Århus Amt har for nylig udgivet den årlige pjece om trafiktallene på vejene i amtet, altså biltrafikken.
Af Svend Vestergaard Jensen, trykt i JP Århus 3. oktober 2000 og i Politiken 13. oktober 2000.
Tallene er spændende at læse. Vi kan se, hvor folk dagligt kører hen, og hvor den største trafikbelastning er. Hvor meget de er vokset, kan vi se ved at sammenligne tallene i pjecerne år for år.
Men problemet med disse er, at det er antallet af motorkøretøjer, der tælles, og ikke antallet af personer, der transporteres. Vejenes problem er ikke antallet af personer, der transporterer sig. De kan nemt være der, hvis de transporterede sig hensigtsmæssigt.
Vejenes problem er derimod, at transportmidlet – bilen – udnyttes for dårligt og fylder for meget En vejs kapacitet gøres desværre op i biler – ikke i antal transporterede personer. Selv har jeg den tvivlsomme fornøjelse dagligt at se i hvor mange biler, der kun sidder én person, og at kødannelser begynder omkring Harlev ind mod Århus. Jeg cykler til og fra arbejde mellem Århus og Galten.
Jyder Mod Overflødige Motorveje foretog sidste efterår en optælling af bilantallet i morgentrafikken på Silkeborgvej.
Optællingen
Selve optællingen foregik på den måde, at hver gang lyssignalet skiftede til rødt, talte én det samlede antal biler, en anden antallet af biler med kun en chauffør og en tredje antallet af enlige mænd bag rattet.
Det viste sig også – ikke overraskende – at der er mange af dem; de enlige mænd i bilerne. Det viste sig også, at bilerne kun havde en passager: Bilisten selv.
I morgentrafikken var det 70,4 pct. af bilerne på vej ind til Århus ad Silkeborgvej, hvor der kun var én person i bilen – heraf var de tre ud af fire mænd, som tumlede hestekræfterne. 1073 enlige mænd bag rattet ud af 2344 biler i tidsrummet 6.30-9.00.
Ganske pudsigt er det, at det oftest er mænd, der er repræsenteret i diverse interessegrupper, beslutningstagende organer og i panelmøder.
Disse mænd brokker sig som regel over, at de ikke kan komme hurtigt nok frem, mens de kritiserer den kollektive trafik for at være for besværlig og ineffektiv.
Men hvad kan vi bruge disse tragikomiske tal til i trafikdebatten? At det er mænd, som sidder i bilerne og samtidig bestemmer trafikpolitikken, må give anledning til eftertanke.
Skal flere kvinder til at køre i bil? Nej, det er ikke løsningen.
Erfaringerne fortæller, at det er meget svært at lokke mændene til at køre kollektivt. Mænd i den erhvervsaktive alder er stort set ikke at finde i bybusser og rutebiler. Det vil være under deres værdighed at tage bussen.
Toget og sporvognen
Så går det bedre med toget og sporvognen. Når man kører kollektivt på skinner, kan mænd godt acceptere at køre med. Det viser flere undersøgelser.
Der er derfor ingen vej uden om. Skal vi give alle disse mænd et tilbud, de ikke kan sige nej til, må vi forlange flere og bedre tog, nærbaner og sporvognssystemer.
Selvom trafikken er tæt på Silkeborgvej, og der kun sidder én person i de fleste biler, udgør de nye tal langt fra argumenter for en motorvej.
Skulle vi endelig nøjes med selve tallene i amtets nye pjece, ville Århus-Silkeborg-Herning ikke være der, hvor motorvej skulle anlægges.
Men borgmestervejen har topprioritet. Den er jo nu en gang besluttet, og ændres kan den ikke. Fornuft og intelligens tæller ikke i landets trafikpolitik, men ganske andre interesser.
Alene hvis biltallet i myldretiden kunne reduceres med ca. 40 procent, hvis der var en gennemsnitsbelægning i hver bil på to personer og ikke som nu på 1,25 personerx
Der er en åbenlys tidsbesparelse for hele trafiksystemet, når bilister anvender samkørsel eller bruger kollektive transportmidler.
Ser vi igen på trafiktællingen mellem Silkeborg og Århus, begynder biltrafikken først for alvor ved Harlev og ind mod Århus.
Samme tendens gør sig gældende ved Silkeborg og Herning. Og kun i myldretiden, hvilket ikke fremgår af amtets tællinger. Men det kan ses og mærkes.
Men kan en motorvej løse dette problem?
Nej, for fra Harlev og til motorvejens afslutning ind mod Århus er der ca. to kilometer. Århus-Herning-motorvejen skal afsluttes mod øst få hundrede meter øst for Årslev Kro, altså ca. 10 kilometer fra Århus Centrum.
Det vil kun forværre trafikproblemerne ind mod Århus og de andre større byer på strækningen. Dels fordi motorvejen slutter (altså den såkaldte løsning ophører), og dels at større trafikanlæg i sig selv generer mere trafik. Det viser al erfaring.
Skal de trafikale og miljømæssige problemer løses, må nogle af nøgleordene være:
Samkørsel, udbygning af den skinnebårne transport, flere busafgange, bedre forhold for cyklister, reduktion af priserne i den kollektive trafik, præmiering af samkørsel og cykling til og fra arbejde. Fortsæt selv med gode ideer! Til sådanne tiltag er der masser af penge, ikke mindst ved at stoppe det helt overflødige motorvejsprojekt Århus-Silkeborg-Herning.
At bygge motorvej er det dyreste trafikprojekt overhovedet.
For slet ikke at nævne alle de negative og dermed endnu dyrere konsekvenser, sådanne projekter har for samfundet og menneskeheden.
Trykt i JP Århus 3. oktober 2000 og i Politiken 13. oktober 2000.