Motorveje udvikler ikke – de afvikler

Det er en udbredt myte, især blandt politikere, at motorveje bringer velstand til de områder, vejene vil gennemskære.

Af Svend Vestergaard Jensen, trykt i JP Århus 20. oktober 2000 og i Information 21. oktober 2000.

Flere motorveje, flere job – synes at være logikken. Men hvad er realiteterne og erfaringerne for de mange mindre samfund, der får en bid af motorvejsmilliarderne?
De hurtige trafikruter er de store virksomheders middel til at blive endnu større, fordi hurtig og billig transport betyder, at de kan udvide deres område og udkonkurrere alle de små og mindre virksomheder.
Hvad det betyder i lokalområderne, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig med tab af arbejdspladser, butikker mv. Vejene skaber ikke job. De får blot folk til at bevæge sig mere og over længere afstande.
I hestevognenes tid Egentlig burde politikerne i de mindre kommuner, detailhandlen, fagforeningerne, beboerforeninger med flere slå alarm, inden det er for sent. Men desværre er det jo sådan, at mange politikere stadig tænker, som skete trafikken med hestevogne. Dengang måtte man med hestevogne gøre holdt for hver 20-30 kilometer, og der, hvor man gjorde holdt, opstod der handel og liv. Derfor var det engang en fordel at lokke trafik gennem sit område.
Med den hurtige trafik på motorveje er det anderledes. Der er ikke behov for at gøre holdt. Derfor får folk nær en motorvej kun de negative følger: Røg, støj og møg og afvikling af eksisterende samfundsfunktioner.
Vil man have glæde af forbipasserende, skal de standses. Kun hvor trafikken gør holdt, kan der komme positive virkninger for det lokale samfund. Derfor vil en miljø- og trafiksikring af eksisterende veje samt udvikling af nærbanesystemer være betydelig mere til gavn for en kommunes borgere. Det giver arbejdspladser både til anlæg og i det lange løb, et langt bedre miljø såvel socialt som fysisk.

I modsætning til forbedret jernbanedrift skaber en ny motorvej ingen varige arbejdspladser. Samtidig er der aldrig påvist nogen direkte sammenhæng mellem vækst og motorveje.
Tværtimod kan vi se, at Vestjylland har landets laveste arbejdsløshed, men ingen motorveje, mens Lolland-Falster nok har motorveje, men ingen vækst og høj arbejdsløshed. Motorveje styrker de helt store virksomheder i deres stræben efter at sætte sig på hele markedet, men den udvikling skaber ingen arbejdspladser – tværtimod.
Sugerørseffekten Det er de små lokalsamfund, der bliver taberne, når der bygges motorveje. Eller for at sige det på en anden måde:
Det bliver lettere at køre ind og handle i storcentret, hvis der kommer en motorvej. Det kaldes sugerørseffekten, og den betyder, at motorvejen vil suge livet ud af de små bysamfund og centralisere økonomi og handel i de store byer.
Hurtig afvikling De fleste byer og mindre bysamfund har gennem tiderne opbygget et handelsliv, der gør, at folk i området kan købe stort set det, de har behov for, og ikke skal køre langt hver uge for at handle ind.
Men meget er ændret i de seneste årtier, og med etablering af motorveje går afviklingen stærkt. Med en motorvej lige uden for byporten vil meget forandres.
Blot få butikkers lukning vil betyde ændret handelsmønster. Folk kan pludselig ikke få dækket indkøbsbehovene lokalt – og kan derfor ligeså godt tage bilen og handle ind hos det større indkøbscenter.
Det ligger ganske vist noget længere væk, men tilbudene er der også. Det viser de reklamer, storcentrene m.fl. sender længere ud – mange kilometer fra centret.
Erfaringer viser, at i omegnskommunerne til lavprisvarehuse kører kunderne 250 pct. mere i bil end dem, der ikke handler her.

Taberne

Det planlagte, rekordstore indkøbscenter i den nye Ørestad planlægger at hente kunder i trekantsområdet, altså i Jylland.
Forudsætning: Motorveje.
Konsekvenser: Ødelæggelse af eksisterende butiksstruktur. Taberne bliver lokalbefolkningen og de mindre butikker og miljøet.
Hvor er i øvrigt Svend Aukens modstand mod nye storcentre blevet af?
I Hammerum og Ikast synes der at være en vis begejstring i nogle kredse for motorvejen, for så kommer trafikken uden om byerne. Ja, men hvilke konsekvenser har det for byerne, handelslivet, arbejdspladser m.v. på sigt, når man kan køre med stor hast på motorvejene forbi byerne?
I Galten – lige mellem Århus og Silkeborg – er der en meget fornuftig handelsstruktur. Her kan man stort set købe det, man har brug for, og få det udført, der er behov for.
Men med den Berlin-mur, der vil gennemskære kommunen, hvad sker der så på længere sigt?
Den hurtige trafik på motorveje betyder afvikling – og ikke udvikling i lokalsamfundene. Tilbage er der kun røg, støj og møg og et gennemskåret lokalområde med et sår, der ikke vil heles. Motorvejene skaber kun glæde for de få. De, der har rigeligt i forvejen og som naturligvis selv bor langt fra svineriet. Eller kan flytte, hvorhen de vil.
Men motorveje giver problemer for de mange.