres en sand ”perlerække” af negative konsekvenser.

Dyrere og dårligere kollektiv trafik

Udledning af partikler, kvælstofforbindelser og kulbrinter  

Udledning af CO2  

Forurening af drikkevand

Afslidning af mikroplast

Vejstøj

Konsekvenser af anlægsaktiviteter

Ændret trafiksikkerhed

Forringet oplevelse af landskabselementer

Påvirkning af økonomiske forhold

Påvirkning af dyrs og planters levevilkår

Oversigten indskrænker sig til at vedrøre de negative konsekvenser på land og således ikke kon­se­kven­ser­ne ved, at en motorvej på en bro føres over et marint område. Oversig­ten omtaler kon­sekvenser for menneskers livskvalitet med hensyn til sundhed, re­kre­ative ople­vel­ser og privat­øko­nomi samt konsekvenser for samfundsøkonomien og for dyrs og planters le­ve­­vil­kår.

Den enkelte motorvej vil ikke nødvendigvis medføre alle de nedenfor anførte negative kon­se­­kvenser, men det vil flere motorveje tilsammen.

Dyrere og dårligere kollektiv trafik

Den førte transportpolitik herhjemme har i høj grad favoriseret privatbilismen. Ikke mindst motorvejsnettet er blevet kraftigt udbygget, den gennemsnitlige registreringsafgift pr. personbil er mere end halveret, og 

yder­ligere massive afgiftsnedsættelser har gjort især de store og største biler meget billigere. Biltrafikken har været kraftigt stigende i de sidste mange år, kun med et mindre fald i 2020 og 2021 pga. coronare­strik­tioner, og stiger nu igen. Stigningen i antallet af biler og i biltrafikken vil formodentlig fortsætte, hvis al­le de planlagte investeringer i vejnettet realiseres, og registreringsafgifterne ikke bliver opjusteret til et mere mil­jø­mæssigt og samfundsøkonomisk forsvarligt niveau.

I den kollektive trafik er priserne steget, og servicen er blevet ringere, hvilket gør det mere attraktivt for mange at transportere sig i egen bil. Denne udvikling er ikke hensigtsmæssig, idet den kollektive trafik sam­men­lignet med privatbilismen har et mindre klimaaftryk, skaber mindre trængsel, samlet set bidrager med min­dre støj og er langt mindre pladskrævende.

Udledning af partikler, kvælstofforbindelser og kulbrinter  

Med bilernes udstødning udledes partikler, kvælstofforbindelser og kulbrinter. Partikler består blandt andet af små sodpartikler af forskellig størrelse. Det største bidrag til udledning af kvælstofoxider stammer fra tra­fik­ken. Udslippet sker fra lav højde, og kvælstofoxiderne fra trafikken kan derfor give anledning til høje kon­cen­trationer i luften tæt ved store veje og i byer. Størstedelen af kvæl­stof­fet i bilernes udstødning er kvæl­stof­oxid. En mindre del er kvæl­stof­di­oxid. I løbet af kort tid omdannes alt kvæl­stofoxid til kvæl­stof­dioxid, og hovedparten af dette om­dan­nes via en række kemiske processer til sal­pe­tersyre og forskellige nitratsalte, som føres med vinden og afsættes på jord, på vegetation eller på vandoverflader, enten direkte eller ved at udvaskes med nedbøren.

Påvirkning af menneskers helbred

 De u­l­tra­fine partikler er de mest skadelige. De kan trænge dybt ned i lungerne, hvorfra de afgiver giftige stoffer direkte til blodet. Par­tik­­lerne er blandt andet årsag til forværring af luftvejslidelser og påvirker men­nesker med hjerte-kar-syg­dom­me. Kvælstofdioxid irriterer slimhinder i luftveje og lunge, og polya­ro­matiske kulbrinter er kræft­frem­kaldende.

Påvirkning af dyr

Tilførsel af store mængder kvælstof til søer, fjorde og havområder fører til øget produktion af plan­te­plank­ton, som, når det dør, synker til bunds og nedbrydes. Ved nedbrydningen forbruges ilt, og der kan i vær­ste fald udvikles iltsvind ved bunden i områder, hvor vandsøjlen er lagdelt. Bliver eksempelvis det samme hav­område ramt af gen­tag­ne iltsvind, vil især de fast­bo­ende bundlevende dyr, som f. eks. mus­linger, snegle og søstjerner have svært ved at overleve, og bunden vil komme til at bestå af mange individer af få særligt tolerante arter. Fisk og andre mobile dyr kan blive udsat for iltsvind, hvis vind og strøm plud­se­lig flyt­ter iltfattigt vand fra et område til et andet. Fisk og havfugle påvirkes, når mange af de arter, som ind­går i deres føde, forsvinder fra et givent hav­område. I ålegræsset lever bl.a. krabber, snegle, muslinger og fisk, og det er et vigtigt opvækstområde for fiskeyngel. Ålegræs er desuden føde for arter som knopsvane, knortegås og pibeand.  Når ålegræsset forsvin­der, har det store konsekvenser for et områdes dyreliv.

Påvirkning af planter

Når der tilføres meget kvælstof fra luften til et naturområde på land, såsom en højmose, en hede eller en skov, vil de planter, der trives godt under kvælstofrige forhold, udkonkurrere de planter, der trives under kvæl­stoffattige for­hold. For eksempel kan hedelyng blive udkonkurreret af græsarter. Desuden kan et højt kvæ­lstofnedfald føre til angreb af lyngbladbiller, som kan beskadige store områder med hedelyng.

I vand­områder øges mængden af planktonalger, når der tilføres meget kvælstof. Herved bliver vandet grum­­­set, og bundplanterne får mindre lys, og dermed mindskes fotosynteseaktiviteten og planternes vækst. I dag vokser for eksempel åle­græs ned til betydeligt lavere dybder end tidligere.

Udledning af CO2  

Påvirkning af mennesker, dyr og planter                              

Især i forbindelse med an­lægget af en motorvej, men også fra trafikken på den, udledes store mængder CO2. Da udledningen øges ved stigende hastighed, vil den være ekstra høj fra en motorvej, hvor der kan køres med op til 130 km i timen. Udledning af CO2 bidrager til klimaforandringerne og hermed til de mange ne­gative konsekvenser, der er for­bundet med disse, og som på forskellig vis og i forskelligt omfang påvirker menneskers, dyrs og planters levevilkår. Som blot et eksempel på negative kon­se­kven­ser for et plan­te­samfund kan anføres, at strandengsarealet indskrænkes, når strand­en­ge o­ver­svømmes som følge af et stigende havspejl. Dette påvirker selvsagt de planter og dyr, der er knyttet til strandenge.

Forurening af drikkevand

Når en motorvej føres over vandindvindingsområder, er der fare for, at rent grundvand anvendt til drik­ke­vand forurenes. Grund­van­det kan under anlæg af motorvejen blive forurenet ved sænkning af grund­vandsspejlet, ved terræn­ændringer og ved lækkende entre­pre­nør­maskiner og efter anlæg af vejen af vej­vand, der indeholder forskellige miljøfremmede stoffer. 

Afslidning af mikroplast

Mikroplast findes nu i både jorden, havet, regnen og luften og i den mad, vi spiser. Fra bilers dæk afgives der under kørslen mikroplastpartikler ved frik­ti­o­nen mellem vejen og dækkene, og der afgives mikro­plast fra bremsesystemer. På norske veje afslides fra hvert køretøj i gennemsnit 1,9 kilo mikroplast om året. Da elbiler er tungere og har større accelerationshastighed, slides dæk på elbiler mere end dæk på biler, der dri­ves med fossile brænd­stoffer. Der afslides også mikroplast fra vejstriber

Nogle partikler bliver på vejen, og nogle spredes med regn, hvor de via afløb føres til vandløb og søer og til sidst kan ende i havet. Partikler kan også spredes med vinden og afsættes langt bor­te.

Påvirkning af mennesker

Mikroplast kan kom­me ind i menneskers kroppe ved indtagelse med føden, med drikkevand og ved in­ha­le­ring. Ved en canadisk undersøgelse fandtes mikroplast i protein fra både animalske og vegetabilske kilder, nemlig fisk og skaldyr, grise, kvæg, fjerkræ, tofu og tre forskellige plantebaserede alternativer til kød. Mi­kro­plast kan flytte sig fra en fisks mave til dens muskelvæv, og det er den del af fisken, vi typisk spiser. Trods flere års intensiv forskning mangler der stadig sik­ker viden om, hvor farligt mikroplast er i de kon­­­­­­cen­tra­ti­o­ner, som det forekommer i i om­gi­vel­ser­ne.

Påvirkning af dyr  

Mikroplastpartikler kan blive optaget i dyr. I havet kan partiklerne blive passivt optaget af mus­linger, der filtrerer vand, og af fisk, der optager dem med føden. Arter af dyreplankton kan på grund af deres ringe størrelse let indtage mikroplast. Dyreplankton er et vigtigt fødeemne for mange dyr, og mikroplasten kan vandre op gennem fødekæden. Partiklerne samt de kemikalier, de indeholder, kan skade dyr, og mikroplast kan være dækket af bakterier, miljøgifte eller andre sundheds­ska­delige og sygdoms­frem­kal­dende stoffer, som bliver overført til de dyr, som optager mikro­pla­sten. Alt efter hvilke arter, der er un­der­søgt, er der som konsekvens af optagelse af mikroplast bl.a. påvist forringet fysisk kondition, blokering af og fy­siske skader på fordøjelsessystemet og på lever og nyrer, nedsat fødeoptagelse, nedsat vækst, mindre succes med forplantningen og øget dødelighed. 

Påvirkning af planter

På land kan mikroplast i jorden bl. a. hæmme plan­ters fotosyntese, frøspiring, rodvækst, skudvækst og op­ta­gelse af næ­ringsstoffer. Forurening med mikroplast i havet hæmmer fotosyntesen hos f. eks. alger og re­­du­­­cerer deres vækst og levedygtighed. Mikroplast være dækket af bakterier, miljøgifte eller andre sund­hedsska­delige/sygdomsfremkal­dende stoffer, som bliver overført til den plante, som optager mikroplasten.

Vejstøj

Et stort samlet areal omkring en motorvej påvirkes af støj fra trafikken, og beboere i byer, lands­by­er og en­ligt beliggende ejendomme bliver udsat for generende vejstøj med forringet livskvalitet til føl­ge. Da det pri­mært er dækkenes kontakt med asfalten, der er årsag til støjen, vil også elbiler støje. Elbiler kan endda på grund af deres ofte højere vægt støje mere end biler, der kører på fossilt brændstof.

Helbredsmæssige effekter

Vejstøj kan i værste fald bevirke stress, søvnforstyrrelser, forøget risiko for blodpropper i hjertet og hjer­nen, hjer­te­­karsygdomme, forhøjet blodtryk, diabetes, brystkræft, lymfekræft, visse former for tarm­kræft, demens, nedsat indlæringsevne hos børn samt tidligere død.  

Påvirkning af rekreative aktiviteter

Vejstøj er også generende for mennesker, der med en lang række forskellige formål kan lide at være i na­tu­ren og sætter pris på kun at kunne høre naturens egne lyde. For naturinteresserede vil oplevelsen af plan­te- og dyrearter, der stadig forekommer i et område omkring motorvejen, forringes drastisk i det nu stø­j­prægede og visuelt skæmmede område. Også udendørs rekreative aktiviteter, der ikke finder sted i natu­ren, kan generes af støjen fra en nærliggende motorvej.

Hvis en motorvej går gennem et stilleområde, kan bestemmelserne om stilleområdets størrelse ikke opret­holdes.

Et stilleområde er et område, hvor støjbelastningen er lav, og hvor der gøres en indsats for fortsat at bevare stilheden. 

Påvirkning af kirkelige handlinger

Støj fra en relativt nærliggende motorvej vil genere kirkelige handlinger og ceremonier, der finder sted uden for kirken, og vil eliminere den eftertragtede stilhed for besøgende på kirkegården.

Påvirkning af dyrs kommunikation

Vejstøj kan indvirke negativt på dyrearters kommunikation. Eksempelvis kan trafik­støj i aften- og nat­te­ti­mer­ne formodentlig føre til, at strandtudsehunner kan have vanskeligt ved at høre og lokalisere han­nerne, hvilket kan nedsætte artens ynglesucces.  I områder, hvor vejstøj er den dominerende støjkilde, kan fugle ha­­­ve svært ved at høre hinanden, hvilket indvirker negativt på vitale funktioner i fuglenes liv. Fugle gør brug af lyde til at forsvare deres territorier, vedligeholde sociale relationer og finde en mage, og for mange arters vedkommende lærer unge fugle deres arts lyde ved at lytte til voksne individer.

Konsekvenser af anlægsaktiviteter

Gener fra råstofudvinding

Til anlæg af en ny motorvej kræves meget store mængder råstoffer. Indvinding af råstoffer medfører store ind­greb i landskaber, og beboere omkring indvindingsområderne kan over længere tid være udsat for gener i forbindelse med aktiviteter knyttet til indvindingen af råstoffer.

Forstyrrelse af dyr

Dyrearter kan blive skræmt væk fra deres levesteder på grund af aktiviteter i forbindelse med an­læg af en motorvej. F. eks. kan trækfugle skræmmes bort fra vigtige fødesøgningsområder.

Ændret trafiksikkerhed

Hjortevildt, ikke mindst krondyr, der krydser en motorvej, kan være til fare for trafikanterne.

Forringet oplevelse af landskabselementer

Anlæg af en motorvej med etablering af kørebaner indebærer afgravninger, dæm­nings­an­læg, forlægning og rørlægning af vand­løbs­strækninger samt broanlæg over ådale. Herved påvirkes oplevelsen af en række landskabselementer negativt. Samtidig med en forringet visuel op­le­vel­se kan støj fra trafikken på mo­tor­vejen gøre sig gæl­den­de. F. eks. vil en tur ad en cykelrute, som en motorvej krydser eller løber tæt på, byde på såvel et skæm­met landskab som vejstøj. Ydermere kan oplevelsen af mørke gå tabt.

Smukke landskaber

Anlæg af en motorvej bevirker, at oplevelsen af smukke landskaber forringes markant.

Nationale geologiske områder

Nationale geologiske interesseområder er udpeget rundt om i landet for at bevare spor efter geologiske processer. Ar­bejdet med anlæg af en motorvej kan lokalt ødelægge disse spor og hermed områdets værdi for videnskaben og for besøgende.

Fortidsminder, kulturarvsarealer og kulturmiljøer

Når en motorvej føres hen over fortidsminder, forsvinder disse fra landskabet, der herved bliver fattigere mht. visuel oplevelse. Når vejen føres gennem kulturarvsarealer og kulturmiljøer splittes disse op, og den visuelle oplevelse forringes markant.

Diger

En motorvej kan føres hen over beskyttede diger. Permanent inddragelse af beskyttede diger vil give et va­rigt tab af den kulturhistoriske og fortælle­mæ­­s­sige værdi, som det enkelte dige eller en gruppe af diger re­præ­senterer.

Vandre- cykel- og rideruter

Hvor en motorvej krydser eller forløber tæt på vandre-, cykel- og rideruter, vil færdsel ad de nævnte ruter bli­ve en mindre attraktiv oplevelse på grund af indgrebene i landskabet og på grund af vejstøj.  Sidstnævnte vil være til gene også i større afstand fra motorvejen.

Lysforurening

Oplevelsen af vil mørke gå tabt, hvor der i dag er mørkt om natten, når en motorvej stedvis er oplyst, og når omgivelserne oplyses af lys fra køretøjerne på motorvejen.

Påvirkning af økonomiske forhold

Nedenfor er opført punkter, der ved­rører påvirkning af privatøkonomiske forhold og herved også på­virk­ning af samfundsøkonomien. Flere af de nævnte forhold har ud over det økonomiske aspekt tillige et psy­kologisk aspekt. Således er det f. eks. en smer­­telig oplevelse at blive tvunget til at forlade sit hjem på grund af ekspropriation; det er en mental belastning at være stavnsbundet osv.

Nedsat ejendomsværdi

Ejendomme, der er beliggende inden for et område omkring motorvejen, vil falde i værdi.

Stavnsbinding

De færreste har lyst til at bo tæt på en motorvej. Derfor vil beboere nær en mulig motorvej, hvis ejendom ikke bliver eksproprieret, have meget svært ved at sælge deres ejendom. De vil være stavnsbundne og må dag ind og dag ud leve med den enerverende vedvarende støj fra motorvejstrafikken.

Ekspropriation af ejedomme

Et antal ejendomme inden for et område omkring en motorvej vil blive eksproprieret. Hvis erstatningen ikke findes tilfredsstillende, vil det opleves som et økonomisk tab.

Længere transportveje

Når lokale veje sløjfes ved anlæg af en ny motorvej, kan lokale trafikanter få længere trans­port­veje og herved større kørselsudgifter.

Nedsat indtjening for turisterhvervet

Det kan ikke udelukkes, at der vil blive færre af de turister, der kommer på grund af naturen, når natur­om­rå­der lokalt er blevet visuelt forringede og belastede af støj på grund af en ny motorvej. Færre turister til et område betyder mindre indtjening for dem, der har indtægter fra turismen.

Produktionstab for landbruget

Når landbrugsarealer inddrages til motorvej, medfører det produktionstab for landmænd.

Omkostninger ved luftforurening og vejstøj

Der er store privat- og samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med de helbredsmæssige effekter af kraf­tig luftforurening og af stærk trafikstøj, såsom tabt arbejdsfortjeneste under sygdom for den enkelte og udgifter for samfundet til behandling i sundheds­væs­net samt mindre skatteindbetalinger.

Påvirkning af dyrs og planters levevilkår

 I Danmark er der ikke meget natur tilbage efter mange års omfattende indgreb af forskellig art. Den re­ste­ren­de, pressede natur har mindst af alt brug for massive indgreb som anlæg af nye motorveje. Når en mo­torvej krydser vandløb, føres over søer, vandhuller, moser, enge, over­drev, heder og strand­en­ge og går gennem skove, vil der ske inddragelse af arealer, der er levested for diverse dyrearter og voksested for planter, mosser, svampe og laver.  Flere af de nævnte naturtyper kan indgå i bl.a. Natura 2000-om­rå­der, fredede områder, økologiske forbin­del­ses­linjer samt områder, der kan blive til ny natur. Funktionen af ø­ko­lo­giske forbindelseslinjer elimineres eller forringes drastisk, når en motorvej krydser dis­se. Også værdien af områder, der er udlagt til ny natur, bliver kraftigt formindsket, når de krydses af en motorvej.

Natura 2000-områder er områder, der er udpeget for at bevare og beskytte natur­typer og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Økologiske forbindelseslinjer er striber af natur, der for­bin­der naturområder med hinanden, så dyr har mu­lig­hed for at bevæge sig mellem områderne.

Når et naturareal inddrages som følge af anlæg af en motorvej, kan der søges etableret et nyt areal som er­stat­ning for det inddragne, typisk det dobbelte areal. Den naturtype, som hyppigst etableres som er­stat­ningsnatur, er vandhuller som levested for padder. Der er et usikkerhedsmoment i, om erstatnings­na­tu­r udvikler sig som planlagt og opnår den forventede kvalitet og funktionalitet. Det er ikke altid tilfældet. Visse naturtyper vil det tage endog meget lang tid at etablere. Det tager minimum 150 år fra et areal tilplantes eller naturligt springer i skov, til træerne er fuldt udvoksede. Højmoser, våde heder, kalkover­drev, næ­rings­fat­tige enge og rigkær er noget nær umulige at etablere.  

Inddragelse af dyrs levesteder

Levesteder for dyr kan, alt efter dyreart og naturtype, tjene som yngleområde, fødesøgningsområde og rasteplads. For ek­sem­pel vil fla­ger­mus miste deres opholdssteder i træer, når disse fældes ved anlæg af en motorvej. En motorvej vil kunne gå gennem områder, som huser sjældne og truede dyrearter, som er strengt be­skyt­tede ifølge EU-lovgiv­­ningen, står på den danske rødliste eller er fredede.

Til de strengt beskyttede arter ifølge EU-lovgivningen hører de såkaldte bilag 4-arter, der fremgår af EU’s Habi­tatdirektiv bilag IV. Eksempler på bilag IV-arter er løgfrø, løvfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander, markfirben, samtlige danske flagermusarter, birkemus samt odder. En rødliste er en oversigt over plante- og dyrearter, som er sjældne og i fare for at forsvinde eller allerede er for­svun­det.

Påvirkning af dyrs spredningsmuligheder

For visse dyrearter vil en motorvej virke som en uoverstigelig barriere for deres spredning, idet de dyr, der måtte forsøge at krydse motorvejen, bliver kørt over. Herved isoleres bestande af arterne fra hinanden, og deres genetiske variation mindskes. Dette gør bestandene mere sårbare mht. at uddø. En motorvej vil trods afværgeforanstaltninger såsom faunapassager, paddetunneller og ledelinjer for fla­germus have en bar­ri­erevirkning på dyrelivets spredning i landskabet i forhold til et landskab uden mo­torvej.

Trafikdrab af dyr

På de danske veje dræbes hvert år tusinder af individer af forskellige dyrearter, store som små, og på en ny motorvej vil der yderligere dræbes mange. 

Hjortevildt, herunder krondyr, færdes i en del tilfælde på tværs af områder, som en ny motorvej vil gå gennem. Anlæg af motorvejen betyder derfor, at dyrene enten må krydse motorvejen, med risiko for påkørsel, eller at de vil afholde sig fra at krydse motorvejen og således afskæres fra dele af områderne.

Flagermus kan blive dræbt i trafikken, når de flyver på tværs af en motorvej. Her er kø­re­­tø­jer­nes fart så høj, at flagermus generelt ikke kan nå at undvige. Flagermusene dræ­bes en­ten ved at blive ramt af køretøjerne eller ved, at de suges ind af den vind, som omgiver køre­tø­jer­ne. Sand­synligvis kan flagermus fanges i den stærke vind, som omgiver lastbiler, i op til en meter over lastbi­ler­ne. En motorvej ført over en ådal vil være hævet over terræn, og flagermus, der flyver i den på­gæl­den­de høj­de, vil kunne blive dræbt.

Inddragelse af botaniske lokaliteter

Når en motorvej føres hen over sjældne plan­ters, mossers, svampes og lavers vok­se­ste­der i for­skellige na­turtyper, vil disse arealer blive elimineret. Vedr. erstatningsnatur se afsnittet Påvirkning af dyrs og planters levevilkår.