Mandag den 23/10 bliver 12 medlemmer fra Jyder Mod Overflødige Motorveje anklaget for groft hærværk af betydeligt omfang efter straffelovens §291 stk. 2.
Af Heather Smith
Der er nedlagt påstand om fængselsstraf og vejdirektoratet har rejst et erstatningskrav på 59006.00 kr., til dækning af udgifterne med at fjerne kunstværkerne fra motorvejs broen. Der er begået en helligbrøde imod det allerhelligste i vores samfund, en motorvejsbros grå beton flade er blevet dekoreret med et farvestrålende kunstværk. Et motiv med trolde og nisser, som danser ud af det grå beton med en påmindelse om, at ?udvikling? kan være andet end mere beton og asfalt. ?Det er da også for galt? lyder det fra koret, som lytter til den monotome stemme, som fortæller os, at nye vej og broer er nødvendige for at sikre en fremtidig vækst. ?Man kan ikke stoppe udviklingen – man må følge med?, lyder det igen fra koret af stemmer.
Samfundets straf slår hårdt ned på dem, hvis stemmer ikke synger med i det monotome kor om udvikling, vækst og et omkvæd der siger mere og mere, flere og flere. Det handler ikke kun om en motorvej mellem Århus og Herning, den er kun et symptom og et middel til at fortsætte en udvikling, som ingen tror kan stoppes. Hvad er denne ?udvikling?, som ikke kan stoppes? Hvor vil vi ?udvikle? os hen? Hvem bestemmer udviklingen – er det mon udviklingen selv? Hvad er ?den rigtige? udvikling? Bliver ?udviklingen? nogensinde mæt? Der tales om udviklingen som et selvstændigt væsen, et umætteligt uhyre ude af kontrol, som vi må følge efter uanset prisen.
Der bygges og ansøges om flere veje mere end nogensinde og ligeså snart en vej eller bro er bygget, så tales der straks om det uundværlige behov for den næste. Der er ingen ende på det, før vi selv vælger at stoppe op og spørge os selv, om hvad det er for en udvikling vi ønsker, hvilke værdier ønsker vi at bygge på – og hvad det er for en fremtid vi ønsker at give videre til vores børn.
Udsendelsen ?De kemiske børn? er et uhyggeligt eksempel på konsekvensen af den ?udvikling? der lovprises så højt. Kemiske stoffer i maden, tøjet, legetøjet, en industri som ikke vil stoppes og som lever godt af den livsstil vi kalder udvikling og vækst. En udvikling og livsstil der forringer vores sundhed og livsbetingelser i så stor en grad at det truer vores eksistens.
Men det har motorveje og broer da ikke noget med det at gøre! Jo det har det i høj grad, idet nye veje støtter en udvikling der måler alt i økonomisk vækst som løsningen på alle vores problemer. At økonomisk vækst er løsningen på alle vores problemer, er den herskende opfattelse blandt beslutningstagere verden over, nærmest en religion, som flertallet af de politiske partier, såvel som befolkninger har taget til sig uden at stille spørgsmål. Men det gør det ikke mere rigtigt! Det er et skæbnefyldt paradoks når regeringer deltager i konferencer som i Rio 1992 og i Kyoto i 1997 med dyre ord om en miljørigtig fremtid i form af en Agenda 21 aftale og samtidig støtter det modsatte ved fortsat at fremme en økonomisk vækst og derved være håndlangere for de multinationale selskaber, som har frit spil til fortsat at producere på bekostning af miljøet med forurening af jorden, luften og vandet, ozonhuller der bliver større, muldlag der bliver mindre, drivhuseffekt og en forringelse af vores livsbetingelser til følge med f.eks. øget kræftrisiko og øget forekomst af allergier.
Vores såkaldte økonomiske vækst er en illusion. Det handler ganske enkelt om, at vi holder en forbrugsfest for hele vores formue, i dette tilfælde de begrænsede naturrigdomme og jordens evner til at ?fordøje? vore affald. Hver gang et nyt projekt skal vedtages, må vores begrænsede værdier vige til fordel for sangen om vækst, flere arbejdspladser og øget velfærd. Hvem er det som ønsker denne udvikling skal fortsætte? Er det os selv? Eller er det de store selskaber som basere væksten på kommercielle værdier?
Hvorfor har regeringer verden over ikke støttet og udforsket i en bæredygtig udvikling, i stedet for fortsat at støtte en ikke bæredygtig udvikling! Hvorfor forskes der ikke i alternativer til den nuværende økonomiske vækstmodel? Hvad er det for et liv og en fremtid vi ønsker at giver videre til vores efterkommere?
Så spørgsmålet er ?hvem er de skyldige?, når anklagen om groft hærværk iværksættes imod de12 mennesker? Hvem ejer jorden og naturen som bliver vandaliseret i et hærværk der langt overstiger den påståede anklage om ?groft hærværk?? Hvem er de skyldige i forureningen af vores jord, luft og vand? Hvad skal straffen for dette hærværk være? Og hvem skal være anklager?
De ansvarlige som bliver ved med at støtte en udvikling, der ødelægger og vandalisere en natur, som tilhører os alle går hus forbi, der er nemlig ingen til at rette anklagen det rigtige sted hen – og intet retssystem som vil tage jordens fremtid i forsvar!
Hvad er det for et samfund, der anklager og straffer de borgere, som bekymre sig om jordens fremtid og gentagne gange forsøger at råbe de ansvarlige op, først ved dialog og senere ved at forære staten en kunstgave i form af forskønnelsen af en grim bro? En meget lille foreteelse i forhold til ødelæggelsen af vores livsbetingelser på jorden!
Nej det handler nemlig stadigvæk ikke om en ussel motorvej mellem Århus og Herning – det handler om en udvikling der er til for vækstens skyld og ikke en bæredygtig udvikling, som investering i vore børns fremtid.
Hvor langt vil vi gå og hvor galt skal det gå før de ansvarlige vil lytte?